Holdet 2023 SA/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Risskov Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Mette Lena Hobolth
Hold 2023 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati & politik
Titel 2 Køn FF1 med biologi
Titel 3 Ulighed og velfærd
Titel 4 Valg til Europa-Parlamentet
Titel 5 Medier
Titel 6 Kriminalitet
Titel 7 Valg i USA: Et demokrati i krise?
Titel 8 Økonomi
Titel 9 Hvad kan de sociologiske briller hjælpe os med?
Titel 10 EU
Titel 11 Dansk politik
Titel 12 UK og ulighed
Titel 13 International politik
Titel 14 Globalisering
Titel 15 Ligestilling mellem kønnene
Titel 16 Folketingsvalg 2026
Titel 17 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati & politik

Vi startede med at undersøge, hvad der egentlig forstås ved et demokrati. Dette gjorde vi ved at se på forskellige typer af demokratier (repræsentativt, direkte, Konkurrence- og deltagelsesdemokrati) og forskellige grader af demokrati (Diktatur, minimalt demokrati, elektoralt demokrati (valgdemokrati), liberalt demokrati).

Derefter undersøgte vi, hvordan det politiske system er dels i Danmark og dels i udvalgte lande fra resten af verden med særligt fokus på USA.
Her så vi også på, hvordan magtens tredeling (lovgivende (folketinget), udøvende (regeringen), dømmende (retssystemet) magt) ser ud i forskellige lande.
Vi undersøgte også, hvilken betydning forskellige partisystem har. Her så vi specifikt på Flerparti- og topartisystemer og Duvergers lov.

Derefter vendte vi blikket til vælgerne, hvor vi så på forskellige typer af vælgere (fx kernevælgere, marginalvælgere, issue voting) samt på følgende modeller:
Molins model: Faktorer, der spiller ind, når politiske partier indtager standpunkter.
Downs model: Udgangspunkt: Vælgere og politikere er rationelle.
Kåre Strøms model: Adfærdstrekanten. Hvordan indtager partier standpunkter?

Endelig diskutere vi både fordelings- og værdipolitik og lavede partiprojekter om de danske partier.

Vi aflsuttede med at se afsnittet om Venstre i serien om 'Partier i brand': https://www.dr.dk/drtv/se/partier-i-brand_-venstre_337310
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Køn FF1 med biologi

Det første fællesfaglige forløb (ff) var med samfundsfag og biologi.
Her så vi på køn med dels biologiske og dels samfundsfaglige briller.
Er køn noget vi har eller noget vi gør? Eller måske begge dele.

Den videnskabelige basismodel blev introduceret, og vi arbejdede særskilt med at skrive indledninger.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ulighed og velfærd

Segmentanalyser, Minervamodellen
Bourdieau: Kapitaler, habitus, felter, doxy, symbolsk vold.

Velfærdsstaten:
Her så vi på udviklingen af velfærdsstaten i Danmark, hvor vi diskuterede de fire faser af modellen (se figur 9.1).
Derefter undersøgte vi tre forskellige velfærdsmodeller: Den Universelle (fx Danmark), den korporative (fx Tyskland) og den residuale (fx USA). For at se nærmere på disse gik vi nærmere ind i, hvordan børnepasning foregår i de tre modeller.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Valg til Europa-Parlamentet

Fællestime om valg til Europa-Parlamentet.
Besøg af kandidater.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Medier


Vi fik styr på nyhedskriterierne og diskuterede, hvilke konsekvenser det har for nyhedsformidlingen, at vi lige præcis har disse nyhedskriterier. Hvilke historier bliver derved til nyheder? Og hvilke historier bliver så aldrig fortalt?

Vi gik derefter i gang med at se på, hvordan der er kamp om den politiske dagsorden. I den forbindelse så vi på begreberne om dagsordensfastsættelse, framing, priming, medialisering, klassiske massemedier, bobler, click-bait, shitstorme og ekkokamre.

Vi undersøgte, hvordan vi bliver 'snydt' af medierne ved at se på, hvordan resultater fra undersøgelse kan blive repræsenteret misvisende.

Endelig undersøgte vi techgiganternes betydning for mediebilledet. Her så vi også på Habermas og hans teori om den offentlige sfære og den herredømmefri samtale.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kriminalitet

Kriminalitetsforløbet kørte samtidig med, at I havde et True Crime-forløb i engelsk. Begge dele var optakt til FF3, hvor fokus var på at skrive en diskussion.

Udgangspunktet i kriminalitetsforløbet var sociologiske teorier med fokus på socialisering (primær og sekundær), værdier, normer, arv & miljø, socialiseringens arenaer, nærområdet, socialisering i forskellige klasser (hvor vi også fik sat Bourdieu i spil igen med begreber om kapitaler, habitus, felter og doxa).

Vi diskuterede, hvorvidt barndommens socialisering determinerer voksenlivet, eller om det ville være mere retvisende at tale om en chanceulighed.

I alt dette tog vi udgangspunkt i empiri for at blive klogere på forholdene for forskellige grupper i Danmark.

Derefter så vi nærmere på henholdsvis struktur og aktør-perspektiver, hvor vi tog udgangspunkt i Haidar Ansari.

Vi læse kort om retsvæsenet, og endelig introducerede vi forskellige kriminalitetsteorier, som vi anvendte i ff3, hvor vi diskuterede, hvilken samfundsmæssig betydning, det har, at True Crime-genren er blevet så populær.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Valg i USA: Et demokrati i krise?

Så var det næsten blevet tid til valg i USA. Er USA et demokrati i krise?

Det er naturligvis vigtigt først at vide, hvordan institutionerne i USA fungerer, så vi arbejdede med højesteret, præsidentembedet og kongressen (senatet og repræsentanterne hus), samt hvordan man egentlig bliver valgt til et embede i USA (electoral college eller valgmandskollegiet og winner takes all). Herefter så vi på de to store partier: Demokraterne og republikanerne og deres vælgere.
Vi repeterede i den forbindelse Eastons Model over det politiske system og sammenlignede med Danmark.
Derudover så vi, hvordan partierne bruger gerrymandering til at skaffe ens eget parti en fordel.

Vi arbejdede selvfølgelig også med selve kandidaterne for henholdsvis republikaneren (Donald J. Trump og J.D. Vance) og for demokraterne (Kamala Harris og Tim Walz).

Derek Beach fra Århus Universitet gjorde os klogere på selve valgsystemet og på, hvilke grupper der traditionelt har stemt på hvad.
Beach introducerede Michigan-modellen, og den brugte vi også efterfølgende. Derudover så vi også på Columbia-skolen og undersøgte i hvor høj grad, man ville forvente, at vælgerne ville stemme ud fra samme kriterier, 'som de plejer'.
Dette ledte til en diskussion om meningsmålinger, voter turn-out, high & lov-propensity voters, konfidensintervaller, stikprøver, population, repræsentativitet, bias og statistisk usikkerhed.

Derefter så vi på polariseringen i USA, og hvordan kampagnevideoerne talte til helt bestemte grupper og dermed kunne være medvirkende til at øge polariseringen.
Endelig introducerede vi helt kort det politiske skillelinjebegreb.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Økonomi

Vi startede med at se på de tre grundlæggende økonomiske spørgsmål: Hvad skal der produceres?, hvordan skal der produceres? og hvem skal der produceres til? Vi brugte her Risskov Gymnasiums økonomi som et eksempel til også at se på incitamenter og utilsigtede konsekvenser.

Dernæst gik vi i gang med at se på efterspørgsel- og udbudskurver, og hvad der vil ske, når fx prisen ændrer sig på en vare. Dette ledte os til at diskutere markedseksternaliteter (positive og negative produktions- og forbrugseksternaliteter). Som illustration af dette, så vi filmen 'Cowspiracy'.

Nu gik vi i gang med at se på det økonomiske kredsløb for en lukket og for en åben økonomi. I forbindelse med dette indførte vi formelt, hvad BNP er. Hvad måles, og hvad måles ikke? Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge BNP som et mål?
Derudover har vi diskuteret de øvrige økonomiske mål og de deraf mulige målkonflikter. De økonomiske mål vi arbejdede med er: Vækst i BNP, lav arbejdsløshed, lav inflation og prisstabilitet, balance på betalingsbalancen, balance på statens budget, omfordeling (lav ulighed) samt klima og miljøtiltag.
I denne forbindelse undersøgte vi, hvad multiplikatoreffekten er, samt hvilke dræn der er for denne effekt (skat, import, opsparing) samt forskellen på, hvor stor multiplikatoreffekten er for forskellige politiske forslag samt i forskellige lande.

Vi så på konjunkturudsving samt hvilke muligheder lande har for at føre (ekspansiv og kontraktiv) finans- og pengepolitik.

Endvidere har vi arbejdet med udbudssiden og set på, hvordan man kan og har ført arbejdsmarkedspolitik i Danmark.

Vi har lavet et lille projekt, hvor vi har arbejdet med forskellige økonomiske skoler. Her har vi set på Adam Smith og den klassiske økonomiske liberalisme, Keynes og den keynesianske skole, monetarismen, Doughnutøkonomien, der har fokus på bæredygtig udvikling samt feministisk økonomi ud fra Emma Holtens bog 'Underskud'.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 EU

Som optakt til afstemningen om afskaffelse af forsvarsforbeholdet havde vi et forløb om EU.

Vi startede med at se på EU historisk: Hvordan og hvorfor blev EU til? Og hvordan har EU udviklet sig?
Derefter kiggede vi nærmere på, hvordan EU er bygget op med særligt fokus på EU-institutionerne (kommissionen, ministerrådet, Det Europæiske råd, Europa-parlamentet og EU-domstolen), og hvordan love bliver til i EU-regi samt lobbyisternes betydning.
Derudover så vi på det indre marked samt danskernes holdning til EU.

Til sidst så vi på integrationsteorierne: føderalisme, neo-funktionalisme og liberal intergovernmentalisme og de forskellige teoriers betydning for og blikket på EU.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dansk politik

Vi startede skoleåret i 3.g med at repetere vælger- og partiadfærdsmodeller (Michiganmodellen, Columbiaskolen, Molins model, Kåre Strøms model).

Derefter arbejdede vi med det kommende Kommunal- og Regionalvalg. Her så vi på, hvad kommunerne og regionerne har ansvaret for, og forskelle og ligheder i forhold til folketingsvalg.
Vi så nærmere på Byrådet i Århus.

Vi arbejdede også med, hvordan kandidattest bliver lavet, og hvilke udfordringer der er med disse samt med udfordringer ved at få AI til at 'hjælpe' med at komme med forslag til, hvad man skal stemme på.

Endelig var vi på AU og høre et foredrag om Magtudredningen 2.0.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 UK og ulighed

Vi var så heldige, at vi skulle på studietur til Liverpool. Derfor var det helt oplagt at have et forløb om the UK.

Vi startede med at sætte os ind i det politiske system i Storbritannien, og hvor Storbritannien er i dag efter Brexit. Her så vi særskilt på økonomi og ulighed (fx ved at se på Gini-koefficienten, Lorentzkurven og fattigdom ved 'the Breadline'). Derefter så vi på partierne i Storbritannien samt valgsystemet.
Herefter gik vi over til at se på sociale identiteter for at forstå, hvad brugen af det engelske flag i demonstrationer mod udlændinge symboliserer.

På studieturen var vi bla. på skolebesøg, hvor vi fik et nærmere indblik i, hvordan det er at være ung i Liverpool og var på besøg ved The Reader, hvor de arbejder med at skabe fællesskaber gennem litteratur.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 International politik

Vi startede forløbet med at se på verdens aktuelle tilstand: Er det stadig en unipolær verden? Hvad er den vestlige verdens position? (Vi diskuterede også, hvad der menes med bi-, multi- og non-polaritet).
Nu flyttede vi fokus til et teoretisk blik på at forklare verdensordenen, hvor vi så på henholdsvis idealisme, realisme (her så vi på den klassiske realisme samt på neorealisme (Mearsheimer)) og konstruktivisme.
I forhold til idealisme arbejdede vi med betydningen af henholdsvis hård og blød magt. Her så vi på forskellige organisationer og deres betydning. Vi så på bla. NATO og FN.

Derefter gik vi over til at se nærmere på dansk udenrigspolitik (mål og muligheder).  Vi undersøgte, i hvor høj grad dansk udenrigspolitik har været præget af aktivisme i de senere år. Her havde vi besøg af tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard, der holdt et oplæg om bla. sikkerhed i en usikker verden.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Globalisering

Vi startede med at diskutere, hvad der forstås ved globalisering, samt hvad der er af positive og negative konsekvenser ved globalisering.
Derefter gik vi over til at se på økonomi med et mere globalt perspektiv. Her så vi på forskellige perspektiver på globaliseringen (globalister og skeptikere) og globaliseringens tre dimensioner (økonomisk, socialt og politisk). Dette førte til en diskussion af, de politiske udfordringer ved, man kun kan få to af følgende globalisering, nationalstat og demokrati.

Herefter så vi på handelsteorier (Ricardos teori om komparative fordele, Heckschers og Ohlins faktorudrustningsteori, Linders efterspørgselsteori og Gravitationsmodellen). Her så vi på Trumps tariffer i forhold til handelsteorierne.
Herefter så vi på Mercosur-aftalen og handelsaftalen med Indien.

Endelig ændrede vi nu fokus og så på konkurrenceevne (både den strukturelle og den institutionelle). Her diskuterede vi også priskonkurrenceevne, lønningers betydning, produktivitet, konkurrencestaten og dens betydning og endelig så vi på Draghi-rapporten.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Ligestilling mellem kønnene

Vi så på ligestilling ud fra henholdsvis et sociologist, et økonomisk og et politisk udgangspunkt.
Vi så på forskellige teorier omhandlende køn (Judith Butler, Simone de Beauvoir, patriarkatet, biologisk determinisme).
Vi undersøgte, hvordan det går med ligestillingen i Danmark, hvor vi fik repeteret vores magtbegreber, det kønsopdelte arbejdsmarked og politisk repræsentation (bla. ud fra Helene Kofoeds undersøgelse af folketinget).

Derudover repeterede vi vores magtbegreber (direkte og indirekte magt, strukturel magt (institutionel og diskursiv, symbolsk vold), og diskuterede deres betydning i forhold til ligestilling. Vi så endvidere på det kønsopdelte arbejdsmarked og forklaringer på dette.

Som eksempel på ligestillingsdebatter arbejdede vi med Maren Uthaugs 'strik på nøgne statuer'-aktivisme, der netop foregik, mens vi havde dette forløb.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Folketingsvalg 2026

Vi udnyttede Folketingsvalget til at få repeteret meget i forhold til Dansk Politik. Vi kørte dette sideløbende med vores Ligestillingsforløb, så modulerne var halvt Valg og halvt Ligestilling. Flere gange var der overlap mellem forløbene.

Vi arbejdede med følgende emner: Hvilke partier har vi i Danmark? (og nærmere information om disse fx hvem er den typiske vælger?, hvad er partiets ideologi? hvad er partiets politiske og strategiske ønsker til valget?). Her lyttede vi til flere af afsnittene om partierne fra Genstart, hvor alle de politiske ledere blev interviewet, og vi brugte igen Molins model til at forklare politiske standpunkter.

Vi trænede også beregninger af konfidensintervaller og arbejdede med at fortolke disse. I den forbindelse talte vi om repræsentative strikprøver, usikkerhed og bias.

Et overlap mellem valget og ligestilling var, at vi diskuterede repræsentation i Folketinget med udgangspunkt i Helene Kofoeds forskning. Her læste vi et essay fra Magtudredningen, der diskuterer, hvad der faktisk menes med repræsentation, og hvilke iboende dilemmaer, der er i den forbindelse.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Repetition

Vi sluttede med et lille ønske-repetitionsforløb.
Her arbejdede vi med:
Økonomi:
- Beregninger (særligt i forhold til den skriftlige eksamen).
- Repetition af Philips-kurven og udbuds&efterspørgselskurver.
- Vi læste artiklen 'Vores robuste økonomis usikre fremtid' og brugte den til at se på, hvad der er sket økonomisk i Danmark det sidste år.
- Hvilken betydning lukningen af Hormuz-strædet har. Her så vi særskilt på olie og gødning.
- Vi repeterede de økonomiske teorier og diskuterede brugen af DREAM-modellen.

Sociologi:
- Her havde vi også lidt nyt om accelerationssamfundet og resonans (Rosa).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer