Holdet 2022 BI/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Risskov Gymnasium
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Signe Koch Klavsen
Hold 2022 BI/y (1y BI, 2y BI, 3y BI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Celler: fra bakterie til mennekse
Titel 2 Køn og hormoner
Titel 3 Hvad gemmer dine gener?
Titel 4 Biodiversitet: hvorfor er det vigtig?
Titel 5 Planter og tilpasninger
Titel 6 Nervesystemet og smerte
Titel 7 Fordøjelse og enzymers funktion
Titel 8 Fysiologi: kondition og styrke
Titel 9 Bakterier: de gode, de onde og de grusomme!
Titel 10 Vandløb og søer
Titel 11 Havet
Titel 12 Hormonforstyrrende stoffer
Titel 13 Immunforsvaret
Titel 14 Kost, kulhydrater og diabetes
Titel 15 Muskler og muskelkontraktion
Titel 16 Genetik 2 og DNA-undersøgelsesmetoder
Titel 17 Biokemi
Titel 18 Andet emnet + repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Celler: fra bakterie til mennekse

Celler: fra bakterie til menneske
I forløbet arbejdede klassen med cellers opbygning (bakterier, planter, dyr og svampe) med fokus på væsentlige forskelle mellem celletyperne. Desuden har klassen arbejdet med cellemembranens opbygning og transport (aktiv og passiv) af diverse stoffer ind og ud af cellen. I forbindelse med et forsøg med gærceller blev aerob (med ilt) og anaerob (uden ilt) forbrænding behandlet (dvs. respiration og gæring). Forskellige faktorers effekt på gærcellers vækst var også en del af forsøget. Hver gruppe valgte selv en faktor, som de ville undersøge.

Forsøg:
Mikroskopi af celler (vandpest og kindskrab og gærceller)

Bakterier og svampe i omgivelserne (kimfaldforsøg samt test af selvvalgte steder på skolen)

Osmose i kartoffel

Gærcellers vækst ved forskellige vækstforhold (følgende blev testet: sukkermængde, temperatur, gærmængde)


Pensum (siderne er fra Biologi til Tiden, hvis ikke andet er nævnt):
Side 7-15
Side 142-147
Side 150
Side 24-29
Cellemembran og osmose-tekst (se pdf-dokument) med sider fra Biologibogen: 2 sider i alt
Øvelsesvejledningerne til øvelserne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Køn og hormoner

I dette forløb arbejde klassen med sexstrategier, og hvad der tiltrækker det modsatte køn hos både dyr og mennesker. Klassen arbejdede også med kønsorganernes opbygning og funktion samt hormonregulering hos mænd og kvinder dvs. regulering af de overordnede kønshormoner (FSH og LH) samt kønshormonerne (testosteron, østrogen og progesteron). I forbindelse med mandens hormonregulering arbejdede klassen med effekten af anabolske steroider, og i forbindelse med menstruationscyklus arbejdede klassen med forskellige præventionsformer. Også forskellige kønssygdomme og deres udbredelse i DK blev der arbejdet med. Afslutningsvist arbejdede klassen med graviditet, og de ændringer, der sker hos fosteret og hos moren fx i forhold hormoner.

Dette forløb var en del af et flerfaglige forløb sammen med samfundsfag, hvor køn og kønsidentitet var i fokus.

Øvelser:
Smitteforsøg (modelforsøg)

Sædcellers aktivitet under forskellige forhold

Pensum:
Hansen, Hestbech, Kahl, Marcussen og Marker: Biologibogen; systime, 2005 (udleveret som pdf-fil) side 134-141.

Biologi til tiden:
Side 63-70
Side 72-82
Side 89
Side 90-91

Dokumentar: "Livet i livmoderen" (set på CFU)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hvad gemmer dine gener?

I forløbet arbejde klassen først med forskellen på mitose og meiose og herefter med den basale genetik/nedarvning, hvor begreberne homologe/heterologe kromosomer, gener, DNA's opbygning, alleler, homozygot og heterozygot indgik. Klassen arbejdede også med stamtavler og nedarvning af diverse sygdomme/egenskaber - her var fokus på autosomalt dominante og autosomalt reccesive sygdomme/egenskaber, men også kønsbundne (X-bundne) sygdomme/egenskaber blev bearbejdet i forløbet.  
Genetiske tests og fordele og ulemper ved disse tests blev også gennemgået. I denne forbindelse så klassen en dokumentar fra dr: "Har Malou det dødelige gen?" Viden om genetiske tests byggede ovenpå viden fra NV-forløbet, hvor eleverne lavede gelelektroforese i forbindelse med CSI.

Proteinsyntese og mutationer med fokus på det centrale dogme blev også gennemgået i forløbet og hvilken betydning særligt mutationer har for evolutionen. Under evolution var fokus på, hvilken effekt "variation" og "selektion" spiller i forhold til evolution, samt hvorfor det er vigtigt at opretholde en høj genetisk variation.

Forsøg:
PTC-genet (smager eller ikke-smager)

Genetisk profil (undersøgelse af egenskaber på egen krop fx øjenfarve, øreflipper mv.)

Blodtypebestemmelse (eldonkort)

Pensum (siderne er fra Biologi til Tiden, hvis ikke andet er nævnt):
Side 85
Side 89
Side 101-116
Blodtypebestemmelse (se pdf-dokument med sider fra Ram på Biologien, side 111-113)
Side 152-153
Side 162
Evolution (se pdf-dokument med sider fra Biologi i Udvikling, side 222-224 + 230-235 + 240-241)

Dokumentar fra dr.dk: ”Har Malou det dødelige gen?” (set på CFU).

Artikel: Sørensen og Ehler: "En fremtid uden evolution". Aktuelt Naturvidenskab, nr. 1, 2009.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Biodiversitet: hvorfor er det vigtig?

I forløbet arbejdede klassen først med fødekæder og fødenet samt abiotiske og biotiske faktorer. Efterfølgende var fokus på biodiversitet og sammenhængen til fødekæder/net. Klassen deltag i dette forløb i "masseeksperimentet 2023", hvor fokus var på undersøgelse af biodiversiteten blandt mosser og laver samt bjørnedyr. Afslutningsvist lavede klassen en mundtlig aflevering i tilknytning til emnet.

Øvelser:
Masseeksperimentet 2023:
- Måling af biodiversitet
- Undersøgelse af bjørnedyr og andre dyr i mos- og lavprøver vha. stereolup og mikroskopi
- pH måling i mos og lav (indikatorpapir)
- brug af app'en "arter" til identifikation af mosser, laver og dyr


Pensum:
Biologi til tiden:
Side 117-125

”Biodiversitet”. Fra: Verdensnaturfonden – wwf.dk. Link: https://www.wwf.dk/wwfs_arbejde/skov/biodiversitet/

"Olien i din chokolade koster orangutang liv i Borneo". Fra dr.dk. Link: https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur/olien-i-din-chokolade-koster-orangutang-liv-i-borneo

Der var et yndigt land: træer på snorlige rækker duer ikke, hvis vi vil have flere dyr i skoven. Fra dr.dk, 13. marts 2020. Link: https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur/der-var-et-yndigt-land-traeer-paa-snorlige-raekker-dur-ikke-hvis-vi-vil-have

”Tab af biodiversitet: Hvorfor er det bekymrende, og hvad er årsagen?”. Fra Europa-Paralamentet. Link: https://www.europarl.europa.eu/news/da/headlines/society/20200109STO69929/tab-af-biodiversitet-hvorfor-er-det-bekymrende-og-hvad-er-arsagen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Planter og tilpasninger

I forløbet arbejdede klassen med planter og tilpasninger til forskellige miljøer generelt set. Klassen arbejdede med biotiske og abiotiske faktorer og hvordan og hvorfor planterne tilpasser sig disse faktorer. Vi arbejde med fotosyntese og herunder både pigementernes og enzymernes rolle. Særligt fokus i forløbet var på tilpasninger til livet i lys og skygge samt tilpasninger til begrænse vandmangel. Som en del af forløbet var klassen i Botanisk Have i Aarhus, hvor vi fik en rundvisning med fokus på tilpasninger og efterfølgende lavede klassen opgaver i væksthuset.

Forsøg:
Transpiration hos planter (afhængighed af antal blade/areal og salt)
Bestemmelse af bladareal.
Tværtsnit af et blad.
Læbeceller hos Kirsebærlaurbær og hos andemad
Vandpest - forsøg med BTB
Pigment-undersøgelse af forskellige bladtyper med forskellige farver.

Ekskursion:
Væksthuset i Botanisk Have i Aarhus (rundvisning og opgaver)


Pensum:
Egebo m.fl: Biologi til tiden (Nucleus): side 120-123
Arvedlund m.fl: Økologibogen (Nucleus): side 16-19
Bremer, Jens: Levende organismer (Nucleus): side 149-150 + 157-166
Øvelsesvejledninger til alle øvelserne inkl. teoriafsnit.
Siderne til C-kredsløbet er fra (se pdf-fil hertil):  Biologibogen (ibog). Systime. Link: https://bio.systime.dk/index.php?id=265 og https://biologibogen.systime.dk/index.php?id=618 (tekst nogle steder lettere omskrevet ud fra disse sider) + figur 35 fra Frøsig et al: Biologi i udvikling. Nucleus, 2014.


Dokumentar: "Livets planet - De forunderlige planter", BBC, 2009. Set på CFU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Nervesystemet og smerte

I forløbet arbejdede klassen med nervesystemet og dets opbygning. Klassen arbejdede med CNS, PNS og forskellige nerver - motoriske, sensoriske og autonome (herunder det sympatiske og parasympatiske nervesystem). Aktionspotentialet og synpasen blev handlet i detaljer og i denne sammenhæng arbejdede klassen med sygdomme, der påvirker nervesystemet samt rusmidler. I forbindelse med rusmidler blev afhængighed og de ændringer, der sker i hjernen ved indtagelse af rusmidler over længere tid også behandlet.
Afslutningsvist arbejdede klassen med smerte, da det var deres SRO-emne i samarbejde med kemi. Effekten af acetylsalicylsyre på COX-enzymerne blev gennemgået og det samme gjorde effekten af acetylsalicylsyre på dafniers dødelighed (LD50).
Som en del af forløbet var klassen til foredrag på DOKK1 i forbindelse med den årlige Hearts and Minds festival, hvor de hørte to oplæg om effekten af træning på hjernen og effekten af søvn på hjernen.

Forsøg:
Optiske illusioner
Stjerne i spejl
Farvekort (oplægsning af farver/ord)
Sansecelletæthed
Effekten af stoffer på dafniers hjerterytme (fx alkohol, nikotin, treo/acetylsalicylsyre, koffein, søsygepiller, ADHD-piller)
LD50 på dafnier - test af acetylsalicylsyres giftighed.

Pensum:
Rindom, Henrik: Rusmidlernes biologi: side 7-14 + 16-24 + 69-70 + 110-11.
Fysiologibogen: 18-20 + 43-45
Økotoksikologibogen: side 22
Lægemiddelkemi: sdie 139-144 + 151-159 (se pdf-fil hertil)
Artikel fra Kaskelot, oktober 2023 - nr. 247.
Tema: miljøfremmede stoffer. Side 24-27 + 30 (se pdf-fil hertil om "toksiske tragedier og triumfer")

Supplerende stof/ekskursion:
DOKK1-foredrag i forbindelse med Hearts and Minds.
Søvn og hjernen: https://heartsandminds.fuau.dk/program/gymnasiearrangement/sov-godt-hvorfor-soevn-er-saa-vigtigt-for-vores-hjerne-2321-356
Træning og hjernen: https://heartsandminds.fuau.dk/program/gymnasiearrangement/traen-din-hjerne-2321-354
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Fordøjelse og enzymers funktion

Fordøjelse og enzymernes funktion:
I forløbet arbejdede klassen først med kostens indhold samt hvordan kulhydrater, fedt og protein nedbrydes, så de kan optages i cellerne. Herunder var både mekanisk men særligt den enzymatiske nedbrydning i fokus. Fordøjelsen hos mennesket blev sat i relation til fordøjelsen hos andre dyr - fx drøvtyggeres, fugles og rovdyrs fordøjelse og hvad årsagen er til den forskellige opbygning af fordøjelsessystemet er.
Proteiner og enzymers opbygning, funktion og virkemåde blev gennemgået efterfølgende.

Forsøg:
Amylases afhængighed af pH og temperatur
Pepsin og æggehvide: nedbrydning af æggehvide under forskellige forhold
Chokoladesmagning (til jul - mest for hyggens skyld)

Pensum:
Biologi til tiden: side 24-29
Biokemibogen: side 71-78 + 83-87
Fysiologibogen: side 158-175

Dokumentar: Viden om: Enzymet fra Isfjorden; fra DR, 2007; set på CFU.

Wang og Alstrup: Fordøjelsessystemet. Kaskelot, august 2017.

Koens maver (se udleveret pdf-fil).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Fysiologi: kondition og styrke

Fysiologi: kondition og styrke
I forløbet arbejdede klassen med opbygningen af blodkredsløbet, lungerne og hvordan cellerne producerer energi vha aerob og anaerob respiration. Desuden arbejdede vi med de ændringer, der sker i kroppen og i kredsløbet, når en person går fra hvile til fysisk aktivitet. Også de ændringer, der sker i kroppen på lang sigt - altså ved længere varende konditionstræning - blev behandlet i forløbet. Effekten af doping (EPO og bloddoping) samt højdetræning indgik også i forløbet.


Øvelser:
Dissektion af svinehjerte samt hjerte-lunge-præparat (pust i lunger samt snit i lungen)
Hæmatokritværdi (andelen af røde blodlegemer)
Blodtryk i hvile og under aktivitet
Hoppehøjde
Cykeløvelse: pulsændringer før, under og efter fysisk aktivitet

Pensum:
Biologi til tiden: side 35-50

"Motion på sprøjte". Viden om-DR-dokumentar, 2004. Set på CFU.

"En livsfarlig fordel". Fra dr.dk, 2021. Link: https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/en-livsfarlig-fordel-det-sker-der-i-kroppen-naar-cykelryttere-doper-sig

"Sådan virker EPO og bloddoping". Fra videnskab.dk, 2010. link: https://videnskab.dk/krop-sundhed/saadan-virker-epo-og-bloddoping/

Øvelsesvejledninger til alle øvelserne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Bakterier: de gode, de onde og de grusomme!

Forløbet omhandlede bakterier, bakteriel vækst samt antibiotika og antibiotika-resistens. I forløbet arbejdede klassen sammen med matematik om bakteriel vækst i to moduler.
I forbindelse med forløbet fik klassen besøg af AU, som en del af projektet "Tiny Earth", hvor 2y skulle hjælpe med at finde (ny) antibiotika i naturen. Desuden skulle klassen ind på AU, hvor forskellige undersøgelser skal laves til bestemmelse af de fundne bakterier. Disse undersøgelser var Gram-farvning, PCR, DNA-sekventering (resultat blev tilsendt) og herefter BLAST-undersøgelse af DNA'et til bestemmelse af bakterier.  
I forløbet arbejdede klassen også med N-kredsløbet i samarbejde med kemi. Vi besøgte i denne sammenhæng Egå Rensningsanlæg, hvor det primære fokus var på bakteriernes rolle ved rensning af vandet - og dermed på vigtigheden af de bakterielle processerne i N-kredsløbet.

Øvelser:
Bakterier i omgivelserne (lavet i 1g)
Antibiotika: effekten af antibiotika og hæmningszoner
Forsøg lavet i forbindelse med Tiny Earth-projektet:
1. Vækst af bakterier fundet i jord (grupperne valgte selv sted) samt udpladning af bakterier på agarplader (grupperne kunne selv vælge selektionsmedie)
2. Gram-farvning
3. PCR
4. DNA-sekventering og BLAST

Besøg på Egå Rensningsanlæg (sammen med Kemi B).


Pensum:
Mikroskopisk liv: side 13-14 + 35-42 + 78-82
Økologibogen: side 34-40
Tiny Earth - pdf-fil udleveret i forbindelse med projektet: side 5-18 + 44-52 + 54-59.
Biokemibogen: side 47-49 (om PCR)
Animation om PCR: https://dnalc.cshl.edu/resources/animations/pcr.html  

"Den dag penicillinen ikke virker". DR-dokumentar fra 2016. Set på CFU.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Vandløb og søer

I forløbet besøger vi Egåen samt Egå Engsø. Fokus i forløbet er på fauna-indeks samt forskellige fysisk/kemiske målinger inkl. BI5 som mål for, hvor god en kvalitet vandløbet har. Vi arbejder desuden med, hvorfor Egå Engsø blev anlagt.
Repetition af fødekæder og økologiske begreber fra 1g, herunder NPP, BPP og respiration indgår også i forløbet.

Øvelser:
NPP, BPP og respiration hos vandpest og gær (demo-forsøg lavet fælles i klassen)
Se andre øvelser lavet i 1g samt i starten af 2g.

Undersøgelser og målinger ved Egåen:
1. Faunaindeks (som mål for den økologiske kvalitet af vandet)
2. pH-måling (indikatorpapir)
3. Ilt og iltmætning
4. Temperatur
5. BI5 (Biologiske iltforbrug over 5 døgn)
6. Dyre/planteplankton-prøve (taget med planktonnet)

Pensum:
Biologi til tiden: side 117-137 (delvist repetition fra 1g/start 2g)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Havet

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Hormonforstyrrende stoffer

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Kost, kulhydrater og diabetes

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Genetik 2 og DNA-undersøgelsesmetoder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer