Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Randers Statsskole
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Michael Marquez Nygaard
|
|
Hold
|
2025 2.3 Ke (2.3 Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Repetition fra Kemi C
I dette forløb undersøger vi:
- Forskellen på molekyler og salte
- Opløselighed af forskellige molekyler
- Repetition af stofmængdeberegning
- Anvendelse af redoxkemi
Kernestof gennemgået (fra Kemi B stx bekendtgørelsen):
- Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
- Redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Forsøg udført:
Opløselighed af kaliumnitrat og sukker
Polære og upolære opløsningsmidler
Spændingsrækken
Brusetabletter
Koncentration af brintoverilte
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Koffein
I dette forløb undersøger vi:
- Hvordan koffein virker i kroppen.
- Homogene og heterogene blandinger.
- Hvordan et spektrometer kan bruges til at finde koncentration af et stof.
- Hvad TLC er.
Kernestof gennemgået (fra Kemi B stx bekendtgørelsen):
- Kemiske bindingstyper og opløselighedsforhold.
- Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation og spektrofotometri.
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Forsøg udført
Brilliant Blue i Powerade
Ekstraktion af coffein fra te
Koncentration af coffein
TLC af peberfrugt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
I ligevægt
I dette forløb undersøger vi:
- Kemiske ligevægte.
- Forskellige typer ligevægtskonstanter og beregninger med disse.
- Le Chateliers princip
- Forskellige måder at påvirke en ligevægt på
- Heterogene og homogene ligevægte
Kernestof gennemgået (fra Kemi B stx bekendtgørelsen):
- Homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
Forsøg udført
Indgreb i en kemisk ligevægt
Calciumhydroxid
Esterligevægt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Reaktionshastighed
I dette forløb undersøger vi:
- Reaktionshastigheder for udvalgte reaktioner.
- Hvordan reaktionshastighed kan øges eller sænkes.
- Katalysatorer og inhibitorer.
- Elementarreaktioner.
- 1. og 2. ordensreaktion.
Kernestof gennemgået (fra Kemi B stx bekendtgørelsen):
- Reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse
Forsøg udført
Brusetabletter og reaktionshastighed
Thiosulfat og syre
H2O2 og katalysatorer
Krystalviolet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Medicin
I dette forløb undersøger vi:
- Fremstilling af medicin, herunder acetylsalicylsyre.
- Hvordan acetylsalicylsyre og opioider virker i kroppen.
- Hvilke stofklasser der findes indenfor organisk kemi.
- Hvordan organiske molekyler navngives.
- Forskellige reaktionstyper indenfor organisk kemi.
- Begrebet isomeri.
Kernestof gennemgået (fra Kemi B stx bekendtgørelsen):
- Organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer
- Eksempler på makromolekyler
- Organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse.
- Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder simpel syntese og chromatografi.
- Redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal.
Forsøg udført
Kobbersulfat-vand
Alkaner og alkener
Den kemiske kamæleon
Esterdannelse
Fremstilling af Benzoesyre vha. skilletragt
Syntese af aceylsalicylsyre
Syntese af paracetamol
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Kulhydrater, fedt og protein
I dette forløb undersøger vi:
- Hvad vores mad indeholder
- Strukturen af kulhydrater, fedtstoffer og protein
- Hvordan kulhydrater og protein kan påvises
- Hvordan fedt kan analyseres i et laboratorie
Kernestof gennemgået (fra Kemi B stx bekendtgørelsen):
- Organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer
- Eksempel på makromolekyler
Forsøg udført
Påvisning af sukker i drikkevarer
Ekstraktion af fedt
Frie fedtsyrer i fedtstof
Proteiner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Balancen mellem syrer og baser
I dette forløb undersøger vi:
- Hvordan man beregner pH for forskellige sure og basiske opløsninger
- Begreberne syrestyrkekonstant og syrestyrkeeksponent.
- Puffersystemer og Bjerrumdiagrammer.
Kernestof gennemgået (fra Kemi B stx bekendtgørelsen):
- Syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
- Homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
- Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder forskellige typer af titrering og spektrofotometri.
Forsøg udført
Ascorbinsyres styrkekonstant
Eddike
Ascorbinsyre (titrering)
Rødvinseddike
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Uorganisk kemi: Kobber og jern
I dette forløb undersøger vi:
- Forskellige kobber- og jernkomplekser
- Hvordan kobber og jern udgraves og rengøres
- Egenskaber for jern- og kobberkomplekser
Kernestof gennemgået (fra Kemi B stx bekendtgørelsen):
- Uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
- Homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
- Redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
Forsøg udført
Tetraamminkobber(II)sulfat-vand
pKs for komplekser
Jernsulfat-syntese
Jernindhold i ståluld
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Repetition
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/245/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71254000512",
"T": "/lectio/245/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71254000512",
"H": "/lectio/245/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71254000512"
}