Holdet 2025 ol/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Randers Statsskole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Christian Svejgaard Lunde Jørgensen
Hold 2025 ol/y (3y ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Herodot – Skæbne, lykke og kosmos
Titel 2 2. Græsk Tragedie: Sofokles Kong Ødipus
Titel 3 3. Forløb: Skulptur
Titel 4 4. Homers Odyssé
Titel 5 5. Forløb Platon Euthyphron

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Herodot – Skæbne, lykke og kosmos

1. Herodot – Skæbne, lykke og kosmos
Genre: Historiografi

I dette introducerende forløb arbejder vi med oldtidskundskab som fag, dets metoder og formål. Vi danner os først et overblik over oldtidens historie med fokus på græsk arkaisk og klassisk tid samt romersk kejsertid, og undersøger hvilke kulturelle, politiske og filosofiske forestillinger der knytter sig til perioderne. Forløbet skal give eleverne en grundlæggende forståelse for antikkens verdensbillede og danne fundament for det videre arbejde med antikke tekster.

Herefter læser vi uddrag af Herodots Historie med særligt fokus på fortællingen om Kong Kroisos. Vi undersøger Herodots syn på skæbne, lykke og menneskets begrænsede mulighed for at kontrollere sit liv. Der arbejdes desuden med forholdet mellem menneske og guder, kosmosforestillinger samt begreber som overmod og menneskelig erkendelse. Forløbet perspektiveres til Senecas stoiske filosofi og Albert Camus’ moderne eksistentialistiske tanker om menneskets vilkår og forhold til skæbne og mening.

I læsningen af Senecas brev fokuserer vi på, hvordan menneskesynet kommer til udtryk i teksten, særlig i forholdet til skæbnen og hvilke indre karaktertræk mennesket kan opøve for at modstå livets tilfældigheder. Dette sættes i relation til skæbnetroen og menneskesynet hos Herodot.

Undervisningen veksler mellem læreroplæg, fælles tekstlæsning og elevaktiverende arbejdsformer. Eleverne arbejder med tekstnære analyseopgaver, begrebsarbejde, refleksionsskrivning, gruppediskussioner og mundtlige opsamlinger. Der arbejdes desuden med perspektiveringer mellem antikke og moderne tekster samt filosofiske diskussioner af menneskets livsvilkår.

Centrale begreber
Historiografi
Skæbne (moira)
Sofrosyne: mådehold
Lykke og forgængelighed
Olbiotatos (lykkeligste)
Hybris og nemesis: overgreb og straf
Menneskesyn
Gudernes rolle
Livsfilosofi

Centrale begreber hos Seneca
Stoicisme
Boni mores: karakterstyrken
Virtus: dyden og modet
Stoisk heroisme: menneskets indre ressourcer til at modstå ydre begivenheder
Fatum (skæbne) noget vi ikke kan gøre noget ved.
Tyche: tilfældet - det vi kan sætte os op imod med indre virtus.

Herodot ”Historie” (uddrag: Herodots programerklæring; historien om Kong Kroisos (1. bog: kap. 5-13, 26-46, 71,75, 84-91, 153). Oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsø.  Gyldendal 1965.

Seneca ”Find dig i skæbnen”, (moralsk brev nr. 107)”. I "Seneca. Breve om det rette liv". Oversat af Hans Gregersen og Kell Commerau Madsen. Gyldendal 2025.

Perspektivtekst:
Albert Camus: Uddrag af ”Sisyfos Myten”. 1942. På dansk ved Helga Vang Lauridsen. Gyldendals Uglebøger. 1965.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Græsk Tragedie: Sofokles Kong Ødipus

I dette forløb læser vi Sofokles’ tragedie Kong Ødipus med fokus på tragedien som genre og Ødipus som tragisk helt. Vi undersøger, hvordan skæbne, gudernes vilje og menneskets egne handlinger former Ødipus’ liv og fører ham fra storhed til fald. Der arbejdes særligt med blindingstemaet, forholdet mellem viden og erkendelse samt menneskets begrænsede mulighed for at gennemskue sandheden. Desuden analyserer vi centrale personkarakteristikker af Ødipus, Iokaste og Kreon samt deres betydning for dramaets konflikter og udvikling.

Undervisningen veksler mellem fælles tekstlæsning, læreroplæg og elevaktiverende arbejdsformer. Eleverne arbejder med tekstnære analyseopgaver, gruppediskussioner, porteføljer og mundtlige opsamlinger. Forløbet afsluttes med et kreativt projekt, hvor eleverne producerer en True Crime-dokumentar om mordet på Laios og afsløringen af sagens egentlige sammenhæng.

Centrale begreber
Tragisk helt
Hybris
Nemesis
Peripeti
Anagnorisis
Katharsis
Skæbne og guddommelig vilje
Blinding og erkendelse
Dóxa og epistéme

Basistekst
Sofokles ”Kong Ødipus”. Oversat af Otto Foss, Hans Reitzels Forlag, København 1977.

Perspektivtekst
Max Frisch ”Homo Faber” (uddrag) oversat af Aage Dons. Gyldendal 1968.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Forløb: Skulptur

I dette forløb ser vi på græsk skulptur fra arkaisk til hellenistisk tid og på romersk skulptur. Forløbet tager primært afsæt i lærerpowerpoint og elevoplæg.


Læreroplæg om arkaisk, tidlig klassisk, højklassisk, senkklassisk, hellenistisk og nyklassicistisk skulptur - elevoplæg med skulpturanalyse af enkelte skulpturer.

Forløbet afsluttes med en projekt, hvor eleverne har lavet tidslinjer over skulpturens udvikling og beskrevet hver periodes karakteristika.

Forløbet perspektiveres af nyklassicisme.

Gennemgåede skulpturer

Arkaisk tid

Anavyssos Kouros: National Archaeological Museum, Athens.
Kleobis og Biton: Archaeological Museum, Delphi.
Metropolitan Kouros: Metropolitan Museum of Art.
Kouros fra Thera
Auxerrekoren. Louvre, Paris.
Phrasikleia Koren. National Archaeological Museum, Athens.

Klassiske periode

Zeus / Poseidon fra Artemision. National Archaeological Museum, Athens.
Vognstyreren fra Delphi. Archaeological Museum, Delphi.
Polyklet Doryphoros. Arkæologiske Museum i Napoli.
Praxiteles. Afrodite fra Knidos. Vatikan Museet.
Den Blonde Efeb. National Archaeological Museum, Athens.
Kritios Drengen. National Archaeological Museum, Athens.
Metope fra Zeus templet i Olympia. Herakles holder himmelhvælvingen. Det arkæologiske museum i Olympia.  
Fidias. Athena Lemnia. Dresden Skulpturensammlung
Lysippos? Sandalbinderen. Ny Carlsbrg Glyptotek. København.

Hellenistisk

Nike fra samothrake. Louvre. Paris.
Reliefferne fra Pergamon.
Laokoon-gruppen. Vatikanmuseet  
Den Barberiniske Faun. München Glyptotek.
Fuld gammel kone. München Glyptotek.
Den døende galler. Musei Capitoloni. Rom.
Venus fra Milo. Louvre Paris
Hellenistiske prins / termeherskeren. Palazzo Massimo alle Terme Rom.

Romersk skulptur

Taleren fra Norditalien. Det arkæologiske museum i Firenze.
Skulptur af general. Fundet i Tivoli uden for Rom. Museo Nationale Della Terme, Rom.
Augustus Prima Porta.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Homers Odyssé

3. Homers Odyssé
Genre: epos

I dette forløb læser vi uddrag af Homers Odysseen med fokus på epos som genre og værkets fremstilling af græsk kultur, menneskesyn og gudsopfattelse. Vi undersøger Odysseus som episk helt og følger hans rejse som både hjemrejse og dannelsesrejse. Der arbejdes særligt med temaer som skæbne, heltemod, identitet, gæstevenskab (xenia), list og gudernes indgriben i menneskenes liv. Samtidig undersøger vi forholdet mellem menneskelig handlekraft og guddommelig styring.

Undervisningen veksler mellem læreroplæg, fælles tekstlæsning og elevaktiverende arbejdsformer. Eleverne arbejder individuelt, i makkerpar og i grupper med tekstnære analyseopgaver, begrebsarbejde, refleksionsskrivning og mundtlige opsamlinger. Der arbejdes desuden med kreative og dialogiske aktiviteter, hvor eleverne omsætter værkets konflikter og temaer til moderne perspektiver og egne fortolkninger.

Centrale begreber
Epos
Prooimion og musepåkaldelse
Epitheta ornantia
Patronymika
Formelvers
Helt og antihelt
Dannelsesrejse
Skæbne (moira)
Gudernes rolle
Xenia (gæstevenskab)
Odysseus' heltemod og list (metis)

Basistekst
Homer Odyssé. Oversat af Otto Sten Due. Gyldendal 2002
1. sang, v. 1-324
5. sang, v. 85-227
6. sang, v. 99-250
9. sang, v. 213-566

Perspektivtekst
Dantes Guddommelige Komedie: Inferno sang 26 v. 43-142. Oversat af Ole Meyer, Gyldendal, 2000.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Forløb Platon Euthyphron

I Platons dialog Euthyphron behandles et etisk spørgsmål om hvad det egentlig vil sige at være et moralsk godt menneske, og om dette menneske således også er et fromt menneske. Er begreberne fromhed og det moralsk gode menneske en statisk størrelse, som er ens for alle mennesker? Er din definition af det fromme også den samme som min? Har du selv ret til at bestemme, hvilke handlinger der er moralsk gode og fromme eller det modsatte?
I dette filosofiforløb skal vi arbejde med disse komplekse spørgsmål. Vi skal læse hele Platons filosofiske dialog Euthyphron. Vi skal nærlæse, analysere og fortolke teksten og sætte den i relation til uddraget Platons Hulebillede, for bedre at forstå grundtræk i Platons filosofi. Vi skal anvende og diskutere væsentlige antikke og filosofiske begreber og forholde os til, hvordan disse begreber spiller ind på vores forståelse af os selv i nutiden og sættes i relation til vores omverden.

Undervisningen veksler mellem fælles tekstlæsning, læreroplæg og elevaktiverende arbejdsformer. Eleverne arbejder med tekstnære analyseopgaver i grupper og makkerpar, filosofiske klassediskussioner, refleksionsskrivning og mundtlige opsamlinger. Der arbejdes desuden med dialogiske og kreative aktiviteter, hvor eleverne selv afprøver den sokratiske samtaleform og omsætter filosofiske problemstillinger til moderne sammenhænge.

Centrale begreber
Sokratisk dialog
Dialektik
Élenchos
Aporía
Dóxa og epistéme
Hósios / anósios (from / ufrom
Euthyphrons dilemma
Relativisme og absolutte værdier
Filosofisk erkendelse
Etik og moral
Analogi

Basistekster:
Platon; Euthyphron, Platons samlede værker I, Gyldendal (2009), s. 59-81
Platon; Hulebilledet, Platons samlede værker IV, (Staten, 7. bog 514a-520a). Gyldendal 2013.

Perspektivtekst:
-Sarte, Jean-Paul (1905-1980): Eksistentialisme er en humanisme (1946), Gyldendal (2005), uddrag s. 49-52 og 56-58.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer