Holdet 3u re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Randers Statsskole
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Helle Bertelsen
Hold 2025 re/3u (3u re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Intro + islam
Titel 2 Forløb#2 Kinesisk religion
Titel 3 Forløb#3 Kristendom
Titel 4 Forløb#4 Scientology

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Intro + islam

Vi indleder religionsundervisningen med at tage udgangspunkt i det senmoderne samfund og religions rolle heri.

Herefter arbejder vi med islams formative periode og Muhammeds opgør med jahiliya, uvidenhedens tid. Vi undersøger hvilke troselementer islam anser for vigtig for den rette tro, hvilke religiøse pligter (ibadat) en muslim har over for Gud (de 5-6 søjler) og hvilke muamalat (religiøse foranderlige regler) der er er gældende for en muslim. Herunder undersøger vi forskellige idealtyper af muslimer og hvordan de ser på samfundet og synet på sharias indflydelse i samfundet.

Vi arbejder i forløbet med fænomenologiske begreber som helligsted, hellig tid,myte,kult, ritual og overgangsritual og valfart. Vi arbejder desuden videre med brugen af sociologisk teori via Giddens senmoderne teori og Formans model for idealtyper.
Vi besøger en Bosnisk moske i Randers for at høre om det religiøse liv for en bosnisk muslim og ser det kultiske rum i en moske.


Faglige mål
• disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
• redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
• karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
• karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver.
• karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Forløbet:

Intro
1.Indefra /udefra begreber
-Grundbog til religion c s. 262

2. Intro til religionssociologi; Hvorfor er mennesker religiøse?
-Religion i verden Grundbog til religion c s. 246-250

3.Religion i det senmoderne samfund. Religionsfænomenologi
-Grundbog til religion c s. 15, 18-19
-Følner; Muren, Kuplen, Graven s. 24-29
-Grundbog til religion c s. 267-268 (Ninian Smarts 7 dimensioner)

ca.14 s

Islam:
1)Formative periode og Uvidenhedens tid Jahiliya

Forman Islam og muslimerne s. 9-14
Kompendium s. 1
Sirat Rasul Allah; Djibril kommer til Profeten i bøn
4 sociologiske teorier om hvorfor mennesket er religiøst

2)Sunni og shia, De 6 trospunkter (Iman):
Gud, engle, Verdens og mennesket skabelse; syndefald,

Islam og muslimerne s. 17-22, 24
Kompendium s. 2-4
Islamstudie.dk: Forskellige suraer om skabelsen
Sura 57 ’Om Allah’

3) De 6 troselementer (Iman):
Koranen og Muhammed, Profetens himmelrejse, mytebegrebet

Islam og muslimerne s. 25-32
Kompendium s. 5-6
Al-bukhari: Profetens himmelrejse

4) De 6 troselementer (Iman)
Dommedag og forudbestemmelse, eskatologi

Islam og muslimerne s. 32-34
Kompendium s. 7
Sura 50 v20-35 ” Om Dommedag”

5) Islams 5 søjler (ibadat=religiøse pligter; Guds bestemte)
1.søjle: Trobekendelsen (shahada)
2.søjle: Bøn (salah)
3. søjle: Fasten (Ramadan)
4. søjle: Almisse (Zakat)

Islam og muslimerne s.35-41 + 23
+ 111-113: T. 15 Den rituelle bøn


Besøg i bosnisk moske

6) Islams 5 søjler
5. søjle: Pilgrimsrejse (hajj)
(6. søjle: Hellig krig (jihad)
Begrebsfokus: Van Genneps overgangsritual + Podemann  Sørensens ritualteori

Forman, Islam og muslimerne s. 41-44
Kompendium s. 8-9
Arafatbønnen (fra Forman, Muslimernes religion)
https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI Dokumenat om Hajj i Mekka

https://www.bt.dk/politik/skoleklasses-moske-besoeg-vaekker-harme-paa-christiansborg-det-er-indoktrinering


7) Livsmønstre (Muamalat = foranderlige regler)
Kalenderritualer og overgangsritualer
Billedforbud, Spiseregler, Hijab, Kvindens stilling

Forman Islam og muslimerne s. 45-52
+ 124-125 Koran og Hadith om tørklædet
Kompendium s. 10-14
Sura 65 ”om skilsmisse”
Sura 4 ”Om kvindens stilling”
Al-Kaysi: ”Mandens og kvindens pligter”


9) Idealtyper i islam
Sharia, Sekularister, modernister, Islamister/fundamentalister, traditionalister

Kompendium s. 15-19
’Moderne sharia’ (fra Forman, Muslimernes religions. 49-56)

10) Idealtyper i islam
Sekularisme og modernisme, traditionalisme

Kompendium s. 20-23
Familie og ære: Æresdrab – om Israa
Muslim og homoseksuel
Tørklædet: Rapper og feminist Mona Haydar
Sherin Khankan: Illusionen om én sandhed skal dø”

11) Idealtyper i islam
Fundamentalisme, konversion, deprivationsteori
Dokumentar; Victors hellige krig, 2016
https://www.youtube.com/watch?v=rH0uLKn4fIc

12) test
Sura 2, v. 177-178
Motzfeldt: Tekst 2: Sygeplejerske og muslim
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Kinesisk religion

Kinesisk religion
Vi indleder med at få fastslået hvad kinesisk religion er og får snævret det ind til fokus på konfucianisme og daoisme. Vi arbejder med det kinesiske verdenssyn med vægt på begreber som eksklusiv /inklusiv religion, san jiao. Vi arbejder med indtrykket af kinesisk religion som et pluralistisk system, og hvordan de tre religioner (buddhisme, konfucianisme, daoisme) samt folkereligion ’overtro’ (mixin) fungere sammen i det kinesiske samfund.
Herfra fokuser vi på forskelle og ligheder mellem konfucianisme og daoisme og deres funktion i det kinesiske samfund.
Vi arbejder med Konfuzi og konfucianismens formative periode. Vi arbejder med konfucianismens fokus på moral, pligt og social orden. Kerneideen er at harmoni i samfundet opstår, når mennesker lever moralsk korrekt i faste relationer. Der findes en kosmisk/moralsk orden (Tian – Himlen), som mennesket bør tilpasse sig gennem opdragelse og selvdisciplin. Centrale begreber er bl.a. Tian, Ren, De fem faser, yin og yang, Qi, som alle er grundlæggende elementer for konfucianismen. Ligeledes begreber som Dao, Li, Xiao, Wu Lun.
Den anden kinesisk religion daoisme/taoisme stiftet af Laozi er primært en religion med fokus på natur og den naturlige balance, hvor Dao er den grundlæggende kosmos bag alt. Vi analyser den daoistisk skabelsesmyte om Pangu samt uddrag af den daoistiske tekst Dao de Jing og undersøger daoismens verdens- og menneskesyn samt daoismens panteistiske gudsopfattelse.
Vi bruger filmen Kung Fu Panda 2 til at få greb daoistiske begreber som Qi flowet og balance med yin og yang elementerne, som viser det frie individ i harmoni med naturen.
Afslutningsvis perspektiveres til Falun Gong og det buddhistiske Shaolin-tempel og ’laver’ selv en ”træningsaktion”, for at få en ide om qi-flowet og koncentrationen i munkenes meditation.

Faglige mål:
• disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
• redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
• karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Forløbet:
1 Introduktion til kinesiske religioner
Andreasen, Nielsen Kinesisk religion kap 1 https://kinesiskreligion.dk/blog.php?id=1

2 Det kinesiske verdenssyn
Andreasen, Nielsen Kinesisk religion kap 3  Kinesisk Religion

3 Konfucianisme. Historie, centrale forestillinger
Horisont s. 322-326 + T1 Måltid med forfædrene s.335-336

4 Konfucianisme. Lære, ritualer, samfundssyn, forfædrekult
Horisont s. 326-327
Kung Fu Panda 2

5 Daoisme – Pangu-myten.  Trosforestillinger og mytologi
Horisont s. 328-329
https://qigongacademy.dk/daoismens-skabelsesfortaelling/#elementor-toc__heading-anchor-2 Pangu og skabelsen
https://www.youtube.com/watch?v=I_sKPhI-W04

6 Daoisme – Centrale ritualer og guder
Horisont 330-332
Guder og udødelige  (fra religionsportalen  https://religion.systime.dk/?id=620): se dokumentet på timen

7 Daoisme – Dao de Jing -tekstanalyse
Horisont s. 338-339 T. 3 Dao de Jing kap 1 + 18
https://www.religion.dk/kina/daoisme-er-en-kinesisk-livsvej  

8 Daoisme /Konfucianisme– tekstanalyser
Horisont s. 338-339 T. 3 Dao de Jing kap 1 + 18
Horisont s. 336-337 T.2 Konfucianske tekster

9  Jiaoritualet.  Kinesisk religion i dag
Horisont s. 332-334
Religion Lever s. 240-241
Grundbog til Religion C s. 191 Jiao – et daoistisk ofringsritual (se dokument på lectio)

10 Shaolinmunke
https://livsstil.tv2.dk/2024-01-19-de-kan-boeje-metal-og-flaekke-mursten-men-hvad-er-hemmeligheden
https://shaolin-kungfu.com/da/hvordan-man-bliver-en-shaolin-munk/

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Kristendom

Kristendom
Forløbet er kronologisk opbygget. Vi starter i det Gamle Testamente med skabelsesmyterne, syndefaldsmyten (problemmyten) og pagtstankerne (Noa, Abrahm og Moses). Vi arbejder med forskellige opfattelser af forventningerne til en kommende frelser/messias (den salvede, menneskesønnen og Herrens lidende tjener)
Vi arbejder med Det nyetestamente om den historiske og mytiske Jesus: fødsel, dåb, mirakler, prædiken, lignelser, død, etik (næstekærlighed og sindelagsetik overfor lovetik) og opstandelsen (løsningsmyten). Herefter har vi fokus på kristendommens udvikling (Paulus, Luther, oplysningstid) og den danske Folkekirke i et senmodern samfund.

Faglige mål:
-disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
-redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
-karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
-kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster.
-religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Læst stof:
1)Trosbekendelsen – Den apostolske trosbekendelse (Kristendomskompendium 1 s. 1-2)

2)Skabelsesmyter og syndefald

Andreasen m.fl. Religion og kultur (1.udg.) s. 143-147  + 156-158
1.Mosebog kap 1-3
Artikel fra Kristlig dagblad 'Fordi vi tror trods alt' (uddrag) (forskellige skabelsesopfattelser)
(Kristendomskompendium 1 s. 3-5, 7-9)

3) Pagtstanken i Gammel Testamente (Noa, Abraham, Moses)
Jens Forman, Den kristnes religion: Urhistorien
1. Mosebog kap 17, 1-22 (Abrahamspagten)
2. Mosebog kap. 19+20 (Moses pagten) (Kristendoms kompendium 1 s. 10-16)
Kristendom - tro og praksis  s. 140-141 (Kristendomskompendium 1 s. 21-25)
https://www.kristendom.dk/bibelen/historien-om-abraham-og-isak

4) Pagttanken – se lektion 3

5) Forskellige messiasopfattelser; den historiske og den mytiske Jesus; Jesu karisma

3.Mos. 4,3 (Den salvede)
Daniels bog 7:13-14 (Menneskesønnen)
Esajas kap. 53 (Herrens lidende tjener)

6) Jesu dåb og helbredelser; Jesus som karismatiker

Mattæus evangeliet kap 3.  Jesu dåb
Markus evangeliet kap 1,14-3,6 Jesu dåb og helbredelser
Grundbog til religion C s. 53,56-57, 59  (Kristendomskompendium 2 s. 6-10)

7) Den mystiske Jesus, Bjergprædiken, Jesu radikalisering af etikken.

Sophie Nielsens prædiken over Jesu helbredelse 12.søndag efter trinitatis
Det røde skema (sammenfatning af Jesu forkyndelse og rolle)
Motzfeldt. Religion og etik. Grundbog til etik s. 160-162
(Kristendomskompendium 2 s. 14-20)
Bjergprædiken Mattæus kap. 5-7 (Kristendomskompendium 2 s.21-25)

7,2) Bjergprædiken og kristen etik

Andreasen m.fl Religion og kultur s. 168-170
Den barmhjertige samaritaner + to fortolkninger fra Haaning og Korshøj; Kristendom s. 194-199 (Kristendomskompendium 2 s. 26-28)

8) Jesu passionshistorie/løsningsmyten/frelse
Andreasen m.fl Religion og kultur s. 156-161
Markus kap 14-16 (Kristendomskompendium 2 s. 29-34)

9) Pinse, Paulus, Luther og oplysningstid
Andreasen m.fl Religion og kultur s.150-156
Paulus 1. brev til Korinterne kap 15 v.12-28 (se dokument til timen)
Luthers betydning for den kristne etik. Motzfeldt; Religion og etik s. 164 (Kristendomskompendium 2 s. 37-38)


10)Folkekirken i en senmoderne kontekst – provokations-/investeringskristendom
Ramdahl: Jeg kan ikke tro på, at Jesus er stået op af graven (Kristendomskompendium 2 s. 46-49)
Den apostolske trosbekendelse

J. Forman: En folkekirke – to evangelier (uddrag) Politiken 2014
Afmytologisering fra Følner: Kuplen, muren, graven s. 27
(Kristendomskompendium 2 s. 42-46)

11) Senmoderne religiøsitet og folkekirken

Andersen, Bertelsen m.fl; Senmoderne religiøsitet i Danmark s. 155-161(Kristendomskompendium s. 50-56)
Danskernes tro på et efterliv https://www.religion.dk/tema/vaerdiundersoegelse-paaviser-sammenhaenge-mellem-tro-frisind-og-holdning-til-migranter

Dokumentar De unge præster


ca. 72 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Scientology

Vi arbejder med Scientology i det senmoderne samfund. Udgangspunktet tages i Giddens begreber om senmodernitet. Herefter arbejder vi med historien og troen i Scientology (thetaner, engrammer  én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emneTheta, Broen til fuldkommen frihed, præclear,clear,OT m.v.). Vi fortsætter med praksis og organisationen. I forløbet bliver begrebet karismatisk ledelse anvendt på L. Ron Hubbards. Vi afslutter med oplæg om små projekter.

Faglige mål:
• disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
• redegøre for væsentlige sider af yderligere
• karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
• væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
• religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Det læste stof:
1)Scientology og det senmoderne
Andersen, Bertelsen m.fl. Senmoderne religiøsitet i Danmark kap 1
Daniel-case fra Andersen, Bertelsen m.fl. Senmoderne religiøsitet i Danmark (Kompendium s. 23-25)

2) Historie og tro
Andersen, Bertelsen m.fl. : Senmoderne religiøsitet s. 52-58 (Kompendium s. 1 -4 + 11-13 )
https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/10-ting-om-scientology (kompendium s. 1-4)

3)Troen
Ubegribeligt  https://www.dr.dk/lyd/special-radio/ubegribeligt/ubegribeligt-2023/scientology-11162305137  Indtil 27:00
Senmoderne religiøsitet i Danmark s. 58-62 + s. 70-71 Scientologys trosbekendelse (Kompendium s.
13-17 + 29-30)

4) Troen
En præclears rapport (Kompendium s. 30-32)

Ubegribeligt fra 27:00-45:00 (18 min)  https://www.dr.dk/lyd/special-radio/ubegribeligt/ubegribeligt-2023/ubegribeligt-scientology-11162305137

5) Praksis
Senmoderne religion i Danmark s. 58-63 (Kompendium s. 17-22  )
https://www.scientology.org/what-is-scientology/the-practice-of-scientology/auditing-in-scientology.html
https://www.lronhubbard.org/ron-series/profile/introduction.html
https://www.youtube.com/watch?v=emtjD_s6SHA
Dokumentar Bag om Scientology fra CFU 24 min
Karismatisk ledelse fra Begrebsnøgle til religion s. 43f (udleveret på timen)

6) Miniprojekt – om Scientology eller en anden nyere religiøs bevægelse
Senmoderne religiøsitet i Danmark s. 60-64 (Kompendium s. 19-23)

Ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer