|
Titel
3
|
Novellen som genre
Novellen som genre
Den berømte amerikanske forfatter, Edgar Allan Poe (1809-1849), definerede novellen som en tekst, man kan læse ”in one sitting” – altså en tekst, man kan læse i ét stræk uden at rejse sig op. Novellens eneste karakteristika er altså ifølge Poe at være kort. Som vi skal se i dette forløb er der imidlertid mange andre aspekter ved novellen som genre, man kan hæfte sig ved. F.eks. skriver den ligeså berømte tyske forfatter J. W. Goethe (1749-1832) om novellen:
”Hvad er en novelle andet end en indtruffet, uhørt begivenhed. Dette er det sande begreb, og meget der i Tyskland går under betegnelsen novelle, er slet ikke en novelle, men en fortælling eller hvad De vil.”
(J. W. Goethe i samtale med Eckermann 29/1-1827, Werke, Hamb. Ausg. 6, 1968, s. 726).
Dermed mente Goethe, at novellen som genre ikke så meget handlede om længden som om indholdet. Den ”uhørte begivenhed” tematiserer nogle grundkonflikter og almenmenneskelige problemstillinger, som ofte kan stille en hel verdensorden på højkant. Hvad er retfærdighed? Er den noget, som er almengyldigt eller har alle krav på at definere den? Findes Gud? Og hvis han gør, hvorfor findes der så ondskab i verden? Ifølge Goethe er novellen derfor en stærkt komprimeret tekstgenre. Og selv de gamle tekster rummer grundkonflikter, som er aktuelle i dag.
Målet for dette forløb er, at vi tilegner os en genrebevidsthed omkring novellen. I forsøget på dette skal vi anvende vores viden fra dansk-historieforløbet for at se, om novellegenren ændrer sig med de litterære perioder. Vi skal dykke dybt ned i teksterne og nærlæse dem for at finde frem til den enkelte teksts fortolkning. Og vi skal ikke mindst anvende vores danskfaglige grundbegreber for at kunne sætte ord på vores litterære erkendelser.
Undervisningsmål:
• Viden om novellen som genre
• Litteraturhistorisk bevidsthed og dens indvirkning på genren
• Kendskab til prosaens forskellige fortælleformer og disses muligheder
• Evnen til at analysere, fortolke og vurdere forskellige tekster gennem nærlæsning
• Evnen til at benytte tekstanalytiske begreber, metoder og terminologi bevidst
• Træning i mundtlighed vha. mindre oplæg
Materiale
- Peter Adolphsen: "Madeleine - eller lille trist roman", Små historier (1996) (1 s.)
- H. C. Andersen: "Grantræet" (1844) og "Nissen hos Spækhøkeren" (1853)
- Emeli Bergman, "Artefakt", Salt (2017) (6 s.)
- Anders Bodelsen: "Snyd", Rama Sama (1967)
- ”Om djævelens snedighed om omhvad Guds veje er skjulte", Gesta romanorum (1472) (4 s)
- ”Om et nyt retsspørgsmål og om en dom der blev givet i Alexandria", Il Novellino (1525) (2 s)
- Helle Helle: "En stol for lidt", Rester (1996) (2 s).
- Ernest Hemingway: ”Bjerge som hvide elefanter” fra: Men Without Women (1927) (6 s)
- Per Højholt, "ingenting!", Stenvaskeriet og andre stykker (1989) (2 s.)
- Johannes V. Jensen: "Oktobernat", Himmerlandshistorier (1898) (4 s)
- Alexander L. Kielland: ”Karen”, fra: To Novelletter fra Danmark (1882) (9 s)
- Peter Seeberg: "Enkle retter. Nogle forslag", Argumenter for benådning (1976)
Sekundærlitteratur:
- Litteraturens veje, Afsnittene "Fortælleteori", "Novellen", "Minimalisme" genren (4 s)
I alt ca. 74 sider
|