Holdet 3y DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Risskov Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Mette Kjeldsen
Hold 2023 DA/y (1y DA, 2y DA, 3y DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Analysetræning + genreintro (+ værk)
Titel 2 Grundforløb aug-nov Dokumentar + værk
Titel 3 Retorik, argumentation og mundtlighed
Titel 4 Nyeste tid og selvlæst værk
Titel 5 Vikingetid (DHO) + værk
Titel 6 Nyheder og medier
Titel 7 Eramus Montanus (værk) og oplysningstiden
Titel 8 Dokumentar genbesøgt (+ værk)
Titel 9 Det Moderne Gennembrud
Titel 10 Vi læser kvinder EMU skrivekonkurrence + værk
Titel 11 Hjælpemidler til skriftlige prøver
Titel 12 Romantikken
Titel 13 Diskursanalyse og køn
Titel 14 Nyeste tid genbesøgt (Optakt til LitLab)
Titel 15 Eksistentialisme
Titel 16 Realisme og modernisme
Titel 17 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Analysetræning + genreintro (+ værk)

Tematisk forløb med fokus på analysetræning:
Mennesker der flygter
Vi undersøger forskellige former for flugt, fysiske og mentale. Vi undersøger forskellige genre og deres brug af virkemidler.
Vi læser to værker og træner tekstnærhed og citatarbejde.

Tekster:

Novelle: Tarek Omar: Oliventræet, 2011.
Digte og digtsamling:
Hassan 2013 ”ORD” + RAMADAN
I Afrika fødes kun mænd ikke drenge, 2021 (værk)
”Flugten til Amerika” Christian Winter, 1835.
Emil Aarestrup ”Flugt” 1883.
Ankomst af Jørgen Leth, 2010. Spoken word: https://www.youtube.com/watch?v=dtbUFF0xzFM
Hugorm ”Kom vi flygter”, 2020
”Flugt” dokumentar Jonas Poher Rasmussen, 2021 (værk)
"Jeg kommer fra et land langt væk”, Sara Rahmeh, 2018.
Zygmunt Baumans begreber turist og vagabond. Globalisering, 1998.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grundforløb aug-nov Dokumentar + værk

Klassen gik i grundforløb og havde forskellige dansklærere
Grundforløbet i dansk med emnet dokumentargenren har til formål at give eleverne kendskab til og forståelse for:
Genren dokumentarfilm med udgangspunkt i nedenstående materiale
Filmiske virkemidler
Elementære overvejelser om forholdet mellem fakta- og fiktionsgenrer og autenticitets-markører.
Etiske overvejelser i forbindelse med dokumentargenren (som forberedelse til eksamensopgaver af typen “kunstens/mediernes/litteraturens grænser)

Eleverne har lavet en værklæsning af dokumentaren, DR3s Sabbatår i krig 2021 ( Det er ikke bare en højskole S1, ES) som afsluttes med et skriftligt produkt, og eleverne er blevet præsenteret for forskellige eksempler på dokumentar-genrerne autoritativ, observerende, deltagende og poetiske.  

Fælles materiale:
Fakta og fiktion Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier Systime. iBog.
ISBN: 9788761668332. Copyright forfatterne og Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S 2020

Dorte Granild og Mette Wolfhagen: Dox. 2016. Lindhardt og Ringhof. s. 9-11 (definition), 18-21(autenticitets-markører), 33-35, 37-38, 40-42, 53-55 (de tre klassiske dokumentargenrer, den poetiske dokumentar).

Opslagsværk om film-begreber: Filmcentralens Filmleksikon A-A

DR:  https://www.dr.dk/drtv/se/sabbataar-i-krig_-det-er-ikke-bare-en-hoejskole_239079

Begrebs-ark “Læs effektivt!” bruges når eleverne læser teori fra DOX + andet læsestof.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Retorik, argumentation og mundtlighed

Forløb om retorik, argumentation og mundtlighed. Vi læser forskellige tekster med fokus på, hvordan afsenderen bygger sine argumenter op, hvordan afsenderen appellerer til sin modtager og hvilke sproglige og retoriske virkemidler, der benyttes.

Vi inddrager bl.a. begreber som appelformer, Toulmins model (belæg, hjemmel, påstand, styrkemarkør, rygdækning og gendrivelse), begreber, der beskriver tekstens funktion (docere, movere og delectare) Ciceros pentagram, forskellige talegenrer, plus diverse andre virkemidler.
Forløbet fokuserer desuden kortvarigt på det non-verbales betydning for komminukationen.

Forløbet afsluttes med, at eleverne skriver og afholder en tale med fokus på de brugte begreber og på den mundtlige fremførelse af selve talen. Eleverne laver desuden kampagnefilm og reklamer for på den måde at bruge deres viden fra forløbet.

Sofie Lindes tale på Zulu Comedy Galla 2020.
Tessas nytårstale dr2, 2020
Andy Hausers tale til kunsten og kulturen på Folkemødet, 2023, https://www.dansketaler.dk/tale/andy-hausers-tale-til-kunsten-og-kulturen-pa-folkemodet
Christina Olumekos tale ved demonstrationen for statsborgerskab, KBH september 2023 (aflevering)
Amal Elmes tale ved demonstrationen for Statsborgerskab, KBH, september 2023 (aflevering)

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriv en tale 1.y DA 22-01-2024
Analyse og fortolkning af taler 1.y 11-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nyeste tid og selvlæst værk

Vi læser nogle udvalgte værker fra de seneste fem år. Vi fokuserer på autofiktion som modsætning til nykritik, på almindelig litterær analyse og på hvilke typiske temaer, der går igen i teksterne.

Eleverne læser og vælger selv et værk, som de skriver aflevering om.



Materiale
Bjørn Isak novellen “Nexø” 2020 fra novellesamlingen Fastliggere.
Volvo af Mads Lodahl fra novellesamlingen Soft boys 2023
Casper Eric: JEG SLIDER MINE KONDISKO HURTIGERE END ANDRE. Fra Nye Balancer. 2023. Gyldendal.
Caspar Eric: DET VREDE DIGT, HAHA. Fra Nye Balancer. 2023. Gyldendal.

Om autofiktion fra Litteraturen På langs og på Tværs

Video med Lodahl fra Go aften Danmark https://www.youtube.com/watch?v=vJmf4djOG6Q
Om Mads Lodahl fra Forfatterweb https://forfatterweb.dk/lodahl-mads-ananda

Læst i november 3.g som repetition:

Uddrag fra Barbar – [tavshedens objekt] af Amina Elmi, 2023
https://forfatterweb.dk/elmi-amina
"Tænk ikke på mig" (2022) frem til side 32 (optakt til LitLab arrangement)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Vikingetid (DHO) + værk

DHO Vikingetiden i samarbejde med historie
Vi læser Erik den Rødes saga med fokus på sprog, fortælleteknik, komposition, typiske indholdselementer, personkarakteristik, miljøbeskrivelse, kvindernes rolle og centrale temaer.
Vi undersøger også elementer, som placerer sagaen mellem asatro og kristendommen. Sagen er nedskrevet i en kristen kultur, men udtrykker samtidigt en skæbnetro, der hører den tidligere asatro til.

Vi fokuserer kort på kedetegn ved det islandske samfund, sociale orden og lov i sagatiden, og hvordan de kommer til udtryk mht. nøgleord som ære, slægt overfor individ, hævn mm. og læser Af Den højes tale i den forbindelse.
Vi diskuterer desuden typiske temaer for genren og disse temaers relevans i nutiden.

Materiale:
Erik Den Rødes saga (blev fortalt på kong Harald Hårfagers tid mellem 930 og 1100. Den blev nedskrevet i middelalderen i 1200-tallet.)
Baggrundsviden om genren fra Litteraturens Veje, 2012 Johannes Fibiger og Gerd Lütken, Systime.
Videoer fra sagatid.dk
Øvelser og om typiske genretræk fra Min Læring.dk
Artikel: Viking i et Vadested + "Hvorfor er vi så vilde med Vikinger" fra videnskab.dk
Rigs Vandring (med i én af opgaveformuleringer)
Af den Højes tale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nyheder og medier

I forløbet arbejder vi med klassisk nyhedsjournalistik og retorisk og sproglig analyse af nyheder blandt andet med fokus på begreberne opinionsgenren, informationsgenren, kilde, vinkel, rubrik, underrubrik, partskilde, erfaringskilde, ekspertkilde, nyhedstrekant, nyhedskriterier, layout og layoutets betydning for formidlingen.

Formålet er bl.a. at få øget bevidsthed og viden om den aktuelle nyhedsstrøm, læseradfærd, landsdækkende dagblade, mediehuse i DK og sociale mediers indflydelse på hvordan nyheder har ændret sig bl.a. i forhold til det redaktionelle indhold og redaktionelt ansvar (kommunikationsanalyse).


Sidste del af forløbet arbejder vi med med forskellige grader af fiktionaliserede nyheder: Falsum, Opponerende, Manipulerende, Clickbait samt de tre zoner og sprogfunktionen. Vi læser et udvalg af forskellige eksemper, som vi bruger til at forstå og arbejde med teorien.

Eleverne læser og arbejder med en del forskellige aktuelle eksempler såsom nyhedsartikler og opslag på sociale medier f.eks. om corona, abort og valg i USA. De producerer også selv videooptagelser med fiktionaliserede nyheder i forløbets sidste modul.

Materiale:
Avisen som medie s 266-271, Henrik Poulsen, Systime 2021.
Dig & Digital dannelse i dansk, Systime, 2020. Fiktionaliserede og manipulerede nyhedsartikler.
Når virkeligheden taber, 2017, Mads Vestergaard og Vincent F. Hendricks. De tre zoner.
Dokumentarfilmen "Ekstra Bladet uden for citat", 2014, Michala Krogh.
Ekstrabladet: ”Har fået tre illegale aborter” af Lone Herts oktober 2023.
”Aviser i Danmark”: https://da.wikipedia.org/wiki/Aviser_i_Danmark
Berlingske: ”Selv det mest funktionshæmmede menneske har en ukrænkelig værdi”, oktober 2023 af Thomas Bjerg Mikkelsen
Dokumentar: “Ekstrabladet uden for citat” 2014, instruktør Mikala Krogh (med fokus på presseetik)
Danskerne vil have Facebook til at fjerne falske nyheder - ikke nøgenhed. (DR.dk 2019) https://politiken.dk/kultur/medier/art7018610/Danskerne-vil-have-Facebook-til-at-fjerne-falske-nyheder-ikke-nøgenhed?srsltid=AfmBOoqdOcE6j8MQkPFBGFRe1ts_xpC_7QGThDM3yk2t98nphObLDZLS
Da nyhederne forsvandt fra Facebook (DR, 2018) https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/medieforskning/medieudviklingen/2018/da-nyhederne-forsvandt-fra-facebook
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Eramus Montanus (værk) og oplysningstiden

I dette forløb læser vi Holbergs Erasmus Montanus fra 1723 som et værk fra oplysningstiden.
Vi undersøger dramaets komik, konflikter, kontraster, referencer til oplysningstidens ismer og forestillinger samt foretager en mere almen danskfaglig analyse med fokus på miljø, personkarakteristisk, komposition, tema, fortælleteknik, budskab, skrivestil og genrekendetegn mm.
Sprogligt fokus i udvalgte scener: sproghandlinger og syllogismer

Klassen har skrevet aflevering om oplysningstidens ismer, værdier eller mentaliteter og inddraget viden fra  Litteraturens Veje  Med udgangspunkt i konkrete teksteksempler fra komedien, har de fokuseret på hvordan oplysningselementerne kommer til udtryk direkte eller indirekte i Erasmus Montanus.

Klassen har lavet oplæg for hinanden med fokus på oplysningstidens borgerlige offentlighed, etik og religion og typiske træk for Holbergs karakterkomedier.

Dramatiseringer af udvalgte scener.
Film En kongelig affære, 2012, Nikolaj Arcel.
Video med Mads Mikkelsen og artikel ” Er ”En kongelige affære fiktion eller virkelighed?”, 2012, Henning Rovsing Olsen.
Baggrundslitteratur:
Litteraturens Veje om oplysningstiden p.116-125.
Efterskriftet i Erasmus Montanus som baggrundsviden p. 72-73 og 112-115 til dramaets samtid. (Dansklærerforeningen 1992)
Om Ludvig Holberg og Holbergs komedier p.128 i Litteraturens Veje med fokus på dramaets fem-delte opbygning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dokumentar genbesøgt (+ værk)

Vi genbesøger teori, begreber og materiale fra klassens grundforløb om dokumentarfilm
Vi ser i den forbindelse dokumentaren Kandis for Livet, 2021, instruktor Jesper Dalgaard.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det Moderne Gennembrud

I dette forløb er vi begyndt med at etablere forståelsesramme til det moderne gennembrud ved at undersøge den samfundsmæssige og litteraturhistoriske kontekst med fokus på Brandes pointer og rolle. Vi har lagt vægt på at forstå periodens litterære kendetegn f.eks. bestemte temaer og ismer og det, der adskiller perioden fra romantikken. Vi læser primært tekster, der tematiserer kvinder og  eller fattigdom.


Baggrundsviden:
om Det Moderne Gennembrud Fra Litteraturhistorien På Langs og på Tværs, Systime. (Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo & Tinne Serup Bertelsen.)
       Afsnittene "1870-1890: Det moderne gennembrud" og " Det moderne gennmebruds samfund",  
Om Naturalisme Fra Litteraturhistorien På Langs og på Tværs. Afsnit  "Livssyn og syn på litteraturen".
Om Fortællende journalistik https://www.gymdansk.dk/fortaeligllende-journalistik.html

Tekster:
Brandes: Af hovedstrømninger i det 19de aarhundredes litteratur, 1872.
Naadsensbrød, med fokus på fattigdom, sprog og naturalisme 1885, Henrik Pontoppidan (novelle)
Den Sidste balkjole, 1887, Herman Bang. (novelle)
Constance Ring (romanuddrag)  af Amalie Skram (norsk)
”Ud fra Mørket” (novelle) af Victoria Benedictsson. Novellen blev udgivet under pseudonymet Ernst Ahlgren 1888. (på svensk Ur mörkre)
Bang: "FattigLiv", 1880, med fokus på fattigdom, naturalisme og fortællerende journalistik (fortællestil, fortællertype og litterære virkemidler).
Lønningsdag af Martin Andersen Nexø. Den blev udgivet i novellesamlingen Muldskud i 1900, men er oprindelig fra 1896. (også læst i forløb Realismer og Modernismer)
En lille replik af Herman Bang (1890) om impressionisme og forfatterens rolle.
DR podcast: Det store sammebrud: Selvmordet på værelse 17
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Vi læser kvinder EMU skrivekonkurrence + værk

Klassen har deltaget i EMUs skrivekonkurrence

Som et led i minister Mattias Tesfayes bogklub "Vi læser kvinder!" inviterer BUVM alle gymnasieelever til at deltage i en kreativ skrivekonkurrence.

For hvert af de elleve anbefalede værker i bogklubben kan I vælge en eller flere af de kreative skriveopgaver, som er lige til at bruge i undervisningen, I har herudover mulighed for at lade de bedste bidrag indgå i BUVM’s skrivekonkurrence.

Opgaveformuleringerne tager alle udgangspunkt i et af de udvalgte værker, og de øver blandt andet eleverne i at forholde sig kreativt til værkernes temaer, skrivestil og/eller genre.

Eleverne har valgt et hver blandt disse værker:
"POW POW POW" af Christina Hagen
"Marble" af Amalie Smith
"Grundtvig er død" af Laura Ringo
"Tænk ikke på mig" af Vilma Sandnes Johansson
"Den erotiske hamster" af Thit Jensen
"Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage" af Naja Marie Aidt
"Milo og Molly er ikke kærester" af Tone Ottilie
"Animal" af Alexandra Moltke Johansen
"Alfabet" af Inger Christensen
"Samlede digte" af Tove Ditlevsen
"Rødby-Puttgarden" af Helle Helle

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Hjælpemidler til skriftlige prøver

HUSK høretelefoner.

Tilladte hjælpemidler
Ordnet.dk (online)
- ordbogen.com
- Min Læring (https://www.minlaering.dk/ + God stil + grammatik)
- https://synonymet.dk/
- Litteraturhistorien - på langs og tværs (https://litthist.systime.dk/?id=1
online)
• Dine noter fra undervisningen (vær offline i OneNote og download noter fra  Google Drev)
• Materiale fra vores danskmappe i Google Drev (download)
• Bøger anvendt i undervisningen
• Egne gamle afleveringer fra Lectio (download)
- tekster og øvrigt materiale fra Lectio (download)
• Undervisningsbeskrivelsen i Lectio (download)
• Diverse Powerpoint fra undervisningen (download)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Romantikken

Forløbet her har fokus på den litteraturhistorie periode, romantikken og dens understrømninger. Vi læser følgende tekster med fokus på næranalyse og fortolkning, herunder tidstypiske litterære virkemidler, og på, hvordan teksterne kan sættes i relation til romantikkens og romantismens forskellige tanker, idealer og forestillinger.

Kernestof:
Universalromantikken/organismetanken/panteismen - monistisk verdensopfattelse ca. 1800-1807:
• Adam Öhlenschläger: Der er et yndigt land + Morgenvandring

Nyplatonisme - dualistisk verdensopfattelse ca. 1800-1807:
• Schack Staffeldt: Indvielsen + Liljen og Dugdraaben (+ om Plantons hulelignelse)

Biedermeier ca. 1820-1870
•+ H.C. Andersen: Hist hvor vejen slår en bugt (Moderen med barnet)
+ Skorstensfejeren og hyrdinden (HCA) , 1845
+ Flugten til Amerikan (Winther) 1835
+ diverse malerier

Poetisk realisme ca. 1820-1840:
Præludium af Steen St. Blicher

Romantisme ca. 1820-1850:
• Emil Aarestrup: Paa Sneen
Edgar Allan Poe Hjertet der sladrede.

Kierkegaard: Uddrag af Forførerens dagbog, Enten-eller, om det interessante i romantismen + om stadielæren.

Vi har læst  NFS. Grundtvigs Er lyset for de lærde blot (1893) under vores repetition, som eksamenstræning og træning af analyse og fortolkning af ukendt tekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Diskursanalyse og køn

Forløbet er et metode forløb med fokus på at træne diskursanalyse i dansk. Vi undersøger eksempler som omhandler kønsdebatten f.eks. kønsnormer mm. , men også et eksempel fra debat om abort.

Det teoretiske fundament er bogen Diskusanalyse i dansk (sprog, magt og identitet) af Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen, 2014 systime

Tekster: Marlboro reklame, The best af man can get- Gilette reklame, artikel af Ketty Dahl " Samfundsetikken udhules. Abort er blot et behageligt alternativt ord for drab" fra Kristeligt Dagblad, 2013.


Forløbet slutter af med et miniprojekt om køn over 2-3 moduler med fremlæggelse, hvor eleverne selv laver diskursanalyse og finder velvalgt materiale.

Afleveringstekst: Anders Haahr Rasmussen, tale til mændenes internationale kampdag 2019- sat op over for Tessas nytårstale fra 2001
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Nyeste tid genbesøgt (Optakt til LitLab)

Vi genopfrisker forløb om nyeste tid som optakt til LittLab arrangement på Dokk1 5.dec 2025

Tekster:
Tænk ikke på mig  af Vilma Sandnes. Uddrag, 2025
Barbar af Amina Elmi, 2023. Uddrag.
Om autofiktion og nyeste tid fra Litteraturhistorien på langs og på tværs
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Eksistentialisme

Forløbet tager sit udgangspunkt i de to tekster af Camus og Sartre, som er fundamentet for at forstå eksistentialisme. De efterfølgende tekster læses bl.a. i relation til Camus og Sartre teksterne og sammenlignes med hinanden. Thomsen og Knausgaard teksterne fungerer som perspektiver til forløbets temaer.
Tekster:
Camus Sisyfosmyten (1942)
Sartre Eksistentialisme er en humanisme 1947
Hjulet 1962 Seeberg
Interferens 1906 JV Jensen
Paradisæblerne 1953 Martin Hansen
Ringen 1958 Karen Blixen
Lagerkvist digt Ångest, 1891, i kombination med Munchs billed (Svensk)  
Tom Kristensens Angst, 1930.
Harpens kraft (folkevise)
Svend Brinkmann, Ståsteder (2016) i uddrag.
Det værste og det bedste af Søren Ulrik Thomsen (2002)

Vinteres komme af Seeberg i træningsprøve 2026
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Realisme og modernisme

Som opfølgning på vores forrige forløb om eksistentialisme runder vi af med nogle moduler om modernisme og realisme og kigger blandt andet tilbage på udvalgte, læste tekster fra 1900-tallet.

Litteraturen i det 20. århundrede deler sig i to spor: realisme og modernisme. Den realistiske litteratur skildrer en genkendelig verden og forholder sig ofte samfundskritisk ved at sætte fokus på problemer i det moderne samfund. Og den modernistiske litteratur viser gennem sin eksperimenterende stil, at gamle værdier og traditioner er brudt sammen.

Det er et kendetegn ved den realistiske litteratur, at den vil beskrive virkeligheden i et lettilgængeligt sprog, som om vi så denne virkelighed gennem en klar vinduesrude. Sproget skal ikke være en hindring eller en udfordring for læseren i mødet med den beskrevne virkelighed.I modernistisk litteratur kan man ikke altid genkende den ydre, objektive verden i teksterne, men vi bliver som læsere udfordret til at udforske en mere abstrakt virkelighed. Man kan sige, at den modernistiske litteratur er et sprogligt eksperiment, der går ud på at vise, hvordan den moderne verden påvirker mennesket. Den moderne verden betyder, som tidligere påpeget, både frihed og fremmedhed. Verden opleves på en gang som fuld af muligheder og som uforståelig og meningsløs. Det vil modernisterne udtrykke i sprog. Derfor er modernistiske tekster ikke altid så lette at forklare og referere. Derfor kan sproget opleves som mærkeligt eller fremmedartet.

Vi tager udgangspunkt i baggrundstekster fra Litteraturhistorien På langs og På tværs og tekster læst bl.a. i forløb om eksistentialisme og arbejder ud fra udvalgte tekster:
Livet i Badeværelset  af Klaus Rifbjerg og Løningsdag af Martin Nexø
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer