Holdet 2y Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Risskov Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Lone Thygesen
Hold 2024 Ke/y (1y Ke, 2y Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 I gang med kemi
Titel 2 Molekyler
Titel 3 Organiske forbindelser og mængdeberegninger
Titel 4 Ionforbindelser og koncentrationer
Titel 5 Når det er surt eller basisk
Titel 6 Redoxreaktioner
Titel 7 Kemisk ligevægt
Titel 8 Tekstiler
Titel 9 Syre-basereaktioner
Titel 10 Medicinalkemi
Titel 11 Kemiske reaktioners hastighed og katalyse
Titel 12 SMAG
Titel 13 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 I gang med kemi

Omhandler inddeling af kemiske stoffer, fysiske og kemiske egenskaber, opskrivning og afstemning af reaktionsskemaer.
Atomets opbygning og grundstoffernes periodesystem er repeteret, da der også blev arbejdet med dette i nv-forløbet

Forsøg:
Er der sukker i colaen?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Molekyler

Der er arbejdet med opbygningen af molekyler, elektronparbindinger, elektronegativitet, bindingstyper og stoffers blandbarhed.

Forsøg:
Tyggegummi og chokolade
Heptan, diiod og vand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Organiske forbindelser og mængdeberegninger

Der arbejdes med forskellige typer carbonhydrider, isomeri og navngivning.
Egenskaber for organiske forbindelser, kogepunkt, intermolekylære bindinger og opløselighed/ stoffers blandbarhed. Tema om ethanol. Mængdeberegninger

Forsøg:
Blandbarhed af alkoholer
Fremstilling af ethanol
Alkaner i lightergas

Demonstrationsforsøg:
Forbrændingsreaktioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ionforbindelser og koncentrationer

Der er arbejdet med ioner, ionforbindelser og ionbinding. Navngivning af enatomige og fleratomige ioner. Koncentrationsbegrebet - aktuel og formel koncentration. Ionforbindelsers opløselighed (tungtopløseligt/letopløseligt) udfældning samt opskrivning af ionreaktionsskemaer. Titrering og beregninger er inddraget i forbindelse med øvelser/eksperimenter.

Forsøg:
Bestemmelse af saltindholdet i æggehvide
Krystalvand Kobber(+2)sulfat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Når det er surt eller basisk

Der er arbejdet med definition af en syre og en base, syrers og basers styrke samt syre-base-reaktioner. Vands selvionisering, pH-begrebet, indikatorer. Titrering af stærk syre med stærk base. Tema: Frugters indhold af syre

Forsøg:
Potentiometrisk titrering af saltsyre
Hvor meget citronsyre er der i appelsiner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Redoxreaktioner

Der er arbejdet med oxidation, reduktion, redoxreaktioner med inddragelse af oxidationstal. Metallers spændingsrække. Afstemning af redoxreaktioner.  

Elevforsøg:
Spændingsrækken
Reduktion af permanganat

Demonstrationsforsøg:
Afbrænding af magnesium og magnesium og saltsyre
Spændingsrækken: Sølv, kobber og jern
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kemisk ligevægt

Der er i forløbet fokus på ligevægtsloven, Le Chateliers princip, indgreb i ligevægt, faktorer der påvirker ligevægtens beliggenhed, gasser, fordelingsforhold.

Forsøg:
Forskydning af en ligevægt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Tekstiler

Fokus for forløbet er at klassen sammen med en specialestuderende skal udarbejde et undervisningsmodul omkring tekstiler til Videnskabens Væksthus. Projektet sker i samarbejde mellem STENO museet og Troels Skrydstrups forskningsgruppe, og fokuserer på at formidle den forskning, der foregår indenfor kemisk nedbrydning og genanvendelse af tekstilfibre. Målet er at udvikle et undervisningsmodul til gymnasieskolen, hvor eleverne får mulighed for at lære om de udfordringer og løsninger, der er ifm. den nuværende tekstilindustri.

Klassen deltager i fire moduler med den specialestuderende.
Modul 1: Introduktion til emnet og give eleverne mulighed for at dele deres tanker og interesser ift. hvad de kunne finde spændende at arbejde med. Der er meget fokus på miljøbelastningen, som tekstilindustrien står for.
Modul 2: Ideudvikling og opsamling på det, der blev drøftet og arbejdet med i første modul. Der er fokus på forskellige tekstiltyper og idéudvikling af bæredygtige løsninger.
Modul 3: Foregår i væksthuset i Aarhus, hvor klassen afprøver undervisningsmodulet og får rundvisning i væksthuset i Aarhus.
Modul 4: Fokus på brugen af katalysatorer til genanvendelse af tekstiler.

Derudover arbejdes en række moduler med at repetere en række stofklasser og reaktionstyper ved gennemgang af den kemiske opbygning af tekstilformer som hør, uld, silke, bomuld, polyestre.

Der arbejdes med fremstilling af indigo og tekstilfarvning.

I forløbet er miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold i fokus med henblik på at udvikle og vurdere løsninger af samfundsmæssige og teknologisk karakter.

Eksperiment:
Indigosyntese og kypefarvning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Syre-basereaktioner

Der er i forløbet fokus på syre- og basestyrke og eksponenter, titrering, puffersystemer og bjerrumdiagrammer. Der laves et samarbejde med matematik og logaritmer og regnereglers anvendelse til pH beregninger.
Eleverne deltager i forsøget med AI udmeldt af UVM og har vha. AI genereret en forsøgsvejledning til en syre-basetitrering. De har gruppevis afprøvet forsøget og tilrettet vejledningen. AI har genereret en forsøgsrapport, som eleverne har rettet.
Der er fokus på stofklassen carboxylsyrer i dette forløb.

Eksperimenter:
Pufferkapacitet
Syre-basetitrering

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Medicinalkemi

Der er i forløbet fokus på stofklasserne alkoholer, phenoler, carboxylsyrer og estere samt isomeriforhold (strukturisomeri og stereoisomeri)

Der arbejdes i SRO forløbet med acetylsalicylsyre - både fremstilling og renhedsanalyse samt virkning i kroppen. Der er fokus på fordelingsforhold og opløselighed. Andre lægemidler behandles teoretisk. Aminer og amider behandles som stofklasse i forbindelse med signalstoffer i nervesystemet.

Eksperimenter:
Oxidation af alkoholer
Syntese af acetylsalicylsyre (herunder smeltepunkt og TLC)
Renhedstest af hovedpinetabletter
Molarmasse for acetylsalicylsyre
Påvisning af CO2 i bruset fra Treo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kemiske reaktioners hastighed og katalyse

Der er i forløbet fokus på reaktionshastighed, energiprofiler, faktorer, der påvirker reaktionshastigheden, homogen og heterogen katalyse, enzymer.


Forsøg:
Homogen og heterogen katalyse
Reaktionshastighed Treo
Bromelin fra ananas
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 SMAG

Der laves et flerfagligt forløb i fagene kemi og dansk om emnet "Smag", hvor eleverne skal lave en gruppefremlæggelse om en madvare set fra kemifagets perspektiv. De udarbejder individuelt en artikel til et populærvidenskabeligt tidsskrift.

Det indledes med særfaglige forløb. Fokuspunkterne er samlet set begrebet flavour:
Den samlede sensoriske oplevelse af mad, der kombinerer grundsmag på tungen, duft via næsen, mundfølelse (tekstur) og kemestesi (f.eks. stærk/kølig).
Der arbejdes med:
Den søde smag: Her gennemgås stofklasserne aldehyder og ketoner, sukker og sødestoffer.
Umami: Aminer, aminosyrer, protein.
Farvede organiske forbindelser. Herunder spektrofotometri.

Elevforsøg:
Hvilken sodavand er light versionen
Brilliant Blue indholdet i en blå sodavand

Gruppevis har eleverne arbejdet med smagen af vindruer, chili, chokolade, koriander, æbler, kirsebær. Her har de bl.a. bestemt farvestof ved spektrofotometri, sensoriske smagsundersøgelser, fehlings test, brunfarvning af frugt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Repetition

Fokus er på at blive klar til eksamen og få repeteret forskellige emner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer