|
Titel
1
|
Sofokles' Antigone - Retten til at gøre oprør
”Når man kommer i en virkelig vanskelig situation, bliver man nødt til at finde på noget og ikke blot nøjes med at følge ordrer, vaner eller lyster.”
”Vi er ikke frie til at vælge, hvad der sker med os. Men vi er frie til at vælge, hvordan vi vil reagere overfor det, der sker os.”
(Fernando Savater, Tanker fra en kannibal – en bog om etik (1996))
Hvor ofte har du ikke prøvet at stå i en situation, hvor du skulle vælge mellem to onder? Eller hvor du var i tvivl om, hvad der var det rette eller bedste? Sådanne dilemmaer kræver, at du vejer for og imod. Du er nødt til at vide, hvad der på sigt vil være det bedste og mest retfærdige.
Men er den rette handling først og fremmest til gavn for dig selv, eller tjener handlingen overvejende fællesskabets interesser? Og hvordan ved du egentlig, om du handler retfærdigt? Er det retfærdige en uforanderlig størrelse, eller er retfærdighed en størrelse, som ændrer sig med tiden? Tænk, hvis du handlede i bedste overbevisning, men det viste sig, at du tog fejl. Dermed forvoldte du skade, hvor du ville gavne. Var du så skyldig? Og skulle du straffes?
Tænker man sig i stedet, at du vidste, hvad det rette var, og du var vidne til, at retfærdigheden blev krænket. Ville du så skride ind for at genoprette retfærdigheden? Ja, var du i yderste konsekvens klar på at ofre dit liv for retfærdigheden?
Sådanne store spørgsmål tumler man ikke med til daglig. Her er valget mellem de to onder som oftest repræsenteret ved valget mellem de uvaskede men trendy jeans i snavsetøjskurven og de rene men kiksede i skabet.
Alligevel er spørgsmålene ikke så fjerne endda. Når enkelte lørdag aften i byen kommer et voldsoffer til undsætning, så vælger de at sætte eget helbred på spil, fordi et andet menneske krænkes. Og når unge danske soldater drager til Afghanistan med deres liv som indsats, må det være ud fra en overbevisning om, at de er med til at opbygge et mere retfærdigt samfund end landets nuværende.
I dette forløb med den græske tragedie i centrum skal vi til at diskutere sådanne store spørgsmål.
For ca. 2500 år siden, i Athen i 400-tallet f. Kr., kunne de græske dramatikere samle tusindvis af mennesker til dramaopførelserne ved forårets religiøse fester for guden Dionysos. Tragedierne behandlede almengyldige spørgsmål og temaer som de ovennævnte. Sofokles (496-406 f. Kr.) var én af Athens bedste og mest berømte tragediedigtere, og hans tragedie, Antigone, blev netop opført ved en sådan lejlighed. Den spilles endnu i dag på teatre i hele verdenen.
Vi skal i forløbet beskæftige os med den klassiske tragedie som litterær genre. Vi skal nærlæse – analysere og fortolke – tragedien i dens egen kontekst. Vi skal diskutere væsentlige antikke begreber, men vi skal også holde disse begreber op mod vores nutidige forståelse.
Forløbet vender og drejer således tragediens temaer både ud fra samtidens opfattelse og ud fra eftertidens. Vi kommer derfor til at læse og se forskellige moderne fortolkninger af samme konflikt, som Sofokles tager op i tragedien Antigone. Forløbets overordnede spørgsmål må derfor være, om Sofokles bibringer os noget i dag – og i givet fald, hvad han bibringer os?
Undervisningsmål:
Målet med undervisningsforløbet er, at I bliver i stand til at:
• analysere og fortolke Sofokles’ græske tragedie i oversættelse både i dens antikke kontekst og i dens betydning for senere europæisk kultur.
• identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i Sofokles’ Antigone og Jean Anouilhs Antigone.
• anvende Aristoteles’ terminologi om tragediegenren fra skriftet Poetikken på specielt Sofokles’ tragedie.
• nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsningen af Sofokles’ Antigone.
Arbejdsformer
• Læreroplæg
• Klassediskussion
• Individuelt arbejde
• Gruppearbejde
• Elevfremlæggelse
Materiale
Basistekst:
• Sofokles: Antigone (oversat af Otto Foss (1980)). (ca. 75 sider)
Perspektivtekster:
• Anouilh, Jean: Antigone (1942, dansk oversættelse 1946). (ca. 25 sider)
• Holm, Adam: ”Nej til ja, heil og amen”, interview med Marc Rothemund, Politiken, 23/9-2005. (ca. 3 sider)
• Rothemund, Marc: Filmen Sophie Scholl – die letzten Tage, instrueret af Marc Rothemund (2005). (svarende til ca. 20 sider)
• Savater, Fernando: Tanker fra en kannibal (1996), Uddraget "Ordrer, vaner og lyster", s. 33-47. (ca. 6 sider)
I alt ca. 135 sider (heraf ca. 75 sider basistekst)
|