Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Randers Statsskole
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Anders Olesen
|
|
Hold
|
2025 ol/d (3d ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til Old.
Introforløbets formål er, at give eleverne en overordnet introduktion til oldtidskundskab historiske rolle i gymnasiet, det metodiske ståsted og dets relevans i det moderne almentdannende gymnasium.
Dertil har forløbet også indeholdt en kort introduktion til de vigtigste græske guder og gudsforhold/opfattelse. Formålet med dette har været, at lette læsningen/analysen af senere materiale i faget
Materiale:
Uddrag af Tænkepauseserien: Gaven (s. 6 - 15) af Anders Klostergaard Petersen.
Powerpoint om græsk/romersk religion.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Epos: Odysseen.
Epos-forløbets formål har været, at give eleverne en grundig introduktion til Homers verden og den trojanske sagnkreds.
Derfor har vi indledningsvist lagt fokus på Epos-genrens udformning, overlevering, historiske kontekst, fremførelse og karakteristiske elementer. På den baggrund har vi efterfølgende arbejdet med det homeriske samfunds kulturelle normer og religiøse verdensforståelse, som vi ser det gengivet i Homers Odyssé. Dertil har vi løbende haft kritiske diskussioner af dennes overførsel til det arkaiske historiske samfund.
Et særligt fokus har ligget på tekstens brug af barbar-begrebet i 6. og 9. sang, hvilket vi har undersøgt og behandlet med tanke på senere græske forfatteres brug af samme begreb samt dets rolle i de klassiske græske Bystater. Dertil har vi også arbejdet videre med begrebets idehistoriske brug i moderne litteratur, kunst og politik.
Materiale:
Paideia: s. 11-30 & 40-43
Odysseen:
1. sang v1-230
5. sang v1-225
6. sang v1-330
9. sang v 1-565
Perspektiv:
Kompendium med udvalgte tekster bla. Dante' Inferno, Konstantin Kavafis' Ithaka og Eivind Jonson' Brændingens Brus.
Film: Oh Brother Where Art Thou (2000)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Drama: Antigone
Vi har i gennem forløbet læst og gennemgået Sofokles' Antigone. Vi har behandlet værket, som en samfundskommentar/refleksion til/over Athens turbulente oplysningstid (5. århundrede f.v.t) og har arbejdet hovedsagligt med begreberne Mytos/Logos, Ate/Hybris/Nemesis og Oikos/Polis.
Dertil har vi også diskuteret værkets og særligt Antigone-karakterens senere brug i forskellige afskygninger, som afspejler Sofokles flertydighed i det originale værk. Vi har blandt andet diskuteret brugen af Antigone i kritikken af totalitære styreformer, samt hybris-begrebets senere forståelse i moderne politik. Endeligt har vi også behandlet diskuteret værkets kønnede undertoner og portrætteringen af Antigone som den tragiske kvindelige hero.
Materiale:
Sofokles' Antigone i Otto Voss' oversættelse.
s. 1 - 88
Paideia
s. 101 - 111
Perspektiv
Sophie Scholl: En Tysk Antigone.
Randi Bruhn og moderne politik. Antigone.pdf
Judith Buttler Antigone.docx
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Materiel Kultur: Skulptur.
Vi har i gennem forløbet kronologisk gennemgået de materiale perioder fra arkaisk tid til hellenistisk/romersk tid. Vi har fokuseret på stilistisk identifikation, klassifikation og datering, og har forholdt os kritisk til de forskellige tolkningsmuligheder i forhold til græsk kunst. Vi har dermed fokuseret kunsten som vidnesbyrd for grækernes materielle udvikling.
Endeligt har vi løbende kigget på den moderne reception og brug af de forskellige antikke stilarter i moderne tid. Et særligt fokus har ligget på den politiske selviscenesættelse, som antikke skulpturer og idealer ofte har været inddraget og brugt i i det 20. og 21. århundrede.
Materiale:
Paideia:
- s. 45-52
- s. 93-100
- s. 129-136
- s. 171-176
- s. 201-208
- s. 247-254.
Paralleltekst:
http://www.bbc.com/culture/story/20150324-hitlers-idea-of-the-perfect-body
http://www.bbc.com/culture/story/20160810-how-leni-riefenstahl-shaped-the-way-we-see-theolympics
Perspektiv:
Leni Riefenstahl' Olympia (åbningsceremonien)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Kære 3d.
-
Skulptur ved Magasin Aarhus
-
Kouros 1
-
Kalvebæreren
-
Kleobis og Biton
-
Kouros 2
-
Aphaia pediment Paris W XI Glyptothek Munich 81.jpg
-
Aphaia pediment warrior W VII Glyptothek Munich 79.jpg
-
Kritios
-
Discoboulos
-
Bronces de Rialze
-
Paideia forside
-
Apollon Olympia
-
Tyrandræberne
-
Zeus eller Poseidon?
-
Parthenon metope 1
-
Karyatide Erechteion
-
Perikles
-
Doryphoros
-
Diadoumenos
-
Parthenon Metope 2
-
Send them back: The Parthenon Marbles should be returned to Athens
-
Ukendt 1
-
Ukendt 2
-
Ukendt 3
-
Hermes og Dionysos
-
Alexander d. S.
-
Afrodite Knidos
-
Portrait of the Athenian tragedian Euripides (480 406 BC), Roman copy of a 4th century BC Greek original, from Cumae (Italy), Neues Museum, Berlin (8169140893).jpg
-
Skraberen
-
Apollon of the Belvedere
-
Marathondrengen
-
Laocoon and His Sons
-
Bokseren
-
Athena and Nike fight Alkyoneus, Gaia rises up from the ground
-
Gammel kone
-
Afrodite og Satyr
-
Den sovende satyr
-
Den døende galler
-
hellenistic dwarfs - Google-søgning
-
Augustus of Prima Porta
-
Roman Empire Trajan 117 AD
-
Commodus Musei Capitolini
-
Marcus Aurelius
-
Flavisk kejserinde
-
Vespasian, from Naples, c. AD 70, Ny Carlsberg Glyptotek, Copenhagen.
-
Livia Drusilla Pushkin
-
The Discobolus: Greeks, Nazis and the body beautiful
-
How Leni Riefenstahl shaped the way we see the Olympics
-
Olympia 1936 arbejdsark (NU).docx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Filosofi: Platons Symposium.
I forløbet har vi læst Platons Symposium i uddrag. Vi har fokuseret på Agathon og Sokrates' taler og læst dem komparativt. I den sammenhæng har vi fokuseret på både form, indhold og filosofisk ståsted i begge taler. Sokrates har dog modtaget mest opmærksomhed.
Dertil har vi også læst teksten som en refleksion af den græske de filosofiske og religiøse debatter, som den græske oplysningstid i femte århundrede f.v.t affødte. I den sammenhæng har vi haft et særligt fokus på Sokrates' dualistiske verdensbillede (hulebilledet) og hvordan dette ligger til grund for hans filosofi samt de konflikter, som han ofte indgår i. Et særligt fokus har ligget på den filosofiske identitet, og dennes hierarkiske opbygning, som kommer til udtryk i Diotimas gengivne tale.
Endeligt har vi også løbende i forløbet haft flere elevoplæg, hvor eleverne på egen hånd har læst andre dele af teksten, og efterfølgende fremlagt deres egen fortolkning af talerne for hele klassen med efterfølgende plenum diskussion.
Materiale:
Paideia s. 137 - 154.
Kend Dig Selv: s. 118 - 154
Elevoplæg: Teksterne er ikke læst af hele klassen - kun oplægsholderne.
Pausanias' tale. s. 102 - 108.
Eryximachos' tale. s. 109 - 111.
Perspektiv:
Vi skal korrumpere ungdommen af Svend Brinkmann
Problemet Sokrates (Uddrag af Afgudernes Ragnarok) af F: Nietzsche.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Romersk Filosofi: Stoicisme med Seneca.
I forløbet har vi arbejdet med den romerske stoicisme som beskrevet af den romerske forfatter, politikker og rigmand Seneca. Vi har i forløbet læst både et helt brev samt uddrag af et andet brev, hvor vi har undersøgt Senecas forståelse af stoicismens rolle i både privat og offentlig regi.
I forløbet har vi haft fokus på begreberne Logos, Fata/Moira, Ratio og Affectus. Vi har brugt dem til at anskueliggøre Senecas verdensforståelse, som den kommer til udtryk i hans breve. Ligeledes har vi brugt dem til at italesætte den stoiske rådgivningspraksis, som findes både i hans rådgivning til venner samt hans rådgivning til kejser Nero.
Endeligt har arbejdet med stoicismens senmoderne brug og popularitet. I den sammenhæng har vi diskuteret stoicismens brug og rolle i en moderne præstation og selvhjælpskultur, hvor vi har diskuteret sammenhængen /eller mangel derpå) mellem det antikke og moderne udtryk.
Materiale:
Senecas Breve:
Om Mildhed. Taget fra: Seneca: Om vrede, Om Mildhed, Om Sindsro. Af Villy Sørensen 1995, 2. udgave. Gyldendal. s. 56 - 62
Om Sindsro: Taget fra: Seneca: Om Sindsro. I Store Tænkere. Systime. s. 37-42.
Paideia s. 159 - 163.
Perspektiv: Podcasten Brinkmanns Briks: Stå fast. Findes på: https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-64
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/245/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71336609260",
"T": "/lectio/245/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71336609260",
"H": "/lectio/245/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71336609260"
}