Holdet 2024 1g mu1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Risskov Gymnasium
Fag og niveau Musik C
Lærer(e) Louise Madsen
Hold 2024 1g mu1 (1g mu1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tilladte hjælpemidler
Titel 2 Hitmusik (tematisk forløb #1)
Titel 3 Pentaton musik (tematisk forløb #2)
Titel 4 Mozart (tematisk forløb #3)
Titel 5 Opera og sangteknik (tematisk forløb #4)
Titel 6 Latin Remix (tematisk forløb #5)
Titel 7 Motown (Særligt studeret emne)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tilladte hjælpemidler

Tilladte hjælpemidler til eksamen:

www.musikipedia.dk
www.jakobmjensen.dk

Alt udleveret materiale fra undervisningen, downloadet til din computer.
Alt hvad du kan bære ind i forberedelseslokalet (bøger, instrumenter osv).

Vi har brugt følgende videoer fra YouTube. Dem må du også bruge, hvis de er relevante for din eksamen:

Songs that use the Pentatoni Scales: https://www.youtube.com/watch?v=MGpUscFY9RA
Bobby McFerrin Demonstrates the Pentatonic scale: https://www.youtube.com/watch?v=ne6tB2KiZuk&t=3s
Scales and Arpeggios (Danish) https://www.youtube.com/watch?v=IGKMNHj1EgM
"Hitsville - Historien om Motown" fra mitCFU. Log in med unilogin og find filmen under "mine materialer"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hitmusik (tematisk forløb #1)

I dette forløb kigger vi på hvordan man skruer et rigtigt hit sammen, og hvilke musikalske såvel som kommercielle krav der stilles til et godt, gedigent pophit.

Forløbets omdrejningspunkt er en analyse af Bruno Mars' og Mark Ronsons "Uptown Funk". Dette nummer analyseres med fokus på form, sammenligning med hitskabelonen, genre- og stiltræk, samples og referencer til andre numre, instrumentation, groove og musikalske virkemidler (hooks, breaks og gimmicks) samt syngestil.

Desuden får vi besøg af bassisten Chris Mihn Doky som fortæller om sit liv og sin karriere som musiker.

Sideløbende med dette arbejder vi med grundlæggende node- og rytmeteori, samt hvordan man bygger en dur/mol treklang op.

Kernestof:  
"Sådan laver man et hit" fra Marstal, Henrik og Morten Jaeger: "Hitskabelonen - Imod poppens ensretning" Lindhart og Ringhof 2003, s. 85-117

Supplerende materiale:
"Uptown Funk - grooveudsnit" (node)
"Uptown Funk Analyse" (arbejdsark)  
Jensen, Jakob M: Analyse af rytmisk musik, afsnit 2 og 3 om form, arrangement, roller, ostinater, riff, call & response
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Pentaton musik (tematisk forløb #2)

Vi får besøg af strygerkvartetten Ensemble Hermes som spiller en koncert med numre fra mange forskellige kulturer og musiktraditioner, som alle har det til fælles, at de helt eller delvist er bygget op omkring den pentatone skala.
Op til koncerten introduceres eleverne til den pentatone skala og sammenhængen mellem den og den almindelige durskala - og hvordan de begge to har paralleller i mol.

Kernestof:
Jensen, Jakob M: Pentatone skalaer og blues, fra "Elementær nodelære" s. 22
Jensen, Jakob M: Durskalaen molskalaen og kvintcirklen fra "Elementær nodelære" s. 14-16
Jensen, Jakob M: Noder i g-nøglen og de afledte toner fra "Elementær nodelære" s. 3-4

Supplerende materiale
"Bobby McFerrin Demonstrates the Power of the pentatonic scale" (Youtube)
"Songs that use the Pentatonic scales" (YouTube)

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Mozart (tematisk forløb #3)

I dette forløb undersøger vi Mozarts musik og samtid. Forløbet er centreret omkring menuetten fra Eine Kleine Nachtmusik (KV525) og den lille menuet, KV2 i C-dur. med perspektiveringer til Kom Maj Du Søde Milde.

I analysearbejdet lægger vi vægt på Mozarts musikalske kendetegn, særligt hans brug af form, opbygning af melodier (hjem-ude-hjem) satsteknik ("groove"), instrumentering og brug af kontraster.  

Vi spørger:
- hvordan kan man høre, det er Mozart?
- hvordan kan man høre, det er Wienerklassik?

Kernestof:
Mozart: Eine Kleine Nachmusik, 3.sats: menuet og trio, KV 525 (node + indspilning)
Mozart: Menuet, KV2 (node + indspilning)
Floris, Jørgen: "Wienerklassicismen (ca. 1750-1815)" fra "Musikoplevelser" Nyt Nordisk Forlag, 1966 s. 1-4
Andersen, Svend Rastrup "Sådan kan du høre det er Mozart", fra DR P2 (podcast)

Supplerende materiale:
Mozart: Kom Maj, du søde milde
melodisk analyse (arbejdsark)
formanalyse kv 525 (arbejdsark)
menuettens form og instrumentering (arbejdsark)
Aristocats: Scales and arpeggioes (fra YouTube)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Opera og sangteknik (tematisk forløb #4)

Vi tager i musikhuset for at se Den Jyske Operas opsætning af Poul Schierbæks "Fete Galante".

I dette forløb undersøger vi således opera som genre, med udgangspunkt i den konkrete forestilling. Vi kommer ind på symfoniorkestret, librettoen, roller, musikalske kendetegn og musikalske kendetegn.
Dernæst arbejder vi med sangteknik, herunder stemmetyper, funktioner, effekter og klangfarver.

Kernestof:
"Hvad er opera" (powerpoint) kilde: wikipedia.dk/opera
"Fete Galante" fra www.jyskeopera.dk/forestillinger/fetegalante
"Stemmen" fra Philip Faber: Den Danske Sang, Politikens Forlag 2020, s. 182-195
"Sangteknik oversigt" fra Cathrine Sadolin: Komplet Sangteknik, s. 17

Supplerende materiale:
"Stemmen og stemmetyper" (arbejdsark med videolinks til hvordan stemmen virker, og eksempler på forskellige stemmetyper)
"Vokalstiløvelse - We Are The World"  (arbejdsark)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Latin Remix (tematisk forløb #5)

I dette forløb arbejder vi kort med genren "Latin" og dens særlige kendetegn. Forløbets omdrejningspunkt er Tessas "Ben" i Nikolaj Koppels latin-udgave.
Vi spiller nummeret; først som instrumentkendskabstræning, hvor alle introduceres til trommefiguren, basostinatet og klaverostinatet - dog i en lidt forenklet version.
Dernæst inddeles holdet i tre grupper, som indstuderer nummeret, med det benspænd at alle skal indtage en "ny" rolle, og ingen må have det instrument, de er bedst til. Til sidst afslutter vi med at holde "Latin Awards" hvor alle grupper spiller deres version af nummeret, og en uvildig dommer uddeler præmier i kategorierne Bedste sammenspil, Bedste overgang(e),  Kreative/originale indslag, Bedste individuelle præstation.

Til slut analyserer vi groovet til "Ben" i den udgave, vi har spillet og sætter det ind i en genremæssig kontekst. Vi spørger:

- hvad er latinamerikansk musik (latin music) og hvor kommer den fra oprindeligt?
- hvilke instrumenter kendetegner typisk genren?
- hvad er et ostinat?
- hvad kendetegner latingroovet? Hvordan bruger vi klaver, trommer og bas på en anden måde "end vi plejer"?

For at kunne analysere groovet træner vi følgende: akkordomvendinger, akkordbrydninger, noder i f-nøglen, bindebuer, beatmarkeringer og modrytmik.

Kernestof:
"Latinamerikansk musik" (arbejdsark med tekst og øvelser)
"Klaver med Koppel - Ben" fra DR3

Supplerende materiale:
"klaverfigur til Ben" (instruktionsvideo, YouTube)
"Basfigur til Ben" (instruktionsvideo, YouTube)
"Calypsotrommer" (instruktionsvideo, YouTube)
"Bindebuer" (arbejdsark)
" Omvending af dur/moltreklange" fra Elementær Nodelære af Jakob M. Jensen, s. 11
"F-nøglen, basnøglen" fra Elementær Nodelære af Jakob M. Jensen s. 13
"Arrangement, roller: ostinater, riff, call & response m.m." fra Analyse af Rytmisk Musik af Jakob M. Jensen, s. 3-4 og 7



Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Motown (Særligt studeret emne)

I dette modul sætter vi fokus på pladeselskabet Motown, dets historie og samtid. Vi undersøger, hvad særligt der var ved pladeselskabets tilgang til sangskrivning og musikproduktion, hvem der står bag pladeselskabets mange hits, samt hvilke musikgenrer og -stilarter, som Motowns musik står på skuldrene af, hvilke artister der var tilknyttet, og hvad der kendetegner pladeselskabets særlige sound.
Vi analyserer musikken med fokus på form, groove, arrangement, instrumentering, melodik, vokalstil, korteknik, hooks, breaks og gimmicks, og spørger generelt "hvordan kan man høre det er Motown"?

Kernestof:
Jensen, Jakob og Thomas Hammer: "Motown - The Sound of Young America" fra "Soul - sort musik i 1960'erne, s. 82 og 88-98.
"Historien om Motown«/»Hitsville: The Making of Motown" (2019) (dokumentarfilm)
"The Supremes - Baby Love" fra "Soul - sort musik i 1960'erne, s. 101-105
"The Temptations - My Girl" fra Soul - sort musik i 1960erne, s. 117-124
"Baby Love" (noder + indspilning)
"My Girl" (noder + indspilning)

Supplerende materiale:
"Analyse af rytmisk musik" s. 1-8 fra jakobmjensen.dk

Sideløbende med dette særligt studerede emne arbejder vi med eksamenssammenspil i 3 grupper:

"Pocketful of Sunshine" (Natascha Bedingfield) Asger, Carl, Cecilie, Korush, Nabila, Olivia Me
"This Love" (Maroon 5) Frida, Signe, Olivia My, Markus, Aksel
" Burnout" (Calby) Lea, Flora, Selma, Oskar, Jasmin, Arshad

Sammenspilsnumrene opføres ved skolens årlige forårsfestival d. 6.5.2025.

Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer