Holdet 3h SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Randers Statsskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Lene Feldstein, Mads Nielsen
Hold 2023 SA/h (1h SA, 2h SA, 3h SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb - Køn og ligestilling
Titel 2 2. Politik
Titel 3 EU
Titel 4 Ulighed og fattigdom
Titel 5 Demokrati og valg
Titel 6 Amerikansk valg
Titel 7 ulighed - SRO
Titel 8 økonomi og velfærd
Titel 9 En ny verdensorden
Titel 10 kommunalvalg 2025
Titel 11 Globalisering
Titel 12 Integration

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb - Køn og ligestilling

Forløbet introducerer eleverne til samfundsfag ved at anvende fagets discipliner; sociologi, politologi og økonomi til at beskrive og undersøge forskellige sammenhænge mellem køn og ligestilling i det senmo-derne demokratiske samfund. De kvantitative og kvalitative metoder inddrages for at synliggøre forskel-lige typer af data samt de fordele og ulemper, som er forbundet med de to undersøgelsesmetoder.

Fra et sociologisk perspektiv inddrages som udgangspunkt identitetsdannelse og socialisering via Den-ciks teori om dobbeltsocialisering og Bourdieus tanker om habitus, social reproduktion og symbolsk vold. Med inddragelse af Giddens’ karakteristik af det senmoderne samfund og det rene forhold samt begreber som normer og sanktioner undersøges hvordan familien, relationer og kønsidentiteten har æn-dret sig over tid. Sociale og kulturelle forskelle inddrages desuden via inddragelse af forskellene på den individuelle og den kollektive kultur; vi- og jeg kultur. Diskussionen med fokus på køn og ligestilling suppleres med teori om kønssocialisering og socialkonstruktivismen som værende en modsætning de mere traditionelle tanker repræsenteret af biologisterne.   
Den sociologiske diskussion med fokus på køn som medfødt eller tillært følges op med en undersøgelse af de politiske partiers holdninger spørgsmålet. Fra det politiske område inddrages desuden forskellige former for lighed, som sættes i sammenhæng med partiernes holdninger til politisk regulering af ligestil-lingsområdet. Det undersøges hvorvidt partierne har regler for repræsentation og opstilling, ligesom for-skellene mellem de politiske repræsentanter og befolkningen kort inddrages for en diskussion om lige-stilling ikke kun i forhold til køn men også i forhold til fx alder, uddannelse og herkomst.
Det økonomiske område inddrages overvejende via kvantitative data som bl.a. har fokus på de økonomi-ske konsekvenser af uddannelses- og erhvervsvalg, arbejdsmarkedsstrukturer og løngab. Tankerne om stat, marked og civilsamfund inddrages for at nuancere diskussionen.

Forløbet afsluttes med eksamenstræningsopgave.

Til elever: nedenstående kilder/ kernestof er indholdet i jeres kompendium  fra grundforløbet.   

Kilder til litteraturlisten/Studieplanen

Storr-Hansen, Ditlevsen, Studstrup: ”Køn og ligestilling”, Columbus ibog 2023,
• Introduktion til køn og ligestilling - p188, 5 s.
• Familien her og nu - p212, 4,3 s.
• Nye familietyper - p215 – 5,8 s.
• Socialisering hjemme og ude – p211 – 5,4 s.
• Køn og uddannelsesinstitutioner - p210 – 3,8 s.
• Køn på ungdomsuddannelserne – p218 – 4,6 s
• Integration, køn og ligestilling - p209 – 3,3 s.- Læst i uddrag – ca. 2,5 s.
• Seksualitet, social tvang og køn – p219 – 3,9 s.

Brøndum og Hansen: ”Luk samfundet op!”, Columbus ibog 2023
• Giddens - p205 – 2,5 s
• Bourdieu - p311 – 4 s. – Læst i uddrag ca. 0,5 s

Borchsenus: ”Køn og ligestilling”, Samfundsfagportalen, Gyldendal
• Kønnets konstruktion og betydning
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Politik

- Forløbet starter med at introducere, hvad en ideologi er. Derefter arbejdes der med liberalismen, socialisme og konservatisme. I den sammenhæng kobles de politiske partier sammen med ideologierne. Her ses på forskellige forgreninger/ varianter af de klassiske politiske ideologier. Særligt er der her fokus på populisme. Der arbejdes med at placerer partierne på den fordelings- og værdipolitiske akse. Til sidst i forløbet analyseres vælgere og partiadfærd. Forløbet afsluttes med en hypoteseopgave omkring parti og vælgeradfærd.  

Centrale begreber:
-  politiske ideologi: menneskesyn, samfundsopfattelse, statens rolle,
- Liberalisme, konservatisme, socialisme,
-partier og ideologi: Venstre - højre - akse, fordelingspolitik, værdipolitik, issue-voting
- Parti og vælgeradfærd: Molins mode, Kaare Strøms teori, Medianvælgerteorien, Kernevælger, marginalvælgere, Issue voter/ Issue ownership, klasseparti, Catch all-partier, Markedspartier  
Diskussion: Hvorfor vælger partierne et konkret standpunkt? Til at analysere dette bruges Molins og Kaare Strøms teorier. Dertil benyttes den fordelings-  og værdipolitiske akse.

Kernestof:
Brøndum & Jensby: “Politikbogen ”, 2. udg side: 26 til 41 + side 47
Brøndum & Jensby: “Politikbogen ”, 2. udg side: 64 til 67  
Brøndum & Jensby: “Politikbogen ”, 2. udg side: 78 til 83 + 92 til 108
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 EU

Forløbet starter med en kort historisk gennemgang af EU. Derefter arbejdes der med EU’s forskellige institutioner, herunder hvorfor EU er opbygget på denne måde. I forløbet arbejdes der efterfølgende med københavnskriterierne. Der arbejdes i den forbindelse med Tyrkiet og Vestbalkan som konkrete cases i forholde til optagelse i EU.
Senere i forløbet arbejdes der med suverænitetsafgivelse, herunder berører det indre marked. Som optakt til EU-parlamentsvalget introduceres der til forskellige kriser som EU kan være med til at løse, herunder indvandring og migration, sikkerhedspolitik og grøn omstilling.
Til sidst arbejdes der med hvordan politikerne i EU- parlamentet er organiseret i forskellige grupper. Forløbet afsluttes med at eleverne skal undersøge hvem de vil stemmen på til valget                  
Forløbet afsluttes med en skriftlig opgave omkring opbakningen til EU. I opgaven benyttes der lineærregression som metode.     

Kernestof:
Folketinget EU- oplysningen:
Den Europæiske Unions historie | EU Undervisning (tidslinjer.dk)
EU's institutioner / Folketingets EU-Oplysning  
Nye medlemslande  / Folketingets EU-Oplysning

Dokumentarfilmen Præsidenten:
Præsidenten | Filmcentralen

Branner, Hans ”Det Politiske Europa” Columbus ibog 2024 side p324, P323, p322 – udleverer som PDF med overskrift ”Union som endemålet”
Branner, Hans ”Det Politiske Europa” Columbus ibog 2024 side
¬Folketingets EU-Oplysning: ”EU på kryds og tværs” 2.udg: side, 40, 47-59, 90-93, 140-145, 155 til 163, 171-176
https://www.eu.dk/-/media/sites/euobeta/publikationer/eu-p-kryds-og-tvrs.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ulighed og fattigdom

Forløbet omhandler ulighed og fattigdom i DK. Bourdieus begreber: kapitalformer habitus og felt bruges som teoretisk grundlag. Med de grundlag arbejdes der med social arv og ulighed. Dertil arbejdes der empirisk med ulighed indenfor uddannelse, indkomst og sundhed. Forløbet afsluttes med at diskutere ulighed med udgangspunkt i forskellige ideologier.

Centrale diskussioner: Er ulighed skidt for samfundet? Med udgangspunkt i forskellige politiske ideologier( liberalismen og socialismen)  

Centrale begreber:

Bourdieu: habitus, kapitalformer - økonomisk - kulturel - social, felt

- socialklasser
-social arv - positiv og negativ
social mobilitet: generations- og karrieremobilitet
- mønstrebryder
- relativ og absolut fattigdom
- Gini- koefficient
Kernestof:

Brøndum & Hansen: “Luk samfundet op!”, 4. udg. side. 86 - 99


Dokumentaren "En vej to verdener"  - https://www.danskkulturarv.dk/dr/en-vej-to-verdener-14/     


Artikel fra Altinget d. 7/11- 2019 "Alex Vanopslagh: Der vil heldigvis altid være ulighed i Danmark”
https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/la-der-vil-altid-vaere-ulighed-heldigvis

Artikel: "Fattige skal ikke fordele fattigdom imellem sig” af Karsten Hønge i Frederiksbergliv d.9.6.2021  
https://frederiksbergliv.dk/danmark/fattige-skal-ikke-fordele-fattigdom-imellem-sig



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Demokrati og valg

Forløbet har været en introduktion til politik og det politiske system herunder magt, demokrati, bureaukrati og politisk kommunikation.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Amerikansk valg

Forløbet har lagt op til det amerikanske valg og har givet mulighed for at anvende begreber knyttet til valg og vælgere i en ny sammenhæng og forstå særlige amerikanske forhold i politik. eleverne har desuden lavet oplæg om forskellige emnet knyttet til det amerikanske valg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 ulighed - SRO

Forløbet har skullet lægge op til SRO som blevet skrevet sammen med matematik. Der har været fokus på både økonomisk og chanceulighed samt velfærdsstatens muligheder for at afhjælpe ulighed. Forløbet bygger desuden over på forløbet i 1g om ulighed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 økonomi og velfærd

Forløbet har haft fokus på at give en grundlæggende viden om samfundsøkonomi samt især den økonomiske vinkel på vores velfærdsmodel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 En ny verdensorden

Forløbet har fokus på en verdensorden i forandring herunder de store aktører som USA, Kina, Rusland og EU. Her er det begreberne om magt og sikkerhed i international politik som er blevet introduceret. Derudover har der også været fokus på Danmark som småstat i en verden i forandring og dets muligheder for at handle.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 kommunalvalg 2025

Som optakt til kommunalvalget er der blevet arbejdet med de særlige træk for netop dette valg. Derudover har forløbet fungeret som en repetition af politiske begreber og viden som f.eks. parti- og vælgeradfærd. Fokus har været på kommunalvalget i Randers  og det kommunale niveau.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Globalisering

I forløbet har der været fokus på især den økonomiske globalisering, som f.eks. outsourcing, multinationale selskaber, handelsteorier og verdenssystemteorien. I forlængelse af probelmstillingerne her, er også den politiske globalisering blivet inddraget. De øvrige globaliseringsdimensioner er blevet introduceret.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Integration

Forløbet har især haft fokus på den sociologiske del af integrationen af etniske minoriteter i Danmark og har derigennem også delvist fungeret som repetition af sociologiske begreber, samtidig med at nye begreber knyttet til området er blevet introduceret.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer