Holdet 3u SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Randers Statsskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Eline Crossland
Hold 2023 SA/u (1u SA, 2u SA, 3u SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Konflikten i Gaza
Titel 2 2 Velfærd i Danmark
Titel 3 3 Magt: ressourcer, strategi, relationer
Titel 4 4 Demokrati og medier i krise?
Titel 5 5 Amerikansk politik
Titel 6 6 SRO-forløb: Ulighed
Titel 7 7 Kriminalitet
Titel 8 8 Rigsfællesskab og handel - konflikt med USA
Titel 9 9 EU
Titel 10 10 Kommunalvalg - fremtidens Randers
Titel 11 11 Identitetspolitik i Danmark
Titel 12 12 Arbejdsmarkedet
Titel 13 13 Opsamlingsforløb - USA

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Konflikten i Gaza

Forløbet tager udgangspunkt i konflikten i Israel / Palæstina, men handler grundlæggende om hvad en stat er, og forhold mellem stater, samt mellem en stat dens befolkning, samt til dels ikke-statslige aktører.

Eleverne er introduceret for begreber om stat, nation, folk og borger.  Desuden er folkeret / international ret berørt, med udgangspunkt i spørgsmålet om hvad der er en krigsforbrydelse.

Der er arbejdet med lidt simpel behandling og kritik af empiriske data (dødstal i krig).

Til sidst har eleverne arbejdet med argumenter for og imod forskellige forslag til langsigtet løsning på konflikten og debatteret disse. I denne sammenhæng er der arbejdet kort med dynamisk konfliktteori og teori om løsninger på konflikter.

I 2.g fik klassen desuden mulighed for at komme i biografen og se dokumentarfilmen "No Other Land" - denne aktivitet knytter sig til dette foløb.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2 Velfærd i Danmark

Kort forløb om den danske velfærdsstat med fokus på politikken og økonomien bag - særligt statens rolle i økonomien.

Eleverne er introduceret for velfærdsmodeller og deres kobling til ideologiske syn på samfundet.

Derefter har forløbet haft fokus på statens rolle i det økonomiske kredsløb, herunder skattesystemet, statslige investeringer og til dels omfordeling.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3 Magt: ressourcer, strategi, relationer

Forløbet handler om relationer mellem mennesker, og hvordan man kan navigere i disse. Centrale teoretikere i forløbet er: Foucault, Bourdieu og Wenger. Der ud over er der fokus på magtbegreber og grupper (inklusion / eksklusion / sekundær socialisering / normer / internalisering).

Der er også arbejdet med metode, med fokus på hvordan man kan indsamle data om relationer / sociale dynamikker samt magtudøvelse, herunder kvalitative vs. kvantitative metoder samt et kort feltarbejde med blik på 'magt i byen'.

Forløbet er foregået som en blanding af praktiske øvelser / små eksperimenter og læsning / tavleundervisning med begreber og teori. Ud over empiri indsamlet i klassen er der arbejdet med klip fra efterskole-dokumentaren "Med Drager Mod Dæmoner".
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4 Demokrati og medier i krise?

Forløbet begynder med en introduktion til demokrati som styreform og de principper som ligger bag. Derefter behandles de udfordringer som demokratier i Europa og USA i dag står overfor – hvorefter forløbet (i samspil med sprogfag) fokuserer på mediernes rolle i demokratier, og de udfordringer samt muligheder som moderne medieteknologier medfører for demokratiet.
I forbindelse med forløbet deltager holdet i Generation News Avoidance, en ekstern temadag om unges medieadfærd, og der samarbejdes i videst muligt omfang med DA og En.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5 Amerikansk politik

Forløbet handler om den amerikanske valgkamp, såvel det politiske indhold i udvalgte diskussioner som det politiske system som valgkampen foregår i.

Oprindelig var det planen at parti- og vælgeradfærd i valgkampen også skulle have været omfattet, men forløbet blev afkortet af praktiske årsager.

Der er arbejdet med statsformer (føderation, enhedsstat, overstatsligt samarbejde + parlamentarisme vs. præsidentielle systemer) og valgformer (flertalsvalg i enkeltmandskreds vs. forholdstalsvalg), magtdeling og forfatning samt konservative vs. liberale standpunkter i USA. Der er også arbejdet kort med læsning af meningsmålinger og valgresultater, herunder statistisk usikkerhed.

I forbindelse med forløbet har eleverne deltaget i en "Amerikansk valgnat" med andre samfundsfagselever, hvor valgnatten blev fulgt frem til resultatet forelå, og hvor eleverne både deltog i og forestod faglige og sociale aktiviteter natten igennem.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6 SRO-forløb: Ulighed

Forløbet danner grundlag for elevernes SRO, og foregår i samarbejde mellem samfundsfag og matematik. Der findes et kompendium til forløbet som ligger i Lectio under Dokumenter.

Forløbet handler om ulighed, i særdeleshed hvordan ulighed skal måles, hvad årsagerne til ulighed er, og hvad man kan gøre ved ulighed. Forløbet drejer sig primært om Danmark, men hvor det er relevant er der foretaget internationale sammenligninger.

Begreber om matematiske mål for ulighed (gennemsnit, deciler, Lorenz-kurve og Gini-koefficient) samt om hvad der måles (formue-, indkomst-, chance- og resultatulighed) er centrale i forløbet, sammen med nogle begreber om økonomi (BNP, velfærd, velstand, trickle-up og trickle-down mm). Af økonomiske teoretikere behandler forløbet Kutnetz og Piketty, mens metode i forløbet handler om kovarians vs. kausalitet samt positive vs. normative udsagn + design af modeller.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7 Kriminalitet

Forløb om domstole, kriminalitet og straf i Danmark.

Der er arbejdet med såvel retssystemet og retssamfundet (domstolssystem, lovgivningshierarki og retssikkerhed) som kriminalitet og straf i politisk og sociologisk perspektiv (kriminel adfærd, årsager til kriminalitet - herunder SNAP -modellen, ideologiske syn på kriminalitet samt muligheder for forebyggelse).

Der er også arbejdet med at læse kriminalitetsstatistik, herunder forskellige mål for kriminalitet samt mørketal og lov- og normændringers betydning for læsningen af tallene.

Ud over det udleverede materiale har eleverne anvendt hele materialet Kend din ret som er udgivet af domstolene.

Forløbet blev afsluttet med en kort indføring i de særlige forhold som gælder kriminalitet og retssystem i Grønland.

Eleverne har ud over alm arbejde i klasserummet deltaget i følgende:
- Overværet en retssag ved retten i Randers.
- Gennemført et retssagsrollespil udgivet af Kend Din Ret
- Været på besøg i det tidligere Vridsløselille Statsfængsel i forbindelse med københavnerturen i 2.g
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8 Rigsfællesskab og handel - konflikt med USA

Forløb om Danmarks forhold til USA.

Forløbet tager udgangspunkt i de udenrigspolitiske mål, og ser på Danmarks forhold til Grønland (Rigsfællesskabet; sikkerhedspolitik og idepolitik?) samt på de handelskonflikter som eskalerede mens forløbet stod på (udenrigsøkonomi).

Forløbet indeholder både mål og midler, internationalt samarbejde vs. konflikt med andre stater, viden om Danmarks forhold til Grønland og viden om handelsteori (absolutte og komparative fordele, faktorudrustning samt stordrift og hjemmemarked), globalisering og protektionisme (ulige konkurrence, strategi / sikkerhed, forbrugerbeskyttelse mm)

I forbindelse med forløbet har eleverne fået oplæg om Arktisk samarbejde i Udenrigsministeriet samt besøgt Karsten Hønge (SF) på Christiansborg.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9 EU

Forløb om EUs institutioner, EU som handelspolitisk enhed, Danmark i EU, samt om EUs rolle i global politik.

I behandlingen af EU's institutioner er der lagt vægt på det komparative: forskelle og ligheder mellem hhv. EU og Danmark, og EU og USA. Desuden er integrationsteorier og domstolens rolle behandlet. Under klassens studietur til Luxemborg besøgte eleverne danske embedsmænd ved Domstolen samt Parlamentets tolketjeneste - her blev både forholdet mellem institutionerne og de praktiske effekter for personer og lande af tæt internationalt samarbejde sat i perspektiv.

Effekter af samarbejde på det helt nære plan var endnu mere i fokus ved klassens besøg hos danske elever ved Europaskolen.

På det handelspolitiske område har forløbet fokus på handelsrelationer mellem EU og USA, herunder effekter af told og toldunioner, konkurrence mm.

På området International Politik var der fokus på IGO'ers rolle med EU som eksempel og FN som mod-eksempel. Desuden behandler forløbet forholdet mellem Danmark og EU, samt effekter af Brexit for UK og EU (kort) - perspektiverne i en 'Dan-exit' og ny EU-modstand blev diskuteret.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 23,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10 Kommunalvalg - fremtidens Randers

Med udgangspunkt i en nyligt udgivet hvidbog om udfordringerne for Randers Kommune behandlede dette forløb kommunalvalgkampen og kommunalpolitik i Randers Kommune.

Forløbet havde på den ene side fokus på de temaer som er centrale for kommunalpolitik i Randers, herunder blandt andet boligpolitik, klimatilpasning, sociale udfordringer og befolknings balance. Eleverne undersøgte og debatterede flere af temaerne, med inddragelse af teori om vælger- og partiadfærd, kommunale institutioner og magtbeføjelser samt ideologi og skillelinjer.

På den anden side var forløbet en del af den serie af valg-forløb som klassen har haft. Vi repeterede og udbyggede viden om meningsmålinger, mandatfordeling og principper for afholdelse af valg. I fællesskab med elever fra en række andre klasser blev der gennemført en meningsmåling kort før valget, og lavet en prognose for stemmetal og mandatfordeling, og gennemført metodeovervejelser om hvorfor denne ikke holdt stik.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11 Identitetspolitik i Danmark

Forløbet fokuserer på nogle elementer af politik som falder til dels uden for de modeller og begreber som ellers ofte bruges.

Først behandles 'identitetspolitik' med udgangspunkt i Lippset og Rokkans teori om 'naturlige' skillelinjer i politik, samt i teori og begreber om diskurs der er hentet fra elevernes danskundervisning. Der er arbejdet med typer og grader af identitetspolitik, med udgangspunkt i nuancer af konservative standpunkter i dansk politik, herunder diskurs / ordvalg og forgreninger som socialkonservatisme, kristen konservatisme, nationalkonservatisme og fascisme.

Via netop fascisme og diskurs er der derefter koblet til populisme og et bredere blik på partiernes strategier for kommunikation og diskurshandlinger.

Til sidst inddrages konstruktivisme i international politik - den diskursivt orienterede del af international politik-teori, med udgangspunkt i Trumps "Abrahamaftaler" for samarbejde mellem Israel og et antal arabiske stater.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 12 Arbejdsmarkedet

Forløb om det danske arbejdsmarked:
- Strukturer og udviklinger i det danske arbejdsmarked og tilhørende økonomisk politik
- Den danske model, gerne med besøg fra en eller flere af arbejdsmarkedets parter
- Sociologiske og politiske årsager til at det danske arbejdsmarked ser ud som det gør
- Fremtidige udfordringer og løsninger for det danske arbejdsmarked
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer