Holdet 1g bk/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 1g bk/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Randers Statsskole
Fag og niveau	Billedkunst C
Lærer(e)	Tina Madsen
Hold	2025 bk/1 (1g bk/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundforløb - billedets elementer
Titel 2	Magiske motiver
Titel 3	Skulptur og installation
Titel 4	Arkitektur - i bygninger og haver
Titel 5	Afsluttende projekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundforløb - billedets elementer Grundforløb: billedets elementer I dette forløb introduceres eleverne til billedkunstfaget. Forløbet introducerer til den formelle billedanalyse og den fagterminologi, der knytter sig til denne. Fokus vil være på lys/skygge, rum, komposition og farvelære, og undervisningen opbygges med vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori. Forløbet afsluttes med en individuel praktisk øvelse, hvor eleverne i akryl arbejder med det ekspressive portræt. Praktiske øvelser: - Form/flade-tegning - Perspektiv-tegning - Fotoopgave i rum: 2-3 landskabs- og/eller bybilleder (repoussoir, orthogonaler og gradienter) - Kompositionsøvelse - statisk og dynamisk komposition, det gyldne snit - Farveøvelse med kulde/varme-kontrast: farvelæg tegning i korrekt farveperspektiv og farvelæg en tegning i omvendt farveperspektiv - Farveøvelse: farv en følelse - Ekspressionistisk portræt (øvelse med akrylmaling) Litteratur: Lærerproduceret kompendium om formalanalyse og billedets formelle virkemidler (lys, rum, komposition og farve). Lærerproduceret ark om ekspressionismen (kunstnerisk retning samt om deres malemåde) http://kendkunsten.weebly.com/renaeligssancen.html# (om maleri af Masaccio)
Indhold
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer	Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 2	Magiske motiver Magiske motiver Tematisk forløb om magiske motiver i maleri, fotografi, skulptur og tegning. Vi undersøger de magiske motivers visuelle og indholdsmæssige karakteristika. Ligeledes hentes inspiration fra litterær teori om fantasy (bl.a. Maria Nikolajeva) til at kortlægge centrale kendetegn ved de magiske motiver i kunsten. I forløbet sættes særligt fokus på surrealismen. Eleverne introduceres kort for Freuds personlighedsmodel og for hans tanker om det ubevidste. Vi arbejder dernæst med surrealistiske teknikker til at sætte fantasien og drømmen fri og få adgang til det ubevidste. Vi arbejder med automatismen (frottage-teknikken), foldetegning (cadavre exquis) og (folde)collage. Dernæst ser vi eksempler på surrealistisk fotografi. Vi undersøger her det magiske i Erik Johanssons fotografier. Eleverne introduceres for betydningsanalysen (den ikonografiske metode) via værker af Frida Kahlo, og derefter vender vi blikket mod danske kunstneres arbejde med det magiske motiv og/eller den fantastiske fortælling. Her kan nævnes Astrid Kruse Jensen, Julie Nord, Kathrine Ærtebjerg og Lisa Lach-Nielsen. Praktiske øvelser: - tegneøvelse i automatisme: frottage-tegning med magiske motiver - fotoopgave: magiske fotografier med mobilen - surrealistisk lermaske - tegneøvelse: en bogillustration af et selvvalgt folkeeventyr/en selvvalgt folkevise - surrealistisk portræt - fragmenter af en person (collage) - surrealistisk foldetegning (cadavre exquis) med magisk motiv Litteratur: Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen, "Billedkunst - metode, kronologi, tema", s. 62-64, 84-85 Anton Benkestok, ”Hvad er fantasy?”, Laering.dk Johannes Fibiger et. al, ”Fantasy” in Litteraturens Veje, Systime, 2010, s. 489 Bonnie Bay Andersen og Line Porse, TAP – teori til analyse og praksis i billedkunst, 2021, s. 65-67 Anna Carola-Krausse, Maleriets historie. Fra renæssancen til i dag, Könemann, 1998, s. 101 Dorte Fogh et al., Billedkunst. Ismer i dansk maleri efter 1870, Gyldendal, 1998, s. 134 Julie Damgaard Nielsen, ”På rejse i eventyrland” in Passepartout – skrifter for kunsthistorie, nr. 26, 2005, s. 59-67 HTTPS://FORLAGETCOLUMBUS.DK/BOEGER/KULTURFAG/FAG-PAA-TVAERS/BILLEDKUNSTBOGEN/TIDSLINJE (1 side om surrealismen) SMK Connect - 1 side om surrealistiske collager og ½ side om cadavre exquis: https://www.smk.dk/exhibition/surrealisme/ og https://connect.smk.dk/opgaver/121-cadavre-exquis-foldedigt
Indhold	Kernestof: Læs i kompendiet "Magiske motiver" s. 8. Hav under læsningen fokus på følgende:- Hvem lod surrealisterne sig inspirere af? Husk skitser til arbejdet med masken! Genlæs i kompendiet s. 8. Hav denne gang fokus på følgende:- Hvad er karakteristisk for den surrealistiske retning, der var fremherskende i 1920´erne?- Hvilken teknik gjorde kunstneren Max Ernest brug af i sine værker? Læs vedhæftede side om surrealistisk collage og assemblage: Surrealistiske collager og assemblage (lektie).docx description I dagens lektion skal vi tale om betydningsanalyse. Læs derfor s. 16-17 i kompendiet "Magiske motiver". Hæft dig her ved de tre betydningslag: Genlæs gerne lektien (om betydningsanalyse) fra sidste lektion: s. 16-17 i kompendiet "Magiske motiver". Læs i magi-kompendiet om Sigmund Freuds begreb "das unheimliche" (side 5-6). Hav under læsningen fokus på:- Hvad Freud mener med begrebet "das unheimliche".- Hvordan Freud mener, at følelsen af noget unheimlich opstår. Laves i lektionen:Gå ind på Erik Johanssons hjemmeside http://www.erikjohanssonphoto.com/ og find her et fotografi, som I finder interessant ift. vores overordnede tema (magiske motiver).Lav en analyse af fotografiet, hvor I både inddrager formal- o Afsnit Læs de to vedhæftede sider om surrealistiske/surrealistisk inspirerede kvindelige kunstnere: om surrealistiske og surrealistisk inspirerede kvindelige kunstnere.docx description Til lektionen i dag skal du have bestemt dig til, hvilken folkevise/ hvilket eventyr du vil arbejde med i din bogillustration. Lav også et par hurtige skitser, hvor du overvejer bogillustrationens opbygning og indhold.
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Læse Søge information Almene (tværfaglige) Analytiske evner Personlige Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning

Titel 3	Skulptur og installation I dette forløb er der fokus på menneskekroppen i skulpturen. Der er nedslag i renæssancen, barokken, ligesom vi kigger på skulptur i 1900-tallet og i samtidskunsten. Her arbejder vi særligt med værker af Christian Lemmerz. I forløbet deltager eleverne i "Pærfekt croquis", og de tegner i den forbindelse små croquis-tegninger. Afslutningsvis i forløbet præsenteres eleverne for udvalgte installationer af Elmgreen og Dragset, Marco Evaristti, Katarine Grosse og Ai Wei wei). I forløbet indgår også en omvisning på Randers Kunstmuseum med fokus på skulptur og installation. Praktiske arbejder: Abstraktion over menneskekroppen - dynamisk, let og åben Den naturalistiske krop (croquismodellering - torso i ler) Egen hånd i ler Materiale: Wolter, Jonas. "Temaer i kunsten. Grundbog til billedkunst", 2013, s. 53-55. Lærerproduceret materiale om barokken og Bernini med udgangspunkt i Wolter, Jonas "Temaer i kunsten", s. 14 samt Andersen, Henrik Scheel og Ole Laursen, "Hvad hånden former - om skulpturarbejde i skole og uddannelse", 2003, s. 168-170 Jørgen Holdt Eriksen, Sophie Holm Strøm og Henrik Oxvig, "Grundbog i kunst og arkitektur - i kunstens rum", s. 96-98 (Figur og rum i barokken). Lærerproduceret materiale om Christian Lemmerz. Lærerproduceret materiale om samtidskunsten - "Samtidskunsten: Fra æstetisk kunst til etisk kunst". Katrine Charlotte Busk, Billedkunstbogen – form, indhold og kontekst (om installationskunst) 1½ side Endvidere har vi set følgende videoer: https://www.tv2ostjylland.dk/nyheder/28-05-2017/1930/kunst-eller-haervaerk (indslag om Katarina Grosses "The Garden") Uddrag fra DR2, "1000 års kunsthistorie", (sæson 1, episode 6), tid: 16.40 - 27.30 (om Elmgreen og Dragsets "Please keep quiet")
Indhold	Kernestof: Læs i Billedkunst-bogen s. 75 (midten) -77 (øverste afsnit) og læs i det udleverede kompendium "Skulptur og installation" s. 1-2. Siderne i både bog og kompendium handler om skulpturanalyse. Vi taler mere om dette i lektionen i dag. Kompendiet er ogs description Læs i kompendiet "Skulptur og installation" side 5-8. Fokusér undervejs på følgende: - Hvad er karakteristisk for renæssancens skulptur? - Hvad er barokken en reaktion på?- Hvad er karakteristisk for barokkens skulptur? De tre Davidér - form og betydning.docx description Læs i kompendiet "Skulptur og installation" side 9-12. Hav under læsningen fokus på følgende:- hvorfor får grimheden en væsentlig rolle at spille i moderne kunst?- hvad er karakteristisk for kunstneren Christian Lemmerz´ værker?- nævn nogle karakteri Her er opgaveformuleringen til dagens praktiske øvelse: 2026 Den anden praktiske opgave i skulpturforløbet.docx description Opgaveformuleringen til dagens opgave kan I se her: 2026 Den tredje praktiske opgave i skulpturforløbet (hånd i ler).docx description Her er opgaveformuleringen til dagens opgave: 2026 Den anden praktiske opgave i skulpturforløbet.docx description
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Almene (tværfaglige) Analytiske evner Personlige Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 4	Arkitektur - i bygninger og haver Formål: - Viden om samt kendskab til og anvendelse af de stilistiske træk i bygningsarkitekturen i antikken, renæssancen og barokken. - Viden om barokkens og romantikkens haveanlæg fra et kunstnerisk perspektiv. - Forståelse for, hvad barokkens og romantikkens haver udtrykker ift. periodernes natursyn og også til en vis grad ift. periodernes samfundsudvikling. Litteratur: - Lærerproduceret materiale med udgangspunkt i følgende: - https://dac.dk/viden/artikler/antikken/ - https://dac.dk/viden/artikler/barokken - https://dac.dk/viden/artikler/renaessancen/ - Katrine Charlotte Busk og Janne Yde, "Design og arkitekturbogen", s. 144-45 og 162-63 (opsamling på udvalgte perioder) Om barok og romantisk havekunst: Ingelise K. Andersen, Dansk billedkunst - fra magi til galleri, 1989, s. 57-60 Lærerproduceret materiale med udgangspunkt i følgende: - Jens Hendeliowitz, ”Danmarks kongelige haver”, 2003, s. 13-15 - Bente Scavenius, ”Danmarks dejligste haver”, s. 12-14. - Jørgen Holm Eriksen, ”Grundbog i kunst og arkitektur”, Systime, 2013, s. 33, 35-37 Praktiske øvelser: - små skitser af romerske eller græske arkitekturelementer på Randers Statsskole - En magtfuld bygning (individuel opgave). Eleverne udfærdiger en magtfuld bygning i valgfrit materiale. De bestemmer selv, om bygningen skal laves fysisk (i f.eks. pap, arkitektpap) eller virtuelt - (f.eks. i programmerne Minecraft eller Sims). Efter gennemgang af barokke og romantiske haveanlæg er der elevpræsentationer af følgende haver: Vaux-le-Vicomte (barokt anlæg) Fredensborg Slotshave (barokt anlæg) Liselund (romantisk anlæg) Dette forløb lægger op til elevernes individuelle afsluttende projekt.
Indhold	Kernestof: Læs i det udleverede (og vedhæftede) kompendium om arkitektur s. 1-2. Nedskriv under læsningen tre karakteristiske træk ved den græske arkitektur og tre karakteristiske træk ved den romerske arkitektur.2026 kompendium arkitektur - i bygninger og have description Læs i arkitekturkompendiet s. 4-8 (om arkitektur i renæssancen og barokken). Find under læsningen 4-5 kendetegn for renæssance-arkitekturen og 4-5 kendetegn for den barokke arkitektur. Lav et par skitser over den magtfulde bygning, du har tænkt dig at udforme i dagens lektion. Læs i kompendiet "Arkitektur - i bygninger og haver" s. 9 og 11-12. Hav under læsningen fokus på karakteristika ved det barokke haveanlæg. Genlæs s. 12 i kompendiet "Arkitektur - i bygninger og haver". Hav under læsningen fokus på følgende elementer i barokhaven: parterre, bosquet, tapis vert og allé. Læs i arkitektur-kompendiet s. 13-15 om den romantiske have. Nedskriv 4-5 karakteristika ved den romantiske have. Læs i kompendiet om den romantiske have Liselund: s. 16-19
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Almene (tværfaglige) Analytiske evner Personlige Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 5	Afsluttende projekt Afsluttende eksamensprojekt i billedkunst Overordnet emne: havearkitektur - kunsthistoriske haveanlæg Eleverne får til opgave individuelt at udforme en model over eget haveanlæg, hvis stil skal være enten barok eller romantisk. Eleverne arbejder med at udvikle en overordnet idé for anlægget, ligesom de gerne må tænke en mere nutidig vinkel/tematik ind. Eleverne nedfælder skriftligt valg af parkanlæg samt begrundelse herfor. Eleverne dokumenterer procesarbejdet via skitser og fotos. Praktiske produkter: Skitser, der illustrerer projektets proces (herunder fotos) Modellen over det valgte parkanlæg
Indhold	Kernestof: Til i dag skal du overveje, hvorvidt du vil arbejde med et barokt eller et romantisk haveanlæg i dit projekt. Lav også et par skitser af det haveanlæg, du kunne tænke dig at udforme.Læs det udleverede ark om det afsluttende projekt igennem til i dag. description
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb