Holdet 3a HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Risskov Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mikkel Hald
Hold 2023 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Migration i Danmark
Titel 2 Vikingetid
Titel 3 DHO-forløb
Titel 4 Den danske kongemagt - fra Valdemarerne til Chr. 4
Titel 5 Enevælden bliver oplyst
Titel 6 National identitet og demokratisering
Titel 7 Freden efter WW2 bliver til Kold Krig
Titel 8 Freden efter WW2 bliver til Kold Krig - 2/2
Titel 9 Den industrielle revolution
Titel 10 USA – fra grundlæggelse til borgerkrig
Titel 11 Afkolonisering i Afrika
Titel 12 Antikken: Romerriget
Titel 13 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Migration i Danmark

Dette forløb omfatter grupper af personer, som i løbet af de seneste 500 år er kommet til Danmark udefra, fx bønder fra Holland, Tyskland og Polen, gæstearbejdere fra Jugoslavien, Pakistan og Tyrkiet samt flygtninge med jødisk, arabisk, persisk, afrikansk og ukrainsk baggrund.
Herunder menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv samt Holocaust, kulturmøder og push/pull.

Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs egen historie, dvs. hvordan forældre og/eller bedsteforældre er havnet i Aarhus, hvorefter vi går tilbage til Kong Chr. 2.'s nederlandske forbindelser.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kilder:
K.K. Steincke: Fremtidens Forsørgelsesvæsen, 1920 (uddrag)
Adolf Hitler: Min Kamp, 1925. Kapitel 11: Folk og race, s. 192‐193
Nazistisk propagandaplakat fra 1938.

Fremstillingsmateriale:
Peter Bejder og Kim Boye Holt: Fra huguenotter til afghanere - indvandringens historie i Danmark, Systime 2003: s. 30-35, 40-41, 50-53, 73-80, 103-111, 132-138.
'Flugten til Sverige - beretninger fra oktober 1943' (DIIS 2013)
'Tyske flygtninge i et besat Danmark', DR2 2011.

Omfang i alt: ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 Vikingetid

Forløbet fokuserer først og fremmest på vikingerne i vest, navnlig opbygning af en central(?!) kongemagt i Danmark og overgangen fra den nordiske mytologi til kristendommen.
Herunder formidlingen af nationsdannelse i en global virkelighed i dag, hvor historiebrug og cancel culture kan spille en rolle. Desuden søger vi årsagsforklaringer på vikingernes togter til England.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper, herunder brud/kontinuitet.
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kilder:
Den store Jellingsten
Ringborgene (arkæologi)
Uddrag af Ibn Fadlans rejseberetning

Fremstillingsmateriale:
Bjørn Matsen og Ole Bjørn Petersen: Vikinger - indsigt og udsyn, Systime 2008: s. 25-40, 55-66, 78-83.
'Danmarkshistorien fortalt af Erik Kjersgaard: Og gjorde danerne kristne’, DR, 1982
’Historien om Danmark: Vikingetiden’, DR, 2017
'Gåden om Danmarks første konge', DR2, 2021.
Diverse artikler om vikingetiden.
Materiale om ringborgene.

Omfang i alt: ca. 55 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde


Titel 4 Den danske kongemagt - fra Valdemarerne til Chr. 4

I dette forløb arbejder vi med den danske kongemagts udvikling fra middelalderen til begyndelsen af 1600-tallet. Med udgangspunkt i Valdemarerne, Kalmarunionen, Reformationen og Christian 4. undersøger vi, hvordan den danske stat og kongemagt blev opbygget, udfordret og styrket gennem perioden.

Forløbet omfatter bl.a. forholdet mellem kirke og kongemagt, rigets samling efter opløsningstendenser i senmiddelalderen, unionstiden, adlens betydning samt Reformationens konsekvenser for samfund og styreform. Der arbejdes desuden med Christian 4.s rolle som renæssancekonge og hans forsøg på at styrke Danmark som europæisk magt.

Gennem analyse af historiske kilder og fremstillinger undersøger vi samspillet mellem politiske, økonomiske, religiøse og kulturelle forhold. Der lægges vægt på at forstå udviklingslinjer i den danske statsdannelse og på at perspektivere periodens begivenheder til senere tiders opfattelser af kongemagt, stat og national identitet.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ analysere og forklare historiske forandringer og kontinuitet
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formulere og undersøge historiske problemstillinger
̶ analysere historisk materiale og anvende historiefaglige metoder
̶ demonstrere indsigt i historiefagets identitet, metoder og anvendelsesmuligheder.

Ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 5 Enevælden bliver oplyst

I dette forløb arbejder vi med oplysningstiden og dens betydning for udviklingen af den danske enevælde i 1700-tallet. Med udgangspunkt i oplysningsfilosoffernes tanker om fornuft, frihed, rettigheder og samfundets indretning undersøger vi, hvordan nye idéer udfordrede traditionelle forestillinger om magt, religion og samfund.

Forløbet omfatter enevældens politiske og sociale grundlag samt de reformer, der blev gennemført under indflydelse af oplysningstidens ideer. Der arbejdes bl.a. med forholdet mellem konge, stat og befolkning, landboreformerne samt udviklingen af nye forestillinger om individets rolle i samfundet. Endvidere undersøges spændingen mellem oplysningstidens frihedsidealer og den fortsatte enevældige styreform.

Gennem analyse af historiske kilder og fremstillinger belyses samspillet mellem idéhistoriske strømninger og konkrete samfundsforandringer. Der lægges vægt på at forstå, hvordan oplysningstidens tanker bidrog til moderniseringen af staten og samfundet, og hvordan periodens ideer fortsat præger nutidens demokratiske værdier og menneskerettighedsopfattelser.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere samspillet mellem ideer, mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
̶ analysere og forklare historiske forandringer og kontinuitet
̶ redegøre for sammenhænge mellem politiske, sociale, økonomiske og kulturelle forhold
̶ formulere og undersøge historiske problemstillinger
̶ analysere historisk materiale og anvende historiefaglige metoder
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over historiens betydning for forståelsen af det moderne samfund.

ca. 35 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 National identitet og demokratisering

Med udgangspunkt i de nationale og liberale strømninger i første halvdel af 1800-tallet undersøger vi, hvordan forestillinger om nation, folk og fædreland fik stigende betydning for både politik og samfund.

Forløbet omfatter overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki, vedtagelsen af Junigrundloven i 1849 samt de politiske og nationale konflikter knyttet til Slesvig og Holsten. Der arbejdes med centrale begivenheder som Treårskrigen 1848-1851, Novemberforfatningen 1863 og selve krigen i 1864. Samtidig undersøges, hvordan nederlaget i 1864 fik betydning for dansk selvforståelse og national identitet.

Gennem analyse af historiske kilder og fremstillinger belyses samspillet mellem politiske ideer, nationale bevægelser og samfundsudvikling. Der arbejdes med kildekritik og historiebrug, blandt andet gennem undersøgelser af samtidige kilder og senere fortolkninger af 1864 - bl.a. tv-serien '1864' (instr. Ole Bornedal, 2014) - herunder hvordan historiske begivenheder anvendes og debatteres i nutidens kultur og offentlighed.

Forløbet sætter fokus på demokratiets udvikling og på, hvordan forestillinger om nation og fællesskab formes, udfordres og forandres over tid. Endvidere perspektiveres periodens problemstillinger til aktuelle diskussioner om demokrati, identitet og national selvforståelse.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere og forklare historiske forandringer og kontinuitet
̶ redegøre for sammenhænge mellem politiske, sociale, kulturelle og nationale udviklinger
̶ formulere og undersøge historiske problemstillinger
̶ analysere historisk materiale og anvende historiefaglige metoder, herunder kildekritik
̶ analysere forskellige former for historiebrug og historiefortolkning
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over historiens betydning for identitetsdannelse og samfundsforståelse.

ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 7 Freden efter WW2 bliver til Kold Krig

I dette forløb arbejder vi med Den Kolde Krig fra afslutningen af Anden Verdenskrig til 1960'ernes store internationale kriser. Med udgangspunkt i konferencerne i Yalta og Potsdam undersøger vi, hvordan samarbejdet mellem de tidligere allierede gradvist blev afløst af mistillid og ideologisk konflikt mellem USA og Sovjetunionen.

Forløbet omfatter dannelsen af de to magtblokke, Østblokken og Vestblokken, samt udviklingen af et internationalt system præget af oprustning, atomtrusler og rivalisering. Der arbejdes med centrale begivenheder som Koreakrigen, Cubakrisen og Vietnamkrigen med henblik på at forstå årsagerne til konflikterne, stormagternes interesser og risikoen for en global storkrig.

Gennem analyse af historiske kilder og fremstillinger undersøger vi, hvordan ideologiske, politiske og sikkerhedsmæssige hensyn påvirkede udviklingen i efterkrigstiden. Der lægges vægt på kildekritik og på at forstå samspillet mellem internationale begivenheder og menneskers forestillinger om frihed, demokrati, sikkerhed og magt. Endvidere perspektiveres forløbets temaer til nutidige internationale konflikter og relationer mellem stormagter.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere samspillet mellem mennesker, kultur, politik og samfund gennem tiderne
̶ analysere og forklare historiske forandringer og kontinuitet
̶ formulere og undersøge historiske problemstillinger
̶ analysere historisk materiale og anvende historiefaglige metoder, herunder kildekritik
̶ forklare sammenhænge mellem lokale, regionale, europæiske og globale udviklinger
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over historiens betydning for forståelsen af aktuelle samfundsforhold.

Vi har brugt filmen '13 days' (instr. R. Donaldson, 2000) til at sætte billeder på det politiske spil og skabe overblik for eleverne.

Samlet omfang: ca. 60 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde


Titel 9 Den industrielle revolution

I dette forløb om den industrielle revolution - først og fremmest udviklingen i UK og hvordan industrialiseringen påvirkede familielivet - har vi ligeledes fokus på de forskellige materialers formidling af denne periode. Vores grundbog er udgivet i 1977, mens visuelle materialer fra de seneste 10 år medtager nyeste formidlingstrends.

Ca. 35 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 USA – fra grundlæggelse til borgerkrig

I dette forløb arbejder vi med USA's udvikling fra de europæiske koloniseringer af Nordamerika til afslutningen af den amerikanske borgerkrig i 1865. Med udgangspunkt i mødet mellem europæere og Nordamerikas oprindelige befolkninger undersøger vi, hvordan kolonisering, territoriale konflikter og migration formede det nordamerikanske kontinent.

Vi begynder ved de britiske kolonier, den amerikanske uafhængighedsproces og etableringen af USA som republik. Der arbejdes med centrale temaer som demokrati, frihed, forfatning og statsdannelse samt de spændinger, der opstod mellem idealerne om frihed og den fortsatte eksistens af slaveriet. Endvidere undersøges USA's territoriale ekspansion og de voksende økonomiske, politiske og sociale forskelle mellem Nord- og Sydstaterne.

Et centralt fokus er slaveriets betydning for det amerikanske samfund og de konflikter, der førte til borgerkrigen. Gennem analyse af historiske kilder og fremstillinger belyses forskellige aktørers interesser, værdier og perspektiver på union, løsrivelse og slaveri. Der arbejdes desuden med historiske fortolkninger af borgerkrigen og dens betydning for udviklingen af den amerikanske nation.

Forløbet giver indsigt i, hvordan demokratiske idealer, sociale konflikter og spørgsmål om rettigheder har præget USA's historie, og hvordan periodens problemstillinger fortsat spiller en væsentlig rolle i amerikansk politik og identitet.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ forklare sammenhænge mellem lokale, regionale og globale udviklinger
̶ analysere samspillet mellem politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold gennem tiderne
̶ analysere og forklare historiske forandringer og kontinuitet samt struktur-aktør (Lincoln).
̶ formulere og undersøge historiske problemstillinger
̶ analysere historisk materiale og anvende historiefaglige metoder, herunder kildekritik
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over historiens betydning for identitetsdannelse og samfundsforståelse.

ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 11 Afkolonisering i Afrika

Vi arbejder med stormagternes opdeling af Afrika - og den efterfølgende afkolonisering i flere tempi, herunder betydningen af aktør-struktur.
Forløbet har fokus på 1800-tallets store brydninger, herunder imperialisme og modernisering, frem mod selvstændighedsfaser i 1950'erne og 1990'erne.
I dette forløb har det været naturligt at operere med brud vs kontinuitet, ideologier og menneskerettigheder, og forløbet søger at indlæse følgende punkter fra lærerplanen:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

ca. 40 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 12 Antikken: Romerriget

FOKUS:
Fokus på romernes ekspansion, det politiske system i republikken, overgang fra republik til kejsertid samt det Vestromerske riges fald.
Forløb med fokus på tiden før år 500.

FAGLIGE MÅL:
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.

KERNESTOF:
Antikkens samfund
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Historiebrug og formidling

Det læste materiale i 'Verden før 1914' svarer til ca. 45 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Kreativitet
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 13 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer