Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Risskov Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Idræt C
|
Lærer(e)
|
Marianne Stolberg Yates, William Bech Skot-Hansen
|
Hold
|
2022 id/u (1u id, 2u id, 3u id)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Boldbasis - Køn og idræt
Vi arbejder med boldspillenes opbygning og rammernes betydning for at der kommer flow i et spil.
Vi diskuterer løbende, om der er særlige rammer indenfor boldsport der tiltaler bestemte køn. Måske disse grænser er mindre tydelige i dag end tidligere.
Forløbet er delt op i 2 perioder (studieretningsopstart og efter vinterferien som optakt til basketforløbet)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Rytmisk opvarmningsprogram
Dette forløb handler om samspillet mellem musik og bevægelse.
Forløbet har specielt fokus på rytmisk opvarmning, med særligt fokus på svingserien. Vi arbejder sideløbende med opvarmningsprogrammerne med en svingserie til Elephant af Mads Langer.
Eleverne skal i grupper sammensætte et opvarmningsprogram.
De skal desuden begrunde det, formidle det og evaluere det. I den forbindelse er følgende faglige elementer i fokus:
- Musikforståelse. Musikkens udtryk, rytme og tempo skal fungere sammen med opvarmningsøvelserne. At kunne identificere musik som appellerer til førende, markerede og svingende bevægelser.
- Rytme og takt. Hvordan finder man tempoet i et stykke musik? At kunne finde 1-slaget og at kunne kende forskel på 3/4 og 4/4.
- Opbygning og øvelsesvalg. Hvordan sammensættes et opvarmningsprogram og hvilken progression er hensigtsmæssig?
- Kropsbeherskelse, bevægelseskvalitet og instruktion i øvelserne.
- Teorien bag opvarmningsprogrammet: Hvad er opvarmningens gavnlige virkning?
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Basketball
Fælles eksamensforløb (alle idrætshold)
Formålet med forløbet i basketball er en grundlæggende indføring i centrale dele af basketball.
Der lægges i starten af forløbet vægt på de tekniske elementer i spillet som afleveringer,
driblinger, skud, lay-up og finter.
Fra midten af forløbet inddrages taktiske elementerne samt små :
- ”løb i det tomme rum”
- at ”sætte sin forsvarer af” med forskellige cuts i små afleverings- og
løbemønstrespil.
Forløbsprøven tog udgangspunkt i udvalgte dele af de gennemgåede tekniske elementer
og desuden evnen til at deltage i det færdige spil - herunder bl.a. løbemønstre.
Vi arbejder med = HVAD SKAL JEG KUNNE
- Lay-up, hvor bolden ”lægges” kontrolleret i kurven og ikke ”kastes” (brug pladen) - fokus har været på afsættet mere end at score.
- Skud, hvor bolden styres med den ene hånd, mens den anden hånd skyder - triple-threat
- Drible både med venstre og højre hånd (kigge op imens)
- Aflevere på forskellig vis (stødaflevering, studs og over hovedet)
- Taktisk forståelse af cuts og ideen i opstilling i både forsvar og angreb. Fokus har været på: V-cut give & go samt backdoor.
- Taktisk forståelse af spacing.
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden, og spiller den videre samt brugen af spacing.
Der er udelukkende arbejdet med 3 mod 3 på én kurv.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Fodbold for alle
Tekniske færdigheder:
Tæmning af bold langs jorden og i luften (inderside eller fodsål)
Aflevering af bold (indersideafleveringer). Afleveringer er en relationel færdighed og eleverne skal opnå evne til at vurdere medspillerens evner ift. fart og retning i aflevering.
Retningsbestemt tæmning med efterfølgende aflevering.
Driblinger (inderside-, yderside og fodsål med primærben).
Dækning af egen bold.
Skud med inderside.
Taktiske færdigheder
Forståelse for hvordan bolden drives frem (driblinger/afleveringer), og hvad der er mest effektivt.
Formationer og positioner på banen.
Spilbarhed, herunder at kunne udnytte banens bredde og dybde.
Forståelse for og udførelse af:
Bandespil, overlap, boldovertagelse og modløb.
Defensivt arbejde med højt og lavt pres.
Teoretisk
Hvad er sundhed?
Hvorfor er mental og psykisk sundhed også vigtigt?
Hvordan står det til med sundheden i Danmark?
Hvilken betydning har motion for at udvikle livsstilssygdomme?
Hvordan er fodbold organiseret i Danmark (DGI, DIF, selvorganiseret)?
Hvilke arbejdskrav er der til en fodboldspiller?
Normalsider: 10
4 af disse sider går igen i henholdsvis "Moderne dans" og "grundtræning".
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Moderne dans og Laban
Målsætning: At løfte elevernes bevægelsesglæde og udtryksfærdigheder gennem dansende og ekspressive bevægelser. At give eleverne mulighed for at opleve og derved reflektere over, at de kan fortælle med kroppen og gennem fortællingen påvirke andre. At udvide elevernes forståelse af idrættens bevægelse og bevægelsesrum.
Forløbets kernebegreber:
1. Ekspressivitet - Ekspressive bevægelser
2. Glæde – Bevægelsesglæde
3. Rytme - Rytmiske bevægelser
4. Kvalitet - Bevægelseskvalitet
5. Variation - Bevægelsesvariation.
Gennem brug af Labans BESSmodel arbejder vi med:
- rygsøjlens bevægelsesmuligheder
- brug af rum
- brug af billeder og tekst som udgangspunkt for bevægelser
- kroppen som non-verbal-kommunikator
- musikkens rytmer som centralt element for bevægelsens udførelse og kvalitet
- sangtekstens betydning for fortællingen i koreografien til Passengers "Let her go"
Teoretisk
Hvad er BESSmodellen?
Hvordan anvendes musik i moderne dans (fast takttælling, stemningsskabende)?
Hvad er floorwork?
Hvordan organiseres dans i Danmark (DGI, DIF, private dansestudier, selvorganiseret)?
Hvad er non-verbal kommunikation?
Hvem var Rudolf Laban?
Hvad kan man med rygsøjlen?
Normalsider:
Læst: 8 normalsider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Springgymnastik og komplekse bevægelser
I forløbet arbejdes der med følgende bevægelsesmæssige fokuspunkter:
- kropsspænding
- kipbevægelsen
Gulvøvelser
- håndstand
- hovedstand
- håndstand-rulle
- forlæns rulle
- baglæns rulle
- vejrmølle
- kraftspring
Spring
- forlæns salto
- hovedspring
Forløbet er bygget op som en vekslen mellem del- og helmetode. Der er fokus på at kunne tage imod i gulvøvelserne og benytte modtagningsfrie øvelser til udførelse af spring. Det forventes ikke, at den forlæns salto kan indøves til landing på benene på en hård måtte. Fokus er på udførelse af de tekniske færdigheder som springet indebærer.
Hovedspringet har fokus på kipbevægelsen.
Teoretisk arbejdes der med:
Hvad er koordination?
Hvilken betydning har løse øresten for koordinationsevnen?
Kompleksebevægelser - hvor lang tid tager det at indlære en ny bevægelse?
Hvornår er en bevægelse automatiseret?
Hvorfor benytte delmetode til at lære nye bevægelser?
Hvad er vigtigt, når man tager imod i springgymnastik?
Der bruges videoer svarende til i alt 5 normalsider.
Der er læst 3 normalsider i YuBio
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Beachvolley - bedst når det gælder
Formål:
Praktisk
- at lære grundslagene baggerslag, fingerslag, underhåndsserv og smash
- at kunne opbygge spilsekvenser, hvor bolden modtages og spilles frem i banen
- at kunne spille 3 gange og placere bold på modsatte side indenfor et defineret felt enten ved brug af grundslag, smash eller pokey.
- at opbygge øvelser der træner angrebssituationen
- at arbejde med modtagning af underhåndsserv
Teoretisk
- spændingsregulering
Indhold
6 lektioner i sandet ved Idrætshøjskolen og 2 til GI gymnasieskolestævne afholdt 10. september på Beach Park Aarhus (hvor ABC har hjemme).
Metode
Makkerøvelser
Deduktiv metode (fra teori til praksis)
Materialer
YuBio side 134-136: Spændingsregulering
YouTube-links til teknik
Pokey: https://youtu.be/z-32XIfzABk?si=0NZCSHsSiuL3C4xX
Baggerslag: https://youtu.be/h_xqw1lbYF4?si=y_iCxGZY6nhTjYoO
Fingerslag: https://youtu.be/OL1Iq2Dai6A?si=_Tlhz7jC_UCx6vCL
Smash: https://youtu.be/RkzlQbN25mQ?si=Iw5Ek6p8NUh0QYBD
Evaluering
Eleverne evalueres i spilsituation til beachvolleystævne på BPA
Hvad skal jeg kunne?
- Fingerslag med en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at lave et angreb
- Baggerslag med en præcision og en højde, der gør det muligt for makkeren at spille bolden
- Smash hvor der sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en åben hånd
- Benytte pokey som angrebsløsning
- Underhåndsserv der rammer modstanderens bane med taktisk forståelse for at serve udenom ”hjertet”.
- Forståelse for regler
- Evne til at placere sig rigtigt på banen i forhold til bold og medspiller
- Evne til at spille bolden det taktisk mest fornuftige sted hen
Teori:
Hvad er spændingskurven?
Hvad er et spændingsniveau?
Hvad er sammenhængen mellem spændingsniveau og præstationsevne?
Hvorfor er det optimale spændingsniveau afhængig af idrætsgrenen?
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Studietur (natursyn)
Naturen ansporer til bevægelse.
Vi skal arbejde med i hvor høj grad naturen skaber bevægelsen: vandring, vægklatring og havkajak.
Vi skal arbejde med fællesskaber og natursyn.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Funktioneltræning
Vi arbejder med aerob/anaerob teori og muskeltræning samt afprøvning af forskellige træningsprogrammer i praksis.
Forløbet tager udgangspunkt i funktionel træning med brug af begreber fra Crossfit
Forløbet arbejde at kunne tilpasse et træningsprogram til den enkeltes fysiske formåen.
Der har været fokus på teknisk udførsel af:
Squat med kettlebell, Kettlebell Swing, Boxjumps og Lunges.
Teoretisk
Hvad er en arbejdskravsanalyse?
Hvilke fysiske arbejdskrav der til henholdsvis fodbold, badminton og gymnastik?
Hvad er maksimalt muskelarbejde?
Hvad er submaksimalt arbejde?
Hvordan bygges et funktionelt træningsprogram, der fokuserer på muskeludholdenhed?
Hvordan bygges et funktionelt træningsprogram, der fokuserer på muskelstyrke?
Hvad er type 1 og type 2 muskelfibre?
Hvilken betydning har muskelfibersammensætningen for personens evne til at præstere i henholdsvis maratonløb og som 60m sprint?
Hvilken betydning har kernemuskulaturen for effekten af et funktionel træningsprogram?
Hvad er aerobt arbejde?
Hvad er anaerobt arbejde?
Sider læst svarende til 10 normalsider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Træningsprojekt
I dette forløb arbejdes med:
At eleven kan dokumentere evnen til at udarbejde,
gennemføre og evaluere et hensigtsmæssigt,
personligt træningsprogram.
2) Koble teoretisk viden og kundskaber til sit
personlige træningsprogram.
3) Demonstrere korrekt brug af faglige termer.
Teori du skal have læst om i dette forløb, som du testes i ved afslutning af forløbet:
Hvad er aerob træning?
Hvad er superkompensation?
Hvornår er man i overtræning?
Hvorfor kan intervaltræning benyttes til forbedre konditionen?
Hvordan kan intervaltræning kobles med kontinuerlig træning?
Hvilken type muskelfibre benyttes primært til langdistanceløb?
Hvilke typiske fysiologiske forbedringer kan måles efter et aerobt træningsforløb over 8-12 uger?
Hvad forventes der af den almindelige idrætselev i gymnasiet jf. læreplanen mht. kondition?
Hvad er et sundt kondital for drenge henholdsvis piger?
Hvad er forskellen på aerob og anaerob energiforsyning?
Hvad er sundhed jf. WHO?
Teori:
Kap 2 Fysiologi: Kredsløbet side 49 – 50, Reguleringsmekanismer samt muskler og knogler side 52-57, Kost og energi side 60-62;
Kap 3 Træningslære side 67 – 77 (superkompensation, arbejdets tre faser og aerob træning)
Kap 7: Tests side 192-195 (test-typer og test af kondition)
Kap 34.7: Kontinuerlig træning side 1318-1320
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Badminton
Dette er ikke et eksamensforløb.
Vi stifter bekendtskab med forskellige turneringsformer.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Les Lanciers
Vi arbejder med de 5 ture og filmer til brug for øvevideo for fremtidige årgange 30. april.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
1 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/246/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51564596083",
"T": "/lectio/246/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51564596083",
"H": "/lectio/246/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51564596083"
}