Holdet 2025 sa/y - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2025 sa/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Randers Statsskole
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Hanne Marie Hørlyk
Hold	2025 sa/y (1y sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	1. Forløb: Demokrati, magt og politik i Danmark
Titel 2	2. Forløb: Dansk økonomi i en usikker tid
Titel 3	3. Forløb: Ulighed og fattigdom i Danmark
Titel 4	4. Forløb: Trivselskrisen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	1. Forløb: Demokrati, magt og politik i Danmark Demokrati, magt og politik i Danmark I dette forløb har eleverne undersøgt det politiske system i Danmark. Indledningsvist har eleverne undersøgt mediernes (både klassiske og digitale) betydning for dansk politik. Herefter har eleverne tilegnet sig viden om forskellige styreformer og forskellige former for demokrati. Desuden har de arbejdet med magt, det politiske system og beslutningsprocesser. Vi har desuden undersøgt, hvilken betydning EU har for politiske beslutninger i Danmark. På baggrund af viden om politiske ideologier, valg, vælgeradfærd og partiadfærd har eleverne undersøgt de danske partier og deres politiske positioner. Centrale begreber, teorier og modeller: Eastons definition af politik og Eastons model Demokrati, autokrati, teokrati Dahls demokratikriterier Direkte og repræsentativt demokrati Konkurrence- og deltagelsesdemokrati Magt: direkte, indirekte, bevidsthedskontrollerende, diskursiv, institutionel Magtens tredeling Parlamentarisme: negativ og positiv Præsidentielt system Den parlamentariske styringskæde Valgmetoder: forholdstalsvalg, flertalsvalg Parti- og regeringsformer Den politiske beslutningsproces: initiativ, lovforberedelse, beslutning, implementering EU: Kommissionen, Parlamentet, Ministerrådet, Domstolen Forordninger og direktiver Ideologier: liberalisme, konservatisme, socialisme + forgreninger Fordelings- og værdipolitik Partityper: klassepartier, catch all prtier, issue ownership Partiadfærd: Downs-model og Molins model Vælgeradfærd: kerne- og marginalvælgere, issue voting Medier: medialisering, nyhedskriterier, spin, priming og framing, fake news Mediernes roller: fjerde statsmagt Faglige mål - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog Samlet sidetal: ca. 52 sider
Indhold	Kernestof: LSO - Mediernes rolle og den demokratiske samtale.pdf description Medierne og medialisering LSO - Medier og politik (Rødbog).pdf description Handen og Brøndum: Luk samfundet op. 2. udgave, Columbus; sider: 105-1226 LSO udg. 4 - s. 122-123, 145.pdf description Brøndum og Hansen: Luk samfundet op, 4. udg., Columbus; sider: 140-146 LSO - 4. udg. - blåbog - s. 140-151.pdf description Supplerende stof: Regeringen og folketinget Eurobarometer Overblik: Det sagde partilederne i deres grundlovstaler
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	2. Forløb: Dansk økonomi i en usikker tid Dansk økonomi i en usikker tid Eleverne har i dette forløb undersøgt, hvilken betydning internationale konflikter (ex. Ukraine, Iran og Trumps trusler om toldkrig) har haft for dansk økonomi. Vi har undersøgt, hvordan oliepriser, told og inflation påvirker økonomisk vækst, arbejdsløshed og de offentlige finanser. Derudover har eleverne diskuteret mulighederne for at regulere konjunkturerne gennem finans-, penge- og strukturpolitik. Eleverne har tilegnet sig viden om det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, målkonflikter og økonomisk politik. Centrale begreber, teorier og modeller: Maslows behovspyramide Markedet og markedsmekanismen Udbud, efterspørgsel, prisdannelse, markedsligevægt Det økonomiske kredsløb Økonomiske mål: BNP, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance, offentlige finanser, bæredygtig økonomi Målkonflikter Konkurrenceevne og produktivitet Arbejdsløshed: konjunktur og struktur Konjunkturforløb: Opgangskonjunktur, højkonjunktur, overophedning, nedgangskonjunktur, lavkonjunktur og recession. Finans- og pengepolitik: Ekspansiv og kontraktiv Strukturpolitik: Stramnings- og opkvalificeringsstrategi Faglige mål - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold - formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer - demonstrere viden om fagets identitet og metode - formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog Samlet sidetal: ca. 22 sider
Indhold	Kernestof: Handen og Brøndum: Luk samfundet op. 2. udgave, Columbus; sider: 149-175 Supplerende stof: Økonomiske mål
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	3. Forløb: Ulighed og fattigdom i Danmark Ulighed og fattigdom i Danmark I dette forløb har eleverne undersøgt udviklingen i ulighed og fattigdom i Danmark. Eleverne har tilegnet sig viden om, hvordan ulighed og fattigdom defineres, hvilke årsager der ligger bag, og hvilke konsekvenser ulighed kan have for både individ og samfund. Derudover har eleverne diskuteret, hvilken betydning velfærdssamfundet har for uligheden og håndteringen af uligheden i samfundet. Endeligt har vi set på udviklingen af den danske velfærdsstat og diskuteret hvilken betydning det har for uligheden i Danmark. Centrale begreber, teorier og modeller: Social differentiering, social segmentering og sekvensering, og stratificering Livsformer, livsstile og Levevilkår Minervamodellen Bourdieu: habitus, kapitalformer (økonomisk, social og kulturel), felt og symbolsk vold Social arv (negativ og positiv) Social mobilitet (generations og karriere) Mønsterbrydere Chance ulighed Ulighedsmål: deciler og Gini-koefficienten Absolut og relativ fattigdom Social eksklusion, selvforstærkende devalueringsprocesser og marginalisering Velfærdstrekanten Offentlig service, Indkomstoverførsler og offentlige tilskud Skønsprincippet, retsprincippet og forsikringsprincippet Subsidiaritetsprincippet Velfærdsmodeller: universel, residual, korporativ Velfærdsstatens udfordringer (Den demokratiske udfordring (forsøgerbyrden), forventningspresset, øget individualisering, globalisering, herunder immigration, outsourcing af dansk produktion og social dumping Flexicurity-modellen Nedskærings-, udvidelsesstrategier Faglige mål - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog Samlet sidetal: ca. 45 sider
Indhold	Kernestof: Handen og Brøndum: Luk samfundet op. 2. udgave, Columbus; sider: 88-104, 176-180 Brøndum og Hansen: Luk samfundet op, 4. udg., Columbus; sider: 181-191 LSO 4. udg. s. 209-211 - flexicurity modellen.pdf description Supplerende stof: En syg forskel ( 1 ) Ulighed og fattigdom Velfærdsstatens historie
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	4. Forløb: Trivselskrisen Identitetsdannelse i det senmoderne samfund Eleverne har i dette forløb arbejdet tematisk med unges trivsel og deres brug af digitale og sociale medier. Indledningsvist har eleverne tilegnet sig viden om udviklingen i unges brug af sociale medier samt omfanget af denne brug. Vi har gennemgået VIVEs og Sundhedsstyrelsens litteraturgennemgang af eksisterende forskningsresultater for at få indsigt i, hvilken evidens der findes om sammenhængen mellem unges trivsel og sociale medier. I den forbindelse har eleverne anvendt viden om identitet og identitetsdannelse til at forklare unges brug af sociale medier. Herefter har vi undersøgt konsekvenserne af unges brug af sociale medier. Eleverne har anvendt viden om, hvordan Giddens og Ziehe karakteriserer det senmoderne samfund, og hvordan individet håndterer de udfordringer, der følger med. Centrale begreber, teorier og modeller: Socialisering: primær og sekundær socialisering Dobbelt socialisering Sommerfuglemodellen Multisocialiseringsmodellen Normer: formelle og uformelle normer Sanktioner: positive og negative sanktioner Social kontrol Sociale positioner, roller og rollekonflikter Identitet: jeg identitet, personlig identitet, social identitet, kollektiv identitet Mead: rolleovertagelse, imitation, den bestemte anden, den generaliserede anden, Me og I Sociale grupper: primærgruppe, sekundærgruppe, formelle og uformelle grupper, referencegrupper Samfundsudviklingen Fra det traditionelle til det moderne samfund: Gesellschaft og Gemeinshaft, Organisk eller mekanisk samfundsopfattelse. Anthony Giddens Øget individualisering Aftraditionalisering Adskillelse af tid og rum Udlejring af sociale relationer Tillid og ekspert systemer Ansigtsløse relationer Øget refleksivitet Ontologisk sikkerhed og eksistentiel angst Kulturel frisættelse Formbarhed Subjektivisering, Ontologiserig og potensering Hartmut Rosa: Accelerationssamfundet, fremmedgørelse, Resonans Faglige mål - anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsproblemer og diskutere løsninger - forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger med brug af kernestoffets begreber - undersøge sammenhænge mellem baggrundsvariable og sociale/kulturelle mønstre Samlet sidetal: ca. 34 sider
Indhold	Kernestof: Handen og Brøndum: Luk samfundet op. 2. udgave, Columbus; sider: 38-50, 53-54, 57-76 Brøndum og Hansen: Luk samfundet op, 4. udg., Columbus; sider: 53-56 Danske småbørn får stress i vores institutioner.docx description Accelerationssamfundet og konsekvenserne for individet.docx description Supplerende stof: Danske småbørn får stress i vores institutioner.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb