Holdet 1d bi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Randers Statsskole
Fag og niveau Biologi C
Lærer(e) Kamilla Mätzke
Hold 2025 bi/d (1d bi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Cellebiologi
Titel 2 Fysiologi
Titel 3 Kost og sundhed
Titel 4 DNA og genetik
Titel 5 Sexologi
Titel 6 Natur og Økologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Cellebiologi

Cellebiologi
-Hvad er liv? Kriterier for at noget er levende. Inddeling i organismer.
-Prokaryoter og eukaryoter. Forskelle + eksempler på begge typer
-Cellemembranen og membrantransport (opbygning, diffusion, osmose)
-Transporttyper (aktiv og passiv transport) Herunder også faciliteret transport.
-Planteceller/dyreceller/bakterieceller (forskelle i opbygning)
-Organeller (cellemembran vs cellevæg, cellekerne, grønkorn, mitokondrier)
-Bakterier og antibiotikaresistens (hvad er antibiotika resistes, og hvorfor er det blevet et problem?).

Forsøg:
-Bakterier og håndhygiejne (journal)
-Osmose i gær (journal)
-Osmose i kartoffel (journal + aflevering)
-Mikroskopiering af plante og dyreceller.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fysiologi

I dette forløb kigger vi på kroppens opbygning og organer, med fokus på hjerte-lunge systemet samt kroppens energidannelse.

Vi starter med en generel oversigt over kroppens organger for at danne et overblik og kort snakke om funktionen af de forskellige dele. Derefter fortsætter vi med et særligt fokus på lunger og hjerte.
Vi kigger på lungernes opbygning, samt deres funktion i at overføre ilt fra atmosfæren til blodbanen. Vi kobler dette op på hjertet hvor vi kigger på det lille og det store kredsløb, samt blodets vej rundt i kroppen. Vi snakker kort om hvordan hjertet er opbygget (kamre, klapper, kranspulsåre).
I forløbet arbejder vi desuden både med blodtryk og puls, og vi kigger på hvordan og hvorfor de to størrelser påvirkes af forskellige aktiviteter. I grupper laves der selv-designede forsøg.

I forløbet kigger vi desuden på hvordan ilten anvendes til dannelse af energi i form af ATP, hvor vi har fokus på respirationsligningen. Herunder snakker vi om aerob og anaerob respiration. Vi arbejder desuden med gæring og kigger på hvordan dette adskiller sig fra respirationen.


Øvelser:
-Måling af peakflow
-Udførelse af egne designede forsøg med blodtryk og puls.
-Måling af hvilepuls.
-Gæringsforsøg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kost og sundhed


I forløbet Kost og Sundhed starter vi med at kigge på hvordan vores mad er bygget op, samt snakker om hvad der menes når man snakker om sund kost.
Vi ser på hvordan de tre næringsstoffer fedt, kulhudrat og protein er bygget op, deres indhold af energi pr. gram, og vi kigger på hvilke typer af mad der indeholder de forskellige næringsstoffer samt den optimale fordeling af næringsstofferne i den daglige kost. Der er særlige fokus på inddeling af kulhydrater og fedtstoffer i forskellige typer. De nye kostråd behandles og sammenlignes med tidligere kostråd.
Vitaminer meget kort behandlet.
For at undersøge vores egen sundhed finder vi vores eget daglige energiindtag og sammenligner med det daglige energiforbrug. Vi snakker om hvad der sker hvis der er stor forskel mellem disse to tal. Vi kigger desuden på forskellige metoder til at vurdere egen sundhed på.
I forløbet arbejder vi med blodsukker, og ser på hvordan vores blodsukker reguleres i løbet af dagen. (Insulin og glykogen anvendt som fagbegreber). Under denne del har vi taget hul på hormonbegrebet.

I forløbet kigger vi desuden på forskellige livsstilssygdomme og deres årsag, her har vi haft fokus på diabetes type 2. KOL og hjertekarsygdom er kort behandlet.

Vi afslutter forløbet med at kigge på fordøjelsen (mekanisk og kemisk). Enzym begrebet behandles, og vi ser på hvilke enzymer der nedbryder de forskellige næringsstoffer og hvad de nedbrydes til, samt hvordan de nedbrudte stoffer optages i kroppen.

Øvelser
-Forskellige metoder til beregning af egen sundhed. Herunder BMI, hofte-talje ratio, fedtmåler (elektronisk), fedttang.
-Beregning af egent indtag af energi på et døgn.
-Tur i supermarked for at finde varedeklarationer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DNA og genetik



Vi lægger ud med at kigge på opbygningen af DNA . Her vil vi blandt andet kigge på de forskellige  baser, baseparringsreglen samt opbygningen af dobbeltspiralen (sukker of fosfat).  

Når der er styr på DNA's struktur, kigger vi på sammenhængen mellem DNA og gener, samt hvad gener er og hvordan nedarvningsprincippet fungerer. Vi arbejder med fagtermerne alleler, genotyper, fænotyper, homozygot og heterozygot, karyotyper og kromosomer. Herunder arbejder vi med krydsningsskemaer og ser på forskellene i dominate og recessivt nedarvede egenskaber. Dette arbejdes også med i forhold til stamtræer, hvor vi også ser forskellene på autosomale og kønnede egenskaber.  Vi anvender blandt andet blodtype systemerne ABO og resus til tydeliggørelse af begreberne.

Derefter  fortsætter vi med proteinsyntesen. Der gennemgås i detaljer hvordan gener gennem transkription og translation oversættes til aminosyrer og proteiner. Her arbejdes der med begreberne transkription, translation, cellekerne, mitokondrie, triplet,  RNA (herunder mRNA og tRNA og deres funktioner) ligesom vi kigger på forskellene mellem DNA og RNA strukturen.  Vi samler kort op på opbygningen af aminosyre samt sammenhængen mellem aminosyrer og det færdige protein. Vi ser forskellige typer af skemaer til at oversætte tripletter til aminosyrer.

I genetik forløbet kigger vi også på forskellige typer af mutationer (punktmutation, tavsmutation, insertion og deletion). Vi ser på hvad de forskellige typer af mutationer betyder for de proteiner der kodes for, og snakker om hvordan mutationer kan opstå. (Der har været fokus på genmutation, mens kromosommutationer og kromosomtals mutationer er kort behandlet).

Forløbet afsluttes med at vi kigger på evolutionen, hvor vi arbejder med begrebet "survival of the fittest" samt seksuel selektion. Vi snakker om hvordan forskellige arter opstår og betydningen af miljøet på arters udvikling.

Undervejs i froløbet har vi kigger på forskellige sygdomme og egenskaber til at belyse begreberne genotype, fænotype samt autosomal dominant og recessiv nedarvning.

Øvelser:
Bestemmelse af blodtype (Rapport)
Bland et barn
Proteinsyntese med piberener og perler (Kort journal)
Evolution af dyr (tegneøvelse).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sexologi

I forløbet starter vi med at kigge på forskellige organismers strategier til formering (kønnet og ukønnet formering,) samt forskellen i niveau af yngelpleje og antallet af unger  man får. Vi snakker kort om forskellen på køn, kønsidentitet og kønsroller.  
Der arbejdes med de mandlige og kvindelige kønsdele , hvor vi får navngivet de forskellige dele samt sat funktion på.
Vi kigger igen på hormoner og hvad hormoner er, denne gang med fokus på kønshormonerne og deres betydning for dens kønslige udvikling. Vi kigger på de overordnede kønshormoner FSH og LH samt deres betydning for både kvinder og mænd, samt hormonerne testosteron, østrogen og progesteron. Vi kigger på hormonregulering hos både mænd og kvinder, hvor testosterons betydning for dannelse af sædceller og mandlige kønskarakterer behandles, og kvindens menstruationscyklus behandles i detaljer.

Vi kigger på hvordan fosteret udvikles under en graviditet og forskellige typer af fosterdiagnostik behandles.
Forskellige præventionsformer og forskellige seksuelt overførte sygdomme gennemgås.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Natur og Økologi

Da forløbsplanen til dette forløb skal laves inden forløbet er afholdt er nedenstående en hensigtserklæring, og vil blive rettet til når forløbet er slut.

I forløbet gennemgår vi
-Økosystemer, herunder abiotiske og biotiske faktorer, fødekæder, forskellige typer af symbiose og energistrømme gennem fødekæden, samt biodiversitet.
-Nedbryder fødekæden.
-Planters biologi med fokus på fotosyntesen (og respirationen gentaget)
-Kulstof kredsløbet
-
-

Øvlser:
-Fotosyntese i karse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer