Holdet 2.3 Ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Randers Statsskole
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Louise Matz
Hold 2025 2.3 Ng (2.3 Ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grønland og Arktis-is og geopolitik
Titel 2 klimaudfordringer og løsninger  i Randers
Titel 3 Hvorfor sulter de (igen) på Afrikas horn?
Titel 4 Naturkatastrofer
Titel 5 Livets udviklingshistorie; prækvartær og kvartær
Titel 6 Har vi energi nok til vores forbrug?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grønland og Arktis-is og geopolitik

Forløbet tager udgangspunkt i de klimaændringerne, der gør Arktis og Grønland mere og mere aktuel og relevant.
Emner  i forløbet er således:
- Klimaet (nedbør og temperatur) i Arktis, herunder Grønland.
- Indlandsisen på Grønland, dens dannelse, massebalance, opmåling af massebalancen, gletsjerfront variationer og stabiliteten på indlandsisens.
- Havis, dannelse, udbredelse og forandringer gennem de sidste årtier i Arktis samt is-albedo tilbagekobling.
- Grundene til at havniveauet stiger er gennemgået og hvilke problemer der knytter sig til dette.
- Geologiske årsager til at Grønland er interessant er også undersøgt, herunder arbejde med bjergartsnøglen

Under forløbet har elever arbejdet med brug af GIS via Google earth. Eleverne har også vurderet kvalitativt og kvantitative ændringer i af isens udbredelse- dertil er der arbejdet med  Iltisotoper (Dansgaard), Milankovics teori, Grønlandspumpen, Fremtidige sejlruter gennem Arktis.  

Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- geologi
Kulstofkredsløbet
Faglige Mål:
̶ opsøge, kvalitets-vurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn. Tekster kan være på fremmedsprog.
̶ ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
̶ indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden

Opgaven/empiri:
1) strålingsbalance 1
2) arbejde med det geologiske kredsløb og bjergartsnøglen

3) Øvelse og forsøg der skal illustrerer Grønlandspumpen (eleverne laver selv forsøg)

4) Opmåle sejlruter via GIS via Google earth.
5) sammenligne klimaet forskellige steder i Grønland (Vahls klimazoner)


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
stråling 1 22-08-2025
the ice is melting at the poles 03-09-2025
klimazoner 16-09-2025
klimazoner med AI 16-09-2025
Begrebsliste og model 21-09-2025
forsøg om koldt og varmt vAND 26-09-2025
Test 10-10-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 klimaudfordringer og løsninger i Randers

Overordnet problemstilling for forløbet er;  Hvordan håndterer vi ekstremregn I Randers og hvordan influerer klimatilpasning og klimaafbødning på KV2025?

Første del af forløbet indledes med en oversigt over ekstreme vejr-hændelser, som omfatter ekstremnedbør.
En årsagsforklaring er knyttet til global opvarmning, og eleverne skal kunne forklare drivhuseffekten og betydningen af global opvarmning for ændringer i nedbørens mængder og intensitet (ekstrem hændelser, skybrud) i Danmark.
Her gennemgås vandets kredsløb og dugpunktskurven inddrages. Definitioner på skybrud, ekstreme nedbørsmængder, måledata over udvikling i ekstreme hændelser og eksempler på konsekvenser af ekstreme hændelser gennemgås.
Eleverne har kendskab til hvordan byger og regn kan dannes. Overfladens beskaffenhed undersøges ved forsøg om permeabilitet.
Vi har fokus på LAR-løsninger med fokus i Randers By og
Eleverne kender til principperne bag LAR-løsninger:  forsinkelse, fordampning og nedsivning. Under forløbet har eleverne været på gåtur i Randers By for at undersøge LAR-løsninger. Vi besøger også  Regnhytten i Randers og laver forsøg knyttet til LAR og Klima (se herunder)


Forsøg, feltarbejde og empiriopgaver:
Besøg i Regnhytten, med indlagte forsøg (25/10)
1) Forsøg: Forsøg permeabilitet og infiltrationskapacitet i 2 sedimentsøjler samt forskellige kornstørrelser og sorteringsgrader.
2) Gåtur i Randers by for at undersøge forskellige typer af LAR-løsninger (31/10)
3) Feltarbejde: måling og beregning af strålingsbalancen.

Kernestof
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
̶ Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering








Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvorfor sulter de (igen) på Afrikas horn?

Forløbets problemstilling er;  hvorfor opstår der ofte tørke på Afrikas Horn, og hvorfor rammer det særligt hårdt her?
Vi arbejder således generelt med vejr og klima med fokus på Afrikas Horn.

Eleverne laver i forløbet selv data om befolkningsudvikling etc.

Kernestof_
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Øvelser:
opgave om ITK
Øvelser med La Nina og El Nino
øvelser med GIS og landbrugsproduktion
øvelser med befolkningsdata og pyramider (eleverne producerer egne data via ourworldindata
Måling af strålingsbalance (måling 2)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Begrebsliste og model LAR 14-11-2025
Permeabilitet og Porøsitet 21-11-2025
ITK zone og vejrsystemer 28-11-2025
begrebsliste og model Afrikas Horn 09-12-2025
skriveøvelse 09-12-2025
Vulkaner 12-12-2025
stråling II 19-12-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Naturkatastrofer

Forløb der har til formål at samle op på viden opnået på C-niveau samt fokusere i dybden særligt på Tsunamier. I den forbindelse har vi set og arbejdet med filmen 'bølgen' (2018). og eleverne har lavet deres eget forsøg der skal simulerer en tsunami Dertil har eleverne selv valgt en katastrofe som de har fremlagt i grupper for hinanden

Vi har arbejdet med triangulering og analyseret seismogrammer etc.
vi har arbejdet med monsuner
vi har undersøgt katastrofen Kathrina (2005, orkan)
Kernstof:
̶ Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
̶ Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning




Opgaver i forløbet:
Monsun cases
vælg din egen katastrofe
lav dit eget tsunami forsøg
triangulering

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
begrebsliste og model Afrikas Horn 09-12-2025
skriveøvelse 09-12-2025
Vulkaner 12-12-2025
stråling II 19-12-2025
Tsunamiforsøg 23-01-2026
Monsun cases 28-01-2026
Triangulering og minitsunami 02-02-2026
katastrofer skriveøvelse 17-02-2026
katastrofe fremlæggelse 20-02-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Livets udviklingshistorie; prækvartær og kvartær

I dette forløb gennemgås Jordens udviklingshistorie fra dannelsen for 4,6 milliarder år siden til nu. Vi har kort undersøgt hvad prækvartæret har give af råstoffer i DK (kridt, salt, olie, moler)

Vi undersøger desuden lokalt undergrundens potentiale ifm CCS

Vi slutter af på overfladen med en felttur til Molsbjerge, med fokus på kvartærets morfologi. vi fokuserer også på drikkevand i den forbindelse (med istider)

Hovedvægten er lagt på
-Livets udvikling (forudsætninger, fossiler, masseuddøen)
Jordens udvikling og atmosfæreforhold
-Klimaforhold (temperaturforhold, ilt, drivhusgasser), herunder naturlige klimavariationer (fryse- og drivhusperioder)

-Danmarks geologi (aldersbestemmelse, hvad aflejringerne kan fortælle om land/hav fordeling og de klimatiske forhold) samt dannelsen af og typer af sedimentære råstoffer, som findes i Danmark og hvad de bruges til. Fokus har været på kridt , salt olie og moler.

Jordens geologiske processer
Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model  
Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
Det globale kulstofkredsløb er genenmgået og der er reparteret forskelle på hvad klimaændringer skyulder (kort, mellemlangt (milankovic) og det lange (kulstof, pladetektonik)
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
vi fokuserer i kvartæret særligt på dannelsen af Mols bjerge.
den 10/4 er vi på felttur hertil med indlagte opgaver om de glaciale miljøer vi besøger


Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
̶ planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener
̶ opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn. Tekster kan være på fremmedsprog.
̶ ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
̶ indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶ analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
̶ formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

opgaver  forløbet
lav dne geologiske tidslinje (via kort fra Geoviden)
lav en rapport om og fremlæg valgfri ressource; Kridt/Kalk, Olie/Gas, Salt Moler- alle høre om alle råstoffer)

CCS oplæg,
Felttur til Mols bjerge med rapport og geotracker
måling af nitrat i grundvandet via Jupiter



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
katastrofe fremlæggelse 20-02-2026
undergrundens ressourcer 27-02-2026
CCS 03-03-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Har vi energi nok til vores forbrug?

I forløbet arbejder vi med den meget aktuelle og relevante problemstilling: har vi energi nok til vores forbrug?
forløbet arbejder med den aktuelle problemstilling om omstilling af vores forbrug og produktion og vi arbejder med begreber som:
Nimby og Yimby
PowertX og XtPower, hvor kan det ligge? har har eleverne anvendt miljøgis
Er atomkraft løsningen?
energiøer; hvad hvorfor og hvor?
hvordan ser det ud med elnettet?
eleverne arbejder med Miljøgis ift placering af et PtX anlæg og de producerer egne data, som skal vise udviklingen og behovet for energi




Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
̶ planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener
̶ opsøge, kvalitets vurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn. Tekster kan være på fremmedsprog.
̶ ud fra egne data (selv lavet data i DKs statistik), observationer (via film og små klip)
-  analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
̶ indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶ analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
̶ formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Innovation, bæredygtighed og ressource forvaltning i lokalt og globalt perspektiv
̶ Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
̶ FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.


Opgaver i forløb:
1) producere egne energidata :Lav dine egne tabeller, hvor du påviser udviklingen over tid og på lande; via ourworldindata og ens.dk
2) Finde en egnet placering til PtX-anlæg via Miljøgis
3) 3. og sidste måling af strålingsbalance, herefter rapport




Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer