Holdet 3x DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Risskov Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Gitte Ahrensbach, Trine Henriksen
Hold 2023 DA/x (1x DA, 2x DA, 3x DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mundtlighed, retorik og argumentation
Titel 2 Overgange i livet, temalæsning
Titel 3 DHO + optakt
Titel 4 Mennesker på flugt
Titel 5 Oplysningstiden og Holberg
Titel 6 Medier, magt og sprog
Titel 7 Skriftlighed, debatterende artikel
Titel 8 Natursyn og Klimaretorik
Titel 9 Samfundskritisk litteratur
Titel 10 Værklæsning, mundtlig og skriftlig bearbejdning
Titel 11 Samfundskritisk litteratur
Titel 12 Læsestrategier og H.C.Andersen
Titel 13 Dannelse og Eksistentialisme
Titel 14 Repetition og eksamen
Titel 15 Mundtlighed, retorik og argumentation
Titel 16 Mennesker på flugt
Titel 17 Forløb#10

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mundtlighed, retorik og argumentation

Forløbet er en introduktion til mundtlighed, retorik og argumentation. Vi lærer om de dele der indgår i en fuldt udbygget argumentation og om appelformer. Vi arbejder med forskellige talegenrer som politiske taler, informerende taler og lejlighedstaler. Vi ser eksempler på de forskellige talegenrer og arbejder selv med gruppevis at skrive små pro et contra-taler og individuelt skrive en længere tale som aflevering hvor de forskellige virkemidler fra argumentationsteori og retorik kommer i anvendelse.

Forløbet har fokus på mundtlighed i bred forstand:
Kommunikationssituation
Argumentets opbygning
Appelformer
Stilistiske virkemidler
Det gode oplæg, den gode tale
Talens 5 faser
De 3 talegenrer
Forskellen på mundtligt og skriftligt sprog

Materiale:
"Argumentationsanalyse" pdf fra Kjeld Mazanti Sørensen "Ideologier og diskurser" , kap. 7
Ellen Holmboe: Kort og godt om at argumentere for en holdning
Metoder i dansk, Systime
Skriftlig vejledning for stx

Niviaq Korneliussens takketale for Nordisk Råds litteraturpris 2021
Klip fra diverse taler på youtube

Omfang: ca. 49 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Overgange i livet, temalæsning

Forløbet er en introduktion til tekstlæsning af forskellige litterære genrer fra folkeviser til i dag og med udgangspunkt i tekster der tematiserer overgange i livet, fra barn til voksen. Vi læser lyrik, noveller og roman, der indgår en værklæsning af Klaus Rifbjergs roman Den kroniske uskyld.

Materiale:
Folkeviser: Ebbe Skammelsøn, Harpens kraft, Ridderens runeslag
Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld (roman)
Podcast: Knaldromaner: den kroniske uskyld, DR Lyd
Tove Ditlevsen: Tårer (novelle)
Niels Malmros: Skønheden og udyret, 1983 (spillefilm)

Litteraturens veje om fortællerhierakier, synsvinkler og fortælleteknik
Litteraturhistorien på langs og på tværs, heri om Middelalder og Folkeviser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO + optakt

Vikingetid.
Forløbet om vikingetid fungerer som en selvstændig periodelæsning i dansk-historieforløbet med perspektivering til 1800 tallet og i dag. Eleverne har gennem forløbet opnået generel viden om sagatiden med fokus på den norrøne digtning, den sociale orden, æt og ære, kult og rite, myten som genre, nordisk mytologi, runer, skjaldekvad og eddaer. Forløbet har begrebet "kulturel erindring" som omdrejningspunkt i forståelsen af vikingetiden, både i 1200 tallets sagalitteratur og i 1800 tallets nationalsange.
Vi har læst Gunlaug Ormstunges Saga som fælles læst værk med særlig fokus på slægts- og æresbegreberne samt Sønnetabet fra Egil Skallagrimssons saga.


Sagaen er blevet perspektiveret til 1800 tallets genopfindelse af vikingetiden i en form for nationbuilding. Her læste vi Oehlenschlägers digt "Der er et yndigt land". Ligeledes er sagaens nidvers forsøgt spejlet i moderne rap: Strøm "Ære og skam" og Niarn - LOC "Stikkersvin".

Litteraturens Veje, kap. 1 er blevet anvendt som baggrundsmateriale.
Videoklip med Pernille Hermann fra Litteraturens Huse om sagaerne "Kulturel erindring mellem det faktiske og det fiktive" og om sagaernes skrivestil er anvendt.
Albert Scherfig: Fortidsbrug i nationalstatens tjeneste: Da vikingetiden blev opfundet,  2016

Desuden har vi læst danske runer (Jellingestenen).
Undervejs får vi et undervisningsforløb på Moesgaard om vikingernes eventyr og vikingerne i Øst. Eleverne kommer på selvstændig byvandring i vikingetidens Aros.

Omfang 65 s. + diverse selvlæste værker og baggrundsmaterialer til DHO'en.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mennesker på flugt

Forløbet handler om mennesker på flugt og inddrager både skønlitteratur, sproglig analyse og medier.
Materialer:

Dokumenter om poetisk sprog, semantisk analyse og digtanalyse.
Forfatterweb om Yahya Hassan
Litteraturens Veje, heri om Performativ biografisme. Systime
Fem års litteratur, Systime. Heri om Autofiktion
Dansk i gymnasiet.dk, heri om autofiktion
Litteratursiden.dk, Hvad skal vi med digte
DR.DK, 7.10.2013: Digteren Yahya Hassan: Jeg blev opdraget med tæsk (video)
Det Danske Filminstitut, 29.01.2021: En flygtning finder hjem, et interview.

Yahya Hassan: DIGTE 2013 (værklæsning)
Alexandre Nsoni: I AFRIKA FØDERS DER IKKE DRENGE KUN MÆND (i udvalg, de 13 første digt med næranalyse af "UNG VETERAN")
Flugt, dokumentarfilm fra 2021

Nyhedsartikler, aktuel nyhedsformidling 16.06.2023, Politiken "Vi er vinder til en af de største tragedier" og Ekstrabladet: EUs lille beskidte hemmelighed".

Teori om nyhedsformidling med fokus på de seks nyhedskriterier, nyhedstrekanten, nyhedsartiklens og reportagens kendetegn, de tre typer kilder

Forløbet har tilknyttet en aflevering om Yahya Hassans digte

(Forløbet er gennemført af vikar pga. min lærerorlov aug-okt.).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oplysningstiden og Holberg

Forløbet introducerer til Oplysningstidens ideer og der indgår både en aflevering, litterær værklæsning og et medieværk.

Vi læser som værk Erasmus Montanus (skrevet i 1723, opført i 1751) med fokus på, hvordan værket reflekterer over tidens hovedmetaforer om at være oplyst og indse/opnå kundskab (lys og syn). Komediens genrekendetegn diskuteres, og vi taler om forskelle og ligheder til i dag i forhold til sceneindretning, skuespil, publikum m.m. Vi vil nærlæse udvalgte scener i forhold til samtaleanalyse og se på samarbejdsprincippet og høflighedsprincippet.
Forløbet vil også komme ind på vigtigheden af en oplyst befolkning, og i den forbindelse se på hensigtsmæssige samtaleprincipper. Hvad vil det sige at være oplyst og kende sig selv, og hvorfor er det vigtigt med en oplyst befolkning der kan tage del i en borgerlig offentlighed?
Desuden læser vi et afsnit af Immanuel Kant fra "Hvad er oplysning" (1784) samt om begreberne rationalisme og empirisme og Kant m.fl. i Litteraturens Veje.
Vi trækker afslutningsvis tråde til censur, avisernes fremkomst og en borgerlig offentlighed, der peger videre til næste forløb om magt, medier og sprog.


Materialeoversigt:
Ludvig Holberg: Erasmus Montanus, 1723 (ca. 100 s.)
Immanuel Kant: kort uddrag fra "Hvad er oplysning?", 1784 (1 s.)
Litteraturhistorien på langs og på tværs, heri om Oplysningstiden og Holberg, om dramagenren igennem tiderne
Om teatret og Holberg og uddannelse på Holbergs tid fra RundtomHolberg.dk
Om samtaleprincipper
Kgl.dk: Hvorfor er Holberg aktuel i dag? og Om Holberg og humor
Kristeligt Dagblad, debatinterview Daniel Ørhstrøm "Erasmus Montanus er vores natiuonalfortælling om hvordan debatten kører af sporet", 2017
Nikolaj Arcel: En kongelig affære (2012)
Omfang ca 121 s.

(Forløbet er delvist gennemført af vikar pga. lærerorlov aug.-okt.).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Medier, magt og sprog

Medier, magt og sprog.

Om borgerlig offentlighed fra Holberg til i dag.
Forløbet introducerer til moderne demokrati og nyhedsformidling. Vi undersøger de klassiske nyhedskriterier og nyhedstrekanten, analyserer nyhedsartikler og nyhedsreportage,.
Desuden har vi et fokus på vigtigheden af at være en aktiv medborger i demokratiet hvor vi arbejder med analyse og produktion af kampagnefilm og med fokus på at få unge til at stemme.
Vi undersøger desuden nyhedsformidling på de sociale medier og tilføjer diskursanalysens begrebsapparat som et ekstra lag i arbejdet med medier, magt og sprog.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Natursyn og Klimaretorik

Natursyn og klimaretorik. Fra folkeviser til Greta Thunberg.
Opfattelsen af naturens rolle og dens indplacering i en større livs- og verdensanskuelse skifter over tid. I middelalderen havde man et andet natursyn end i romantikken, som igen var anderledes end i dag. Et natursyn kan for eksempel være den opfattelse at naturen er til for menneskets skyld, og vi kan derfor gøre os til herre over den og udnytte den som ressource. Dette kan man kalde et instrumentalistisk natursyn. Heroverfor kan man hævde, at naturen har en værdi i sig selv, at naturen er besjælet, og at et træ har præcis samme værdi som et menneske. Alt efter hvilket natursyn man har, anskuer man forholdet mellem menneske og natur forskelligt. Natursynet vil være farvet af ens livs- og verdensanskuelse. Ens natursyn medfører etiske konsekvenser. Man kan se spændingen mellem en rationalistisk og fornuftspræget naturopfattelse over for en mere åndelig og besjælet naturopfattelse som en af de helt store skillelinjer, men vi vil også afdække andre vinkler på emnet. Især har den tekniske udvikling de seneste år sat fornyet fokus på forholdet mellem menneske og natur. Økologiske katastrofer er kommet på den globale dagsorden efter at det for alvor er blevet tydeligt, hvad en rendyrket instrumentalistisk tankegang kan medføre.
I dag taler man om den antropocæne tidsalder (græsk: antropos = menneske), det vil sige den tidsalder hvor mennesket for første gang i historien har afgørende indflydelse på kloden. Det medfører både eksistentielle, etiske og politiske spørgsmål og konsekvenser, som litteraturen, kulturen og den demokratiske debat i stigende grad reflekterer over i dag.  
Forløbet vil kaste et kort blik på naturopfattelsen i middelalderen, sådan som den viser sig for os i folkeviserne (ligger i forlængelse af temaforløb om overgange i livet med bla. folkeviser i 1g). Vi bevæger os videre til 1800 tallets naturromantik i digtning og maleri op til moderne lyrik og ender i den aktuelle klimaretorik med bl.a. Greta Thunbergs klimaopråb og Greenpeace-kampagner for et bedre klima.
Forløbet er tematisk, men tjener samtidig som introduktion til romantikken som periode.
Materialet vil dække alle tre perspektiver i dansk, litteratur, sprog og medier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Samfundskritisk litteratur

Forløbet om samfundskritisk litteratur løber fra slutningen af 2g og ind i 3g.
Vi kommer rundt om en periodelæsning af Det moderne gennembrud og fortsætter temaet op til nutiden. Forløbet introducerer eleverne til periodens centrale forfattere og værker. Vi har undervejs haft fokus på vigtige begreber og temaer som menneskesyn, kvindefrigørelse, kønsroller, frihedskamp, religionskritik og sociale klasseforskelle. Eleverne har arbejdet med eksemplariske tekster som drama, lyrik, noveller og billedkunst. I læsningen af de forskellige forfattere og værker har vi koncentreret os om både stil og tematik i forlængelse af og som modsætning til Romantikken. Undervejs er den naturalistiske, realistiske og den impressionistiske skrivestil blevet analyseret og sammenlignet og perspektiveret til samtidens billedkunst.
Som perspektivering af samfundskritikken har vi læst klimalitteratur med Theis Ørntoft som repræsentant for en ny type verdensvendt og samfundskritisk litteratur og uddrag fra Glenn Bechs manifest om klassesamfundet.
Anvendt primærlitteratur:

Henrik Ibsen: Et Dukkehjem, 1879
Bjørnstjerne Bjørnsson: En Handske, uddrag på norsk
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød", 1885
Herman Bang: Impressionisme. En lille replik" 1890 og "Foran Alteret" ,1880
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag

Egelund og Mose: Transaktionsanalyse, fra Psykologi i praksis, 2002 Systime
Impressionistiske malerier

Theis Ørntoft: "Det er forvirrede tider" fra Digte 2014
Glenn Bech, uddrag fra Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, 2022
Christina Hagen: fra POW POW POW pistoldigte 2024

Anvendt sekundærlitteratur:
Litteraturhistorien på langs og på tværs
Zetland: Klimaet har indtaget dansk litteratur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Værklæsning, mundtlig og skriftlig bearbejdning

Eleverne har hen over sommeren læst et selvstændigt valgt værk af nordisk litteratur med en enkelt fransk undtagelse.
De læste værker er dels bearbejdet med mundtlige oplæg i par/grupper og dels omsat til en skriftlig aflevering.

De læste værker er

Daniel Ryge: Ser du månen, Daniel?
Tove Ditlevsen: Gift
Tove Ditlevsen: Pigesind, kvindesind
Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi
Haidar Ansari: Institutionaliseret
Karl Ove Knausgård: Min kamp, bind 1
Edouard Louis: Voldens historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Samfundskritisk litteratur

Forløbet om samfundskritisk litteratur løber fra slutningen af 2g og ind i 3g.
Vi kommer rundt om en periodelæsning af Det moderne gennembrud og fortsætter temaet op til nutiden. Forløbet introducerer eleverne til periodens centrale forfattere og værker. Vi har undervejs haft fokus på vigtige begreber og temaer som menneskesyn, kvindefrigørelse, kønsroller, frihedskamp, religionskritik og sociale klasseforskelle. Eleverne har arbejdet med eksemplariske tekster som drama, lyrik, noveller og billedkunst. I læsningen af de forskellige forfattere og værker har vi koncentreret os om både stil og tematik i forlængelse af og som modsætning til Romantikken. Undervejs er den naturalistiske, realistiske og den impressionistiske skrivestil blevet analyseret og sammenlignet og perspektiveret til samtidens billedkunst.
Som perspektivering af samfundskritikken har vi læst klimalitteratur med Theis Ørntoft som repræsentant for en ny type verdensvendt og samfundskritisk litteratur, uddrag fra Glenn Bechs manifest og Christina Hagens pistoldigte om klassesamfundet.
Anvendt primærlitteratur:

Henrik Ibsen: Et Dukkehjem, 1879
Bjørnstjerne Bjørnsson: En Handske, uddrag på norsk
Mathilde Fibiger: Clara Raphael, uddrag. 1850
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød", 1885
Herman Bang: Impressionisme. En lille replik" 1890 og "Foran Alteret" ,1880
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag

Egelund og Mose: Transaktionsanalyse, fra Psykologi i praksis, 2002 Systime
Impressionistiske malerier

Theis Ørntoft: "Det er forvirrede tider" fra Digte 2014 (fra forløb i 2g)
Glenn Bech, uddrag fra Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, 2022
Christina Hagen: POW POW POW, heri hele 1. del, 2024

Anvendt sekundærlitteratur:
Litteraturhistorien på langs og på tværs om Det moderne gennembrud, dets forfattere og skrivestil
Zetland: Klimaet har indtaget dansk litteratur (2g)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Læsestrategier og H.C.Andersen

Forløbet indeholder en introduktion til litteraturteori og en praktisk øvelse i psykoanalytisk læsning.

Forløbet lægger op til en diskussion af litteraturteori og metode i danskfaget, og vi læser en række tekster og ser på kunst  med fokus på nøgleord som det ubevidste, menneskets skyggeside, sublimering, symbolbrug m.fl.

Vi har læst:

Om Romantisme i Litteraturhistorien på langs og på tværs
Om dobbeltgængermotivet fra Litteraturens Veje

Litteraturens Veje s. 14-31, herunder "Tepotten" af H.C.Andersen og de forskellige læsninger af eventyret, s. 514 om Psykoanalysen.

Forløbet blev samtidig en lille opsamling på H C Andersen eventyr læst i 2g og 3g:
Den lille pige med svovlstikkerne (årsprøve 2g)
Klokken
Thepotten
Skyggen
Den grimme ælling


H. C. Andersen: Thepotten
H. C. Andersen "Skyggen"
Baggrundstekst om Freud og psykoanalysen og om Jung.
Tom Kristensen: "Nat i Berlin" (1921)
Faktalink om surrealismen
Litteraturens Veje om Psykoanalyse og Surrealisme
Om dobbeltgængermotivet i litteratur

Psykoanalytisk kunst. 3 værker af Wilhelm Freddie.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Dannelse og Eksistentialisme

Forløbet "Dasnnelse og Eksistentialisme" giver dels et historisk indblik i eksistentialismens filosofiske opståen og udvikling, og dels er forløbet formet som en gennemgang af specifikke temaer med fokus på udvalgte eksistentialer (meningen med livet, valg, skyld, frihed, ansvar, umiddelbarhed-refleksion, angst, muligheder-opgave, spring, øjeblikket, udsathed, eksistens-essens, kastethed, en æstetisk, en etisk (og en religiøs) livsanskuelse, transcendens og immanens).
Teksterne er optagede af menneskets stilling i en moderne verden, der ikke nødvendigvis længere får sammenhængskraften leveret via traditioner, religion og faste normer. Fokus er på det udsatte menneske, der er dømt til at ek-sistere, at stå ud i sin verden over for dyrenes "sikrede" væren-til, på dét at skulle finde en mening, når alle overordnede meningsrammer er skrællet væk.
I forløbet læses tekster, der repræsenterer både en religiøs og en ateistisk eksistentialisme såvel som et opgør med eksistentialismens frisatte menneskesyn (skæbnebegrebet hos Blixen).
I forløbet indgår en værklæsning.

Vi har læst:

Jimmy Zander Hagen: Eksistens og ansvar. Heri s. 103-113 om Kierkegaard
s.113-122 om Nietzsche

Litteraturens Veje, om Kierkegaard

Søren Kierkegaard, uddrag fra Diapsalmata og fra Ligevægten mellem det æsthetiske og ethiske i Personlighedens Udarbeidelse fra Enten – Eller (1843)

Friedrich Nietzsche: uddrag fra "Således talte Zarathustra" om de 4 forvandlinger.

Simone de Beauvoir: Det andet køn, i uddrag

Martin A. Hansen: "Roden" (1955)

Karen Blixen: "Ringen" fra Skæbneanekdoter, 1958

Peter Seeberg: "Patienten" 1962

Brinkmanns briks "Hvor blev meningen med livet af", podcast (2020)

Sten Steensen Blicher: "Præludium" Fra Træfuglene, 1838
Johannes V jensen: "Naturens afsked", 1925

Karl Ove Knausgård: Min Kamp, bind 1, kap.1

Caspar Eric, fem digte fra Crip, 2025

Eksistentialisme i dansk, intro. Liselotte Henriksen, Systime

Litteraturens Veje s. 169-175 om Kierkegaard, s. 317-319 om Eksistentialisme - fra Kierkegaard til Sartre, s. 486-487 leksikonartikel om Eksistentialisme

Jimmy Zander Hagen: Eksistens og ansvar, s. 103-128

Forfatterweb om Karen Blixen

Dokumentarværk: Limbo . Når sabbatår er fucked, afsnit 3, 2019

Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime: "Hvad er en novelle"

Den ekststentielle virkelighed, Systime. Heri sociologiske og filosofiske baggrundstekster om Andreas Reckwitz (singularitet og unikhed), Hartmut Rosa (Resonans og acceleration), Kirkegaard om spidsborgeren og æstetikeren og det etiske stadie, afsnittet Hvem er du - identitet, Fordømt til frihed (Sartre).

Ordbøger brugt gennem alle årene:
Synonymordbog
ordbog.com
krydsordeksperten.dk
ordnet.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Repetition og eksamen

Elevoplæg om ønskede perioder og genrer.

Repetition af de skriftlige genrer med praktiske retteøvelser af elevbesvarelser fra træningsprøven samt vurdering ud fra ministeriets rettekriterier og genrerbeskrivelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Mundtlighed, retorik og argumentation

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Mennesker på flugt

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Forløb#10

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer