Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Randers Statsskole
|
|
Fag og niveau
|
Matematik B
|
|
Lærer(e)
|
Michelle Thuy Tien Tran
|
|
Hold
|
2024 Ma/x (1x Ma, 2x Ma)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Rentesregning
Kapitalfremskrivningsformel:
p, procentvis ændring
r, vækstrate eller rentefod
F, fremskrivningsfaktor
n, antal terminer
Bevis:
Kapitalfremskrivningsformel
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Eksponentialfunktioner
Forskrift for eksponentielle funktioner
Grafisk afbildning og betydning af a og b:
a, fremskrivningsfaktor - betydning for vækst samt grafens udseende.
b, start-værdi.
Beregning af a og b ved brug af formler.
Bestem a og b ved eksponentiel regression i TiNspire
Beregning af fordoblings- og halveringskonstant.
Grafisk aflæsning af fordoblings- og halveringskonstant.
Tegn og aflæs eksponentielle sammenhænge på enkeltlogaritmisk papir.
Logaritme regneregler (Formelsamling formel 94-98)
Bevis:
Formel for a og b
Fordoblingskonstant
Halveringskonstant.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14,66 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Potensfunktioner
Forskrift for potensfunktioner
Grafisk afbildning og betydning af a og b:
Beregning af a og b ved brug af formler.
Bestem a og b ved potensregression i TiNspire
Procent-procent ændring
Tegn og aflæs potens sammenhænge på dobbeltlogaritmisk papir.
Bevis:
Formel for a og b
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5,66 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Andengradspolynomium
Løsning af andengradsligning:
1) Beregn diskriminanten
2) Beregn x
Andengradspolynomium:
- Grafisk udseende og betydning af a, b, c og d
- Beregn toppunkt
- Beregn nulpunkter, ved at løse andengradsligningen f(x) = 0:
1) Beregn diskriminanten
2) Beregn x
Andengradsregression i TiNspire.
Aflæs toppunktet og nulpunkter i TiNspire
Faktorisering og nulreglen
Parallelforskydning (vandret og lodret)
Definitionsmængde
Værdimængde
Bevis:
Formler til beregning af nulpunkter
Betydning af konstanten b, bevises vha. f `(x) under forløbet - differentialregning
Formel for toppunk, bevises vha. f `(x) under forløbet - differentialregning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Deskriptiv statistik
Ikke grupperede observationssæt:
-Deskriptorer (obs. sæts størrelse, typetal, variationsbredde, middelværdi, spredning)
- Søjlediagram
- Frekvens og kumulerede frekvens
-Trappediagram
- Kvartilsæt
- Udvidede kvartilsæt
- Boxplots, herunder aflæsning, tolkning, og tegning ud fra kendt udvidede kvartilsæt
Grupperede observationssæt:
- Deskriptorer (obs. størrelse, typeinterval, middelværdi)
- Intervalfrekvenser og kumulerede frekvens
- Histogrammer
- Sumkurver
- Kvartiler og fraktiler
- Boxplots - aflæsning, tolkning, og tegning ud fra kendt udvidede kvartilsæt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Annuitetsopsparing og - lån
Annuitetsopsparing:
Anvendelser af formler til at beregne
- Kapital/saldo efter sidste indbetaling (A)
- Indbetaling (b)
- antal terminer (n)
- rentefod (r)
Bevis/udledning:
Formel for b
Formel for n
Annuitetslån:
Anvendelser af formler til at beregne
- Ydelse (y)
- Gæld/hovedstol (G)
- antal terminer (n)
- rentefod (r)
Bevis/udledning:
Formel for n (både for annuitetsopsparing og -lån)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Funktioner
Sammensatte funktioner:
- Forskrift h(x) = f(g(x))
- g(x) = indre funktion
- f(x) = ydre funktion
- Forskrift h(x) = g(f(x))
- f(x) = indre funktion
- g(x) = ydre funktion
Stykkevis defineret funktioner:
- Gaffelforskrift og definitionsmængde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Geometri og trigonometri
Retvinklede trekanter:
- Pythagoras og hosliggende katete, modstående katete og hypotenuse
- Beregning af vinkler og sidelængder vha. cosinus, sinus og tangens.
Ensvinklede trekanter:
- Beregning af sidelængder vha. forstørrelsesfaktor.
Vilkårlige trekanter:
- Beregning af vinkler og sidelængder vha. cosinusrelationer og sinusrelationer.
- Beregning af trekantens areal vha. sinus: T=½absin(C)
Begrebsforståelse og geometrisk forståelse af - højde, median, vinkelhalveringslinje og midtnormalen.
Aflæsning af cos(v), sin(v) og tan(v) ud fra enhedscirklen og tabelopslag.
Bevis:
Pythagoras sætning
Trekantens areal, T=½absin(C)
Sinusrelationer
Cosinusrelationer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10,66 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Analytisk plangeometri
Linjens ligning:
- Hældningsvinkel, a = tan(v)
- Ortogonale linker
- Skæring mellem linjer
- Afstand mellem et punkt og linje
- Afstand mellem to punkter.
Cirklens ligning:
- Aflæsning af centrum og radius ud fra cirklens ligning
- Opskriv cirklens ligning ud fra centrum og radius.
- Kvadratkomplettering af cirklens ligning.
- Skæring mellem linje og cirkel
- Cirkeltangenter
Bevis:
Hældningsvinkel
Ortogonale linjer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
MAT 3
|
02-10-2025
|
|
MAT 4
|
30-10-2025
|
|
MAT Prøve 1
|
04-11-2025
|
|
MAT 5
|
13-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10,62 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Differentialregning
f `(x) bestemmes ved forskellige regneregler, herunder:
- potens, konstant, konstant ganger en funktion, sum og differens, produkt og sammensatte funktion.
Tangentligning, y = ax + b, bestemmes, idet f `(x) = tangenthældning (a).
Funktionens monotoniforhold (om en funktion er voksende eller aftagende) bestemmes vha. f `(x) og monotonilinje/fortegnslinje.
Funktionens ekstrema (maksimum eller minimum), bestemmes ved at løse f `(x) = 0.
Optimeringsopgaver (f.eks. at bestemme maksimal/minimal areal vha. monotonilinje).
Hvornår er en funktion kontinuert?
Hvornår er en funktion differentiabel?
Grænseværdi - hvordan bestemmes grænseværdi?
Anvendelse af tretrinsregel i beviserne for regneregler for f `(x).
Bevis:
Betydning af b i andengradspolynomium vha. f `(x)
Formel for toppunkt i andengradspolynomium vha. f `(x)
Potensregel, f (x) = x^2, f `(x) = 2x og f (x) = x^3, f `(x) = 3x^2
Lineær funktion, f(x) = ax+b, f `(x) = a
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Fogh, Esper: Vejen til matematik B2, 3. udgave, Hax; sider: 105-119, 123-127, 134, 138-139, 142-143, 145-146, 148-149
-
I dag gennemgår vi sætning 3.8, eksempel 3.9, sætning 3.11 og eksempel 3.12.
-
Vi skal gennemgå - Sætning 4.3: Produktregel
-
Vi skal gennemgå - Sætning 4.9- Sammensat funktion
-
Tangentbestemmelse (bestem tangentligning):
-
Monotoniforhold:
-
Læs om monotoniforhold i bogen og lån note af en anden og læs noten igennem, hvis du ikke var til timen i fredags:
-
Lav opgave 4.D1.60 og 4.D1.61:
-
Læs om - Optimering med f´(x):
-
Kernestof mat2, stx (2.udgave); sider: 148-149
e-bog (praxisOnline)
-
Læs om - Differentialkvotienten som væksthastighed, med bakterievækst som eksempel:
-
Bevistoppunkt (1).docx
-
Læs om kontinuitet og differentiabiltet samt definition 3.1, regel 3.2 (Tretrinsreglen) og bevis for x2:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
27,62 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Statistik og Sandsynlighed
Definition af den stokastiske variabel.
Sandsynlighedsfordeling
Beregning af middelværdi, varians og spredning.
Fakultet, permutationer og kombinationer.
Kombinationer og Pascals trekant.
Stokastisk variabel og afhængig hændelse.
Stokastisk variabel, uafhængig hændelse og binomialfordeling.
Punktsandsynlighed vs. kumulerede sandsynlighed ved binomialfordeling-
Nulhypotese og binomialtest for andel (tosidet test), herunder acceptområde, forkastelsesområde og p-værdien.
Bevis:
Binomialkoefficient
Punktsandsynlighed - ud fra tal eksempel
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Sandsynlighed, den stokastiske variabel, sandsynlighedsfordeling og beregning af middelværdi:
-
Fogh, Esper: Vejen til matematik B2, 3. udgave, Hax; sider: 162-167, 169, 172-177, 179-180
-
Læs om beregning af middelværdi, varians og spredning i eksempel 1.4:
-
Læs om permutationer, fakultet og kombinationer:
-
Vi skal snakke om - Uafhængige hændelser og Binomialfordeling:
-
Kumulerede binomialsandsynligheder:
-
Supplerende kompendium:
-
Binomialtest:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10,66 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Vektorer
Tegn en vektor
Beregn længden af en vektor
Vektor og punkter:
- Beregn koordinater til en vektor ud fra vektorens starts- og slutspunkt.
- Stedvektor
Enhedsvektor og enhedscirkel
Skalarprodukt og ortogonale vektorer
Beregn vinkel mellem to vektorer
Parallelle vektorer og determinanten
Tværvektor
Projektionsvektor
Determinant og vinkel
Beregn areal af parallelogram og trekant.
Bevis:
Formel til beregning af projektionsvektor
Formel til beregning af vinkel mellem to vektorer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15,31 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/245/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64784325959",
"T": "/lectio/245/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64784325959",
"H": "/lectio/245/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64784325959"
}