Holdet 2z re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Randers Statsskole
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Stinne Kibsgaard Bell
Hold 2025 re/2z (2z re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til religionsfaget
Titel 2 Islam
Titel 3 Kristendom
Titel 4 New Age
Titel 5 Hinduisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til religionsfaget

Vi taler, i dette indledende forløb, om hvad religion er og hvordan vi arbejder med faget på STX. Vi ser også på Jerusalem, som byen hvor de tre store bogreligioner mødes og eleverne får præsenteret nogle af de overordnede religionsfaglige begreber samt fagets metoder.

Videnskabelig agnosticisme.
Komparativt studie.
Indefra og udefra synsvinkel
Ninian Smarts 7 dimensioner
Helligstedet - axis mundi - hellig/profan - tabu - ærefrygt - kult - myte - kaos/kosmos - hellig tid

Tekster:
"Hver anden tror. Men ikke nødvendigvis på Gud: 'I dag kan vi selv definere, hvad der er helligt'", af Julie Würtz for dr.dk, 31/7 2026.
"I aften er det Juleaften i Maradonakirken", af Laura E. Lind, Kristeligt Dagblad, 29.10. 2011, samt video af Vice: https://www.youtube.com/watch?v=IxSXvxchNr4  
Kapitlet, "Hvordan er religionsvidenskab religionskritisk?" fra Horisont, red. af Ahle et. al., Gyldendal 2014.
Hanne Følner et. al: Muren, Kuplen, Graven, Gyldendal 2002, s. 14-21.
Video om Jerusalem: https://www.youtube.com/watch?v=bp-sZatmSw8

Læste sider: ca. 25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam

Islamforløbet strækker sig fra den formative periode med Muhammed, som grundlæggeren og profeternes segl og op til i dag.
Vi tager udgangspunkt i de 6 trospunkter: Gud, englene, Koranen, profeterne og Muhammed, dommedag og forudbestemmelse.
Vi ser på hadj, som et vigtigt overgangsritual og laver i denne forbindelse en overgangsritualanalyse af pilgrimsvandringen ud fra Arnold Van Genneps 3-fase model.
Vi anvender Jens Formans teori om idealtyper for at forstå, hvorfor der findes så mange nuancer indenfor praksis og tro. Til sidst i forløbet ser vi på kønsroller indenfor Islam som munder ud i et kig på tørklædedebatten i Danmark i dag.

Materiale til islamforløbet:
Vi har brugt grundbogen: Jens Forman, Muslimernes Religion, Tro, Praksis og Sharia, Systime 2006: s. 9-41, 49-61, 66-68m, 76-79,  81-85, 97-101 og 105-106.
samt udleveret kompendium (se materiale herunder):

1
Den formative periode: Islams oprindelse
Det arabiske imperium
Opdelingen: Sunni og Shia
Forman, s. 9-14m og s. 14m-18

2
Troens kerne: De 6 trosartikler:
1) Gud og 2) Engle
Koranen om Skabelsen: Sura 2 vers 28-55
Forman, s. 19-24 og
De seks trosartikler, tekst 1, 2 og 3 s. 57-61

3
Troens kerne: De 6 trosartikler:
3) Koranen
Fra et indefra og udefra perspektiv
Forman, Tekst 11, og12 s. 76-79.

4
Troens kerne: De 6 trosartikler:
4) Profeterne og Muhammed, Forman, s. 25-27
Profetens Himmelrejse, Forman, Tekst 6 s. 66-68m

5
Troens kerne: De 6 trosartikler:
5) Dommedag og 6) forudbestemmelse
Forman, s. 27m-29m og tekst 14 og 15, s. 81-85

6
Søjlerne:
1. søjle: Trosbekendelsen
2. søjle: Bønnen
3. søjle: Fasten
4. søjle: Almissen
Forman, s. 29-33ø, tekst 22 og 23, s. 97-101, og
"Nørrebro-unge om Ramadan: 'Det handler om at være taknemmelig'", af Mette Trudsø, for "Mit Nørrebro", 13. april 2021.

7
Søjlerne:
5. søjle: Valfarten
6. søjle: Jihad
Komp. s. 8-9: Arnold Van Genneps overgangsanalysemodel.
Forman s. 33m-35 og tekst 26, s.105-106.

8
Livsmønster: Forman s. 36-41
Islam i Vesten: Tørklædedebatten
Komp. s. 9: fra Jens Formans "Islam og Muslimerne" (2011), s. 124-125: Koran og Hadith om tørklædet.  
"Er et forbud mod tørklæder i skolen en god idé?" af Søndergaard, Fahrendorff og Funch for Kristeligt Dagblad, 25.08.2022

9
Idealtyper: Forman s. 49-56
Jan Hjärpes model over religiøse udøvere (s. 14-15 i komp.)

10
Konversion:
Lewis Rambos model (s. 19 i komp.)
Personlig beretning fra konvertitters hjemmeside (cfdk.dk): "30-årig søster fra Odense" (2015). Anonym afsender.

Læste sider: ca. 80.

Video-links:
Kabaen i Mekka: https://www.youtube.com/watch?v=D6FRezJF3rU  

Hadj: https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI  

5 Skarpe om Islam, fra DR: https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321404302200

Koranen: https://religion.systime.dk/index.php?id=480#c2648

Bønnen: https://religion.systime.dk/index.php?id=540
Sana (SKAM) beder aftenbønnen: http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=331704162100

Tørklædet: - herhjemme og i Iran
https://www.youtube.com/watch?v=SojGTdL_Y4o 3 min.

https://www.youtube.com/watch?v=_1mt7t9Md7I

https://www.youtube.com/watch?v=aCr44vgO_gk

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom

Som introduktion til emnet, taler vi om, hvad det vil sige at være kristen, begreberne minimalisme og maksimalisme præsenteres.
Dernæst læses Den Apostolske Trosbekendelse for at forstå og diskutere trosindholdet i religionen.
Vi ser herunder grundigt på den kristne gudsopfattelse: treenighedsbegrebet og Jesu dobbelte natur.
I GT læses grundlæggelsesmyten om Verdens skabelse herunder læres begreberne "antropogoni" og "kosmogoni". Vi ser desuden kort på kreationisme.
Vi læser i forlængelse heraf Syndefaldsmyten som problemmyten hvor synd og død kommer ind i verden.
Vi lærer om Pagtstanken og Guds særlige forhold til det israelitiske folk med læsning af myten om Moses og de 10 Bud.
Vi undersøger Messiastanken indenfor hhv. jødisk tradition og kristen forståelse.

I NT læser vi om Jesu fødsel og dåb og ser på Jesus som "løsningen" på problemmyten (faldet). Vi læser om Bjergprædikenen, med Jesu budskab som en radikal udlægning af Moseloven iform. af næstekærlighedsbuddet, som også inkluderer fjendekærlighed (sindelagsetik).

Folkekirkens dåbsritual analyseres som overgangsritual vha. Van Genneps model. Påskebegivenhederne: Korsdøden og opstandelsen og troen som frelsesvej. Vi læser om pinsebegivenhederne i Apostlenes Gerninger, hvor den kristne kirke grundlægges.

Sekulariseringen, reformationen og oplysningstiden berøres meget hurtigt. Vi ser slutteligt på senmoderne religiøsitet, herunder anvender vi Antony Giddens' begreber om religion i det senmoderne samfund, vi læser om pilgrimsvandring som praksis i folkekirken, til at aktivere Giddens' begreber. Vi kigger på Pinsebevægelsen, som en form for maksimalistisk, fundamentalistisk og karismatisk kristendom med stort appel for mange i dag.

Vi har anvendt grundbogen: Andresen et al: Religion og Kultur og følgende sider:
123-125 samt 143-161 og 165-168, samt udleveret materiale.

Overskrifter og materiale:
1
Den formative periode
Bekendelsen
Hvem er kristen?
Intro til Kristendommens formative periode
Den Apostolske Trosbekendelse.

2
Urmyten: Skabelsen - Verdensbilledet
1 Mos 1-2: Verdens Skabelse

3
Syndefaldet
1 Mos 3: Syndefaldsmyten
Problemmyten
Arvesynd

4
Moseloven: De 10 Bud Pagtstanken
Skabelse, udvælgelse og pagt
2 Mos 19-20

5
Messiasforventninger i Gammel Testamente
Messiastanken og eskatologi
Esajas 53

6
Jesu fødsel og dåb
Ny Testamente
Jesus af Nazaret
Matthæus 1-2: Jesu fødsel
Jesu dobbelte natur

7
Dåbsritualet
Matthæus 3-4: Jesu dåb og fristelsen
Ritualanalyse (overgangsritualet): Folkekirkens dåbsritual
Van Genneps overgangsritual-analyse-model.
Kult og riter

8
Bjergprædikenen: Jesu budskab og kristen etik: Det dobbelte kærlighedsbud og den Gyldne regel - Jesu radikalisering af Loven.
Matthæs kap. 5-7
Romerbrevet 5, 12-18: Adam og Kristus.
Etik

9
Dommedag og frelse
Hvordan bliver man frelst? Nådegaven (troen som frelsesvejen).
Lignelser om Frelsen, Mat. 20, 1-16 og Mat 25, 1-13:
- Lignelsen om arbejderne i vingården og
- Lignelsen om de ti brudepiger.
- Lignelsen om den barmhjertige samaritaner

10
Løsningsmyten:
Påskebegivenhederne - Den Nye Pagt med Jesus
Markusevangeliet 14-16: Passionshistorien
Billede: Hans Memling, Scener fra Kristi Passion, 1470-1471

11
Pinsebegivenhederne
Apostlenes Gerninger 1-2

12
Luthersk protestantisme og Oplysningstiden, s.  78-79 fra Horisont - Grundbog i Religion, Gyldendal 2014 af Annika Hvithamar
"10 Vigtigste ting om protestantisme" af Henning Nørhøj for kristendom.dk, 14. nov. 2008.

13
Religion i det senmoderne samfund: Kapitel 1 fra Senmoderne Religiøsitet i Danmark, af Andersen et. al., Systime 2015.
"AI-Jesus vil frelse dig - for 39 kr. om måneden og dine data" af Roig og Olesen, for dr.dk, 2026.

14
Religionen i spil: Kan kristendom og naturvidenskab forenes, s. 82-84 fra Grundbogen til Religion C af Madsen et. al, Systime 2012.
Fundamentalisme og radikal modernisme.

15
Pinsekirkebevægelsen og karismatisk kristendom
Pinsekirken som eksempel på konservativ kristendom
"Det vigtigste at vide om pinsekirken" af Sørensen og Laursen, for Kristeligt Dagblad., 13.11.2005.
2z besøgte Frikirken i Randers søndag d. 22. marts 2026, hvor vi talte med ungdomspræsten og fik en rundvisning i kirken, og udover den normale gudstjeneste, overværede vi medlemsoptagelse og dåb.

Hillsong-kirkens bekendelse: sangen: This I Believe: The Creed


Antal læste sider: ca. 90
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 New Age

Projektarbejde med fremlæggelser:

Materiale:
Kapitel 5: New Age fra Senmoderne Religiøsitet i Danmark, (s. 121-135), Andersen et. al., Systime, 2008.

Anders Lund Madsen får lydhealing i Go’Morgen Danmark:
https://www.youtube.com/watch?v=hCvd0zBywLI&feature=youtu.be

Mindful spisning af æble: https://www.youtube.com/watch?v=9SBQSA_ZOG0&feature=youtu.be

Eleverne arbejder med følgende emner:

Spirituel selvudvikling:
Raghad, Simone, Sarah og Vitus

Afdødekontakt:
Nicoline, Anne-Sofie, Carmen

Astrologi:
Asmitha, Katrine, Sohail og Jasmina

Alternativ medicin:
Emma, Noura og Maria

Akupunktur:
Signe, Lærke og Alexandra


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hinduisme

Som introduktion til hinduismeforløbet bliver eleverne introduceret til hinduismens mangfoldighed med fokus på Ghandi og RSS syn på religion, mennesker og hinduisme.

Herefter er forløbet grebet kronologisk an:
Vi beskæftiger os først med Vedaerne med vægt på forestillingen om de mange guder og "do ut des" forholdet mellem Guder og mennesker. Vi arbejder med kastesystemet og læser "Purusha hymnen" som en kosmogoni og atropogoni, hvor netop kastesystemet indstiftes. Vi ser på nutidige ægteskabsannoncer og diskuterer kastesystemets stadige betydning.

Herefter arbejder vi med Upanishaderne og forestillingen om gud som en kraft. Vi ser på Upanishadernes idealer om at forlade det almindelige liv til fordel for et liv alene i skovene. Eleverne stifter bekendskab med begreberne "Brahman", "Atman", "Moksha", "Dharma", "Karma", "Samsara", "Yoga".

I forlængelse af dette arbejder eleverne med Bhagavadgitaen og dens tre veje til frelse: Jnana Marga, Karma Marga og Bhakti Marga. Vi har især fokus på Arjunas pligt til at kæmpe på grund af hans tilhør til krigerkasten (dharma), samt at det kun er den fysiske krop, der vil blive slået ihjel, mens sjælen (atman) vil vandre videre i en anden krop. Vi ser på ISKCON-bevægelsen (Hare Krishna) som et nutidigt eksempel på en bhakti-bevægelse med særligt fokus på en dansk kontekst. Her ses en monoteistisk form for hinduisme og det er derfor relevant at overveje, at hinduismen kan karakteriseres som både en monoteisk og en polyteistisk religion.

I forlængelse af dette er det relevant at arbejde med Puranerne og forestillingen om de mange guder. I grupper skrev eleverne blå bøger for forskellige guddomme for at sætte fokus på myter, kendetegn, fremtrædelsesformer osv.

Herefter arbejder vi med religiøs praksis i hinduismen med fokus på Puja, Khumb Mela, Bryllup og Begravelse. Vi analyserer ritualerne ved hjælp af ritualteori (hovedsageligt Van Gennep).

Forløbet afsluttes ved at arbejde med den religiøse situation i Indien i dag med fokus på hindunationalisme og kønsroller. I forlængelse af dette arbejder vi med hvordan hinduisme kommer til udtryk i Danmark.

Litteratur:
- Pedersen, Bodil Junker, Grundbog til Religion C, Systime, 3. udgave, 2019 (Kapitel om Hinduisme s. 119-142)

- "Indiske kvinder kræver religiøs ligestilling" fra Kristeligt Dagblad 04.01.19 af Simone Nielsen (https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/kvinders-ret-til-tempel-foerer-til-uroligheder-i-indien)

- "Hvordan er det at være hindu i Danmark?" fra Religion.dk 06.05.13 af Pirapaharan Navaratnam  (https://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-religion/hvordan-er-det-v%C3%A6re-hindu-i-danmark)

- "Hvad er Hare Krishna?" fra Religion.dk af Ann Steendahl Søndergaard 19.06.09 (https://www.religion.dk/viden/hvad-er-hare-krishna)

- Video: "The Bhagavd Gita, A Book Summary" (https://www.youtube.com/watch?v=uqYMoo2BG1I&t=157s)

- Video: "Til Gaura-purnima festival hos HARE KRISHNA" (https://www.youtube.com/watch?v=R3AnDI3zWRY&t=293s) (ca. 2.20-6.00)

Tekster fra Allan Poulsens bog "Hinduismen", Systime 2015:
- "29 Rigveda: Purusha-hymnen" (s. 174-175)
- "6 Bhagavadgita" (s. 126-132)
- "Tilbedelse af guderne" (s. 56-60)
- "Hindunationalismen" (s. 112-113)

Antal læste sider: Ca. 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer