Holdet 2ø Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Randers Statsskole
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Michelle Thuy Tien Tran
Hold 2024 Ke/ø (1ø Ke, 2ø Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Atomer og ionforbindelser
Titel 2 Molekyler og Klima
Titel 3 Syre-basereaktioner
Titel 4 Redoxreaktion
Titel 5 Det farlige liv
Titel 6 Æblecider
Titel 7 Syre-baseligevægte
Titel 8 Kemisk Reaktionshastighed
Titel 9 Medicinalkemi
Titel 10 Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Atomer og ionforbindelser

Vi har repeteret kernestoffet fra NV:
- Bohrs atommodel, herunder neutroner, protoner og elektroner.
- Aflæsning af det periodiske system, herunder elektronfordeling, metaltrappen, metaller og ikke-metaller og ædelgasregel.
- Iondannelser, hvordan dannes en positiv og negativ ion.
- Ionforbindelser, hvad består det er,  hvordan opskrives formelenheden for en ionforbindelse.
- Iongitter og ionbinding.
- Opløselighed i vand, herunder letopløselige og tungt opløselige ionforbindelser.

Herefter har vi arbejdet med følgende:
- Fældningsreaktioner, herunder opskrivning af reaktionsskema og afstemning af reaktionsskema.

Forsøg:
Krystalvand i kobber(II)sulfat.
Fældningsreaktioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Molekyler og Klima

Hvordan er et molekyle opbygget?
Her har vi arbejdet med:
-  elektronprikformel og ædelgasreglen.
- stregformel og elektronparbinding (herunder enkelt- , dobbelt- og tripelbinding)
- molekylformel, navngivning og rumlig struktur.

Hvad sker der ved en kemisk reaktion?
Her har vi arbejdet med:
- opbygning af et reaktionsskema, herunder afstemning
- reaktanter og produkter
- tilstandsformer
- mikroskopisk og makroskopisk niveau.

Hvilke drivhusgasser findes der og hvilke klima-konsekvenser bidrager de med?
Her har vi fokuseret på CO2 og arbejdet med?
- Forbrændingsreaktion
- Mængdeberegning (til at bestemme massen af CO2, som udledes ved en forbrændingsreaktion), herunder;
- Beregning af stofmængde, n i mol
- Beregning af molarmasse, M i g/mol
- Beregning af masse, m i g.
- Beregning af formel og aktuel stofmængdekoncentration, c i mol/L

Hvad er bioethanol og hvorfor den er CO2-neutral?
Her har vi arbejdet med:
- Carbonhydrider og navngivning
- Alkoholer og navngivning
- Molekylformel og forskellige strukturformel, herunder zigzag-formel.

Hvorfor er vand polært og hvorfor kan (bio)-ethanol blandes med vand?
Her har vi arbejdet med:
- Elektronegativitet og polaritet
- Dipol
- Hydrofobe og hydrofile grupper
- Intermolekylære bindinger/kræfter, herunder: H-bindinger, dipol-dipol-bindinger og London-kræfter
- Intermolekylære bindingers betydning for opløselighed i vand, smelte- og kogepunkt.

Forsøg:
Fremstilling af dioxygen
Forbrænding af stearinlys
Fremstilling af bioethanol
Vandopløselighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Syre-basereaktioner

Hvad er definitionen på en syre?
Hvad er definitionen på en base.
Hvad er en hydron?
Hvad sker der en en syre-basereaktion?
Hvad er en korresponderende syre-basepar?

Hvad er en amfolyt?
Hvad er en dihydron og trihydron syre?

Vands selvionisering
Vands ionprodukt og anvendelse til at bestemme den aktuelle stofmængdekoncentration af oxonium-ion og hydroxid.

Beregning af pH

Syre-baseindikatorer
Syre-basetitrering, med fokus på ækvivalenspunkt og farveskift (kolorimetrisk titrering)

Forsøg:
Natron og eddike
Titrering af citronsyre i citrusfrugter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Redoxreaktion


Hvad er en Redoxreaktion?
- Oxidation og reduktion.

Spændingsrækken:
- reaktion mellem et metal og en metal-ion.
- reaktion mellem et metal og syre

Oxidationstal:
- regler for tildeling af oxidationstal
- regler ift. oxidation og reduktion

Afstemning af redoxreaktion

Forsøg:
Spændingsrækken
Ståluld
Jerntabletter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det farlige liv

Vi ser dokumentaren - "Jens på livsfarlige piller" som introduktion til forløbet.

Herefter arbejder vi med følgende:

Hvorfor bliver man afhængig af stoffer, såsom kokain?
Hvordan påvirker kokain nervesystemet?
Den kemiske opbygning af kokain, herunder stofklasse - amin.
Primære, sekundære og tertiære aminer.
Navngivning af aminer
Tegner strukturformler og navngivning af aminer i MarvinSketch.
Aminers fysiske egenskaber, herunder opløselighed og kogepunkt.
Sammenhængen mellem opløselighed samt kogepunkt og de intermolekylære bindinger.
Aminers kemiske egenskaber i en syre-basereaktion, hvor aminer reagerer som baser.

Vi ser på flere eksempler på aminer i "farlige" stoffer, som tramadol, morfin og nikotin.
Vi ser på hvordan aminer kan ekstraheres fra planter og bruger koffein som eksempel.
Og hvordan aminers, f.eks. koffeins indhold i drikkevarer kan bestemmes ved kromatografi, HPLC og spektrofotometri og standardkurve.
Lambert Beers lov gennemgås i forbindelse med spektrofotometri.

Vi afslutter forløbet med at se dokumentaren fra Kontant: Børn på piller.

Forsøg:
Ekstraktion af koffein fra te.
Bestemmelse af koffein-indhold i drikkevarer ved spektrofotometri.
Efterbehandling af et forsøg fra Aarhus universitet om bestemmelse af koffein-indhold i drikkevarer ved HPLC.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Æblecider

Alkohol i æblecider

Stofklasse: alkohol
Funktionel gruppe: -OH
Struktur og navngivning
Primær, sekundær og tertiær alkohol.
Fysiske egenskaber, herunder kogepunkter og opløseligheder i vand belyses ved intermolekylære bindinger.

Æblesyre i æblecider

Stofklasse: carboxylsyre
Funktionel gruppe: -COOH
Struktur og navngivning
Fysiske egenskaber, herunder kogepunkter og opløseligheder i vand belyses ved intermolekylære bindinger.
Kemiske egenskaber, herunder syre-basereaktioner og fremstilling af carboxylsyre ved oxidation af alkohol.

Stofklasse: Aldehyd og keton (kort kendskab til i forbindelse med oxidation af alkohol.
Funktionel gruppe: C=O
Struktur og navngivning

Aroma i æblecider

Stofklasse: ester
Funktionel grupper: R-COO-R
Struktur og navngivning
Esterdannelse/estersyntese ved kondensationsreaktion
Esterhydrolyse, herunder sur hydrolyse og basisk hydrolyse (forsæbning)

Forsøg:
Fremstilling af æblecider
Oxidation af alkoholer
Estersyntese - frugtdufter

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Syre-baseligevægte

Kemiske ligevægte

Kemiske ligevægte i reversible homogene reaktioner, herunder:
Dynamisk ligevægt, de to modsatrettede reaktioner forløber med samme reaktionshastighed.
Ligevægtsloven: Y=Kc ved ligevægt, ellers er der ikke ligevægt.
Reglen for opskrivning af reaktionsbrøken Y og ligevægtskonstanten Kc.
Betydning af ligevægtskonstanten mht. beliggenhed af ligevægten.
Ligevægtskonstantens afhængighed af temperatur.
Beregning af ligevægtskoncentrationer ved løsning af ligningen: Y = Kc.

Indgreb i et kemisk ligevægt:
- ændring i stofmængdekoncentration
- ændring i temperatur
- ændring i volumen
- Retning (venstre, højre) for forskydning kan forudsiges og forklares ved brug af ligevægtsloven og Le Chateliers Princip.


Syre-baseligevægte

Definition af syrestyrke, herunder:
- opskriv formel for styrkekonstanten, Ks.
- Ks betydning for syrestyrke.
- beregning af styrkeeksponenten, pKs
- pKs betydning for syrestyrke

Definition af basestyrke, herunder:
- opskriv formel for styrkekonstanten, Kb.
- Ks betydning for basestyrke.
- beregning af styrkeeksponenten, pKb
- pKb betydning for basestyrke

Beregning af pH for stærke syrer og ikke-stærke syrer.
Beregning af pH for stærke baser og ikke-stærke baser.

Syre-basetitrering, herunder kolorimetrisk titrering samt potentiometrisk titrering og titrerkurve.

Bjerrumdiagram og sammenhængen mellem syrebrøken og pH.

Forsøg:
Indgreb i et kemisk ligevægt
Titrering af C-vitamin (potentiometrisk titrering)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kemisk Reaktionshastighed

Definition af kemisk reaktionshastighed, herunder -
definition og beregning af den øjeblikkelige reaktionshastighed og den gennemsnitlige reaktionshastighed.

Hastighedsudtryk:
Opskriv formel/udtryk
Reaktionsorden (bestemmes eksperimentelt).

Reaktionshastighedens afhængighed af forskellige faktorer, herunder:
- Reaktanternes stofmængdekoncentration.
- Reaktanternes overfladeareal
- Temperatur
- Katalysator
- Inhibitor

Energiprofil, aktiveringskompleks og aktiveringsenergi.

Forsøg:
Landolts forsøg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Medicinalkemi

Fra ide til lægemiddel

Kort oplæg med tidsperspektiv fra ide til test (biologisk), produktion(i stor skala), præklinisk test, fase 1, fase 2 og fase 3.

Historien om syntese af thalidomid, og netop hvorfor det er vigtigt at have en god viden om isomeri i organisk syntese.

Strukturisomeri:
- kædeisomeri, stillingsisomeri og funktionsisomeri.

Steoreisomeri:
- geometrisk isomeri (cis og trans, Z og E) og spejlbilledisomeri (R og S)

Spejlbilledisomeri:
- optisk aktiv (kan dreje planpolariset lys)
- kiralt/asymmetrisk carbonatom
- racemisk blanding eller enantiomer.

Organisk syntese, herunder:
Substitutionsreaktion
Additionsreaktion
Eliminationsreaktion

Forsøg:
Reaktioner med carbonhydrider
....
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Eksamensforberedelse

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer