Holdet 3d re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Randers Statsskole
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Mette Marie Aavild Juhl
Hold 2025 re/3d (3d re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religion i gymnasiet
Titel 2 Islam
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Satanisme
Titel 5 Hinduisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religion i gymnasiet

Forløbet skal introducere eleverne til hvad religion er og hvordan vi arbejder med religion på STX. Derudover arbejder vi med byen Jerusalem som helligsted for de tre store bogreligioner jødedom, kristendom og Islam. Eleverne får også præsenteret nogle af de overordnede religionsfaglige begreber.

Eleverne introduceres til følgende religionsvidenskabelig teori og begreber:
- Komparativt/sammenlignende
- Metodologisk agnosticisme
- Indefra/udefra synsvinkel
- Ninian Smarts 7 dimensioner
- Religionskritik
- Religions fænomenologi

Tekster og andet materiale:
- "Hver anden tror. Men ikke nødvendigvis på Gud: "I dag kan vi selv definere, hvad der helligt"" Af Julie Würtz (https://www.dr.dk/nyheder/kultur/hver-anden-tror-men-ikke-noedvendigvis-paa-gud-i-dag-kan-vi-selv-definere-hvad-der-er)

- "I aften er det juleaften i Maradona-kirken", af Laura E. Lind, Kristeligt Dagblad, 29.10.2011 (https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/i-aften-er-det-juleaften-i-maradona-kirken)

"The Soccer Fans Who Literally Worship Diego Maradona", Vice, 07.08.2018 (The Soccer Fans Who Literally Worship Diego Maradona)

- Kapitlet "Hvordan er religionsvidenskab religionskritisk?" fra Horisont, red. af Ahle et. al., Gyldendal 2014

- Følner, Hanne et al: Muren, Kuplen, Graven, Gylden 2002, s. 14-29

- Andreasen et. al: Religion og kultur - en grundbog, 2. udgave 2006 (Ninian Smarts syv dimensioner s. 281)

-"Har mennesket brug for religion?" af Karsten Viholm, 29.06.2009, Religion.dk

Centrale faglige mål:
- Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi

- Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber

- Karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver

- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Centralt kernestof:
- Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam

Eleverne introduceres til islams formative periode herunder Muhammed som grundlægger og profeternes segl samt opdelingen i Sunni- og Shiaislam.

Med udgangspunkt i de seks trosartikler arbejder vi med ortodoksien i Islam: Gud, Englene, Bøgerne/Koranen, Muhammed/Profeterne, Dommedag og Forudbestemmelse. I dette arbejde har vi blandt andet fokus på Guds enhed og egenskaber, Muhammed og andre profeters status og Koranen set indefra og udefra.

Eleverne præsenteres for Islams ortopraksi ved at gennemgå de fem søjler: Trosbekendelsen, Bønnen, Fasten, Almisse og Pilgrimsrejse (i forlængelse af dette behandles Jihad som en sjette søjle). Her har vi fokus på både den horisontale og den vertikale funktion af den religiøse praksis. Vi ser på Hadj som et vigtigt overgangsritual og laver analyser af pilgrimsrejsen ud fra både Van Genneps 3-fase model og Jens Podemann Sørensens Ritual-Myte-Model. I forlængelse af de fem søjler arbejder vi med livsmønsteret i Islam med særligt fokus på tørklædet og tørklædedebatten i Danmark i dag.

Vi undersøger på baggrund af Jan Hjärpes model, hvordan og hvorfor der er så stor diversitet indenfor både islamisk tro og praksis.Derudover beskæftiger vi os med konversion på baggrund af Lewis Rambos syv stadier, der karakteriserer den proces, som mange gennemgår, når de konverterer og analyserer en konversionshistorie ud fra dette.

Undervejs i forløbet læser eleverne Koran- og Hadithtekster, udlægninger fra Islamhåndbogen og ser videoklip og læser beretninger, artikler og debatindlæg med både udefra og indefra perspektiver. I forløbets første del har vi også besøgt den Bosniske Moské i Randers.

Litteratur:
Grundbog: "Muslimernes religion - Tro, praksis og sharia" af Jens Forman, 1. udgave, 5. oplag, Systime 2006-2011

Islams formative periode:
- Grundbog s. 9-18
- ”Fakta om Islam” Fra Madsen et al: Grundbog til Religion C, Systime, 3. udgave 2012-2019
- Video: ”Fem skarpe om Islam” (Allah – Den skjulte Gud, Mennesket Muhammed, Islam i verden, To slags tid, Handlinger og ritualer). (https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321404302200)

De seks trosartikler:
- Grundbog: s. 19-29
- "Tekst 6: profetens himmelrejse" (s. 66-68 i grundbogen)
- ”Sura 2: Koen al-Baqara, v. 28-55” Fra Koranen oversat af Ellen Wulff, Forlaget Vandkunsten (s. 18-20)
- ”Tekst 2: Koranen om Guds storhed” (s.59 i grundbogen)
- ”Tekst 3: Guds egenskaber” (s. 59-61 i grundbogen)
- Video: Massoud Fouroozandeh: Koranen (https://religion.systime.dk/index.php?id=480#c2648)
- "Tekst 14: Koran og Hadith om Dommedag"  (s.81-83 i grundbogen)
- "Tekst 15: Muslimsk Dommedagsforståelse" (s.83-85 i grundbogen)

De 5 søjler:
- Grundbogen s. 29-35
- "Tekst 22: Renselse" (s.97-98 i grundbogen)
- "Nørrebrounge om Ramadanen: "Det handler om at være taknemlig" (https://mitnorrebro.dk/noerrebro-unge-om-ramadan-det-handler-om-at-vaere-taknemmelig/)  
- "Tekst 27: Arafat-bønnen"  (s.107-108 i grundbogen)
- Video: Abdul Walid Pedersen: Bønnens betydning: (https://religion.systime.dk/?id=540)
- Video: Først til verdens ende: Hvad betyder bønnen for Nadine (https://underholdning.tv2.dk/2024-04-05-det-ser-du-ikke-paa-tv-deltager-satte-tiden-i-staa-fem-gange-hver-dag)
- Video: Sneaking a Camera into Mecca to Film Hajj: The World's Largest Pilgrimage with Suroosh Alvi (https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI)


Livsmønster og Tørklædedebat:
- Grundbog s. 36-41
- "Tekst 23: Koran og Hadith om tørklædet" Fra Jens Forman, Islam og muslimerne, systime 2011
- "Er et forbud mod tørklæder i skolen en god ide?" Fra Kristeligt Dagblad af Britta Søndergaard et al. (https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/er-et-forbud-mod-toerklaeder-i-skolen-en-god-ide)

Konversion:
- "Personlig beretning fra konvertitter om deres vej til Islam - 30 årig søster fra København" fra Center for danske konvertitter (https://cfdk.dk/konvertit-i-danmark/konvertitberetninger/)
- "Konversion" Fra Madsen et. al, Grundbog i religion C, Systime, 2012-19, 3. udgave (s. 264)


Andet litteratur:
- "Overgangsritual" Fra Madsen et. al, Grundbog i religion C, Systime, 2012-19, 3. udgave

- "Jan Hjärpes Model" Gengivet efter Lene Madsen m.fl.: "Grundbog til Religion C", Systime 2012


Centrale faglige mål:
- Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi

- Redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser

- Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber

- Karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver

- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

Centralt kernestof:
- Islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster

- Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode

Antal læste sider: ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom

Som udgangspunkt for forløbet diskuteres det, hvad det vil sige at være kristen og eleverne præsenteres for begreberne minimalisme og maksimalisme (gengangere fra Islamforløbet). I forlængelse heraf læses den Apostolske Trosbekendelse og der arbejdes med den kristne gudsopfattelse med fokus på treenighed og Jesu dobbelte natur.  

Eleverne præsenteres for den kristne grundfortælling: Verdens skabelse, Syndefaldet (problemmyten) og Jesus stedfortrædende lidelse (løsningsmyten). Der arbejdes med religionsfænomenologiske begreber som ”Antropogoni”, ”Kosmogoni”, ”Kosmologi”, ”Kaos”, ”Kosmos”, ”Myter” og ”Teofani”.

Læste tekster fra Det Gamle Testamente:
- 1. Mosebog Kap. 1: Verdens Skabelse
- 1. Mosebog Kap. 2: Adam og Eva
- 1. Mosebog Kap. 3: Syndefaldet og uddrivelsen af Edens Have
- 2. Mosebog Kap. 19: Åbenbaringen på Sinaj
- 2. Mosebog Kap. 20: De ti bud

I forbindelse med læsning af tekster i Det Gamle Testamente arbejdes der med pagtstanken, arvesynd og messiasforventninger indenfor både jødedom og kristendom. Vi beskæftiger os kort med Kreationisme og Flat Earth Society.

Læste tekster i Det Nye Testamente:
- Romerbrevet Kap. 5 v. 12-21: Adam og Kristus
- Matthæusevangeliet Kap. 1-2, v. 1: Jesu fødsel og dåb mm.
- Matthæusevangeliet Kap. 5-7: Bjergprædikenen
- Matthæusevangeliet Kap. 25: Lignelsen om de 10 brudepiger
- Lukasevangeliet Kap. 10: Lignelsen om den Barmhjertige Samaritaner
- Matthæusevangeliet Kap. 20: Lignelsen om arbejderne i Vingården
- Markusevangeliet Kap. 14-16: Jesu død og opstandelse
- Apostlenes gerninger Kap. 1-2: Pinsebegivenhederne

I forbindelse med læsning af tekster i Det Nye Testamente undersøger vi forskellen på den historiske- og den mytiske Jesus. Dåbsritualet analyseres som overgangsritual ud fra Van Genneps model (Genganger fra Islamforløbet). Der arbejdes med Bjergprædikenen som en radikal udlægning af Moseloven med fokus på sindelagsetik og næstekærlighed overfor regeletik og lovreligion, og der fokuseres på troen som frelsesvej. Lignelserne behandles som eksempler på kristen etik og vi arbejder med sindelags-, pligt og nytteetik. Vi arbejder med påskebegivenhederne (korsfæstelse og opstandelse) og pinsen som den kristne kirkes fødselsdag.

Vi arbejder med kristendommens udbredelse og hovedretninger med fokus på protestantismen, og om kristendom og naturvidenskab kan forenes.

Som afslutning på forløbet læser eleverne om Giddens og senmoderne religiøsitet og stifter bekendskab med begreberne "Refleksivitet", "Aftraditionalisering", "Selvidentitet", "Sekularisering", "Pluralisme", "Affortryllelse og genfortryllelse", "Autonomi" og "Eklekticisme". Begreberne bruges til at beskrive forskellige moderne fremtrædelsesformer af kristendom som f.eks. AI-Jesus og Pinsekirken.

Litteratur:
- Poulsen, Allan et al, "Religion og kultur - en grundbog", Kapitel om kristendom s. 143-172

- Den Apostolske trosbekendelse

- "Den kristne grundfortælling", "1. tilstand: Skabelse og syndefald", "2. tilstand: Den gamle pagt" og "Den 3. tilstand: Den nye pagt"  (https://kristendom.systime.dk/?id=c815)

- Weinholt, Karin: Jødedommen – en udfordring. Gyldendal Undervisning 1997 (Messias s. 140-142)

- Dåbsritualet

- Kjeldsen, Lykke et al., Begrebsnøglen til religion - Teori og metode, Systime 2016-17. (Ritualteori - funktionalistisk)

- Etik: Sindelags-, pligt- og verdslig etik (http://www.nakskov-gym.dk/re/deskrip.htm)

- Horisont - Grundbog i Religion. Gyldendal, 2014, kap. 1 Kristendom af Annika Hvithamar

- 10 vigtige ting om protestantisme: https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/10-vigtigste-ting-om-protestantisme

- Madsen, Lene et al: Grundbog til Religion C, Systime, 3. udgave, 2019 (Kan kristendom og naturvidenskab forenes? s. 82-88)

- Andersen, Birgit et al., Senmoderne religiøsitet i Danmark, Systime 2008, s. 7-13

- AI-Jesus vil frelse dig - for 39 kroner om måneden og dine data: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/ai-jesus-vil-frelse-dig-39-kroner-om-maaneden-og-din-data  

- Det vigtigste at vide om pinsekirken: https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/det-vigtigste-vide-om-pinsekirken


Centrale faglige mål:
- Redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse

- Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber

- Karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Centralt kernestof:
- Kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster

- Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode

Antal læste sider: ca. 90
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Satanisme

Forløbet tager udgangspunkt i en opmærksomhed på forskellen mellem fordomme og forventninger til satanismen som religion (udefra) og udsagn fra erklærede satanister (indefra). Eleverne arbejder med opfattelsen af satanfiguren og præsenteres for begrebet okkult/okkultisme. Vi har i introduktionen fokus på de forskellige tilgange til satanfiguren: teistisk og ateistisk satanisme og arbejder derudover med at skelne imellem reaktiv, rationalistisk og esoterisk satanisme. Forskelligartet materiale analyseres med fokus på at karakterisere hvilken form for satanisme, der er tale om. I analysen bruges også Giddens begreber om senmoderne religiøsitet hentet fra kristendomsforløbet:

Litteratur og andet materiale:
- Roost, Tine Overlund: Religion på Tværs, Columbus 2021, s. 133-145

- Video: "Dansk satanist: Hvis jeg har lyst til at slå dig ihjel og spise din lever, så må jeg i teorien gerne" (https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/video-dansk-satanist-hvis-jeg-har-lyst-til-slaa-dig-ihjel-og-spise-din-lever-saa)

- Video: "Satanister vil anerkendes som trossamfund i Danmark - Vi tog med til generalforsamling" (https://www.facebook.com/watch/?v=831314972655533)

- Andersen, Birgit et al., Senmoderne religiøsitet i Danmark, Systime 2008, s. 7-13 (Genganger fra kristendomsforløbet)

Derudover har satanismeforløbet hovedsageligt bestået af et kort projektarbejde, hvor eleverne i lærestyrrede grupper skulle udarbejde følgende:

- I gruppen skal I producere en fysisk poster, som skal være udgangspunkt for et kort pitch (3 minutter)

- Lav et noteark med de vigtigste informationer fra projektarbejdet

- Inddrag noget af den teori vi har arbejdet med i religion indtil videre (Ninian Smart, Ritualanalyse, Giddens begreber om religion i det senmoderne samfund, konversion osv).

- På posteren skal der være noget, der inddrager beskueren (f.eks. quiz, låger, skattejagt osv).

Grupperne beskæftigede sig med en af følgende emner. Til hver emne var der givet lidt litteratur, men eleverne skulle selv udforske emnet og finde mere relevant litteratur.

Church of Satan eller The Satanic Temple:
- Satanisme i USA – Fællestræk ved TST og COS

- "Hvordan etablerede satanismen sig som religiøs strømning?" af Tine Overlund Roost fra Religion på Tværs 2021

- "Church of Satan – Satans Kirke" af Amina Lap 2020. teksten Categorizing Modern Satanism: An Analysis of LaVey's Early Writings " I "The Devil 's party - satanism in modernity" af Faxneld & Petersen (Red.) Teksten er udformet så den kan bruges sammen med bogen "Senmodeme religiøsitet i Danmark".

- Tekster fra Satans Bibel: Af Burton H. Wolfe og Anton LaVey 1990 ("Indledning" og "Nydelse... Ikke tvang")

Satanisme i Danmark:
- "Satanister vil anerkendes som trossamfund" af Marie Holm Mathiasen 2025

- "Religiøs mangfoldighed i Aarhus: En kortlægning af religion og spiritualitet i Aarhus (Satanisk Forum, Eclipse)" af Marianne Qvortrup Fibiger 2004

Satanistiske ritualer:
- Tekster fra Satans Bibel af Anton LaVey 1990 ("Det sataniske rituals tre former", "Et advarende ord til dem, der vil praktisere disse kunster", "Hvad bør iagttages før ritualet indledes?", "De tretten trin" og "Rekvisitter til brug ved det sataniske ritual")

- "Satanisk Dåb" fra Joy of Satan Ministries 2005 (http://frydenvedsatan.125mb.com/Baptism.html)

Satanskikkelsen:
- "Satan – gudssønnen, der blev hersker i Helvede" af Astrid Korsbæk Madsen 2011 (https://www.kristendom.dk/troens-hovedpersoner/satan-gudss%C3%B8nnen-der-blev-hersker-i-helvede)

Satanisme i musik og populærkultur:
- "På hvilken måde anvendes satanisme indenfor musikbranchen?" af Tine Overlund Roost fra Religion på Tværs 2021


Case: Levet satanisme:
- "Satanisk familieidyl" af Anne Korsholm 2001 (https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/satanisk-familieidyl)

Som afslutning på projektforløbet havde vi "fernisering" på elevernes posters, hvor hver gruppe havde forberedt et pitch på 3 minutter, hvorefter eleverne kunne gå rundt og se de andre gruppers posters og stille opklarende spørgsmål.

Centrale faglige mål:
- Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi

- Redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne

- Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber

- Karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver

- Karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Centralt kernestof:
- Væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori

- Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode

Antal læste sider: ca. 30
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hinduisme

Som introduktion til hinduismeforløbet bliver eleverne introduceret til hinduismens mangfoldighed med fokus på Ghandi og RSS syn på religion, mennesker og hinduisme.

Herefter er forløbet grebet kronologisk an:
Vi beskæftiger os først med Vedaerne med vægt på forestillingen om de mange guder og "do ut des" forholdet mellem Guder og mennesker. Vi arbejder med kastesystemet og læser "Purusha hymnen" som en kosmogoni og atropogoni, hvor netop kastesystemet indstiftes. Vi ser på nutidige ægteskabsannoncer og diskuterer kastesystemets stadige betydning.

Herefter arbejder vi med Upanishaderne og forestillingen om gud som en kraft. Vi ser på Upanishadernes idealer om at forlade det almindelige liv til fordel for et liv alene i skovene. Eleverne stifter bekendskab med begreberne "Brahman", "Atman", "Moksha", "Dharma", "Karma", "Samsara", "Yoga".

I forlængelse af dette arbejder eleverne med Bhagavadgitaen og dens tre veje til frelse: Jnana Marga, Karma Marga og Bhakti Marga. Vi har især fokus på Arjunas pligt til at kæmpe på grund af hans tilhør til krigerkasten (dharma), samt at det kun er den fysiske krop, der vil blive slået ihjel, mens sjælen (atman) vil vandre videre i en anden krop. Vi ser på ISKCON-bevægelsen (Hare Krishna) som et nutidigt eksempel på en bhakti-bevægelse med særligt fokus på en dansk kontekst. Her ses en monoteistisk form for hinduisme og det er derfor relevant at overveje, at hinduismen kan karakteriseres som både en monoteisk og en polyteistisk religion.

I forlængelse af dette er det relevant at arbejde med Puranerne og forestillingen om de mange guder. I grupper skrev eleverne blå bøger for forskellige guddomme for at sætte fokus på myter, kendetegn, fremtrædelsesformer osv.

Herefter arbejder vi med religiøs praksis i hinduismen med fokus på Puja, Khumb Mela, Bryllup og Begravelse. Vi analyserer ritualerne ved hjælp af ritualteori (hovedsageligt Van Gennep).

Forløbet afsluttes ved at arbejde med den religiøse situation i Indien i dag med fokus på hindunationalisme og kønsroller. I forlængelse af dette arbejder vi med hvordan hinduisme kommer til udtryk i Danmark.

Litteratur:
- Pedersen, Bodil Junker, Grundbog til Religion C, Systime, 3. udgave, 2019 (Kapitel om Hinduisme s. 119-142)

- "Indiske kvinder kræver religiøs ligestilling" fra Kristeligt Dagblad 04.01.19 af Simone Nielsen (https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/kvinders-ret-til-tempel-foerer-til-uroligheder-i-indien)

- "Hvordan er det at være hindu i Danmark?" fra Religion.dk 06.05.13 af Pirapaharan Navaratnam  (https://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-religion/hvordan-er-det-v%C3%A6re-hindu-i-danmark)

- "Hvad er Hare Krishna?" fra Religion.dk af Ann Steendahl Søndergaard 19.06.09 (https://www.religion.dk/viden/hvad-er-hare-krishna)

- Video: "The Bhagavd Gita, A Book Summary" (https://www.youtube.com/watch?v=uqYMoo2BG1I&t=157s)

- Video: "Til Gaura-purnima festival hos HARE KRISHNA" (https://www.youtube.com/watch?v=R3AnDI3zWRY&t=293s) (ca. 2.20-6.00)

Tekster fra Allan Poulsens bog "Hinduismen", Systime 2015:
- "29 Rigveda: Purusha-hymnen" (s. 174-175)
- "6 Bhagavadgita" (s. 126-132)
- "Tilbedelse af guderne" (s. 56-60)
- "Hindunationalismen" (s. 112-113)

Antal læste sider: Ca. 40

Centrale faglige mål:
- Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- Redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

Centralt kernestof:
- Væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer