Holdet 2024 ol/3u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Risskov Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Casper Thrane
Hold 2024 ol/3u (3u ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sofokles "Kong Ødipus" - Den antikke tragediegenre
Titel 2 Platons Euthyphron - At være et fromt menneske
Titel 3 Den antikke skulptur og dens efterliv
Titel 4 Homers Odysseen - Den episke rejse
Titel 5 Cicero: "Forpligtelser" og det lykkelige liv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sofokles "Kong Ødipus" - Den antikke tragediegenre

Forløbet om Sofokles' (496-406) tragedie "Kong Ødipus" introducerer og arbejder med den græske tragedie som genre. Forløbet fokuserer desuden på begreber som skyld og skæbne og i den forbindelse tanken om "at kende sig selv". De græske begreber som sofrosyne, hybris, nemesis, moira, áte, thymós anvendes som forståelsesnøgle til fortolkningen af teksten.
I forbindelse med fortolkningen af dramaet introduceres og anvendes Aristoteles´dramaturgiske begreber som desis, lysis, peripeti, anagnorisis og katharis.
Denis Villeneuves film "Nawals hemmelighed" (2010) anvendes til at vise, hvordan den nutidige instruktør kan bearbejde og fortolke de antikke myter inden for et moderne verdensbillede.

Materiale:
Baisstekster
- Sofokles: "Kong Ødipus", ved Otto Foss (Foss, Reitzel, 2006, 2. udg., 8. opl.)

Perspektivtekster:
- Denis Villeneuve, "Nawals hemmelighed", Les films Cristal (2010), 130 min.
- Friedrich Hölderlin (1770-1843), digtene "Sofokles" og "Pros eauton", oversat af Thorkild Bjørnvig, "Brød og vin" (1970/1992); oprindeligt fra, "Reimstrophen, Oden und andere Gedichte".
- Fernando Savater: "Ordrer, vaner, lyster", fra Tanker fra en kannibal (1996), uddrag 33-47.
- Papir om Aristoteles' begreber om den græske tragedie fra "Poetikken".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Platons Euthyphron - At være et fromt menneske

Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i basisteksten af Platon, Euthyphron og spørgsmålet om, hvad det vil sige at være et fromt og moralsk godt menneske.

Gennem arbejdet med Euthyphron samt uddraget fra Platons "Hulelignelsen" fra dialogen Staten introduceres eleverne til Platons absolutte og idealistiske filosofi med fokus på centrale begreber som det fromme (to hosion) og det ufromme (to anosion), areté, fænomener vs. ideer, indsigtsdeterminisme, anamnese, dualisme, kalokagathía etc. Ifm dialogen Euthyphron arbejdes der med problemstillingen om, hvorvidt det fromme (to hosion) er et absolut eller et relativt begreb. Dette gøres ud fra det såkaldte 'Euthyphrons dilemma' om, hvorvidt det fromme er fromt, fordi guderne elsker det, eller om guderne elsker det fromme, fordi det er fromt i sig selv. I den forbindelse arbejder klassen med begreberne anamnese/generindring og psyche/sjæl. I "Hulelignelsen" fokuseres der på Platons dualistiske verdens- og menneskesyn med centrale begreber som fænomener vs. ideer.

Indledningsvis i forløbet læses uddrag af Fjodor Dostojevskijs roman Forbrydelse og straf (1866) for at bringe temaet om det fromme menneske i spil. Eleverne præsenteres i den forbindelse for de moralfilosofiske retninger nytte-/konsekvensetik over for pligtetik.

Som et moderne filmisk perspektiv ses uddrag fra Woody Allens film "Matchpoint" (2009), og klassen diskuterer, om filmen kan betragtes som en filosofisk tragedie (jf. læsningen af Sofokles' Kong Ødipus i første forløb), og om der er tale om en perspektiverende eller komparativ tekst. Her trækkes desuden på Aristoteles' begreber om den græske tragedie som genre.

Basistekster:
- Platon; Euthyphron, Platons samlede værker I, Gyldendal (2009), s. 59-81.
- Platon; Staten, 6 bog, uddraget ”Hulebilledet”, Kend dig selv, Gyldendal (2000) s. 159-170.

Perspektivtekster:
- Allen, Woody: Match Point, DreamWorks Pictures (2005), uddragene 00:00-12:14 (mødet ml. Chris og Nola); 1:25:45-1:34:37 (dobbeltmordet); 1:37:09-1:56:33 (den moralfilosofiske/tragiske konsekvens).
- Dostojevskij, Fjodor: Forbrydelse og straf (1866), Gyldendal (2003), uddragene s. 78-82 (den filosofiske problemstilling); s. 91-99 (dobbeltmordet); s. 658-668 (den moralfilosofiske konsekvens/kristen pligtetik)
- Platon; Gorgias, Platons samlede værker III, Gyldendal (2011) (uddrag, kap. 24-26, s. 423-426; kap. 37-39/42 s. 442-445/448)
- Platon; Menon, oversat af Christian Gorm Tortzen, Aigis (2005) http://aigis.igl.ku.dk/2005,1/CGTMen.pdf kap. 13 (om dialektik); kap. 14-19 (om anamnése).
- Balslev, Ole; ”Indledning til Platons Euthyphron”, Platons samlede værker I, Gyldendal (2009), s. 53-58.
- Tortzen, Chritian Gorm; ”Indledning”, Kend dig selv, Gyldendal (2000), s. 9-17.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Den antikke skulptur og dens efterliv

Forløbet om den antikke skulptur præsenterer eleverne for den den græske rundskulptur i den arkaiske (700-480 f. Kr.), klassiske (480-323 f. Kr.) og hellenistiske periode (323-31 f. Kr.). Forløbet lader eleverne arbejde projektorienteret, og de skal i grupper producere en ppt, som skal præsenteres som afsluttende produkt.

I fobindelse med perspektiveringen af særligt den græske antikke skulptur arbejdes der overordnet med renæssancen, barokken og nyklassicismen. Eleverne vælger selv deres efterantikke perspektiver.

Basismonumenter (OBS: flere af disse monumenter er kursorisk gennemgået):

Arkaisk periode (700-480 f.Kr.)
- Auxerre-koren (640-630 f.Kr.), Louvre-museet i Paris. Kalksten, 65 cm.
- Dioskurerne/To kouroi (ca. 580 f. Kr.), Det arkæologiske museum I Delfi.
- Kouros fra Anavyssos (ca. 530 f.Kr.), (194 cm., National Arkæologiske Museum i Athen)
- Peplos-koren (ca. 530 f. Kr.), marmor, 117 cm., Akropolismuseet Athen.

Klassisk periode (480-330 f.Kr.)
- Kritias-drengen (ca. 480 f.Kr.), højde, 86 cm. Akropolismuseet i Athen.
- Vognstyreren (ca. 475 f. Kr.), bronze, 181 cm. Det arkæologiske museum i Delfi.
- Hermes med Dionysosbarnet, marmor, Praxiteles, (ca. 350 f.Kr.) Det Arkæologiske Museum i Olympia.
- Doryforos (460 f.Kr.) af Polykleitos.
- Diskoskasteren (ca. 450 f. Kr.) af Myron.
- Riace-statue (460-450 f. Kr.), bronze, Museo, Archeologico i Reggio di Calabria.
- Athene Lemnia (440 f. Kr.) Romersk kopi af bronzeoriginal Dresden (207 cm.).
- Diadoumenos (ca. 440-430 f. Kr) af Polykleitos (romersk kopi, Athens Nationalmuseum).
- Afrodite fra Knidos, af Praxiteles (ca. 350 f. Kr.)
- Afrodite fra Capua (ca. 350. f. Kr.)

Hellenistisk periode (330-31 f.Kr.)
- Galler, som dræber sin hustru/Ludovisi-galleren (250-200 f. Kr.)
- Pergamon-altret (180-160 f. Kr.)
- Laokoon-gruppen (ca. 150 f. Kr.), marmor, Musei Vaticani, Rom.

Augustæisk periode (31 f. Kr.-8 e. Kr.)
- Augustus fra Prima Porta (19 f.Kr).

Litteratur og links:
- Andreasen, Brian og Jens Refslund: Paideia, Systime 2012, s. 45-53, 93-100, 129-136, 171-176, 201-206, 247-254 (med fokus på afsnittenes gennemgang af skulptur (OBS: Dette materiale er ikke gennemgået, men gjort tilgængeligt ved elevernes gruppearbejde)).
- Susan Woodford: Introduktion til græsk og romersk kunst, Systime (1998), s. 4-22, 53-65 og 83-86.

I alt ca. 62 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Homers Odysseen - Den episke rejse

Forløbet Homers Odysseen - Den episke rejse introducerer eleverne til Homers Odysseen som epos; herunder receptionshistoriens væsentligste fortolkninger af det homeriske spørgsmål.

Forløbet lægger fokus på forholdet mellem sønnen Telemachos og faderen Odysseus og deres rejse (hjemrejse/nostos) som en form for udviklingsproces og dannelsesrejse, hvor heltene finder hjem og i den sammenhæng finder frem til, hvem de er som mennesker. Af øvrige centrale tematiske begreber arbejder eleverne med gæstevenskabet (xenía) og tanken om at være ligesindede (homophrosýne) eksemplificeret ved forholdet mellem Odysseus og Penelope. Hertil kommer begreber som polýmetis (snarrådig) om Odysseus og forholdet mellem civilisation og barbari i mødet med kyklopen Polyfem.

Basistekst:
- Homer: "Odysseen", oversat af Otto Steen Due, 1. sang, 3. sang (v. 1-224), 5. sang (v. 1-227), 9. sang (v. 170-463), 16. sang (v. 155-265) og 23. sang (v. 1-140 (samt højtlæsning og ekstemporering af 23. sang vers 164-255).

Perspektivtekster:
- Konstantin Kavafis: "Ithaka" (1911)

Sekundærlitteratur
- Paideia, afsnittet om Epos, s. 11-43.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Cicero: "Forpligtelser" og det lykkelige liv

Forløbet om Ciceros stoiske værk "Forpligtelser" (De officiis) introducerer eleverne til den stoiske filosofi, som den fortolkes og formidles af den romerske politiker og retoriker Marcus Tullius Cicero (106-43 f.Kr.). Forløbets omdrejningspunkt er stoicismens idé om menneskets moralske forpligtelser (pligt/officium), som tager udgangspunkt i menneskets egen natur. Begreber som ædelhed (honestum), dyd/dygtighed (virtus), tillid (fides) og fællesskab (communitas) diskuteres.

Eleverne arbejder særligt med Ciceros tanke om, at mennesket af naturen stræber efter fire centrale dyder (det ædle/honestum):
1. Erkendelse af sandhed (viden)
2. Deltagelse i fællesskaber (retfærdighed)
3. Selvbestemmelse og frihed (mod)
4. Orden og harmoni (mådehold)

De fire bestræbelser kobles til elevernes arbejde med Platon og hans tanke om menneskets kardinaldyder (sofia, dikaiosyne, andreia og sofrosyne) for derved at vise, at stoicismen står på skuldrene af Platons filosofi.

Som en del af forløbet skal eleverne selv praktisere den stoiske filosofi som lektie. Denne tanke skal lade eleverne erkende, at stoicismens etik først og fremmest er en filosofi, som ønsker viden omsat til handling i livet.

Som et eksempel på perspektiverende litteratur tager forløbet udgangspunkt i Niels Overgaards bog "Mere er aldrig nok" (2024) for at diskutere idéen om, hvorvidt stoicismen kan tilbyde det senmoderne menneske kvalificerede bud på vejen til et lykkeligt liv.

Basistekst:
- Cicero: "Forpligtelser", oversat af Tue Emil Öhler Søvsø, Gyldendal (2022), s. 46-66 (Bog I, afsnit 1-17 "Menneskets natur og det ædles fire dele", afsnit 18-19 "Videbegæret", afsnit 20-34 "Fællesskabet og retfærdigheden", afsnit 42-60 "Fællesskabet og hjælpsomheden", afsnit 61-73 "Mod og selvrespekt".

Perspektivtekster og sekundærlitteratur:
- Niels Overgaard: "Mere er aldrig nok", s. 9-20, 22-26.
- Tue Emil Öhler Søvsø: "Cicero - Forpligtelser", Afsnittet "Indledning - Stoikernes etik og Ciceros Forpligtelser i overblik", s. 20-26.

I alt ca. 54 sider fordel på ca. 33 siders basistekst og ca. 21 sideres perspektivtekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer