Holdet 2024 ol/3v - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Risskov Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Alexandre Planque Tafteberg
Hold 2024 ol/3v (3v ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kong Ødipus (Tragedie). Har vi en fri vilje?
Titel 2 Iliaden (epos)
Titel 3 Græsk kunst
Titel 4 Filosofi: Eros og tænkning
Titel 5 Kærlighed i Rom
Titel 6 Forløb#3

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kong Ødipus (Tragedie). Har vi en fri vilje?

I dette forløb tager vi udgangspunkt i en moderne problemstilling: Kan vi begå incest uden at være klar over det?  Hvilken rolle spiller skæbnen?

Efter en diskussion om dette emne med udgangspunkt i forskellige nutidige artikler læser vi Sofokles' tragedie: Kong Ødipus (hele tragedien).
Vi arbejder med de følgende emner:

- højhed og fald: menneskets liv er pessimistisk (lige som i Iliaden)
- magt og hybris: Iokaste og Ødipus sætter spørgsmålstegn ved oraklerne
- Kong Ødipus: et politisk drama? I starten er Ødipus en god konge, men da han ikke kan styre sin vrede og sine følelser, bliver han til en tyran.
- Klarsyn over for forblindelse (ate).
- skæbne (tyche) over for fri vilje. Ødipus vil ikke ”standse forsken om [s]in slægt”, uanset konsekvenserne.
- tragisk ironi, som er med til at vække frygt (foibos) og medlidenhed (eleos) hos publikum
- Kong Ødipus som krimi: Ødipus er ud efter ”enkelte spor”.
- Tragedien i Athen (gedebukkesang, de store Dionysier)
- grundlæggende elementer: peripeteia (vendepunkt), anagnórisis (genkendelse, opklaring) jf. Aristoteles’ begreber i Paideia s. 115-116. Når man ser en tragedige, føler man med protagonisterne (eleos, medynk), og frygter (fobos, angst). Dermed opnår man renselse (katharsis) for dårlige følelser og bliver til bedre borgere.
- tragedien og dens kontekst i Athen: Pesten i starten af den peloponnesiske krig (mellem Sparta og Athen) i 430-429 f.Kr.
Ødipus-myte er i dag blandt de mest kendte myter takket være Freud. Vi har talt i klassen om Ødipus-kompleks. Er myten universel? Eller kan den fornye sig hele tiden, fordi den rummer muligheder for nye fortolkninger? Vi har også set, hvordan moderne forfattere bruger Ødipus-myten i deres litterære værker.

Baggrundsmateriale:

Paideia, s. 101-108; 115-116

Basis:

Kong Ødipus, Sofokles, oversat af Otto Foss, hans Reitzels Forlag, København 1977, 2. udgave, 10. oplag.

Perspektiveringer:
- Krigen og Pesten: Uddrag af Perikles’gravtale (Thukydid): § 46-56 i Ødipus, Ivar Gjørup, Danmarks Radio, s. 18-22
- ”Psyke og skæbnen”: ”Freuds drømmetydning”, ”Ødipus uden kompleks” og ”Hippias drøm” i Ødipus, Ivar Gjørup, s. 25-28
- Tekst 116 fra Requiem af Peer Hultberg, i Mytemotiver i dansk litteratur, Systime, 2005.
- Filmen: "Nawals hemmelighed" (orig. titel: Incendies") af Denis Villeneuve, Canada, 2011. Vi så filmen sammen i klassen og perspektiverede til Iliaden (omkring begrebet ære, omdømme og slægten) og Kong Ødipus (skæbne, incest).


Moderne artikler som udgangspunkt for forløbet. Nogle af artiklerne er på fransk, da hele klassen har fransk som studieretningsfag. På den måde kan jeg tone med franske perpektiveringstekster. Det princip vil jeg køre efter i løbet af hele skoleåret.

På fransk: En couple depuis deux ans, elles découvrent qu’elles ont le même père (leur décision est inouïe)
På fransk: Mari et femme, ils découvrent qu'ils sont aussi frère et soeur
På dansk: Sæddonorers anonymitet kan føre til indavl | Ingeniøren
På engelsk: Ohio woman unknowingly married her father

Se under modulet fra d. 12. august 2024 for linkene)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Iliaden (epos)

Hvad er en helt i Iliaden?

Søjlen om den episke helt opøver elevernes fortrolighed med Iliadens homeriske helteideal - den specielle homeriske areté. Iliaden er søjlens basistekst. Eleverne arbejder med epossets forskellige typer af helte med særligt fokus på Achilleus og Hektor, og i mindre grad på Agamemnon og Paris. I den sammenhæng tilegner eleverne sig de vigtigste græske begreber, som kendetegner de homeriske helte. Begreber som: ære, skam, ry, skæbne er blevet behandlet ud fra konkrete eksempler i de gennemgåede tekster (timé, kléos, moira).
Forløbet introducerer desuden eleverne til det homeriske spørgsmål.

Baggrundsmateriale:

- Paideia, s. 11 til 30, af Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, Systime, 2012.

Kernestof:

-Iliaden , 1. sang, v. 1-611: heltens stræben efter areté, ære, og kleos, ry, strid mellem mennesker sat over for strid mellem guder, den magtsyge Agamemnon over for den ærekære Achilleus. Menneskenes verden er pessimistisk, gudernes er optimistisk. Gudernes rolle, religion, do ut des.
-Iliaden, 3. sang 340-450: den stærke helt Menelaos over for den smukke helt Paris, og Afrodites rolle.
-Iliaden, 6. sang, v. 237-529: den tapre helt Hektor over for den smukke helt Paris, gudernes rolle, skæbnebegrebet. Vigtigheden af begreber såsom: ære, ry, og slægt (oikos).
-Iliaden, 18. sang, v. 315-335: Patroklos’ død = Achilleus nye vrede (ekstensivt)
-Iliaden, 22. sang, v. 131-138, 182-185, 296-303, 338-350, 395-410: Achilleus vs. Hektor og Hektors død og ydmygelse (ekstensivt)
-Iliaden, 24. sang, v. 485-494, 586-588, og 790-804: Priamos og Achilleus. Achilleus’ vrede er forsonet og Hektor begraves i Troja (ekstensivt)

Vi har også brugt Iliaden som lydbog på: https://netlydbog.dk/ting/search/Iliaden

Supplerende Stof:

-Filmen Troy af Wolfgang Petersen, Warner Bros. Pictures, 2005 har vi brugt som perspektiverende værk. Filmen baseres på Iliaden, men afviger også fra den. Vi har set filmen i klassen, og vi har diskuteret om de store forskelle, der er mellem filmen og Iliaden med fokus på Agamemnons død, og kærlighedshistorien mellem Achilleus og Briseïs, og mellem Paris og Helene. Vi har også sammenlignet tvekampen mellem Menelaos og Paris med Iliaden 3. sang v. 340-450. Refleksion over brugen af græsk mytologi i dag.

-Ud fra en artikel om ære og skam diskuterer vi i klassen disse begreber, som er helt grundlæggende i Iliaden, men som stadig spiller en rolle i det moderne, multikulturelle samfund. Jf: http://www.bornsvilkar.dk/Raadgivning/SkoleTjenesten/Undervisningsmateriale/Ung-mellem-kulturer/aere-og-skam.aspx

- Vi har arbejdet med et digt af Sophus Claussen, Tvesyn, og taler om brug af myter i moderne litteratur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Græsk kunst

I dette forløb arbejder eleverne selvstændigt med græsk og romersk Kunst i form af projektarbejde - med fokus på græsk skulptur.

Forløbet er afviklet i forbindelse med et besøg på Antikmuseet i Århus.

Eleverne skal begrunde en datering ud fra de karakteristiske træk fra de forskellige perioder. Til eksamen bliver der lavet spørgsmål med ukendte skulpturer. Eleverne skal være i stand til at begrunde skulpturens datering ved at genkende de karakteristiske træk for den gældende periode.

Baggrundsmateriale:
Vi tager udgangspunkt i Paideia, s. 45-55; 93-100; 129-136; 171-176; 201-206; 247-254, men eleverne skal selv finde eksempler på skulpturer fra de forskellige perioder, og lave et powerpoint-show ud fra det. I den forbindelse arbejder eleverne med Ribes katedralskolens hjemmeside: http://klassisk.ribekatedralskole.dk

Basis:
Antikke værker, som bliver gennemgåede i undervisningen:

arkaisk tid:
- Koúros fra Poseidonhelligdommen i Sounion ved Athen, 590-580 f. Kr, Marmor, Nationalmuseet i Athen
- Anavyssos-koúros, 530-520 f.Kr., Marmor, Nationalmuseet i Athen
- Aristodios-kouros, 510 f.kr., marmor, Nationalmuseet i Athen
- ”Berliner-koren, 580-570 f.Kr., Marmor, Altes Museum i Berlin
- Peplos-koren, 530 f.Kr., Marmor, Akropolismuseet i Athen
Kóre fra Akropolis, 510 f.Kr., Marmor, Akropolismuseet i Athen

Tidlig klassisk tid:
- Kritiosdrengen, 490-480 f.Kr. Marmor, Akropolismuseet i Athen
- Diskoskasteren, 450 f.Kr. Romersk kopi af græsk bronzeoriginal af Myron, Marmor, Nationalmuseet i Palazzo Massimo i Rom.
- Zeus eller Poseidon, 460 f.Kr. Bronze, Nationalmuseet i Athen

Højklassisk tid
- Spydbæreren, romersk kopi af en græsk bronzeoriginal af Polyklet, 440 f.Kr., Marmor, det arkæologiske museum i Napoli.

Senklassisk tid
- Hermes med Dionysosbarnet, måske original af Praxiteles – eller en hellenistisk kopi, 350 f.Kr., Marmor, Det arkæologiske Museum i Olympia
- Afrodite fra Knidos, Romersk kopi af bronzestatue af Praxiteles fra ca. 350 f.Kr., Marmor, Vatikanmuseerne i Vatikanstaten
- Euripides-portræt, romersk kopi af original fra 300-tallet f.Kr., Marmor, Ny Carlsberg Glyptotek
- Apollon Belvedere, romersk kopi af bronzestatue af Leocjáres, 350-325 f.Kr. Marmor, Vatikanmuseerne i Vatikanstaten

Romersk tid
- Primaporta-statue, Vatikanmuseet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Filosofi: Eros og tænkning

Forløbet fokuserer på Platons filosofiske system og eros' betydning for hans filosofi.

Baggrundsmateriale
Paideia: s. 137-138 og 148-154.

Basis:
Hulebilledet fra 'Staten' ("Kend dig selv", pp. 162-170)

Platon: Symposion i "Kend dig selv",
- Rammefortælling (s. 91-97)
- Aristofanes'tale (s. 112-118) - med myten om de 3 væsner, den eneste ene
- Agathons tale: ekstensivt (119-123)
- Sokrates / Diotimas tale (124-143)
- Alkibiades' tale: ekstensivt (144-158)

Perspektivtekster:

Epikus brev til Menoikeus. Vi har læst hele brevet og arbejdet med det .

Uddrag fra Matrix (ca 6 min. på youtube - perspektivering til Hulebilledet): http://www.youtube.com/watch?v=9396F0PbGpA
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kærlighed i Rom

I dette forløb ligger vægten på nogle romerske forkattere: Lukrets, Catul og Ovid.

Formålet for dette forløb er at give eleverne en overblik over forskellige syn på kærlighed i det antikke Rom, samtidig med at de kan perspektivere til det foregående forløb om Eros og tænkning.
Der har været fokus på kærlighed som en sygdom, en fortryllelse hos epikuræeren Lukrets, vs. seksualitet, som er et naturligt behov. Kun ved at forholde sig kynisk til kærligheden, kan man undgå at blive rippet for både selvrespekt og formue.
Catul skildrer kærligheden som besættelse, og den sårbarhed, man som konsekvens heraf udsætter sig for.
Hos Ovid er der tale om voldsom, umulig og ulykkelig kærlighed. Kærligheden præsenteres som en lidenskab, man ikke kan styre.

Igennem dette forløb har eleverne også fået øje på, hvor "moderne" disse syn på kærlighed var. Vi har bl. a. diskuteret om det romantiske og moderne syn på kærlighed

Eleverne fik udleveret et kompendium, som samler de forskellige tekster.


Baggrundsmateriale:
Paideia, s. 232-233.

Basistekster

- Lukrets
Pubertet, sæd og sex (Om Verdens Natur, IV, 1030-1057).
Kærlighedens sår og sygdom (Om Verdens Natur, IV, 1058-1140).
De danske oversættelser stammer fra Ole Thomsen, Veje til Rom, Aarhus Universitetsforlag, 2008, s. 117-122.

- Catul
Catul 5, 51, 3, 8, 70, 72 og 13. De danske oversættelser stammer fra: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/oldtidskundskab.htm


- Ovid, Metamorfoserne, oversættelse Otto Steen Due, Gyldendal, 20012, 2. udgave, 1. oplag.
Pyramus og Thisbe (læst ekstensivt)
Apollo og Dafne, I, 452-567.
Tiresias, III, 316-340.
Narcissus og Ekko, III, 341-510.

Perspektivering:

- Iliaden, I-68-120 (om spåmænd og Kalchas) + perspektivering til Kong Ødipus (forholdet mellem Ødipus og Teiresias) samt til Symposion (Diotimas tale om spåmænd og daimonerne)
- Epikurs brev til Menoikeus
- den amerikanske sangerinde Kesha: "Die young": http://www.youtube.com/watch?v=NOubzHCUt48
- Skulpturer: Apollon Belvedere, ca. 350-325 f. Kr. og Apollo og Daphne, Bernini, 1623-1624.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 6 Forløb#3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer