Holdet 1u ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Randers Statsskole
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Dorthe Klitgaard Kristensen
Hold 2025 ng/u (1u ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 Den vilde klode
Titel 2 Forløb 2 Klimaændringer - hvad rager det mig?
Titel 3 Forløb 3 Solceller, solenergi, råstoffer
Titel 4 Forløb 4 Hvorfor er vandressourcen under pres?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 Den vilde klode

Forløbet har fokus på jordskælv og vulkaner og hvilken betydning de har for naturkatastrofer knyttet til disse.

Forløbet indledes med teorien bag pladetektonik, den pladetektoniske model og kort om geologi generelt set. Eleverne lærer om: typer af pladegrænser og jordens opbygning; Jordskælv, hvordan de opstår, registreres med seismogrammer og jordskælvsbølger. Vi arbejder også med A. Wegeners teori og metoderne han brugte i sit arbejde. Om vulkaner gennemgås vulkaners placering på Jorden, typer af vulkaner (kegle, skjold og eksplosion), magmatyper (let-sejtflydende) og hvordan de dannes samt betydning for hvordan vulkanen ser ud. Vi arbejder med naturkatastrofer forårsaget af jordskælv og vulkaner, herunder varsling, forebyggelse og overvågning.  Vi arbejder i forløbet en del med opgaver som gør brug af GIS-filer via google Earth, herunder analyse af jordskælvenes fordeling og styrke og højdeprofiler af vulkaner. Vi laver forsøg med sirup som model for lavas flyde-evne.

Kernestof
Naturgeografi - vores verden. J. Mangelsen m. fl. 2016 (2. udg.). s.  193, 201-205, 299-302 (bæredygtighed).
Alverdens geografi. E. Sanden m. fl., 2006. Fig. 9.12, s. 204 (figur pladegrænser).
Geodetektiven. T. Birk N. Vinther, 2019, s. 107, 109, 111-117.
Geoviden, 2007 (nr. 4). Varsling af vulkanudbrud. Poul Martin Holm, s. 14-17.
Den dynamiske jord. Hæfte GEUS, s. 20-26.
Dokumentar: Johanne og vulkaner. DR TV, 30 min, 2018

Empiriopgaver
jordskælv og vulkan opgaver med brug af GIS filer  med google earth (øvelsesvejledning 4 sider i alt, herunder jordskælvs placering, styrke og dybde, vulkaners placering ved pladegrænser, elevationsprofiler over vulkaner
Øvelse: Triangulering af jordskælv.
Forsøg: Sirupforsøg. Journal afleveres.

Samlet sidetal: ca. 30 sider.

Kernestoffet dækker emner inden for jordens og landskabernes udviklingsprocesser, herunder jordskælv og vulkaner:
Jordens og landskabernes processer
̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund.


Faglige mål:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2 Klimaændringer - hvad rager det mig?

Forløbet har fokus på ændringer i klimaet som har samfundsmæssig betydning.

Indledningsvis får elever forståelse af forskelle på vejr og klima, og dernæst indblik i vejrekstremer i 2025 i Danmark og globalt. herefter fokuseres på global opvarmning og  forklaring herpå (drivhuseffekten).

Herefter fokuseres der på havisen i Arktis, dens dannelse, variation igennem året. Derudover ses på udviklingen over tid (1979 til i dag). Forklaringen på hvorfor havisen smelter knyttes til drivhuseffekten. Konsekvenser af smeltningen kobles til albedo-ændringer samt feedback-mekanismer. Konsekvenser af smeltningen er blandt andet en stigende interesse for varetransport gennem Arktis.


Feltarbejde: måle strålingsbalance
Forsøg: måle temperaturændringer på sort og hvid plade efter belysning
Empiriøvelse 1: Excel-data havisens udbredelse.
Empiriøvelse 2: Opmåle transportruter mellem Europa og Asien via nuværende ruter og igennem Arktis (Nordøstpassagen).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3 Solceller, solenergi, råstoffer

Fokus i forløbet er hvordan solens energi udnyttes i solceller og hvordan det sikres at råstoffer, der indgår i solceller er tilstrækkelige.

Forløbet indledes med forståelse af Solens indstråling i løbet af året, herunder betydning af hvor Solens stråler står i zenit. Jordens krumning samt Jordens hældning og betydning for sommer og vinter på  de to halvkugler inddrages. Eleverne skal ved hjælp af hydrotermfigurer og kendskab til breddegrad være i stand til at kunne forklare temperaturforløbet i løbet af året (dog ikke lokale forhold).  I denne del inddrages Vahls skema over klimazoner og plantebælter.

Forløbet undersøger solindstrålingen i Danmark og Australien og solcellepotentialet ved brug af Solaratlas. Eleverne får indblik i Solens energiproduktion i de to lande og udviklingen heraf. Eleverne henter selv data for dette på Ourworldindata. Derudover skal eleverne kunne forklare forskelle i den generelle energiproduktion i løbet af året set i relation til solindstrålingen. Der perspektiveres om energiproduktionen ift. klimapolitik i de to lande.
   
Den optimale energiproduktion fra solceller afhænger også af skydækket. Eleverne skal kunne forstå nedbørstyper, dannelse af nedbør og global vindsystem (lavtryk, højtryk , coriolis) samt hvordan dette kan påvirke de to landes energiproduktion.

Fremstilling af solcellepaneler kræver blandt andet adgang til råstoffer. I forløbet fokuseres på kritiske råstoffer (Tellurium, Gallium, Germanium, Indium) hvor eleverne undersøger stigningen i raffernaderi-produktion af råstofferne. Her vises dominansen af Kina på markedet og det diskuteres hvilke løsninger EU har på dette i forhold til omstilling til vedvarende energi. Forsyningskæder er inddraget for at forstå hvordan Kina kan opnå dominans på markedet for solcellepanelfremstilling.

Øvelse.
1) Jordens krumning og spredning af Solens stråler over areal (indstråling 90 og 45 grader) samt indstrålingsvinkel.
2) Måle lufttryk fra kælder til loft på skolen (app: Physphox).

Empiri
1) Analyse af data (GHI) fra solaratlas
2) Hente data for produktion af solarenergiproduktion i Australien og Tyskland  over tid.
3) Analyse af hydrotermfigur for Hamburg og Darwin
4) Excel-data med produktion af råstoffer til soleceller. Lav grafer (og diskutere udviklingen)

kernestof læst
Naturgeografi – vores verden. side 197-198 (geologisk kredsløb), 198-201, 250-253, 256-257, s. 258 (kun afsnit ’Konvektion, Stignings- og frontregn’), fig. 13.21, s. 255. (J. Mangelsen m. fl., 2016, 2. udg.)
https://www.youtube.com/watch?v=M6eswjyJWD0&t=1s (Jordens krumning og opvarmning fra Solens stråler) (4 min) (2 sider)
https://www.ssec.wisc.edu/data/composites/satsfctemp/animation/ (animation af skyernes udvikling i løbet af året) (2 sider)
Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation (T. Kullberg, P. Kalvig og M. Rink Jørgensen, 2020). Udvalgte kapitler
Mineralske ressourcer og reserver, s. 47-49 (3 sider) (Kap. 5)
Solceller – en grøn energiteknologi, s. 138-147 (9 sider) (Kap. 15)
Forsyningskæder og værdigkæder, s. 244-250 (6 sider) (Kap. 25)
https://www.youtube.com/watch?v=hQUUDvTFjU4 Reserve-ressource model (fig 32 i kap 5) forklaret af Philip Kruse Jakobsen (5 min) (3 sider)
https://youtu.be/IOBH6V9QOP4 (Global vindsystem, 8 min, Undervisningslokalet (Claus Gudum Fåborg, 1. feb, 2025). (4 sider)
https://solarimpact.dk/hvordan-fungerer-en-solcelle/ hvordan fungerer en solcelle. (kun øverste del af siden 1 side). Fokus er på: Opbygning af solceller, begrebet: halvleder; modeller af solcelleteknologier 1) monokrystallinske, 2) polykrystallinske og 3) tyndfilmssolceller.
https://www.undervisningslokalet.dk/geologiske-kredsloeb/ (11 min) (Undervisningslokalet af Claus Gudum Fåborg, 1. feb, 2025). (8 sider)
https://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyhedsarkiv/2024/maj/eu-aftale-om-kritiske-raastoffer-traeder-i-kraft (5  sider).

Empiri-øvelser
https://globalsolaratlas.info/map /GHI for Tyskland og Australien (1 side)
https://ourworldindata.org/ (øvelse: hente data om energiproduktion i Tyskland og Australien, fokus på sol-energi) (1 side)

Øvelse
Undersøge de tre hovedtyper af bjergarter: sedimentære (moler og kridt) magmatiske (granit) og metamorfe (gnejs)
Og hvilke kendetegn de har.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4 Hvorfor er vandressourcen under pres?

Forløbet har fokus på vand i Danmark, hvor der arbejdes hovedsagelig med problemstillingen: Hvorfor er vandressourcen under pres?

Eleverne introduceres til forløbet, og eleverne skal kunne forklare vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelsen ved brug af relevante faglige begreber. Eleverne skal have en forståelse af permeabilitet og betydning for grundvandsmagasiner og kunne knytte til forsøg om permeabilitet i forskellige jordartstyper. Under permeabilitet skal eleverne kunne forklare hvorfor jordarter har hhv. høj eller lav permeabilitet.
Eleverne har kendskab til jordbundstyper i Dammark med fokus på smeltevandssand i Vestjylland og moræne i Østdanmark. Eleverne får overordnet kendskab til hvorfor jordartstyperne er fordelt forskelligt. Eleverne skal kunne knytte jordartstyper med permeabilitet og dannelse af grundvand.
Ud fra nedbørsfordelingen i Danmark og jordbundstyper vurderer eleverne forskelle i grundvandsdannelsen i Danmark. Udfordringer i København undersøges og nogle løsninger udpeges med fokus på bæredygtig brug af vandet og genbrugsvand samt markvanding i Vestjylland.
Trusler mod grundvandet omfatter en kort gennemgang af forurening af grundvandet med fokus på pesticider og nitrat.

Forsøg
1) nedsivning vand i porøsitetsrør

Kernestof læst.

Naturgeografi - vores verden. s. 241 (jordartstyper), 215-216, 219 (figur 12.8), 220 (Weichsel istid), 223, 226, 240 (afsnit moræne), 241 (figur 12.44), 269-275.

Vandets kredsløb. Plakat fra GEUS. Udleveret som papirkopi. https://shop.geus.dk/shop/9-plakater/169-vandets-kredsloeb/

https://vandetsvej.dk/faglig-viden/vandforbrug/noerdviden/genbrugsvand

https://vandetsvej.dk/faglig-viden/vandforbrug/noerdviden/vandforbrug-landbruget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer