Holdet 1a ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Randers Statsskole
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Dorthe Klitgaard Kristensen
Hold 2025 ng/a (1a ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 Den vilde klode
Titel 2 Forløb 2 Klimaændringer - hvad rager det mig?
Titel 3 Forløb 3 Solceller, solenergi, råstoffer
Titel 4 Forløb 4 Hvorfor er vandressourcen under pres?
Titel 5 Forløb 5 Vand - nok af det og er det rent?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 Den vilde klode

Forløbet har fokus på jordskælv og vulkaner og hvilken betydning de har for naturkatastrofer knyttet til disse. Overordnet arbejdes der med problemstillingen: hvorfor findes der jordskælv og vulkaner?

Forløbet indledes med teorien bag pladetektonik, den pladetektoniske model og kort om geologi generelt set. Eleverne lærer om: Jordens opbygning, pladetektoniske model og typer af pladegrænser. Endvidere om jordskælv, hvordan de opstår, registreres med seismogrammer og jordskælvsbølger. Vi arbejder også med A. Wegeners teori og metoderne han brugte i sit arbejde. Om vulkaner fokuseres på hvor farlige vulkaner egentlig er? og der gennemgås vulkaners placering på Jorden, typer af vulkaner (skjold, kegle, eksplosion/caldera samt spalte), magmatyper (let-sejtflydende) og betydning for hvordan vulkanen ser ud og deres eksplosivitet. Vi undersøger kort hvor mange omkomne der er registreret ved vulkanudbrud. Vi arbejder i forløbet en del med opgaver som gør brug af GIS-filer via google Earth, herunder analyse af jordskælvenes fordeling og styrke og højdeprofiler af vulkaner. Vi laver forsøg med sirup som model for lavas flyde-evne.

Kernestof
Naturgeografi - vores verden. J. Mangelsen m. fl. 2016 (2. udg.). s.  193, 201-205, 299-302 (bæredygtighed).
Geodetektiven. T. Birk N. Vinther, 2019, s. 107, 109, 111-117.
Sådan bliver vulkaner skabt. P3 Essensen. Video ca. 6 min. https://www.youtube.com/watch?v=IBDyV67pkeA


Empiriopgaver
jordskælv og vulkan opgaver med brug af GIS filer  med google earth (øvelsesvejledning 4 sider i alt, herunder jordskælvs placering, styrke og dybde, vulkaners placering ved pladegrænser, elevationsprofiler over vulkaner.
Forsøg: Sirupforsøg. Journal afleveres.

Samlet sidetal: ca. 27 sider.

Kernestoffet dækker emner inden for jordens og landskabernes udviklingsprocesser, herunder jordskælv og vulkaner:
Jordens og landskabernes processer
̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund.


Faglige mål:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2 Klimaændringer - hvad rager det mig?

Forløbet har fokus på ændringer i klimaet som har samfundsmæssig betydning.

Indledningsvis får elever forståelse af forskelle på vejr og klima, og dernæst indblik i vejrekstremer i 2025 i Danmark og globalt. herefter fokuseres på global opvarmning og  forklaring herpå (drivhuseffekten). Eleverne skal være i stand til at forklare drivhuseffekten og sammenhæng med global opvarmning. Eleverne skal kunne forklare dannelse af havis i Arktis og variationen i gennem året samt udvikling over tid (fra 1979 og frem til idag). Eleverne skal kunne forklare albedo og feedbackmekanismen med forstærkning af temperatur i Arktis i takt med at havisen smelter. Eleverne skal kunne vurdere betydning af havisens forsvinden ift. transportruter med containerskibe fra Europe til Asien (Kina).

Herefter fokusere på havisen i Arktis.


Feltarbejde: måle strålingsbalance
Forsøg: måle temperaturændringer på sort og hvid plade efter belysning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3 Solceller, solenergi, råstoffer

Fokus i forløbet er hvordan solens energi udnyttes i solceller og hvordan det sikres at råstoffer, der indgår i solceller er tilstrækkelige indenfor EU.

Forløbet indledes med forståelse af Solens indstråling i løbet af året, herunder betydning af hvor Solens stråler står i zenit. Jordens krumning samt Jordens hældning og betydning for sommer og vinter på  de to halvkugler inddrages. Eleverne skal ved hjælp af hydrotermfigurer og kendskab til breddegrad være i stand til at kunne forklare temperaturforløbet i løbet af året (dog ikke lokale forhold).  I denne del inddrages Vahls skema over klimazoner og plantebælter.

Forløbet undersøger solindstrålingen i Danmark og Australien samt solcellepotentialet ved brug af Solaratlas. Eleverne får indblik i Solens energiproduktion i de to lande og udviklingen heraf. Eleverne henter selv data for dette på Ourworldindata. Derudover skal eleverne kunne forklare forskelle i den generelle energiproduktion i løbet af året set i relation til solindstrålingen.
   
Den optimale energiproduktion fra solceller afhænger også af skydækket. Eleverne skal kunne forstå nedbørstyper, dannelse af nedbør og global vindsystem (lavtryk, højtryk) samt hvordan dette kan påvirke de to landes energiproduktion i solceller.

Fremstilling af solcellepaneler kræver blandt andet adgang til råstoffer. I forløbet fokuseres på kritiske råstoffer (Tellurium, Gallium, Germanium, Indium) hvor eleverne undersøger stigningen i raffinaderi-produktion af råstofferne. Her vises dominansen af Kina på markedet og der diskuteres hvilke løsninger EU har på dette i forhold til omstilling til vedvarende energi. Forsyningskæder er inddraget for at forstå hvordan Kina kan opnå dominans på markedet for solcellepanelfremstilling. Eleverne får generel kendskab til hvor råstofferne kommer fra og deres dannelse i det geologiske kredsløb, herunder de tre overordnede typer af bjergarter (sedimentære, magmatiske og metamorfe).


Øvelse.
1) Jordens krumning og spredning af Solens stråler over areal (indstråling 90 og 45 grader) samt indstrålingsvinkel.
2) Måle lufttryk fra kælder til loft på skolen (app: Physphox).

Empiri
1) Analyse af data (GHI) fra solaratlas
2) Hente data for produktion af solarenergiproduktion i Australien og Danmark  over tid.
3) Analyse af hydrotermfigur for Hamburg og Darwin
4) Excel-data med produktion af råstoffer til soleceller. Lav grafer (og diskutere udviklingen)
5) Analyse af skydække på satellitbilleder.

kernestof læst
Naturgeografi – vores verden. side 197-198 (geologisk kredsløb), 198-201, 250-253, 256-257, s. 258 (kun afsnit ’Konvektion, Stignings- og frontregn’), fig. 13.21, s. 255. (J. Mangelsen m. fl., 2016, 2. udg.)
https://www.youtube.com/watch?v=M6eswjyJWD0&t=1s (Jordens krumning og opvarmning fra Solens stråler) (4 min) (2 sider)
https://www.ssec.wisc.edu/data/composites/satsfctemp/animation/ (animation af skyernes udvikling i løbet af året) (2 sider)
Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation (T. Kullberg, P. Kalvig og M. Rink Jørgensen, 2020). Udvalgte kapitler
Mineralske ressourcer og reserver, s. 47-49 (3 sider) (Kap. 5)
Solceller – en grøn energiteknologi, s. 138-147 (9 sider) (Kap. 15)
Forsyningskæder og værdikæder, s. 244-250 (6 sider) (Kap. 25)
https://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyhedsarkiv/2024/maj/eu-aftale-om-kritiske-raastoffer-traeder-i-kraft (5  sider).

Empiri-øvelser
https://globalsolaratlas.info/map /GHI for Tyskland og Australien (1 side)
https://ourworldindata.org/ (øvelse: hente data om energiproduktion i Tyskland, Danmark og Australien, fokus på sol-energi) (1 side)

Øvelse
Undersøge de tre hovedtyper af bjergarter: sedimentære (moler og kridt) magmatiske (granit) og metamorfe (gnejs)
Og hvilke kendetegn de har.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4 Hvorfor er vandressourcen under pres?

Forløbet har fokus på vand i Danmark, hvor der arbejdes hovedsagelig med problemstillingen: Hvorfor er vandressourcen under pres?

Eleverne introduceres til forløbet, og eleverne skal kunne forklare vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelsen ved brug af relevante faglige begreber. Eleverne skal have en forståelse af permeabilitet og betydning for grundvandsmagasiner og kunne knytte til forsøg om permeabilitet i forskellige jordartstyper. Under permeabilitet skal eleverne kunne forklare hvorfor jordarter har hhv. høj eller lav permeabilitet.
Eleverne har kendskab til jordbundstyper i Dammark med fokus på smeltevandssand i Vestjylland og moræne i Østdanmark. Eleverne får overordnet kendskab til hvorfor jordartstyperne er fordelt forskelligt. Eleverne skal kunne knytte jordartstyper med permeabilitet og dannelse af grundvand.
Ud fra nedbørsfordelingen i Danmark og jordbundstyper vurderer eleverne forskelle i grundvandsdannelsen i Danmark. Udfordringer i København undersøges og nogle løsninger udpeges med fokus på bæredygtig brug af vandet og genbrugsvand samt markvanding i Vestjylland.
Trusler mod grundvandet omfatter en kort gennemgang af forurening af grundvandet med fokus på pesticider og nitrat.

Forsøg
1) nedsivning vand i porøsitetsrør

Empiri
1) Vandføring i Nørreåen (Vandportalen.dk, overfladedata).


Kernestof læst.

Naturgeografi - vores verden. s. 241 (jordartstyper), 215-216, 219 (figur 12.8), 220 (Weichsel istid), 223, 226, 240 (afsnit moræne), 241 (figur 12.44), 269-275.

Vandets kredsløb. Plakat fra GEUS. Udleveret som papirkopi. https://shop.geus.dk/shop/9-plakater/169-vandets-kredsloeb/

https://vandetsvej.dk/faglig-viden/vandforbrug/noerdviden/genbrugsvand

https://vandetsvej.dk/faglig-viden/vandforbrug/noerdviden/vandforbrug-landbruget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5 Vand - nok af det og er det rent?

Forløbet har fokus på vand i Danmark, hvor der arbejdes hovedsagelig med problemstillingen: Er der  nok grundvand?, mens kvaliteten af drikkevandet behandles mere perifært.

Eleverne introduceres til forløbet, og eleverne skal kunne forklare vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelsen ved brug af relevante faglige begreber. Eleverne skal have en forståelse af permeabilitet og betydning for grundvandsmagasiner og kunne knytte til forsøg om permeabilitet i forskellige jordartstyper. Under permeabilitet skal eleverne kunne forklare hvorfor jordarter har hhv. høj eller lav permeabilitet.
Eleverne har kendskab til jordbundstyper i Dammark med fokus på smeltevandssand i Vestjylland og moræne i Østdanmark. Eleverne får overordnet kendskab til hvorfor jordartstyperne er fordelt forskelligt. Eleverne skal kunne knytte jordartstyper med permeabilitet og dannelse af grundvand.
Ud fra nedbørsfordelingen i Danmark og jordbundstyper vurderer eleverne forskelle i grundvandsdannelsen i Danmark. Udfordringer i København undersøges og nogle løsninger udpeges med fokus på bæredygtig brug af vandet og genbrugsvand samt markvanding i Vestjylland.
Eleverne arbejder med data over vandføringen fra Nørreåen og Gudenåen. Eleverne sætter vandføringen i sammenhæng med forståelse af vandets kredsløb.
Trusler mod grundvandet omfatter en kort gennemgang af forurening af grundvandet med fokus på pesticider og nitrat.

Forsøg
1) nedsivning vand i porøsitetsrør

Empiri
1) Vandføring i Nørreåen (Vandportalen.dk, overfladedata).


Kernestof læst.

Naturgeografi - vores verden. s. 241 (jordartstyper), 215-216, 219 (figur 12.8), 220 (Weichsel istid), 223, 226, 240 (afsnit moræne), 241 (figur 12.44), 269-275.

Vandets kredsløb. Plakat fra GEUS. Udleveret som papirkopi. https://shop.geus.dk/shop/9-plakater/169-vandets-kredsloeb/

https://vandetsvej.dk/faglig-viden/vandforbrug/noerdviden/genbrugsvand

https://vandetsvej.dk/faglig-viden/vandforbrug/noerdviden/vandforbrug-landbruget
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer