Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Risskov Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
Lærer(e)
|
Martin Husted
|
Hold
|
2022 SA/f (1f SA, 2f SA, 3f SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Ideologier, politik og partier
Forløbet søger at opøve elevernes viden om:
- Politiske ideologier, herunder definition af begrebet, udfoldelse af konservatismes, socialismes og liberalismes syn på mennesket, individet, fællesskabet samt staten, markedet, civilsamfundet.
- De forskellige ideologiers forgreninger, herunder nyliberalisme, socialliberalisme, kommunisme mv.
- Værdi og fordelingspolitik, nye og gamle venstre-højre dimension, partityper (vi har kun nævnt begreber eliteparti, masseparti/klasseparti, catch-all parti og kartelparti samt markedsparti - disse er blevet uddybet i et senere forløb)
- Det politiske system i Danmark, partier, partiernes opbygning,fastsættelse og formulering af politiske målsætninger/standpunkt (Molins model)
- Vælgertyper og vælgeradfærd, herunder kerne- og marginalvælger.
- Magtbegrebet samt demokratiopfattelser, herunder konkurrence og deltagelsesdemokrati.
Afslutningsvis har vi i løbet haft fokus på køn og politik, hvor vi har arbejdet med teoridannelse og begreber fra hhv. Judith Butler, Henning Bech og Michael Kimmel. Vi har bl.a. talt om sociale vs. biologisk køn, diskursive køn samt valgfri køn. Vi har også talt om ligestilling mellem kønnene og her bygget videre på elevernes forståelse af emnet fra deres grundforløb.
Vi har i flere forløb uddybet og suppleret ovenstående begreber og viden - især med brug af Politikbogen
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
FF1: Køn og identitet
Flerfagligt forløb mellem samfundsfag og biologi.
Vi har arbejdet med emnet "Køn og identitet".
Eleverne har arbejdet med at opstille relevante underspøgsmål til overspørgmålet "Hvorfor bliver man til den, man er, når det gælder køn, kønsidentitet og seksuel orientering?" samt skrevet en motiveret indledning til deres undersøgelse.
I samfundsfag har vi arbejdet med følgende teoretikere (se forløbet "Ideologier og... for det specifikke kernestof):
- Butler
- Bech
- Kimmel
Vi har også arbejdet meget kort med samfundsfaglige metoder, hvor vi har berørt kernebegreber som kvalitativ og kvantitativ data samt kvalitativ, kvantitativ og komparativ metode.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Kriminalitet
Vi har arbejdet med temaet "kriminalitet". Vi har arbejdet med kriminalitetsteorier og har særlig haft fokus på de sociologiske teoridannelser herunder:
- Sutherlands teori om indlært adfærd
- Bloch og Niederhoffers konformitetsteori
- Mertons anomiteori.
- Cohens deprivationsteori
- Den interaktionistiske teori
- Den økologiske teori
Vi har endvidere arbejdet med det danske retssystems opbygning samt menneskerettighederne betydning.
Dertil har vi igen inddraget viden om magtbegrebet samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, især ift. begreberne medborger og modborger.
Vi har set og arbejdet med følgende cases:
- "Børn bag tremmer", DR1 2007.
- "Mysteriet om Rasmus", TV2 2008
- "Tiltalt", DR2, 20. marts 2017
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Økonomi I
Forløbet har haft fokus på opøvelsen af elevernes viden og forståelse af:
- makroøkonomiske sammenhænge herunder: det økonomiske kredsløb, finans og pengepolitiske indgreb (samt diskussionen af fordele og ulemper af belyst med begrebet crowding out)
- introduktion til økonomisk teori og begrebsdannelse belyst gennem Keynes
- arbejdsmarkedetspolitik og velfærdsmodeller samt diskussionen om styrker og svagheder her.
Vi har set:
- "Blok på bistand", Afsnit 3 og 4. DR2 18.2.2015
- "Den dag de fremmed forsvandt" (I og II), DR1 24.11.2014.
- "Pengenes herrer: Keynes", DR2, 7.4. 2014
- "DR Explainer: Hvorfor kollapser banker?", DR, 23.3.2023
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
-
Novo Nordisks succes risikerer at gøre dansk økonomi "usund", advarer professor, TV2, 11.8.2023
-
Test dig selv: Ved du nok om din privatøkonomi?, JP. 12.8.2023
-
De samfundsøkonomiske mål.pptx
-
Det økonomiske kredsløb.docx
-
Sådan måler man ”arbejdsløshed” og ”beskæftigelse”, Danske A-Kasser.dk
-
Arbejdsmarkedsstatus, AKU (interview) Danmarks Statistik.dk
-
Finanslovsforslag på vej: Regeringen finder fire milliarder ekstra de næste år, DR.DK, 30.8.2023
-
Statistisches Bundesamt
-
Danmarks Statistik
-
Finans og pengepolitik.docx
-
Størst indkomstfremgang i bunden og toppen, Danmarks Statistik, 24.11.2022
-
World Bank Open Data, Gini-koefficient
-
Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik sætter yderligere turbo på, siger professorer, DR, 31.3.2023
-
Jeg ser ikke den danske rekord i ulighed som et stort samfundsproblem, Cepos, 28.11.2022
-
Den geografiske ulighed i Danmark vokser stadig. Vi taler bare ikke om det længere, Lars Olsen, 7.3.2023, Altinget
-
Pelle Dragsted: Det er bizart og selvmodsigende, når Socialdemokratiet foreslår brugerbetaling på ældrepleje, Pelle Dragsted, 26.7.2023, Altinget
-
Agile governance and good access to markets boost citizens’ quality of life -, World Competitiveness Yearbook, 2023
-
Flertal indfører 37 timers 'arbejdspligt' for udlændinge på kontanthjælp, DR. 13.10.2013
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Velfærd, arbejdstid og skattelettelser (SRO)
Vi har i vores SRO-forløb arbejdet med temaet "Velfærd, arbejdstid og skattelettelser"
Fagene SA og MA har belyst forskellige aspekter af debatten om velfærdsstatens udfordringer samt forsøgene fra politisk side på at dels øge arbejdsudbuddet/arbejdstiden samt dels at sænke skatten.
I forløbet har eleverne især arbejdet med at undersøge velfærdsstatens udfordringer, fordele og ulemper ved sænke skatten for at øge arbejdsudbuddet, uligheds-diskussionen i et sådan tiltag, spørgsmålet om arbejde vs. fritid samt danskernes generelle ønske om at arbejde mindre og hvordan det påvirker den fremtidige finansiering af velfærdsstaten.
Vi har fokuseret på følgende kernestof
- Velfærdsmodeller
- Ideologi
- Økonomisk begreber, økonomisk politik og økonomisk teori (især Keynes)
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
-
#dkpol: Mette Frederiksen kommer ikke til at få os til at arbejde mere, Altinget, 20.10.2023. Podcast
-
Sådan vil en arbejdsuge på 34,5 timer påvirke samfundet, advarer vismænd i ny rapport, TV2, 10.10.2023
-
Dansk Økonomi, Det Økonomiske Råd, "Vismandsrapporten", efterår 2023
-
Kaare Dybvad Bek går til kamp for det arbejdende folk. Information, 28.10.2023.pdf
-
Kaare Dybvad Bek i ny bog. Det er en farlig tendens i tiden, at nogle hellere vil dyrke køkkenhave end arbejde, Kristeligt Dagblad, 28.10.2023.pdf
-
Forfatter bag Ærø-manifestet: Jeg tror, det provokerer folk, at jeg har taget ansvar, Altinget 15.8.2023
-
Mette Frederiksen er ikke færdig med at tale om danskernes arbejdsmoral: 'Jeg forstår faktisk ikke, det er kontroversielt', DR Nyheder, 3.10.2023
-
E23 Disk Endelig NYLinks.pdf
-
Regeringen er klar med plan for skattelettelser, DR-Nyheder, 30.10.2023
-
Finansministeriet tror, at danskerne får lige så mange børn som i 70"erne. Men det er helt forkert, Altinget, 6.11.2023
-
LIVE: Regeringen på vej med skattelettelser for ti milliarder
-
Cepos: Lavere selskabsskat er som tidevandet – det løfter alle både, Cepos, 30.8.2023
-
Otte års skattelempelser til de mest velstillede har øget uligheden, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 24.9.2023
-
Hver anden lønmodtager vil gerne arbejde mindre – også selvom det koster på lønnen, Cevea, 14.11.2023
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Miniprojekt: Demokrati, magt og holdninger
Forløbet er tiltænkt som et undervisningsforløb/miniprojekt, som retter sig mod Folketingetsvalget i 2022-23.
Vi har arbejdet med demokratiformer, den parlamentariske styringskæde samt begreber om magt, herunder rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
Vi har gennemført en empirisk undersøgelse, hvor eleverne har udarbejdet et spørgerskema og selv indsamlet data i Aarhus C. Fokus har her været på undersøgelsen af, hvad der optager danskerne. I deres undersøgelse af det indsamlede data har eleverne anvendt viden om demokratiopfattelser og magt.
Vi har bla. forsøgt at belyse følgende holdninger værdi og fordelingspolitiske holdninger.
- Klima og miljø
- Ulighed, herunder skattelettelser samt 2030-planen fra SMV-regeringen
- Indvandring
- Krigen i Ukraine.
Disse holdninger har eleverne undersøgt empirisk.
I denne forbindelse har vi arbejdet med metodiske overvejelser og begreber som operationalisering af kernebegreber, generalisering/repræsentativitet samt validitet. Vi har også overvejet metodiske styrker og svagheder i elevernes indsamling af data.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Identitetsdannelse og medier i senmoderniteten
Vi i har arbejdet med sociale mediers betydning på identitetsdannelse, og belyst fænomenet med
- samfundstyper (traditionel, moderne og senmoderne)
- centrale begreber fra teoretikere som Giddens, Ziehe, Rosa, herunder valgmuligheder, aftraditionalisering, adskille af tid/rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer, refleksivitet, formbarhed, individualisering, subjektivisering, potensering, højhastighedssamfundet, fremmedgørelse, konkurrencelogik samt accelerationssamfundet.
Vi har særlig haft fokus på følgende temaer
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd og holdningsdannelse på sociale medier
- identitetsdannelse og socialisering. Her har vi også været inde på emnet ligestilling mellem kønnene, som dels er blevet belyst i forhold til spørgsmålet om identitetsdannelse, dels sociale forskelle. Vi har bl.a talt om forskellige forventninger/selvopfattelse mellem mænd-kvinder ift. dokumentaren FOMO. Her har vi også knyttet tråde til elevernes grundforløb om "Køn og ligestilling"
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
- magtbegrebet, hvor vi har inddraget bl.a. indirekte og diskursiv magt.
Eleverne har i forløbet gennemført egen empirisk undersøgelse i Aarhus C og derefter bearbejdet deres data og her lavet relevante beregninger. Dette afsluttes med oplæg, hvor vi har arbejdet med forskellige politikområder, som kan forbindes med dette forløbs forskellige vinkler, herunder fx brugen af medier eller køn og politiske meningsdannelse mv.
Vi har set
- DR-TV, "FOMO", 2017
I alt sider ca. 50
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
-
Tekstsamling til Medier, identitetsdannelse og senmodernitet .pdf
-
Debat. Tik Tok er en ven, jeg hader.pdf
-
Mistrivsel skal øverst på dagsordenen - Socialistisk Folkeparti
-
Alex' 4 råd til mindre mistrivsel - Liberal Alliance
-
Hartmut Rosa og højhastighedssamfundet.docx
-
Hun har spurgt 11.053 unge, hvordan de ...raskende svar - Berlingske 26.12.2023.pdf
-
Influencer i stormvejr efter medvirken i DR-program | TV 2 Fyn, 3.2.2023
-
Liberal Alliance Ungdom vinder Skolevalg 2024, Folketinget, 1.2.2024
-
Ny undersøgelse: Det er især de ressourcestærke unge, der føler et pres for at præstere, Information, 8.2.2022
-
Livskvalitet, Danmarks Statistik
-
Gymnasieelev: Sociale medier er med til at skabe usikre unge, Berlingske 25.3.2022
-
62.900 følgere kan vel ikke tage fejl? Jo, de kan, JP, 19.2024
-
Katherine Diez reagerer: "Jeg har mistet min karriere og min elskede", Woman, 2024;
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
EU i medgang og modgang
Forløbet har haft fokus at opøve elevernes viden om følgende:
- viden om EU som politisk system, herunder institutionerne og deres indbyrdes roller
- viden om danske partiers holdning til EU
- viden om holdninger til EU i dels medlemsstaterne samt i idéerne "bagved" ideen om EF/EU systemet siden 1950'ernes Kul og Stålunion til Brexit og populistisk euro-skepsis.
- viden og evne til at bruge begreber /teori til forståelse af EU som politiske integrationsproces, herunder evne til at lave en kritisk diskussion af holdningen til EU under inddragelse af relevante begreber som blandet andet "dybde og bredde integration" og "overnationalt vs. mellemstatslig samarbejde" samt "demokratisk underskud" mv.
Vi har arbejdet med følgende fokuspunkter:
- EU som politisk og økonomiske aktør
- EU samarbejdet forstået ud fra begrebet "interdependens"
- EU´s integrationsproces
Vi har arbejdet med EU begreber og integrationsteori, herunder neofunktionalisme og liberal intergovernmentalisme.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Årsprøve og skriftlig eksamen
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Økonomi II
Forløbet har bygget videre på elevernes viden om økonomiske grundbegreber (opøvet og trænet i "Økonomi 1") og har trænet deres forståelse af økonomisk skoler og teoridannelse.
Vi har især arbejdet med forståelsen af:
- merkantilisme
- kapitalisme
- keynesianisme
- monetarisme
Vi har især arbejdet med disse teoridannelser ift. globaliseringen.
Vi har haft fokus på, hvordan disse ovenstående økonomiske skoler og teoridannelse alle har styrker og svagheder, og har undersøgt/sammenlignet/diskuteret disse inden for rammerne af dels Danmarks økonomi samt global økonomi.
Sider i alt 35-40
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
FF6: Studietur
Dette forløb har haft fokus på klassens studietur til Polen.
Vi har lavet spørgsmål , lavet feltarbejde i kraft af indsamling af empirisk materiale med fokus på levevilkår samt politiske emner som fx. "At være ung i Polen", "At være nabo til en krig" mv.
Studieturen er gennemført i samarbejde med klassens andet studieretningsfag, matematik.
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
IP - en verden i opbrud
Forløbet har fokus på at opøve elevernes viden om hovedbegivenheder, begreber samt teoridannelser i international politik herunder:
- Realisme (her udlagt i forskellige forgreninger klassisk realisme, neorealisme og neoklassisk realisme)
- Idealisme
- Konstruktionisme
Forløbet har opøvet elevernes viden om kernestof:
- teoridannelse inden for studiet af international politk, herunder især realisme og idealisme (udfoldet med bla. positionernes interne diskussion om magtformer hhv. hård og blød magt, cirkulært vs. lineært historiesyn, optimistisk vs. pessimistisk menneskesyn)
- kernebegreber i studiet og forståelse af staters adfærd og magt, herunder begreber som aktør vs. struktur, determinanter på staters muligheder (f.eks. beliggenhed, størrelse mv.)
- karakteren af det internationale politiske system/orden, herunder organisationer/ institutioner som FN, NATO, EU er blevet inddraget.
- mulige magtfordelinger i den internationale politiske struktur, herunder uni-, bi- og og multipolar.
- globaliseringen som fænomen og begreb samt dimensioner til forståelse af globaliseringen er blevet behandlet.
Vi har set
- Deadline ( 11.12.2018 ) om Fukuyama og identitetspolitik
Sider i alt ca. 100-115
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Branner, Hans: Global politik 4. udg 2019, Columbus; sider: 40-52, 55-62, 83, 100-107, 109-116, 128-139, 248, 253-260, 267-269, 271
-
Hans Branner, Global politik (5.udgave); sider: 10-14, 16-21, 184-188
Supplerende stof:
-
Magthierarkiet mellem stater.docx
-
Teorier i IP.docx
-
Case. Kina og Taiwan.pdf
-
Kinas geopolitiske udfordringer - Det Udenrigspolitiske Selskab
-
Explore the Map
-
https://www.dr.dk/stories/1288510966/kan-du-slaa-usa-ekspert-steffen-gram-i-en-valg-quiz
-
Udlægninger af USAs rolle i det globale magtstruktur.docx
-
2024 Presidential Election Polls: Harris vs. Trump - 270toWin
-
Danskernes fremtid bliver dyrere og mere usikker – og det sker, uanset om Trump eller Harris vinder valget, DR. 3.11.2024
-
Løkke varsler en ny tid_ Der er ikke pl...rke Forsvaret. Berlingske Tidende, 3.11.2024.pdf
-
Udenrigspolitik, Udenrigsministeriet
-
Forsvarsministeriet
-
Vores politik skal være styret af 'pragmatisk idealisme, Altinget, 17.5.2023
-
Vi har hørt om pragmatismen, men hvor er idealismen i Løkkes udenrigspolitik?, 25.9.2023
-
Mere frihed. Flere muligheder, Venstre
-
Politik | Socialdemokratiets politik og mærkesager, Socialdemokratiet
-
Politik - Det Konservative Folkeparti, Konservative
-
Enhedslisten | De Rød-Grønne, Enhedslisten
-
Afghanistankrigen var dømt til fiasko, ...af nederlaget. Kristelig Dagblad, 13.11.2024.pdf
-
ANALYSE Kan Europas sammenhold klare det nye USA, som Trump er ved at skabe?, DR1, 17.11.2024
-
En udenrigspolitisk strategi for Arktis.docx
-
Messerschmidt kræver opgør med regeringens Ukraine-kurs: Det er penge, der går fra Danmark, hver gang vi bruger en milliard i Ukraine, 6.12.2024
-
DRTV - TVA: Advarer om svækkelse af Danmarks økonomi
-
Rostows faseteori.pptx
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
31 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Demokrati under pres?
Forløbet har fokus på at opøve elevernes viden om følgende:
- forskellige styreformer, især demokrati og autokrati, i forskellige lande
- teoridannelse som kan forklare hvorfor demokrati/autoritære styreformer
har slået rod i visse stater, og ikke i andre.
- mediernes rolle i politiske systemer, især ift. politisk mobilisering
og kommunikation af budskaber/propaganda, kritik samt budskaber.
- vælgeradfærd og partityper (her har vi uddybet og læst om endnu flere begreber/teorier,
som vi i tidligere forløb har inddraget/gennemgået).
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Hypoteser.pptx
-
Hvad vil I læse.pptx
-
Jakob Glenstrup Jensby, Anders Ellegaard Pedersen og Peter Brøndum: Politikbogen, Columbus; sider: 106-112, 124-135, 147-151, 279-287, 294-308
-
Demokratiets tilstand ifølge danskerne
-
stratifikation – statistisk begreb – Lex
-
Eurobarometer, Standard Eurobarometer, Autumn 2024
-
Politiske meningsmålinger | Analyseinstitut | Interview & Analyse | 20+ års erfaring | Voxmeter, Meningsmål, marts 2025
-
Opsamling på vælgeradfærd.pptx
-
Mediernes funktion og Eastons model.pptx
-
'Fake news' og propagandaafdelinger: 'Der er en bekymrende mistillid til journalister i USA', DR, 12.11.2024
-
Styreformer.pptx
-
Samfundstrekanten.docx
-
Frederik Vads tale i Folketinget om udlændingestramninger
-
Liberalt demokrati.pptx
-
Tilladte hjælpemidler til skriftlig SA.png
-
Samfundsfag-A-stx-august-2017-ua.pdf
-
Mdt. eksamen i samfundsfag.pptx
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/246/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52086659398",
"T": "/lectio/246/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52086659398",
"H": "/lectio/246/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52086659398"
}