Holdet 2022 DA/m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Risskov Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Mette Kjeldsen, Trine Henriksen
Hold 2022 DA/m (1m DA, 2m DA, 3m DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb Dokumentarfilm + værk
Titel 2 Portrætartikel - Kend din klasse
Titel 3 Hvordan analyserer man litterære tekster? + værk
Titel 4 Den gode tale Retorik og argumentation.
Titel 5 DHO - 1960'erne
Titel 6 Nyeste tid + værk
Titel 7 Nyheder og Medier
Titel 8 Holberg og oplysningtiden + værk
Titel 9 Diskursanalyse + retorik repetition
Titel 10 Vikingetid og sagaer + værk
Titel 11 Hjælpemidler til skriftlige prøver
Titel 12 Romantikken + (Romantisme)
Titel 13 Dokumentar genopfriskning + værk
Titel 14 Eksistentialisme + værk
Titel 15 Realismer og Modernismer - Et nyt perspektiv
Titel 16 Det moderne gennembrud
Titel 17 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb Dokumentarfilm + værk

Til undervisningsbeskrivelsen:
Grundforløbet i dansk med emnet dokumentargenren har til formål at give eleverne kendskab til og forståelse for:
Genren dokumentarfilm med udgangspunkt i nedenstående materiale
Filmiske virkemidler
Elementære overvejelser om forholdet mellem fakta- og fiktionsgenrer og autenticitets-markører.
Etiske overvejelser i forbindelse med dokumentargenren (som forberedelse til eksamensopgaver af typen “kunstens/mediernes/litteraturens grænser)

Eleverne har lavet en værklæsning af dokumentaren, DR3s Sabbatår i krig 2021 ( Det er ikke bare en højskole S1, ES) som afsluttes med et skriftligt produkt, og eleverne er blevet præsenteret for forskellige eksempler på dokumentar-genrerne autoritativ, observerende, deltagende og poetiske.  

Fælles materiale:
Fakta og fiktion Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier Systime. iBog.
ISBN: 9788761668332. Copyright forfatterne og Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S 2020

Dorte Granild og Mette Wolfhagen: Dox. 2016. Lindhardt og Ringhof. s. 9-11 (definition), 18-21(autenticitets-markører), 33-35, 37-38, 40-42, 53-55 (de tre klassiske dokumentargenrer, den poetiske dokumentar).

Opslagsværk om film-begreber: Filmcentralens Filmleksikon A-A

DR:  https://www.dr.dk/drtv/se/sabbataar-i-krig_-det-er-ikke-bare-en-hoejskole_239079

Begrebs-ark “Læs effektivt!” bruges når eleverne læser teori fra DOX + andet læsestof.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Portrætartikel - Kend din klasse

Vi stifter bekendtskab med portrætgenren og træner de forskellige fremstillingsformer - beskrivelse og beretning.

Vi analyserer udvalgte portrætter med fokus på sproglige billeder og de nævnte fremstillingsformer.

Vi interviewer hinanden og skriver portrætartikler om en makker.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hvordan analyserer man litterære tekster? + værk

Introduktion til elementær tekstanalyse med fokus på analyse af novelle- og romangenren.

Vi arbejder med komposition, tid og miljø, fortæller og synsvinkel, personkarakteristik, transaktionsanalyse mm.

Forløbet afsluttes med en værklæsning af Pilgaards "Min mor siger".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 DHO - 1960'erne

Forløbet fokuserer på en række af de forskellige kulturelle og samfundsmæssige brud, der sker i 1960’erne. I dansk zoomer vi ind på tendenser i litteraturen, hvor traditionelle former udfordres af mere eksperimenterende tendenser og hvor indholdssiden også afslører nye syn på kønsroller, seksualitet, boformer osv.
Forløbet afsluttes med dansk-historie-opgave og mundtligt forsvar.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Nyeste tid + værk

I dette forløb læser vi nyere litteratur. Vi tager afsæt i Tove Ditlevsen og bygger på den måde bro tilbage til DHO-forløbet i 1.g. Dengang handlede det om bekendelseslitteratur, i dag er det autofiktionen der fylder i meget nyere litteratur.
Men også den marginaliserede stemme tildeles stor opmærksomhed. Al den litteratur, vi læser i forløbet, udsiges fra en udgrænset position. Det handler om race, køn, handicap, etnicitet, sygdom mm.

I forløbet læses et individuelt valgt værk, ligesom forløbet afsluttes med en skriftlig produktion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Nyheder og Medier

I forløbet arbejder vi med klassisk nyhedsjournalistik og retorisk og sproglig analyse af nyheder blandt andet med fokus på begreberne opinionsgenren, informationsgenren, kilde, vinkel, rubrik, underrubrik, partskilde, erfaringskilde, ekspertkilde, nyhedstrekant, nyhedskriterier, layout og layoutets betydning for formidlingen.

Formålet er bl.a. at få øget bevidsthed og viden om den aktuelle nyhedsstrøm, læseradfærd, landsdækkende dagblade, mediehuse i DK og sociale mediers indflydelse på hvordan nyheder har ændret sig bl.a. i forhold til det redaktionelle indhold og redaktionelt ansvar (kommunikationsanalyse).



Sidste del af forløbet arbejder vi med med forskellige grader af fiktionaliserede nyheder: Falsum, Opponerende, Manipulerende, Clickbait samt de tre zoner og sprogfunktionen.

Eleverne læser og arbejder med en del forskellige aktuelle eksempler såsom nyhedsartikler og opslag på sociale medier f.eks. om corona, abort og valg i USA. De producerer også selv videooptagelser med fiktionaliserede nyheder.

Materiale:
Avisen som medie s 266-271, Henrik Poulsen, Systime 2021.
Dig & Digital dannelse i dansk, Systime, 2020. Fiktionaliserede og manipulerede nyhedsartikler.
Når virkeligheden taber, 2017, Mads Vestergaard og Vincent F. Hendricks. De tre zoner.
Dokumentarfilmen "Ekstra Bladet uden for citat", 2014, Michala Krogh.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Holberg og oplysningtiden + værk

I dette forløb læser vi Holbergs Erasmus Montanus fra 1723 som et værk fra oplysningstiden.
Vi undersøger dramaets komik, konflikter, kontraster, referencer til oplysningstidens ismer og forestillinger samt foretager en mere almen danskfaglig analyse med fokus på miljø, sprog, personkarakteristisk, komposition, tema, fortælleteknik, budskab, skrivestil og genrekendetegn mm.

Klassen har lavet oplæg om oplysningstidens ismer, værdier eller mentaliteter og inddraget viden fra Litteraturens Veje  Med udgangspunkt i konkrete teksteksempler fra komedien, har de fokuseret på hvordan oplysningselementerne kommer til udtryk direkte eller indirekte i Erasmus Montanus.

Vi har også fokuserer på oplysningstidens borgerlige offentlighed, etik og religion og typiske træk for Holbergs karakterkomedier. Dramatiseringer af udvalgte scener.

Film En kongelig affære, 2012, Nikolaj Arcel.

Baggrundslitteratur:
Litteraturens Veje om oplysningstiden
Efterskriftet i Erasmus Montanus som baggrundsviden p. 72-73 og 112-115 til dramaets samtid. (Dansklærerforeningen 1992)
Om Ludvig Holberg og Holbergs komedier p.128 i Litteraturens Veje med fokus på dramaets fem-delte opbygning og andre typiske genretræk for et drama.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Diskursanalyse + retorik repetition

Forløbet begynder med at genopfriske klassens viden fra 1.g. om retorisk analyse: appelformer, Ciceros pentagram, diverse sproglig og retoriske virkemidler, Toulmins model og tekstens funktion (movere, delectare og docere). Forløbet glider herefter over i diskursanalyse.


Vi bruger tekster og øvelser fra et kapitel i Blik for køn – kønsdiskurser, hate speech, queerteori af Ditte Campion.
Forløbets teori er hentet fra Diskursanalyse i dansk Sprog, magt og identitet af Mette Møller Jørgensen og Anna Bornerup Græsborg (LaClau og Mouffe)

Forløbet udfordrer elevernes forforståelse og åbner deres øjne for, at køn ikke blot handler om biologi, men udgør en kampplads for forhandlinger af identitet, magt og normalitet.
Forløbet veksler mellem teoretisk introduktion og øvelser. Fokus har været at opbygge et fagligt begrebsapparat, der gør dem i stand til at analysere og diskutere problemstillinger vedrørende køn, seksualitet, identitet, sprog og magt.

Forløbet er blevet sluttet af med et miniprojekt over flere moduler, hvor klassen har undersøgt forskellige kønsdiskurser i selvvalgt materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Vikingetid og sagaer + værk

Vi læser Ravnkels saga med fokus på sprog, fortælleteknik,  komposition, typiske indholdselementer, personkarakteristik, miljøbeskrivelse, kvindernes rolle og centrale temaer. Vi undersøger også elementer, som placerer sagaen mellem asatro og kristendommen. Sagen er nedskrevet i en kristen kultur, men udtrykker samtidigt en skæbnetro, der hører den tidligere asatro til.

Vi tilføjer desuden et sprogligt perspektiv med fokus på brugen af argumentation.
Vi fokuserer kort på kedetegn ved det islandske samfund, sociale orden og lov i sagatiden, og hvordan de kommer til udtryk mht. nøgleord som ære, slægt overfor individ, hævn mm. og læser Af Den højes tale i den forbindelse.
Vi diskuterer desuden typiske temaer for genren og disse temaers relevans i nutiden.

Materiale:
Ravnkels saga  (blev fortalt på kong Harald Hårfagers tid mellem 930 og 1100. Den blev nedskrevet i middelalderen i 1200-tallet.)
Baggrundsviden om genren fra Litteraturens Veje: side 47- 49 + side 50 fra Litteraturens Veje, 2012 Johannes Fibiger og Gerd Lütken, Systime.
Videoer fra sagatid.dk
Øvelser og om typiske genretræk fra Min Læring.dk
Artikel: Viking i et Vadested
Af den Højes tale.
Folkevise: Ebbe Skammelsøn.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Hjælpemidler til skriftlige prøver

HUSK høretelefoner.

Tilladte hjælpemidler
Ordnet.dk (online)
- ordbogen.com
- Min Læring (https://www.minlaering.dk/ + God stil + grammatik)
- https://synonymet.dk/
- Litteraturhistorien - på langs og tværs (https://litthist.systime.dk/?id=1
online)
• Dine noter fra undervisningen (vær offline i OneNote og download noter fra  Google Drev)
• Materiale fra vores danskmappe i Google Drev (download)
• Bøger anvendt i undervisningen
• Egne gamle afleveringer fra Lectio (download)
- tekster og øvrigt materiale fra Lectio (download)
• Undervisningsbeskrivelsen i Lectio (download)
• Diverse Powerpoint fra undervisningen (download)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Romantikken + (Romantisme)

Forløbet her har fokus på den litteraturhistorie periode, romantikken og dens understrømninger. Vi læser følgende tekster med fokus på næranalyse og fortolkning, herunder tidstypiske litterære virkemidler, og på, hvordan teksterne kan sættes i relation til romantikkens og romantismens forskellige tanker, idealer og forestillinger.

Kernestof:
Universalromantikken/organismetanken/panteismen - monistisk verdensopfattelse ca. 1800-1807:
• Adam Öhlenschläger: Der er et yndigt land + Morgenvandring

Nyplatonisme - dualistisk verdensopfattelse ca. 1800-1807:
• Schack Staffeldt: Indvielsen + Liljen og Dugdraaben (+ om Plantons hulelignelse)

Biedermeier ca. 1820-1870
• H.C. Andersen: Hist hvor vejen slår en bugt (Moderen med barnet) + Skorstensfejeren og hyrdinden (HCA) og Flugten til Amerikan (Winther)
+ diverse malerier

Poetisk realisme ca. 1820-1840:
Sildig opvågnen

Romantisme ca. 1820-1850:
• Emil Aarestrup: Paa Sneen
Edgar Allan Poe Hjertet der sladrede.

Kierkegaard: Uddrag af Forførerens dagbog, Enten-eller, om det interessante i romantismen + om stadielæren.

Repetition af forløbet i slutning af april med fokus på tekst af Grundtvig Er lyset for de lærde blot, 1839, som udgangspunkt for repetitionen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Dokumentar genopfriskning + værk

Vi genbesøger teori, begreber og materiale fra klassens grundforløb om dokumentarfilm
Vi ser i den forbindelse dokumentaren Kandis for Livet, 2021, instruktor Jesper Dalgaard.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Eksistentialisme + værk

Forløbet tager sit udgangspunkt i de to tekster af Camus og Sartre, som er fundamentet for at forstå eksistentialisme. De efterfølgende tekster læses bl.a. i relation til Camus og Sartre teksterne og sammenlignes med hinanden. Thomsen og Knausgaard teksterne fungerer som moderne perspektiver til forløbets temaer.

Tekster:
Camus Sisyfosmyten, uddrag (1942)
Sartre Eksistentialisme er en humanisme 1947 (uddrag)
Baggrundstekst fra Litteraturens veje https://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=666&L=0

Hjulet 1962 Seeberg
Interferens 1906 JV Jensen
Paradisæblerne 1953 Martin Hansen
Ringen 1958 Karen Blixen
Lagerkvist digt Ångest, 1891, i kombination med Munchs billede.
Tom Kristensens Angst, 1930.
Det værste og det bedste af Søren Ulrik Thomsen (2002)
Rifbjerg Den største sorg, 1977.
Svend Brinkmann, Ståsteder (2016) i uddrag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Realismer og Modernismer - Et nyt perspektiv

Som opfølgning på vores forrige forløb om eksistentialisme runder vi af med et par moduler om modernisme og realisme og kigger blandt andet tilbage på udvalgte, læste tekster fra 1900-tallet.

Litteraturen i det 20. århundrede deler sig i to spor: realisme og modernisme. Den realistiske litteratur skildrer en genkendelig verden og forholder sig ofte samfundskritisk ved at sætte fokus på problemer i det moderne samfund. Og den modernistiske litteratur viser gennem sin eksperimenterende stil, at gamle værdier og traditioner er brudt sammen.

Det er et kendetegn ved den realistiske litteratur, at den vil beskrive virkeligheden i et lettilgængeligt sprog, som om vi så denne virkelighed gennem en klar vinduesrude. Sproget skal ikke være en hindring eller en udfordring for læseren i mødet med den beskrevne virkelighed.I modernistisk litteratur kan man ikke altid genkende den ydre, objektive verden i teksterne, men vi bliver som læsere udfordret til at udforske en mere abstrakt virkelighed. Man kan sige, at den modernistiske litteratur er et sprogligt eksperiment, der går ud på at vise, hvordan den moderne verden påvirker mennesket. Den moderne verden betyder, som tidligere påpeget, både frihed og fremmedhed. Verden opleves på en gang som fuld af muligheder og som uforståelig og meningsløs. Det vil modernisterne udtrykke i sprog. Derfor er modernistiske tekster ikke altid så lette at forklare og referere. Derfor kan sproget opleves som mærkeligt eller fremmedartet.

Vi tager udgangspunkt i baggrundstekster fra Litteraturhistorien På langs og På tværs
og arbejder ud fra udvalgte tekster:
Livet i Badeværelset  af Klaus Rifbjerg og Løningsdag af Martin Nexø
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Det moderne gennembrud


I dette forløb er vi begynd med at etablere forståelsesramme til det moderne gennembrud ved at undersøge den samfundsmæssige og litteraturhistoriske kontekst med fokus på Brandes pointer og rolle. Vi har lagt vægt på at forstå periodens litterære kendetegn f.eks. bestemte temaer og ismer og det, der adskiller perioden fra romantikken. Vores fokus har derefter været på Bang og Pontoppidan og deres skrivestil, virkemidler og elementer i de to tekster, som kobler sig til periodens perspektiver.

Baggrundsviden:
om Det Moderne Gennembrud Fra Litteraturhistorien På Langs og på Tværs, Systime. (Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo & Tinne Serup Bertelsen.)
       Afsnittene "1870-1890: Det moderne gennembrud" og " Det moderne gennmebruds samfund",  
Om Naturalisme Fra Litteraturhistorien På Langs og på Tværs. Afsnit  "Livssyn og syn på litteraturen".
Om Fortællende journalistik https://www.gymdansk.dk/fortaeligllende-journalistik.html

Tekster:
Brandes: Af hovedstrømninger i det 19de aarhundredes litteratur, 1872.
Pontoppidan: "Nådsensbrød" med fokus på fattigdom, sprog og naturalisme (fortæller og ironi)
Bang: "FattigLiv", 1880, med fokus på fattigdom, naturalisme og fortællerende journalistik (fortællestil, fortællertype og litterære virkemidler).

Perspektivering til vores forløb om realismer og modernismer og forløb om nyheder og medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Repetition

Vi repeterer:
Nyeste tid - autofiktion
Saga, vikingetid og én folkevise: Ebbe Skammelsøn
Tilbageblik på1800-tallet (Romantikken (+ tekst af grundtvig)
Retorik?
Nyheder og medier?
diskurs og holberg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer