Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Risskov Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
|
Lærer(e)
|
Lise Mellergaard Amby
|
|
Hold
|
2023 MA/x (1x MA, 2x MA, 3x MA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Eksponentielle udviklinger
Kunne angive og redegøre for
- regneforskriften for en eksponentiel funktion
- betydningen af konstanterne a og b, herunder forholdet mellem fremskrivningsfaktoren a og vækstraten r
- a og b’s betydning for grafen for en eksponentiel funktion
- definitionsmængde og værdimængde for en eksponentiel funktion
- vækstegenskaben for en eksponentiel funktion og betydning af fordoblings-/halveringskonstant
Kunne beregne
- fordoblings-/halveringskonstant
- a og b ud fra to punkter
Kunne bevise
- Formlerne for a og b (ud fra to punkter)
- Formel for fordoblingskonstant
Afsluttede med et kort forløb om Renteformlen, annuitetsopsparing og annuitetslån (Kort aflevering om annuitetsopsparing og -lån)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Polynomier med fokus på andengradspolynomiet
Herunder er der arbejdet med kvadratsætninger og andengradsligninger, samt polynomier generelt
Kunne angive og redegøre for
- a, b og c’s betydning for andengradspolynomiets udseende
- betydningen af toppunkt og rødder
- sammenhængen mellem fortegn for diskriminanten og antallet af rødder
- parablens symmetriakse
- Parablen udseende grafisk
- Genfinde forskriften ud fra grafisk fremstilling af parablen
- sammenhængen mellem antallet af rødder og graden af polynomiet
- Optimering med andengradspolynomium
Kunne beregne
- Toppunktet, når forskriften er kendt
- Rødderne, når forskriften er kendt
- Løsninger til andengradsligninger
Kunne bevise
- Formlen for toppunktet
- Formlerne for rødderne
Forløbet er afviklet med en eksperimentel tilgang til emnet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Vektorer, retvinklede og ensvinklede trekanter
Kunne angive
- En vektor i et koordinatsystem
- Omsætte en grafisk vektor til koordinaterne for vektoren
- Pythagoras læresætning
- størrelsen på cos(v), sin(v) og tan(v) ud fra enhedscirklen
- Koblingen mellem skalarproduktet og vinklen mellem to vektorer
- Fortegnet på skalarproduktet ud fra grafisk præsentation af de to vektorer
- parameterfremstillingen for linjen
- Linjen ligning
Kunne beregne
- Forholdet mellem to ensvinklede trekanter
- Sider og vinkler i en retvinklede trekant
- Længden af en vektor
- Regneregler for vektorer
- Skalarprodukt
- Vinkel mellem vektorer
- Om vektorer er ortogonale
- Projektion af en vektor på en vektor
- Skæring mellem linjer
-Vinkel mellem linjer
Kunne bevise
- Regneregler for vektorer
- Projektion af vektor på vektor
- Ortogonale vektorer
- Arealet af parallelogrammet
- Distanceformlen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Funktioner (Potens og Logaritme)
Først repetition af lineære funktion og eksponential funktion
Potensfunktionen
Kunne angive og redegøre for
- regneforskriften for en potens funktion
- a og b’s betydning for grafen for en potens funktion
- definitionsmængde og værdimængde for en potens funktion
- vækstegenskaben for en potens funktion(%-%vækst)
- Sammenhængen mellem potens funktionen og omvendt proportionalitet
Kunne beregne
- a og b ud fra to punkter
- %-% væksten
- Potens regression
Kunne bevise
- Formlerne for a og b (ud fra to punkter)
Logaritmefunktionen
Kunne angive og redegøre for
- 10talslogaritme og naturlig logaritme
- Omvendte funktioner
- definitionsmængde og værdimængde for en logaritme funktion
- vækstegenskaben for en logaritme funktion
Kunne beregne
- Regneregler for logaritmer
Kunne bevise
- Formlerne for logaritmeregnereglerne
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Differentialregning
Kunne angive
- differentialkvotienten grafisk
- forskel på differentiabel og kontinuert funktion,
- Grænseværdier (For h gående mod nul)
- væksthastighed grafisk.
- ligningen for tangenten og bestemme røringspunktet grafisk
- differentiation af x^n, eksponentialfunktion, logaritmefunktion og andre simple funktioner
- Afledede funktioner
- Graf genkendelse mellem f og f'
- monotoniforhold ud fra monotonilinje
- monotonilinje ud fra grafens forløb
- tolkning af væksthastighed
- ekstremumssteder og deres karakter ud fra graf eller monotonilinje
Kunne beregne
- differentialkvotient for simple funktioner
- væksthastighed
- ligningen for tangenten i punktet (x0,f(x0))
- differentialkvotienter vha. regneregler (sum, differens, produkt og sammensat funktion)
- Monotoniforhold for funktion
- optimeringsopgaver
Kunne bevise følgende
- ved tretrinsreglen: differentialkvotienten for lineær funktion, andengradspolynomium, x^3, 1/x, kvadratrodsfunktion, sinusfunktion, eksponentialfunktion (e^kx og a^x)
- ved tretrinsreglen: differentiation af sum og differens af to funktioner, konstant ganget funktion, sinusfunktion
- Forskriften for den lineære funktion ved mindste kvadraters metode
- Ligning for tangenten
Sammensatte funktioner er blevet genopfrisket i dette forløb.
Trigonometriske funktioner
Først genopfrisket enhedscirklen for at kunne tegne funktioner for sinus, cosinus og tangens.
Gennemgang af periodiske funktioner og bestemt perioden for sinus, cosinus og tangens
Harmonisk funktion (Konstanternes betydning og grafisk aflæsning og formelaflæsning)
Den afledede af sinus, cosinus og tangens (Bevis for sinus)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Sandsynlighed og binomialfordeling
Kunne angive
- sandsynlighed for et bestemt udfald ud fra sandsynlighedstabel
- Udfaldsrum og hændelse
- Konfidensinterval og tolke på disse
Kunne beregne
- sandsynlighed for forskellige udfald
- kombinationer(Multiplikationsprincippet og Additionsprincippet)
- binomialkoefficienten
- binomialsandsynlighed
- middelværdi, varians og spredning ved binomialforsøg og ud fra datasæt
- Konfidensinterval
Kunne
- udføre binomialtest og tolke på resultatet, samt bestemme intervallet for kritiske værdier
- redegør for binomialforsøg'
Har lavet Triangeltest med Kan man smage forskel på m&m's
Simulering af kast med mønt (Nulhypotese)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Deskriptiv statistik
Angive
- hvad der forstås med ugrupperde og grupperede observationer
- hvad der forstås med fraktiler, middelværdi, kvartilsæt, median, varians, spredning
- aflæse stolpe/pindediagram, sumkurve, boksplot og histogram
- grafisk præsentation af ugrupperede og grupperede observationer
- hvad der forstås med stikprøve og population
- hvad der forstås med et observationssæt er repræsentativt
Kunne
- Beregne middelværdi, varians og spredning både for ugrupperede og grupperede observationer
- Bestemme kvartilsættet ud fra et observationssæt
- Bestemme variationsbredde og kvartilbredde
- Bestemme største og mindste værdi
- Tegne boksplot ud fra observationssæt
- Afgøre skævhed i observationssættet
- Grafisk angive sumkurve, stolpe/pindediagram og histogram
- Undersøge om observationssættet har outliere
- Undersøgelse af normale udfald og exceptionelle udfald
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Normalfordeling
Normalfordeling
Tæthedsfunktion og fordelingsfunktion
Sandsynligheder beregnet med normalcdf i Maple
Standardnormalfordelingen
Fraktilplot(QQ-plot)
Undersøgelse af om datasæt er normalfordelt
Under dette forløb er inversfunktion repeteret
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Vektorer, linjer og cirkler
Forløbet startede med en genopfriskning af vektorer og regning med vektorer.
Kunne angive
parameterfremstilling for linjen og cirkel ud fra grafisk præsentation af objektet
linjens ligning ud fra grafisk præsentation af objektet eller viden om normalvektor eller retningsvektor og punkt
Kunne beregne
- Cirklens ligning ud fra punkter eller centrum og radius
- Skæring mellem linjer eller linje og cirkel
- Linjens parameterfremstilling (punkt og retningsvektor)
- Linjens ligning (to punkter eller normalvektor og punkt)
- Tangenten til cirklen
- Skæring mellem linje og cirkel
Kunne bevise
- Linjens ligning
- Distanceformlen
- Cirklen ligning
- Ligningen for tangenten til cirklen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Integralregning del 1
Integrationsprøven, stamfunktion, og det ubestemte integral.
Gennemgang af integration ved substitution.
Bevis:
Stamfunktioner er forskellige op til en konstant
Integration ved substitution
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Integralregning
Integrationsprøven, stamfunktion, det ubestemte integral og bestemte integral, arealfunktionen, omdrejningslegeme og kurvelængde.
Gennemgang af integration ved substitution.
Der udarbejdes et projekt om "Fremstilling af en vase", hvor der er særlig fokus på omdrejningslegeme.
Bevis:
Stamfunktioner er forskellige op til en konstant
Regneregler for både bestemte og ubestemte integraler
Integralregningens hovedsætning: A'(x)=f(x)
Areal mellem to grafer
Omdrejningslegeme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Differentialligninger
Definition af differentialligning, linjeelementer og ligninger for tangenter, lineære differentialligninger af første orden, logistisk differentialligninger og separable differentialligninger. Arbejdet med at opstille differentialligninger ud fra beskrivelsen af væksten. Undersøgelse af om en funktion er en løsning til en differentialligning
Beviser: Løsningsformler for følgende differentialligninger
y'=ky
y'+ay=b
y'+g(x)y=h(x)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Vektorfunktioner
Vektorfunktion, hastighedsvektor, accelerationsvektor
Dobbeltpunkt og skæringspunkter med koordinatakserne
vandret og lodret tangent
Tangent til vektorfunktion i et punkt
Parameterfremstilling for cirkel
Bevis:
Parameterfremstilling for cirkel
Hastighedsvektor og accelerationsvektor er ortogonale i en cirkel.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Funktioner af to variable
Funktioner af to variable
Snitfunktioner og snitkurver
Niveaukurver
Partielt afledede funktioner
Gradient og ligning for tangentplan
Stationære punkter og ekstrema
Bevis
Ligning for tangentplan
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Forberedelsesmaterialet
Polær funktioner og graf for polær funktioner både i kartesisk koordinatsystem og polær koordinatsystem.
Kan beregne:
Afstand til origo
Størst og mindst afstand til origo
Areal under den polær graf i et vinkeludsnit
Areal mellem to polære grafer i et vinkeludsnit
Omregning mellem kartesiske koordinater og polære koordinater
Længden af et den polære graf i et vinkel udsnit
Bevis
Areal under grafen i et vinkeludsnit
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Historisk forløb om Integralregningens tilblivelse
Fra Antikken til Riemann Integraler
Eleverne har arbejdet i grupper med følgende personer
G.W. Leibniz, Isaac Newton, Johann Bernolli, Arkimedes, Riemann, A.L. Cauchy, Bernard Bolzanos, Johannes Kepler.
Eleverne holdte en præsentation om personen og vedkommenet betydning for integralregning.
Underforløbet er beviset for kurvelængde gennemgået og rumfang af omdrejningslegeme er genopfrisket
Bevis:
Rumfang af omdrejningslegeme
Kurvelængde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Vektorer i 3D
Rep og udvidelse til 3D:
Kan angive:
Vektorer i rummet
Arealet af parallelogrammet ud fra krydsproduktet
Kan beregne:
Regneregler for vektorer i 3D
Skalarproduktet
Parameterfremstilling for linjer i rummet
Skæring mellem linjer og planer i rummet
Vektorprodukt
Skæring mellem linje og plan
Afstand mellem punkt og plan
Vinkel mellem planer
Vinkel mellem linje og plan
Ligning for tangentplan til funktion af to variable ud fra vektorer i 3D
Bevis:
Vektorprodukt
Længde af vektorprodukt er arealet af parallelogram udspændt af de to vektorer
Afstand mellem punkt og plan
Ligning for tangentplan til funktion af to variable ud fra vektorer i 3D
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/246/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58258101026",
"T": "/lectio/246/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58258101026",
"H": "/lectio/246/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58258101026"
}