Holdet 2024 ng/2f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Risskov Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Anne Bechmann Parkegaard
Hold 2024 ng/2f (2f ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Bæredygtighed og udvikling
Titel 2 Hvorfor er for meget CO2 i atmosfæren et problem?
Titel 3 Hvorfor er vores tøjforbrug et problem?
Titel 4 Er vulkaner gode naboer?
Titel 5 Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2 Hvorfor er for meget CO2 i atmosfæren et problem?

Er der en sammehæng mellem co2 og temp ændringer?
Der er anvendt figurer og hente data fra ourworldindata
Vi har set på hvilke mekanismer og processer der er med til at styre vores klima på kloden og som er dem der bliver påvirket af de stigende mængder drivhusgasser i atmosfæren.
Vi har set på: Strålingsbalancen, drivhuseffekten, drivhusgasser, kulstofkredsløbet, albedo og feedbackmekanismer.
Der er blevet set på hvilke konsekvenser for meget CO2 i atmosfæren kan medfører - gruppearbejde, fremlæggelser. Af konsekvenser er der blevet arbejdet med: Permafrost, havisen, grønlandspumpen og ændringer i klimasystemet - vi har anvendt hjemmesiden "i klimaforskernes fodspor" til dette og egen søgning.
Vi har set på Parisaftalen, med fokus på temperatur målsætning og sanktionsmuligheder. Til sidst har vi set på løsningsmuligheder som Co2 lagring samt AFOLU.

Eksperimenter/emperi/feltmålinger:
Lokal strålingsbalancen
albeoforsøg udenfor
ourwolrdindata
Grønlandspumpen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hvorfor er vores tøjforbrug et problem?

Dette forløb handler om at undersøge muligheder for at nedbringe ressourcespildet i forbindelse med tøjproduktion og -forbrug. I dette forløb arbejdes der bl.a. med FN's Verdensmål, hvor verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion især er relevant. Desuden inkluderes målene 3, 6, 8 og 12 også i forløbet.
Tøjproduktionens forskellige faser herunder både miljømæssige og sociale omkostninger berøres. Tøjproduktionen og –forbruget sættes ind i en generel kontekst om globalisering og verdenshandelens udvikling. Vi skal undersøge tøjproduktionens forskellige faser herunder både miljømæssige og sociale omkostninger.

Hvad har vi lavet:
Hvor er jeres tøjindkøb fra de sidste 3 mdr produceret?
MIndmap over de problemer, der er forbundet med tøjproduktion
Vi har skaffet viden omkring containertransportens udvikling og betydning for verdenshandlen i forhold til tøjets globalisering
Vi har set på tøjets livscyklus - bomuld dyrkes, plukkes, renses, spindes og væves, tekstil farves, klippes og syes, færdig produkt sendes til butik - cirkulær økonomi berørt
Vandets kredsløb og vandbalanceligningen og dens parameter er gennemgået
Nedbørsdannelse, dugpunktskurven, nedbørstyper - flaskeskydannelse som demoforsøg
Areal søen der forsvandt - grafer gennemgået
Arbejdet med tøjet koster miljøet 3 milliarder
Tøjproduktionens sociale omkostninger - arbejdet med tøjets tragedier
Løsninger - de har udarbejdet et løsningsforslag til deres egen aldersgruppe, hvordan enten de kan nedbringe tøjspildet/ eller mindske tøjforbruget
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Er vulkaner gode naboer?

Formål med forløbet:
Beskrive jordens opbygning i lag og med tryk og temp.
Beskrive den pladetektoniske model og de destruktive og konstruktive pladegrænser
Beskrive modellen over det geologiske kredsløb - fik til opgave at forklare den til en "journalist".
Forklare hvilke observationer (naturvidenskabelige metode) som ligger til grund for udviklingen af den pladetektoniske modellen?
Skelne mellem model og virkelighed / observationer.
Vi har set på:
Vulkanens opbygning
viskositet ( havregryn forsøg)
om alle vulkaner er farlige ( vulkansk aske og gas forklares) - hvad har det af betydning for strålingsbalancen?
anvendt VEI skala. Derudover kan vi set på om man kan forhindre vulkanudbrud og ikke mindst udnyttelse af vulkaners energi i form af geotermi




Eksperimenter/emperi/felrarbejde:
google earth - både til at finde vulkaner og pladerande

Google earth: højdeprofiler af vulkaner

Densitet forsøg med granit og basalt
Viskositetforsøg - havregryn
Indsamle data om vulkaner
https://resourcetrade.earth/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?

Vi undersøger i første del plastik som materiale - hvordan er det opbygget, hvad er fordele og ulemper ved materialet. Derefter undersøgte vi affald, både plastik affald og lidt bredere, ift. mængder, udvikling, fordeling og håndtering.
Så ser vi på konsekvenser ved plastik og andet affald - Både ift klimaproblematik og ift miljøpåvirkning især mht havet.
Vi undersøger hvorfor plastik samler sig i bestemte havområder.



Nedslagspunkter::
opbygning af plastik - kulstofkredsløbet
plastikproduktion
plastiks egenskaber
Plastik forbrug og udvikling
Affald: mængder og håndtering. (europa øst-vest og storbyer i hhv udviklingslande og udviklede lande)
Affaldshierakiet
Affald i havene - påvirkening af dyreliv
Plasiksupper
Det global vindsystem -havstrømme
coriolis effekten
trykforhold og vandstand
løsninger på plastikproblematikker
liniær og cirkulær økonomi
bæredygtighed


Eksperimentelt arbejde med plastikgyre
Empiri arbejde: analysere vind- og havstrømsdata via Windy.com samt generering af grafer ud fra data
Demo forsøg: konvektionskammer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer