Holdet 1ø sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Randers Statsskole
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Lene Feldstein
Hold 2025 sa/ø (1ø sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb - Køn og ligestilling
Titel 2 Ideologi og politik
Titel 3 økonomi og velfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb - Køn og ligestilling

Forløbet introducerer eleverne til samfundsfag ved at anvende fagets discipliner; sociologi, politologi og økonomi til at beskrive og undersøge forskellige sammenhænge mellem køn og ligestilling i det senmo-derne demokratiske samfund. De kvantitative og kvalitative metoder inddrages for at synliggøre forskel-lige typer af data samt de fordele og ulemper, som er forbundet med de to undersøgelsesmetoder.

Fra et sociologisk perspektiv inddrages som udgangspunkt identitetsdannelse og socialisering via Den-ciks teori om dobbeltsocialisering og Bourdieus tanker om habitus, social reproduktion og symbolsk vold. Med inddragelse af Giddens’ karakteristik af det senmoderne samfund og det rene forhold samt begreber som normer og sanktioner undersøges hvordan familien, relationer og kønsidentiteten har æn-dret sig over tid. Sociale og kulturelle forskelle inddrages desuden via inddragelse af forskellene på den individuelle og den kollektive kultur; vi- og jeg kultur. Diskussionen med fokus på køn og ligestilling suppleres med teori om kønssocialisering og socialkonstruktivismen som værende en modsætning de mere traditionelle tanker repræsenteret af biologisterne.   
Den sociologiske diskussion med fokus på køn som medfødt eller tillært følges op med en undersøgelse af de politiske partiers holdninger spørgsmålet. Fra det politiske område inddrages desuden forskellige former for lighed, som sættes i sammenhæng med partiernes holdninger til politisk regulering af ligestil-lingsområdet. Det undersøges hvorvidt partierne har regler for repræsentation og opstilling, ligesom for-skellene mellem de politiske repræsentanter og befolkningen kort inddrages for en diskussion om lige-stilling ikke kun i forhold til køn men også i forhold til fx alder, uddannelse og herkomst.
Det økonomiske område inddrages overvejende via kvantitative data som bl.a. har fokus på de økonomi-ske konsekvenser af uddannelses- og erhvervsvalg, arbejdsmarkedsstrukturer og løngab. Tankerne om stat, marked og civilsamfund inddrages for at nuancere diskussionen.

Forløbet afsluttes med eksamenstræningsopgave.

Til elever: nedenstående kilder/ kernestof er indholdet i jeres kompendium  fra grundforløbet.   

Kilder til litteraturlisten/Studieplanen

Storr-Hansen, Ditlevsen, Studstrup: ”Køn og ligestilling”, Columbus ibog 2023,
• Introduktion til køn og ligestilling - p188, 5 s.
• Familien her og nu - p212, 4,3 s.
• Nye familietyper - p215 – 5,8 s.
• Socialisering hjemme og ude – p211 – 5,4 s.
• Køn og uddannelsesinstitutioner - p210 – 3,8 s.
• Køn på ungdomsuddannelserne – p218 – 4,6 s
• Integration, køn og ligestilling - p209 – 3,3 s.- Læst i uddrag – ca. 2,5 s.
• Seksualitet, social tvang og køn – p219 – 3,9 s.

Brøndum og Hansen: ”Luk samfundet op!”, Columbus ibog 2023
• Giddens - p205 – 2,5 s
• Bourdieu - p311 – 4 s. – Læst i uddrag ca. 0,5 s

Borchsenus: ”Køn og ligestilling”, Samfundsfagportalen, Gyldendal
• Kønnets konstruktion og betydning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ideologi og politik

Forløbet har fokus på politik og det politiske system herunder ideologier, partier, magt, demokrati,, det politiske system og politisk kommunikation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 økonomi og velfærd

Forløbet giver en introduktion til samfundsøkonomi og den danske velfærdsstat og dens udfordringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer