Holdet 2022 MU/x (MU-EN) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Risskov Gymnasium
Fag og niveau Musik A
Lærer(e) Louise Madsen, Søren Fogt Bormann
Hold 2022 MU/x (MU-EN) (1x MU (MU-EN), 2x MU (MU-EN), 3x MU (MU-EN))
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tilladte hjælpemidler
Titel 2 Rytmer, periode og instrumentkendskab
Titel 3 Opera: Tryllefløjten
Titel 4 Music For Black Pigeons
Titel 5 Pop/Rock arrangement og sammenspil
Titel 6 Cubansk musik
Titel 7 Hitmusik
Titel 8 80ernes superstjerner (SRO)
Titel 9 Sangskrivning
Titel 10 Barokforløb - fuga og rondo
Titel 11 Bluesformen og bluesharmonik
Titel 12 Korteknikker i det skriftlige arrangement
Titel 13 Modalharmonik
Titel 14 Flamenco
Titel 15 DM i dårlig smag
Titel 16 Operation Syng
Titel 17 Jazz EKSAMENSEMNE
Titel 18 Wienerklassik EKSAMENSEMNE
Titel 19 Eksamenssammenspil

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tilladte hjælpemidler

Hammer, Thomas og Jakobmjensen: Bastarden (i-bog)
www.jakobmjensen.dk
www.tartelet.dk
www.musikipedia.dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 197 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Rytmer, periode og instrumentkendskab

I dette forløb introduceres eleverne til musikfagets helt grundlæggende elementer og færdigheder.
Vi starter med en introduktion til rytmer, taktarter, puls og periode - både teoretisk og praktisk, gennem SDS-øvelser og en introduktion til nodesystemet.

Derefter bygger vi ovenpå med instrumentkendskab. Vi undersøger klaveret, bassen og trommesættet gennem både sammenspil og teoretiske tilgange, med henblik på at forstå, hvilken rolle disse instrumenter typisk indtager i rytmisk sammenspil, hvordan man orienterer sig på instrumentet, og hvordan man finder frem til hvad man skal spille på baggrund af noder, becifringer og rolleark. Vi træner dette gennem rotationssammenspil og små workshops med introduktioner til det enkelte instrument.

Sideløbende med dette introduceres eleverne for nodesystemet; stamtoner, afledte toner, g-nøglen, f-nøglen, treklange og rytmenotation.

Eleverne får en basal indføring i brugen af Primus, som vi laver skriftlige afleveringer i. Vi starter med en diktatopgave, hvor eleverne 1:1 skal genskabe og aflevere et udleveret nodebillede af et skriftligt arrangement.

Efterfølgende træner vi helt basal arrangementsteknik. Vi starter med at notere trommer og bas i korte øvelser indenfor pop/rock genren.

Sidst, men ikke mindst prøver eleverne kræfter med sammenspil i 2 grupper. Her skal de bruge de færdigheder de har lært  om instrumenter, og øve sig i at udføre den rolle, som passer sammen med det instrument, de spiller. Vi afslutter med en lille frikvarterskoncert for skolens øvrige elever.

Sammenspil:
Tones and I. Dance Monkey (rotationssammenspil)
Toto: Hold The Line og Wham: Last Christmas (sammenspil i mindre grupper)

Kernestof:
Jensen, Jakob M: "Elementær nodeteori" (kompendium) fra www.jakobmjensen.dk s. 1-8 + 13
Glahder, Nikolai: "Rytmekompendium" s. 1-5, hentet fra www.tartelet.dk
Hammer, Thomas: Bastarden, afsnit 12 om trommer, og afsnit 11.1 om bassens grundrytme.

Supplerende materiale:
Diverse øvelser i node- og rytmelære fra www.jakobmjensen.dk og musikipedia.dk

Omfang: 25 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Opera: Tryllefløjten

Vi ser Den Jyske Operas opsætning af "Tryllefløjten" (Mozart), og i den forbindelse dykker vi ned i opera som genre. Eleverne får en introduktion til forskellige stilarter indenfor opera. Vi stiller skarpt på Tryllefløjten med en introduktion til handlingsforløbet og rollerne, men også til de forskellige stemmetyper og til grundlæggende sangteknik.

Vi laver en analyse af Papageno og Papagenas arie med fokus på melodik, stemmetyper, akkompagnement, satsteknik og "hvordan man kan høre, det er Mozart."

Kernestof:
Andersen, Svend Rastrup, "Sådan kan du høre, det er Mozart" podcast fra DR Lyd (2016)
"Handlingen i Tryllefløjten", fra www.jyske-opera.dk
Faber, Philip: "Stemmen" fra "Den Danske Sang" s. 182-195
Sadolin, Cathrine: "Sangteknik, oversigt" fra "Komplet Sangteknik"
"Papageno og Papagenas arie" node og indspilning

Supplerende materiale:
"Tryllefløjten" (powerpoint)
"akkordbrydninger og Albertibas" (arbejdsark)
Baun Sørensen, Helge m.fl.: "Etikette" fra "Klassisk for alle", 2013
"Stemmen og Stemmetyper" (arbejdsark)

Omfang: 30 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Music For Black Pigeons

Vi ser filmen "Music For Black Pigeons" i biografen og får efterfølgende besøg af filmens hovedperson, jazzguitaristen Jacob Bro til en fællestime om filmen og hans liv og karriere som jazzmusiker.

Vi får således en introduktion til jazzmusik og improvisation, men også et indblik i et liv og karriere som professionel musiker.

Kernestof:
Kofoed, Andreas og Jørgen Leth: "Music For Black Pigeons" dokumentarfilm, 2022.
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Pop/Rock arrangement og sammenspil

Vi sætter fokus på den skriftlige disciplin Pop/rock arrangement.

Vi arbejder med "Flowers" af Miley Cyrus og "Crazy" af Gnarls Barkley med fokus på hhv. grooves og voicings.

Sideløbende forbereder Anne Linnets "Barndommens Gade" og Red Hot Chili Peppers "Californiacation" som begge spilles for skolens øvrige elever samt forældre og søskende til vores årlige forårsfestival d. 2. maj. Fokus for sammenspillet er fortsat instrumentkendskab og roller i sammenspillet, men der trækkes endvidere paralleller til det skriftlige arbejde gennem arbejdet med arrangementet af sammenspilsnumrene. Vi træner således fills og overgange i trommerne, voicings i klaverakkorder og rytmiske figurer i bas og guitar.

Sidst men ikke mindst arbejder vi med det at optræde for et publikum. Hvordan overvinder man sin nervøsitet, og hvor skal man kigge hen når man står på scenen?

Kernestof:
Hammer, Thomas: Bastarden, afsnit 1 om flydekor, afsnit 16 om oplæg og placeringer og afsnit 20 om groove i et helt nummer.
Jensen, Jakob m., Elementær nodelære s. 7-11

Supplerende materiale:
"Flowers" (arbejdsark)

Omfang: 15 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Cubansk musik

I samarbejde med spanskfaget får vi besøg af den Cubanske musiker og sangskriver, Eric Mendez, og højskoleforstander og musiker Nikolaj Seidelin.

Vi får således en indføring i Cubas historie, musik og kultur gennem et foredrag og koncert med Mendez og band.

Efterfølgende deltager holdet i en ret "hands on" workshop, hvor Mendez og co indstuderer et Cubansk nummer med et væld af roller. Alle roller vises og indstuderes uden noder eller lead sheets, men gennem sang og krop på grund af sprogbarrieren, og vi har fat i alt hvad vi kan skrabe sammen af trommer og percussioninstrumenter.

Efterfølgende fortæller og demonstrerer Nikolaj Seidelin hvordan groovet i Cubansk musik ofte bygges op, og hvordan de "almindelige" sammenspilsinstrumenter bruges i groovet.
Indhold
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Hitmusik

Som optakt til SRO arbejder vi med analyse af popmusik, og hvad der teoretisk set skal til, for at lave et rigtigt hit. I forløbet arbejder vi videre med grooveanalyse, formanalyse, analyse af hooks, breaks og gimmicks og stemmeteori, og introducerer endvidere funktionsharmonisk analyse og melodisk analyse.

Vi arbejder med en næranalyse af Bruno Mars og Mark Ronsons monsterhit fra 2016 hvor vi undersøger alle ovenstående fokuspunkter.

Samtidig arbejder vi med et sammenspilsforløb med henblik på at sammensætte en koncert for en af vores nærmeste kontaktskoler. Vi arbejder med følgende 6 numre på tværs af hele holdet: Flyvende Faduma (Tobias Rahim), Hold the Line (Toto), Hvor som helst (Tessa/Sukkerchok), Californication (Red Hot Chili Peppers), Paranoid (Black Sabbath) og Just the Two of Us (Bill Withers).

Sideløbende arbejder vi med skriftlighed med fokus på gennemgangsbas og dobbeltbevægelser, og træner fortsat voicings og flydekor.

Kernestof:
Marstal/Jaeger: "Sådan laver man et hit" fra Hitskabelonen - imod popmusikkens ensretning, 2003.
Leth, Kristian "Uptown Funk" (podcast) fra serien Musikkens Historier, Politiken 2016
Jensen, Jakob M: Analyse af rytmisk musik s. 1-8, fra Jakobmjensen.dk
Melodisk analyse (handout)
Jensen, Jakob M: Harmonik - en toneart og dens akkorder, s. 1-9
Hammer, Thomas: Bas og gennemgang, afsnit 11 i Bastarden.
Jensen, Jakob M: Elementær nodelære s. 8, 10-11, 13-16


Supplerende materiale:
Uptown Funk Analyse (arbejdsark)
Uptown Funk Grooveark (Arbejdsark)

Omfang: 30 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 80ernes superstjerner (SRO)

I samarbejde med engelsk arbejder vi med 80ernes store superstjerner: Michael Jackson, Madonna og Bruce Springsteen. Vi undersøger de tre kunstneres veje til stjernestatus, og hvad der gjorde det muligt for dem at opnå denne status på netop dette tidspunkt i musikhistorien.

Vi analyserer numrerne "Beat it", "Like a virgin" og "Born in the USA" med fokus på form, instrumentering, groove, melodik og harmonik. Analyserne bygges op omkring skriftlige øvelser. Vi træner, hvordan man dokumenterer sine analyser på skrift med udgangspunkt i et nodebilleder, samt hvad der skal til, for at lave en "hel" analyse af et pop/rock nummer.
Eleverne inddeles i tre grupper, som hver arbejder med et af ovenstående numre + et selvvalgt perspektiveringsnummer i deres SRO. I forbindelse med perspektiveringsnummeret skal eleverne i grupper aflytte og notere groovet i primus, og inddrage dette som en del af deres opgave.

Sideløbende introduceres "melodirytmefordobling" i det skriftlige arbejde.

Kernestof:
"Historien om 80erne - Video Killed the Radio Star", dokumentarfilm fra DR TV
Reinholt, Per: "Globale Superstjerner" fra Rebel og Remix s. 183-197
Michael Jackson: "Beat it" noder, tekst og indspilning
Madonna: "Like A Virgin" noder, tekst og indspilning
Bruce Springsteen: "Born in the USA" noder, tekst og indspilning
Hammer, Thomas: Bastarden, afsnit 3 om melodirytmefordobling

Supplerende materiale:
grooveanalyse, beat it (slideshow)

Omfang: 30 sider + film
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Sangskrivning

Et kreativt forløb hvor vi afprøver forskellige tilgange til sangskrivning, og hvordan det er at skabe en kreativ process sammen med andre og "på kommando" gennem diverse øvelser fra musikipedia.dk. Vi prøver både at skrive teksten først - og derefter musikken - og omvendt. Vi prøver også at starter på anden vis - f.eks. med et groove - og vi forsøger, at harmonisere allerede nedskrevne melodier med en kombination af vores teoretiske viden og "på øret".

Forløbet til hensigt at danne ramme om at træne nogle af de færdigheder, vi ellers arbejder med (funktionsharmonik, melodisk analyse, arrangementsteori) på andre måder end vi plejer.

Kernestof:
Grubbe, Lasse: "Sangskrivning - introduktion" fra www.musikipedia.dk
Gruppe, Lasse: "Sangens stil og struktur" fra www.musikipedia.dk
Gruppe, Lasse: "Sangens melodi og akkorder" fra www.musikipedia.dk
Gruppe, Lasse: "Sangens titel og sangtekst" fra www.musikipedia.dk

Supplerende materiale:
Lær at spille guitar - begyndersange på 2 akkorder.

Omfang: 30 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Barokforløb - fuga og rondo

Forløbet giver eleverne indblik i to satstyper, rondo og fuga, der er typiske for barokperioden (1600-1750). Ud over at træne nedenstående musikkundskaber, gav analysen af værkerne anledning til at tale om de lejligheder (hof, fyrste) og rum (slotssal, kirkerum), som værkerne blev skrevet til.
Vi stillede os selv følgende spørgsmål i arbejdet med rondoformen:
- Hvordan genkender vi en rondoform?
- Hvilke tonearter kan den modulere til?
- Hvordan ser vi det koncerterende princip i en rondo?

Vi stillede os selv følgende spørgsmål i arbejdet med fugaformen:
- Hvordan genkender vi en fuga?
- Hvilke tonearter optræder fugatemaet i?
- Hvordan ser vi det polyfone princip i en fuga?


Baggrundslitteratur:
- Den klassiske musiks former, Gorm Busk, kapitel om rondo (s. 26-30) og om fuga (s. 50-57).
- Barokbogen, Jens Dalsgård, uddrag om barokken som kunst- og kulturhistorisk overblik (s.17-22), uddrag om Bachs biografi (s. 188-192), uddrag om affektlæren og musikken, s. 59-65.
- https://tartelet.dk/musikanalyse/klassisk/barok-stikord.html
- In praise of harmony - en lille bog om barokkens musik, Ulrik Spang-Hanssen, kapitel om ornamentik (s. 19-21) og  kapitel om forventningen til barokmusikerens brug af ornamentik i opførelsesøjeblikket (s. 22-24).
- https://www.musikipedia.dk/generalbas

I alt 40 sider.


Fokuspunkter:
- Harmonisk analyse
- Funktionsanalyse (fokus på mol).
-       Melodisk analyse
- Rondoform.
-       Tutti og episode.
- Fugaform.
- Dux, comes, gennemføring.
- Funktionsharmonik.
- Polyfoni.



Arbejdsformer:
- Læreroplæg
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde
- Elevoplæg
- Projektarbejde
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Bluesformen og bluesharmonik

I dette forløb introduceres holdet til bluesformen - den klassiske 12-takters blues, og dens typiske, harmoniske forløb - samt bluesskalaen, den pentatone skala og "blå" toner.

Forløbet bygges op en kort, teoretisk introduktion til sangen "Teachers Blues" (fra Sangbogen). Vi analyserer det harmoniske og melodiske forløb for at forstå og genkende akkordrundgangen som en 12-takters blues, og samtidig melodiens struktur i en typisk AAB fraseopbygning.

Derefter bruges nummeret som udgangspunkt for samspil, hvor vi ad flere omgange jammer over en 12-takters blues i forskellige tonearter. Eleverne skiftes til at prøve kræfter med improvisation over bluesskalaen på forskellige instrumenter og gennem sang.

Vi ser også forestillingen "Chicago" på Århus Teater.

Kernestof:
Liljeroth, Christina: "Bluesens form og udtryk", fra www.musikipedia.dk
Jensen, Jakob M: Elementær nodelære s. 22 fra www.jakobmjensen.dk
"Teachers Blues" node + tekst

Omfang: 7 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Korteknikker i det skriftlige arrangement

I dette forløb arbejder vi målrettet op mod den skriftlige årsprøve.

Vi arbejder med treklangsmedstemmer, melodirytmefordobling, korsvar og vippeakkorder gennem forskellige, skriftlige øvelser.

Kernestof:
Hammer, Thomas: "Treklangsmedstemmer", afsnit 7 i Bastarden
Hammer, Thomas: "Korsvar," afsnit 6 i Bastarden
Hammer, Thomas: "Korsvar og vippeakkorder" afsnit 8 i Bastarden
Hammer, Thomas: "Korteknikkerne udfoldet på et helt arrangement", afsnit 10 i Bastarden.

Supplerende materiale:
Korteknikker og øvelse (handout).

Omfang: 15 sider

Sideløbende arbejder vi med et kort sammenspilsforløb, med henblik på at optræde for skolens øvrige elever, samt forældre og søskende, ved skolens årlige forårsfestival. Vi spiller numrerne "Summer in the City" (The Loving Spoonful) og "Nutshell" (Alice in Chains)
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Modalharmonik

I dette forløb sætter vi fokus på den grundlæggende skalateori om kirketonearterne samt den modale harmonik der dannes med afsæt i skalaerne. Formålet er at lære, hvordan vi hurtigt og enkelt kan afgøre, om en akkordrundgang er modal- eller funktionsharmonisk. Forløbet danner grundlag dels besvarelsen af B2-opgaven i fagets skriftlige disciplin, men også for efterårets videre harmoniske studier i forbindelse med vores forløb og flamenco og jazz.

Vi spørger:
-Hvad betyder "modalharmonik" og hvor kommer dette udtryk fra?
-Hvor mange modalskalaer findes der, hvordan er de hver især bygget op, og hvad er deres relation til hinanden?
- Hvordan kan man afgøre modus på baggrund af en akkordrundgang?
- Hvordan kan man afgøre, om et stykke musik er baseret på modal- eller funktionsharmonik? Hvad er argumentet?


Kernestof:
Hamann, Martin: "Popmusik og modalharmonik", Systime 2020, s. 7-63

Supplerende materiale:
Jensen, Jakob M: "Elementær nodelære", www.jakobmjensen.dk/musikkurser, s. 14 og 15

Omfang: 60 sider

Vi laver harmonisk analyse af følgende numre, dels i grupper, dels fælles:
Lorde: Royals (Carl, Viola, Malthe)
Mø: Nights with you (Josephine, Oliver, Valdemar)
Agnes Obel: Riverside (William, Oscar, Vitus, David)
Backstreet Boys: Quit Playin' Games with my heart (fælles)

Vi træner særligt den frygiske skala i et skriftligt arbejde, hvor eleverne individuelt skal lave en melodi baseret på den frygiske skala i Primus, på baggrund af et udleveret flamenco-groove. Vi laver envidere en "Jamsession" hvor vi øver os i at improvisere på forskellige instrumenter, ligeledes over den frygiske skala.
Formålet med disse øvelser er at gøre teorien mere "levende" - så vi kan høre, hvordan den frygiske skala lyder i praksis, men også træne hvordan man finder frem til den i forskellige tonearter.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Flamenco

Klassens studietur går til Barcelona, og i den forbindelse sætter vi fokus på Flamenco som genre.

Vi spørger:
- Hvad kendetegner Flamencoen som genre? Instrumenter, groove, melodik, harmonik, rytmik, tempo, syngemåde, udtryk...
- hvor kommer Flamencoen fra, og hvilke kulturer og folkeslag har haft afsmitning på genren, som vi kendetegner den i dag?
- Hvad er den spansk-frygiske skala, og hvordan genkender vi den?
- Hvad er den andalusiske kadence, og hvordan genkender vi den?

Kernestof:
Weisdorff, Flemming, fra Flamenco – håndbog for dansere, musikere, aficionados og især begyndere, 2021, s. 13-14.
Traditionel Flamenco, harmonik og melodik, compas og rytmik, https://www.musikipedia.dk/flamenco/fokus#3

Supplerende materiale:
Tritonussubstitution (arbejdsark)

Omfang: 10 sider

Vi laver en skriftlig, individuel analyse af Y Tú No Me Respondías med fokus på melodik, harmonik, instrumentering og syngemåde. Desuden skal eleverne selv opsøge og domumentere et selvvalgt nummer til perspektivering på baggrund af genre.

Under studieturen får vi undervisning i flamencodans og oplever en koncert med traditionel flamenco på Palau de la Musica. Desuden er vi så heldige at vores rejsetidspunkt falder sammen med afholdelsen af festivalen "La Mercé" og vi har således adgang til utallige gratis koncerter (af svingende kvalitet) med fortrinsvis spanske bands over hele byen.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
M1 15-09-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 DM i dårlig smag

I samarbejde med danskfaget laver vi et kort forløb om Kandis. Det bliver til et lille, kort genrestudie af dansktopgenren på baggrund af Kandis "En lille ring af guld".
Holdet deles i to sammenspilsgrupper, som skal konkurrere om at gengive dette nummer så præcist som muligt.

Vi spørger:
- hvad er dansktop? Instrumenter, groove, melodik, harmonik, rytmik, tempo, syngemåde, udtryk...
- hvad er en vekselbas?

Kernestof:
Hammer, Thomas: Bastarden: 17.1 Kvint- og oktavveksel

Omfang: 2 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Operation Syng

Vi afholder Operation Syng på Risskov Gymnasium i samarbejde med en række andre gymnasier fra Århus-området. Der indstuderes tre danske, firstemmige korsatser i løbet af dagen, og vi slutter med en koncert for alle interesserede.

Vi synger:
Pil og Andreas Odbjerg: "Omvendt"
Patina: "Flammer rammer"
Syng Selected: "På kanten af ingenting"
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Jazz EKSAMENSEMNE

I dette forløb sætter vi fokus på jazzmusik. Vi forsøger at danne os et overblik over jazzens mange facetter og historiske udvikling på baggrund af nedslag i Swing-æraen (1930erne), Bebop'en (1940erne) og Modaljazzen (1950erne), og hvordan så mange forskellige stilarter kan høre ind under samme genre.
Vi arbejder både historisk, teoretisk, praktisk og skriftligt med forløbet. Som en del af forløbet deltager vi en heldagsworkshop med Chris Mihn Doky, som både handler om hans virke som professionel jazzbassist, men som også indeholder en sammenspilsworkshop med fokus på at skabe et autentisk udtryk i den gamle traver "Have you met Miss Jones."
Vi får også besøg af strygerkvartetten "Ensemble Hermes" som giver en kombineret koncert og undervisning i den pentatone skala, og hvordan den findes i mange forskellige musikgenrer.
I det skriftlige arbejde fokuserer vi på walking- og gennemgangsteknikker i bassen, behandling af udvidede akkorder, samt brug af korsvar.

Vi spørger:
- Hvad er jazz? Instrumenter, groove, melodik, harmonik, rytmik, udtryk...
- hvad kendetegner de tre stilarter swingjazz, bebop og modaljazz? Hvordan er de forskellige og hvad har de til fælles?
- hvad er kendetegner jazzens historiske udvikling fra 1920erne til 1930erne?
- hvad er improvisation?
- hvad er swing?
- hvad er en walking bass?
- Hvad er IIm-V-I vendingen
- Hvad er en tritonussubstitution?
- Hvad er en bluesform?
- hvad er en udvidet akkord?
- hvad er en pentaton skala?

Analysemetoder og fokus:
It don't mean a thing (swingjazz) analyseres auditivt med henblik på form (AABA-form, antal kor), instrumentering (hvilke instrumenter og roller er der i bigbandet) og arrangement (hvilke instrumenter/grupper er hhv. solister og baggrund)
Blues for Alice (Bebop): Johannes Grønagers analyse af harmonikken (fra Nøgle til musikken) gennemgåes, og vi forsøger at bevise, hvordan dette nummer kan siges at have en bluesform, ved hjælp af nedslag i akkordrundgangen. Dernæst analyserer vi auditivt med henblik på at genkende form, instrumenter og arrangement, og sidst, men ikke mindst, laver vi melodisk analyse af temaet, med henblik på at bevise bebopens brug af udvidede akkorder og ikke-melodiske melodier.
So What (modaljazz) analyseres harmonisk og melodisk med udgangspunkt i noden, med henblik på at bevise, hvorledes der anvendes modalharmonik, hvilke modus nummeret er bygget op omkring, og hvordan det er væsensforskelligt fra fx. Blues for Alice. For at understøtte analysen spiller vi nummeret, og øver os i periodefornemmelse og improvisation.

Sammenspil:
"So What" (improvisation og periode)
"Have You Met Miss Jones" (Workshop m. Chris Mihn Doky)
"Summertime" (Walking bass og udvidede akkorder)
"Autumn Leaves" (Fokus på IIm-V-I kadencen)
"Hard to be a Nissemand" (fremføres til juleafslutning)

Kernestof:
Bjerregaard, Kirsten: Musikipedia: Jazzens historie afsnit 1-4
- 1. Fra New Orleans til New York
- 2. Swing Æraen
- 3. Bebop
- 4. Cool Jazz, Hard Bop og Modaljazz
Hammer, Thomas: 11: Bas og gennemgang fra bastarden.praxis.dk
Hammer, Thomas: 1: Flydekor, bastarden.praxis.dk (om udtydning og arrangement af udvidede akkorder)
Walking bass i 4 trin (arbejdsark)
Jensen, Jakob M: Kvintskridtssekvens og IIm-V-I vendingen, fra arbejdsparpirer om harmonik, s. 11-12, jakobmjensen.dk/musikkurser
Grønager, Johannes: "Firklange og udvidede akkorder" fra "Nøgle til musikken s. 36-42
Grønager, Johannes: "Analyse af Blues for Alice" s. ??-??


Omfang: 60 sider
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Don't know why 03-11-2024
Ingenting jeg hellere vil 24-11-2024
Afrika 15-12-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Wienerklassik EKSAMENSEMNE

Vi sætter fokus på de wienerklassiske former, menuet og sonatesatsform. Vi danner os et overblik over Wienerklassik som historisk periode, og hvad der er "det nye" i sammenligning med Barokken. Vi sætter os også overordnet ind i de to komponister, Mozart og Beethoven - deres liv, virke og kendetegn som komponister.
I analysearbejdet sætter vi fokus på funktionsharmonisk analyse, melodisk analyse, form og  akkompagnement, samt brugen af kontraster. Sideløbende træner vi samme kompetencer på delopgaver fra M1.

Vi spørger:
- Hvad og hvem karakteriserer Wienerklassikken som historisk periode?
- hvad kendetegner især Mozart, men også Beethoven, som komponister? Hvordan "kan man høre, det er Mozart? Og hvordan kan man høre forskel på Beethoven og Bach?
- hvad er hhv. en menuet og en sonatesatsform?

Analyse:
Beethovens 5. symfoni, 1. sats (sonatesatsform)
Mozarts KV. 525 1. sats (sonatesatsform) og 3. sats (menuet)
Mozarts KV. 499 (menuet)
Mozarts KV. 2 (menuet)

Kernestof:
- DR podcast: "Sådan kan du høre det er Mozart" (33 min)
”Wienerklassicismen (ca. 1750-1815)” og ”Menuet” i Jørgen Floris: Musikoplevelse, Nyt Nordisk Forlag (1966)
Leksikonopslag om Wolfgang Amadeus Mozart iKjeld Søren Overgaard, Træk af den vestlige verdens musik, Wilhelm Hansen (1979), s. 146-148

Supplerende materiale:
- "Akkompagnement og kontraster" (arbejdsark)
-"Begreber og definitioner, menuet" (arbejdsark)
- "Harmonik i menuetter" (arbejdsark)
- "Sonatesatsformen" (arbejdsark)
- "melodisk analyse" (arbejdsark)
- "formanalyse 499 og 525" (arbejdsark)

Omfang: 20 sider + podcast
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Eksamenssammenspil

Vi forbereder os til eksamen ved at indstudere sammenspilsnumre i to grupper. Eleverne vælger selv roller og nummer efter interesse, ambitioner og evner, og på baggrund af deres valg af solonummer og -rolle. Eksamensnumrerne fremvises for forældre og andre interesserede ved skolens forårsfestival d. 6. maj 2025.
Som optakt til forløbet har vi en runde "ud af komfortzonen-sammenspil" hvor alle varetager en rolle, de ikke umiddelbart er vant til. I dette projekt får man tildelt en rolle, og kan ikke selv vælge.
Ydermere starter vi hvert modul med at høre en solistisk optræden fra eleverne enkeltvis. Her har de muligheden for at øve sig i at spille deres solo-nummer for et publikum, samt at give og modtage feedback til og fra hinanden.

"Ud-af-komfortzonen-sammenspil"
1. Guns'n'Roses: Sweet Child of Mine
2. Anika: "Luk mig ind"

Eksamensnumre:
1. Stevie Wonder: Higher Ground (Josephine, Viola, Vitus, Oliver, Valdemar)
2. Magtens Korridorer: I seng med Pandora. (Oscar, Carl, William, Malthe, David)
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer