Holdet 2023 id/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Risskov Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Emil Spinner Heerwagen, Marie Henneberg, Thomas Bjerg
Hold 2023 id/u (1u id, 2u id, 3u id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Basketball
Titel 2 Rytmiske opvarmningsprogrammer til musik
Titel 3 Beachvolley, bedst når det gælder
Titel 4 Pickleball
Titel 5 Moderne dans
Titel 6 Grundtræning
Titel 7 Ultimate
Titel 8 Badminton og træning
Titel 9 Træningsprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Basketball

Udover fokus på samarbejde, spil- og bevægelsesglæde vil forløbet have fokus på følgende læringsmål:

- at beherske centrale tekniske færdigheder som afleveringer (tohåndsbrystaflevering, enhåndsaflevering, studsaflevering og aflevering over hovedet), modtagninger, driblinger, pivotering, skud udefra og layup.

- at have en grundlæggende forståelse for de fokuspunkter, der er relateret til basale forsvarstekniske bevægelseskvaliteter, herunder ”Stance” og ”Slide”.

- at demonstrere en forståelse for basale taktiske elementer som spilbarhed (”at løbe sig fri”), splitvision, overblik, brug af driblinger, brug af pivotering og brug af afleveringsformer.

- at opnå et kendskab til basale angrebstaktiske løbemønstre som ”V-cut” og ”Backdoor cut”, herunder betydningen af temposkift og kroppens tyngdepunkt.

- at opnå et kendskab til forskellen mellem et personligt forsvar og et zoneforsvar.

- at demonstrere fortrolighed med spillets regler: 1) skridtreglen, 2) begrænset kropskontakt, 3) ingen dobbeltdriblinger, 4) ingen forsætlig fod, ben eller knytnævne på bolden og 5) linjen er ude (udereglen). Derudover kendskab til point for forskellige typer scoringer, igangsætning efter scoring og fejlreglen.

I forløbet vil vi mest spille 3:3 - men også afprøve 5:5 - blandt andet i den afsluttende turnering.

Forløbet afsluttes med en lille prøve ud fra en drejebog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Rytmiske opvarmningsprogrammer til musik

Formålet med forløbet i opvarmning til musik er, at du bliver i stand til at planlægge og udføre et opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøveren klar til at dyrke idræt bagefter. Du skal altså have en teoretisk og praktisk indsigt i, hvad et opvarmningsprogram til musik indeholder, hvordan det bygges op, og hvordan man bruger musikken aktivt.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
- Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
- Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15 min
- Finde egnet musik til de fundne øvelser
- Udføre eget opvarmningsprogram og instruere en gruppe/et hold i det
- Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
- Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
- Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
- Reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
- Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op

Teori der indgår: musiktælling, opvarmningsteori og programopbygning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Beachvolley, bedst når det gælder

Formål:
Praktisk
- at lære grundslagene baggerslag, fingerslag, underhåndsserv og smash
- at kunne opbygge spilsekvenser, hvor bolden modtages og spilles frem i banen
- at kunne spille 3 gange og placere bold på modsatte side indenfor et defineret felt enten ved brug af grundslag, smash eller pokey.
- at opbygge øvelser der træner angrebssituationen
- at arbejde med modtagning af underhåndsserv
Teoretisk
- spændingsregulering

Indhold
6 lektioner i sandet ved Idrætshøjskolen

Metode:
Makkerøvelser
Deduktiv metode (fra teori til praksis)
Materialer
YuBio side 134-136: Spændingsregulering
YouTube-links til teknik
Pokey: https://youtu.be/z-32XIfzABk?si=0NZCSHsSiuL3C4xX
Baggerslag: https://youtu.be/h_xqw1lbYF4?si=y_iCxGZY6nhTjYoO
Fingerslag: https://youtu.be/OL1Iq2Dai6A?si=_Tlhz7jC_UCx6vCL
Smash: https://youtu.be/RkzlQbN25mQ?si=Iw5Ek6p8NUh0QYBD

Hvad skal jeg kunne?
- Fingerslag med en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at lave et angreb
- Baggerslag med en præcision og en højde, der gør det muligt for makkeren at spille bolden
- Smash hvor der sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en åben hånd
- Benytte pokey som angrebsløsning
- Underhåndsserv der rammer modstanderens bane med taktisk forståelse for at serve udenom ”hjertet”.
- Forståelse for regler
- Evne til at placere sig rigtigt på banen i forhold til bold og medspiller
- Evne til at spille bolden det taktisk mest fornuftige sted hen

Teori:
Hvad er spændingskurven?
Hvad er et spændingsniveau?
Hvad er sammenhængen mellem spændingsniveau og præstationsevne?
Hvorfor er det optimale spændingsniveau afhængig af idrætsgrenen?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Pickleball

Faglige mål for forløbet: Introduktion til Pickleball med dets særlige regler og karakteristika i forhold til andre ketsjerspil. Samtidig at opnå tekniske og taktiske delmål.
Tekniske delmål: I rimelig grad og med korrekt greb og batføring at kunne
beherske diverse slag som serv, returnering, drop, flugtning, dink og lob
Særlig fokus på vægtoverførsel, gennemsving og benstilling.
Taktiske delmål: I rimelig grad at kunne placere sig hensigtsmæssigt på
banen og i forhold til bolden. At opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet,
så snart chancen byder sig. I rimelig grad at beherske simple slagserier.

Teori: Viden om at arbejde med og lære komplekse bevægelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Moderne dans

Målsætning: At løfte elevernes bevægelsesglæde og udtryksfærdigheder gennem dansende og ekspressive bevægelser. At give eleverne mulighed for at opleve og derved reflektere over, at de kan fortælle med kroppen og gennem fortællingen påvirke andre. At udvide elevernes forståelse af idrættens bevægelse og bevægelsesrum.

Forløbets kernebegreber og dermed også bedømmelsesgrundlaget:
1. Ekspressivitet - Ekspressive bevægelser
2. Glæde – Bevægelsesglæde
3. Rytme - Rytmiske bevægelser
4. Kvalitet - Bevægelseskvalitet
5. Variation - Bevægelsesvariation.

Ekspressiv bevægelse: Fortællende bevægelser. Bevægelser som udtrykker en følelse, en kontrast, en historie. Bevægelser som udtrykker et eller andet! Noget du fortæller med kroppen. Noget du fortæller uden ord.

Bevægelsesglæde og bevægelsesvariation: Måden vi bevæger os på er medskaber af vores måde at være menneske på – vores oplevelse af at være menneske har at gøre med måde vi bevæger os på. At være glad for at bevæge sig på mange forskellige måder hænger derfor sammen med livsglæde og vores mod på variation.

Rytme: At udnytte samspillet mellem musik og bevægelse. At udnytte den rytme (den betoning i melodien) som giver musikken karakter. At bruge musikkens karakter til at underbygge, støtte eller skabe kontrast til det som kroppens bevægelser udtrykker.

Kvalitet: Bevægelseskvalitet. Bevægelser kan have forskellige kvaliteter: Førende, svingende, markeret. Når du putter kvalitet i dine bevægelser (ifbm. dans, rytmisk gymnastik og andre ekspressive discipliner) skaber du et tydeligere udtryk. Bevægelseskvalitet har også at gøre med at gøre sig umage med bevægelserne – at føre dem helt ud – og igennem. At vise, at man mener dem.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Grundtræning

Vi dygtiggør os på træningslære, herunder aerob og anaerob teori, og laver grundtræningsprogrammer i praksis. I grupper udarbejder eleverne målrettede grundtræningsprogram til udøvere inden for en selvvalgt disciplin. Fx gulvøvelse i KIG eller badminton på et vist niveau. For at kunne lave et kvalificeret program har eleverne skullet lave en arbejdskravsanalyse af disciplinen/positionen. Grundtræningsprogrammerne er blevet afprøvet af hele holdet og evalueret fælles.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ultimate

Formålet med ultimateforløbet er en grundlæggende indføring i de vigtigste bestanddele af ultimate. Først skal de basale kaste- og gribeteknikker læres, og i de følgende lektioner bygges ovenpå, hvor både forsvars- og angrebsmuligheder øves. Overblik, præcision og spilbarhed er nøgleord i ultimate. Til sidst i forløbet arbejdes også med nogle taktiske muligheder.
Forløbsprøven tager udgangspunkt i de gennemgåede elementer og selvfølgelig evnen til at kunne deltage i det færdige spil.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
-   Beherskelse af baghåndskast til makker 5-10 meter væk med god præcision
-  Kendskab til forhåndskast og mulig aflevering til makker 5-10 meter væk
-  Kendskab til hammerkast og mulig aflevering til makker 5-10 meter væk
-  Gribe disken med pandekagegrebet hvis discen afleveres korrekt
-  Gribe disken med pincetgreb hvis afleveringen ligger til det
-  Taktisk kendskab til basale regler og ”spirit of the game”
-  Taktisk evne til at gøre dig spilbar i de tomme rum
-  Du skal vide, hvad det vil sige at være ”handler”
-  Du skal kunne pivotere under pres og aflevere til makker
-  Du skal kunne udføre et ”cut” under modtagelse af en aflevering - at have en forståelse for pivotering som angrebstaktisk værktøj. - Derudover skal eleven opnå et kendskab til det angrebstaktiske princip ”Vertical Stack”.

Teoretisk: er arbejdes der mest med begreberne "fairplay" og "spirit of the game". Vi taler også om hvad spillet stiller af arbejdsfysiologiske krav til udøveren
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Badminton og træning

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i teknik og taktik omkring badmintonspillet - særligt fokus på single. Først læres de basale greb og svingsløjfer, derefter bygges benarbejdet og flere forskellige slag på. Der arbejdes med forskellige sammensætninger af slag.
Forløbet  afsluttes  med  en  forløbsprøve,  hvor  elevernes  egenfærdigheder  inden  for  nogle isolerede øvelser testes. De enkelte lektioner er bygget op omkring forløbsprøven, så eleverne
bliver bedst mulig klædt på til denne.

Læringsmål for eleverne:
- Kende og kunne beskrive slagene kort baghåndsserv, lang baghåndsserv, lang singleserv, clear, drop, netdrop, lob & smash
- Være bekendt med de grundlæggende regler i badminton
- Rimelig beherskelse af benarbejde til kort forhånds- og kort baghåndshjørne samt langt forhåndshjørne og "around the head" i langt baghåndshjørne
- Rimelig beherskelse af netdrop og lob fra både forhånd og baghånd
- Rimelig beherskelse af drop
- Kunne udføre slagsekvenser hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget
- Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen

Teoretisk: hvilke arbejdsfysiologiske krav stiller badmintonspillet?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Træningsprojekt

Træningsprojekt-forløbet skal gøre eleverne i stand til at kunne udarbejde, gennemføre og evaluere et målrettet træningsforløb. Forløbets faglige mål er således at udarbejde, gennemføre og evaluere et målrettet træningsprogram og i relation hertil kunne redegøre for samt anvende relevant fysiologisk teori.


PRAKTISK:
Omdrejningspunktet for den praktiske del af projektet er at eleverne forbedrer deres præstation ved en modificeret udgave af politiets optagelsesprøve, som består af 4 delprøver: En løbetest (= Bip-test) der tester kondition, og 4 anaerobe tests: stående længdespring, kropshævninger, 8-talssprint (= hurtighedstest) og armstrækkertest.


TEORI:
Wolf m.fl. C- det er idræt. Gyldendal 2010. s. 33-55
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer