Holdet 2024 ol/3y - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 ol/3y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Risskov Gymnasium
Fag og niveau	Oldtidskundskab C
Lærer(e)	Casper Thrane
Hold	2024 ol/3y (3y ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Sofokles "Kong Ødipus" - Den antikke tragediegenre
Titel 2	Platons "Menon" - Areté, at du til at være msk.
Titel 3	Cicero: "Forpligtelser" og det lykkelige liv
Titel 4	Den antikke skulptur og dens efterliv
Titel 5	Homers Odysseen - Den episke rejse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Sofokles "Kong Ødipus" - Den antikke tragediegenre Forløbet om Sofokles' (496-406) tragedie "Kong Ødipus" introducerer og arbejder med den græske tragedie som genre. Forløbet fokuserer desuden på begreber som skyld og skæbne og i den forbindelse tanken om "at kende sig selv". De græske begreber som sofrosyne, hybris, nemesis, moira, áte, thymós anvendes som forståelsesnøgle til fortolkningen af teksten. I forbindelse med fortolkningen af dramaet introduceres og anvendes Aristoteles´dramaturgiske begreber som desis, lysis, peripeti, anagnorisis og katharis. Denis Villeneuves film "Nawals hemmelighed" (2010) anvendes til at vise, hvordan den nutidige instruktør kan bearbejde og fortolke de antikke myter inden for et moderne verdensbillede. Materiale: Baisstekster - Sofokles: "Kong Ødipus", ved Otto Foss (Foss, Reitzel, 2006, 2. udg., 8. opl.) Perspektivtekster: - Denis Villeneuve, "Nawals hemmelighed", Les films Cristal (2010), 130 min. - Friedrich Hölderlin (1770-1843), digtene "Sofokles" og "Pros eauton", oversat af Thorkild Bjørnvig, "Brød og vin" (1970/1992); oprindeligt fra, "Reimstrophen, Oden und andere Gedichte". - Fernando Savater: "Ordrer, vaner, lyster", fra Tanker fra en kannibal (1996), uddrag 33-47. - Papir om Aristoteles' begreber om den græske tragedie fra "Poetikken".
Indhold	Kernestof: Kære 3y Kære 3y. Så indleder vi vores første forløb i old om den græske tragedie. Vi starter dog med at læse en nyere tekst. Læs derfor den vedhæftede fil "Tanker fra en kannibal" af den nulevende spanske filosof Fernando Savater. Besvar hjemmefra følgende t Savater Tanker fra en kannibal 33-47 uddrag.pdf Læs i den udleverede tragedie af Sofokles "Kong Ødipus" vers 1-150 (det er side 7-15). Man kalder denne allerførste scene for prologos. I timen skal vi arbejde med at forstå udgangssituationen i tragedien samt Ødipus' og Kreons karakterer. Læs i Sofokles' tragedie Kong Ødipus s. 16-34. Vi arbejder i timen med at forstå Kong Ødipus som menneske og konge samt særligt samtalen (diskussionen) mellem Ødipus og spåpræsten Teiresias. Læs i Sofokles' Kong Ødipus s. 35-48 (Det er 1. stasimon/korsang og første del af 2. epeisodion/akt). Jeg har vedhæftet timens gruppearbejde som læsefokus, hvis man ønsker det. Gruppearbejde Kong Ødipus 3. modul.docx Læs i Sofokles' Kong Ødipus s. 49-65. Det er resten af 2. epeisodion samt 2. stasimon (v. 650-910). Jeg har vedhæftet timens arbejdsark som læsefokus. Arbejdspapir Ødipus s. 49-65.doc Læs Sofokles’ "Kong Ødipus" (ca. 430-420 f.Kr.), s. 66-90 (Det er 3. epeisodion, 3. stasimon, 4. epeisodion). I timen skal vi arbejde med fortolkningen af scenerne mellem budbringeren, hyrden, Iokaste og Ødipus. Vi skal desuden se scenerne som en kam Arbejdspapir til 3. og 4. epeisodion.doc Læs til timen resten af Sofokles' tragedie Kong Ødipus. Det er side 91-110. I timen - som er en meget central time:-) - skal vi forsøge at diskutere os frem til fortolkningen af hele værket. Jeg har vedhæftet timens arbejdsspørgsmål. Arbejdsspørgsmål - Ødipus v. 1186-1530.docx Aristoteles' Poetikken og Ødipus.doc KORT - Perspektiverende vs komparative tekster.docx Perspektiverende vs. Komparative tekster - Vejledning til faget oldtidskundskab 2023.docx Lektien til denne time er gennemlæsningen af alle jeres noter til forløb om Sofokles' Kong Ødipus. Det er vigtigt, at I har pointerne helt klart i erindringen, da vi i timen har skal se (første del af) filmen Nawals hemmelighed (2011). Vi skal diskut Der er ingen lektie til dette modul, hvor vi ser filmen Nawals hemmelighed" (2011) færdig. Husk imidlertid, at vi diskuterer, om vores arbejde med Sofokles' "Kong Ødipus" er med til at skabe en større forståelse af filmen, og om filmen "Nawals hemmel
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Platons "Menon" - Areté, at du til at være msk. Filsofisøjle - Platons Menon: Areté eller at være god til at være menneske Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i basisteksten af Platon, Menon. Gennem arbejdet med denne samt uddraget fra Platons "Hulelignelsen" fra dialogen Staten introduceres eleverne til Platons absolutte og idealistiske filosofi med fokus på centrale begreber som areté, fænomener vs. ideer, indsigtsdeterminisme, anamnese, dualisme, kalokagathía etc. I dialogen "Menon" arbejdes der med problemstillingen om, hvorvidt dyd/areté er noget menneskeligt medfødt eller en evne, som man kan undervise i (didásko) og dermed lære (mantháno). I den forbindelse arbejder vi med begrebet anamnese/generindring og psyche/sjæl. I "Hulelignelsen" fokuseres der på Platons dualistiske verdens- og menneskesyn med centrale begreber som fænomener vs. ideer. Eleverne opnår i arbejdet med basisteksterne kendskab til væsentlige begreber, som ligeledes får betydning for eftertidens idehistorie. Indledningsvis arbejder eleverne med Uffe Steens kronik "Intet er sandt", som omhandler unge gymnasieelevers eksistentielle problemer; herunder søgen efter mening med livet. I den forbindelse inddrages Steens definition på dannelse af individet. Basistekster: - Platon (427-347 f. Kr.): Menon, i: oversat af Chr. Gorm Tortzen i AIGIS 5,1: http://aigis.igl.ku.dk/2005,1/CGTMen.pdf (s. 1-38) - Platon (427-347 f. Kr.): Staten, uddraget "Hulelignelsen", i: Mejer, Jørgen og Chr. Gorm Tortzen: ”Kend dig selv – Et Platonudvalg” (2000), s. 159-170. Perspektivtekster: - Uffe Steen, ”Intet er sandt. Intet er umagen værd”, Weekendavisen (18-04-2015) - Schack Staffeldt, digtet "Liljen og Dugdraaben" (1802). I alt ca. 69 sider. (Heraf ca. 50 sider basistekst)
Indhold	Kernestof: Så indleder vi et nyt forløb i oldtidskundskab. Det omhandler filosoffen Platon (427-347 f.Kr.) og hans filosofiske dialog "Menon". Emnet omhandler, hvad det vil sige at være et godt menneske. Indledning til Platon.PDF Arbejdsspørgsmål til Intet er sandt.docx Platons Menon.pdf Kære 3y. Vi fortsætter vores nye forløb om Platons "Menon". Til timen her skal I først læse den moderne kronik af Uffe Steen ”Intet er sandt. Intet er umagen værd” (2015). Arbejdspapiret til timen er vedhæftet som læsefokus, men skal ikke besvares hj Kronik - Intet er sandt.docx Spørgsmål til Platons Menon kap 1-2.docx Læs kap. 1-13, (s. 1-13midt) i Platons filosofiske dialog Menon. Hvis man vil have et læsefokus, kan man skæve til arbejdspapiret, som vi anvender i timen. Arbejdspapir Menon kap 3-13.doc.docx Arbejdspapir Menon 14-21.docx Lektien er besvarelsen af arbejdsspørgsmålene til kap- 1-13 i Platons "Menon". Staffeldt - Liljen og Dugdraaben.docx Vi fortsætter vores arbejde med Platons dialog Menon. Læs Platons Menon, kap. 14-21. Jeg har vedhæftet timens arbejdsark som læsefokus, hvis man ønsker et sådant:-) Læs Platons Menon, kap. 22-37. Vi skal arbejde problemorienteret og personligt med dagens tekst. Overvej hjemmefra, om der er tekstpassager eller sætninger, som siger dig noget personligt, eller som du særligt studser over. Kære 3y. Så gør vi læsningen af Platons dialog Menon færdig, og vi skal derfor forsøge at komme frem til en fortolkning af den samlede tekst i timen her. Lektien er, at man læser Platons Menon, kap. 38-42 (kapitelnummer står anført i margin). Overvej Kære 3y. I timen her påbegynder vi arbejdet med et uddrag fra Platons dialog Staten for lige at få styr på hans mere generelle (og dualistiske) filosofi om fænomener vs. ideer/former. På den måde forstår vi dialogen Menon i et større perspektiv:-) Platons Staten - uddraget Hulebilledet.PDF Platons Staten - Hulebilledet Tortzen-oversættelse.docx Vi arbejder videre med Platon og Hulebilledet. Hvis man har læst teksten, er der ingen lektie til timen. Thrane
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Cicero: "Forpligtelser" og det lykkelige liv Forløbet om Ciceros stoiske værk "Forpligtelser" (De officiis) introducerer eleverne til den stoiske filosofi, som den fortolkes og formidles af den romerske politiker og retoriker Marcus Tullius Cicero (106-43 f.Kr.). Forløbets omdrejningspunkt er stoicismens idé om menneskets moralske forpligtelser (pligt/officium), som tager udgangspunkt i menneskets egen natur. Begreber som ædelhed (honestum), dyd/dygtighed (virtus), tillid (fides) og fællesskab (communitas) diskuteres. Eleverne arbejder særligt med Ciceros tanke om, at mennesket af naturen stræber efter fire centrale dyder (det ædle/honestum): 1. Erkendelse af sandhed (viden) 2. Deltagelse i fællesskaber (retfærdighed) 3. Selvbestemmelse og frihed (mod) 4. Orden og harmoni (mådehold) De fire bestræbelser kobles til elevernes arbejde med Platon og hans tanke om menneskets kardinaldyder (sofia, dikaiosyne, andreia og sofrosyne) for derved at vise, at stoicismen står på skuldrene af Platons filosofi. Som en del af forløbet skal eleverne selv praktisere den stoiske filosofi som lektie. Denne tanke skal lade eleverne erkende, at stoicismens etik først og fremmest er en filosofi, som ønsker viden omsat til handling i livet. Som et andet eksempel på romersk stoicisme arbejder eleverne med enkelte breve af Seneca som afslutning på forløbet. Dertil kommer, at forløbet tager udgangspunkt i Niels Overgaards bog "Mere er aldrig nok" (2024) for at diskutere idéen om, hvorvidt stoicismen kan tilbyde det senmoderne menneske kvalificerede bud på vejen til et lykkeligt liv. Basistekst: - Cicero: "Forpligtelser", oversat af Tue Emil Öhler Søvsø, Gyldendal (2022), s. 46-66 (Bog I, afsnit 1-17 "Menneskets natur og det ædles fire dele", afsnit 18-19 "Videbegæret", afsnit 20-34 "Fællesskabet og retfærdigheden", afsnit 42-60 "Fællesskabet og hjælpsomheden", afsnit 61-73 "Mod og selvrespekt". - Seneca: Brev 1 "Tiden" og Brev 15 "Motion for sjælen". Perspektivtekster og sekundærlitteratur: - Niels Overgaard: "Mere er aldrig nok", s. 9-20, 22-26. - Tue Emil Öhler Søvsø: "Cicero - Forpligtelser", Afsnittet "Indledning - Stoikernes etik og Ciceros Forpligtelser i overblik", s. 20-26. I alt ca. 54 sider fordel på ca. 33 siders basistekst og ca. 21 sideres perspektivtekst.
Indhold	Kernestof: Niels Overgaard - Mere er aldrig nok I timen her påbegynder vi vores næste forløb i old. Forløbet omhandler den romerske stoicisme med fokus på det lykkelige liv. Vi skal læse den romerske politiker og tænker Ciceros skrift "Forpligtelser". I timen her starter vi dog med efterantikken:- Vi fortsætter vores nye forløb om den romerske stoicisme og det lykkelige liv. Cicero - Forpligtelser - Indledning s. 20-30.pdf Cicero - Forpligtelser Bog I s. 46-71.pdf Kære 3y. Så fortsætter vi vores forløb om Ciceros "Forpligtelser" og vejen til et lykkeligt liv med den romerske stoicisme. Læs s. 49-55 til timen om "Fællesskabet og retfærdigheden" i Ciceros "Forpligtelser". Læs Ciceros ”Forpligtelser” s. 55-61, afsnittet ”Fællesskabet og hjælpsomheden”. I sidste time arbejdede vi med fællesskabet og retfærdigheden, hvor Cicero beskrev moralsk god opførsel i forskellige typer fællesskab. Dagens tekst handler om måden, hv Se allervenligst lektien neden for:-) Allerunderdanigst, Thrane Læs allervenligst lektien nedenfor;-) Kh. Thrane Seneca_Epist1.pdf Seneca_Epist2.pdf
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Den antikke skulptur og dens efterliv Forløbet om den antikke skulptur præsenterer eleverne for den den græske rundskulptur i den arkaiske (700-480 f. Kr.), klassiske (480-323 f. Kr.) og hellenistiske periode (323-31 f. Kr.). Forløbet lader eleverne arbejde projektorienteret, og de skal i grupper producere en ppt, som skal præsenteres som afsluttende produkt. I fobindelse med perspektiveringen af særligt den græske antikke skulptur arbejdes der overordnet med renæssancen, barokken og nyklassicismen. Eleverne vælger selv deres efterantikke perspektiver. Basismonumenter (OBS: flere af disse monumenter er kursorisk gennemgået): Arkaisk periode (700-480 f.Kr.) - Auxerre-koren (640-630 f.Kr.), Louvre-museet i Paris. Kalksten, 65 cm. - Dioskurerne/To kouroi (ca. 580 f. Kr.), Det arkæologiske museum I Delfi. - Kouros fra Anavyssos (ca. 530 f.Kr.), (194 cm., National Arkæologiske Museum i Athen) - Peplos-koren (ca. 530 f. Kr.), marmor, 117 cm., Akropolismuseet Athen. Klassisk periode (480-330 f.Kr.) - Kritias-drengen (ca. 480 f.Kr.), højde, 86 cm. Akropolismuseet i Athen. - Vognstyreren (ca. 475 f. Kr.), bronze, 181 cm. Det arkæologiske museum i Delfi. - Hermes med Dionysosbarnet, marmor, Praxiteles, (ca. 350 f.Kr.) Det Arkæologiske Museum i Olympia. - Doryforos (460 f.Kr.) af Polykleitos. - Diskoskasteren (ca. 450 f. Kr.) af Myron. - Riace-statue (460-450 f. Kr.), bronze, Museo, Archeologico i Reggio di Calabria. - Athene Lemnia (440 f. Kr.) Romersk kopi af bronzeoriginal Dresden (207 cm.). - Diadoumenos (ca. 440-430 f. Kr) af Polykleitos (romersk kopi, Athens Nationalmuseum). - Afrodite fra Knidos, af Praxiteles (ca. 350 f. Kr.) - Afrodite fra Capua (ca. 350. f. Kr.) Hellenistisk periode (330-31 f.Kr.) - Galler, som dræber sin hustru/Ludovisi-galleren (250-200 f. Kr.) - Pergamon-altret (180-160 f. Kr.) - Laokoon-gruppen (ca. 150 f. Kr.), marmor, Musei Vaticani, Rom. Augustæisk periode (31 f. Kr.-8 e. Kr.) - Augustus fra Prima Porta (19 f.Kr). Litteratur og links: - Andreasen, Brian og Jens Refslund: Paideia, Systime 2012, s. 45-53, 93-100, 129-136, 171-176, 201-206, 247-254 (med fokus på afsnittenes gennemgang af skulptur (OBS: Dette materiale er ikke gennemgået, men gjort tilgængeligt ved elevernes gruppearbejde)). - Susan Woodford: Introduktion til græsk og romersk kunst, Systime (1998), s. 4-22, 53-65 og 83-86. - http://www.kunstonline.dk/kunsthistorie/ - http://www.tilbygningen.dk/vaerkstedet/skulpturstudier/artikel/31 I alt ca. 62 sider
Indhold	Kernestof: Så indleder vi vores næstesidste forløb i oldtidskundskab. Det handler om antikkens græske og romerske skulptur og dens efterliv i senere europæisk kunst. LEKTIE NEDENFOR;-) Woodford - Græsk og romersk kunst Skulptur uddrag s. 4-65pdf.pdf Læs om den græske skulptur i den klassiske periode (480-323) i den vedhæftede fil. Det er side 11-22. Notér eventuelle spørgsmål, så kan vi afklare dem i starten af timen. Læs til timen om den hellenistiske skulptur (323-31 f.Kr.). Det er "Introduktion til græsk og romersk kunst", s. 53-65. i timen arbejder vi med eksempler på skulptur fra denne periode. Woodford - Græsk og romersk kunst Skulptur uddrag s. 4-65pdf (4).pdf Læs om den romerske skulptur i Introduktion til græsk og romersk kunst, Systime (1998), s. 83-86. Vi arbejder med få eksempler på romersk skulptur, og så påbegynder vi vores projektarbejde. Det bliver fornøjeligt op til RAPTUS;-) Woodford - Græsk og romersk kunst - Romersk skulptur s. 83-94.pdf Vi arbejder projektorienteret med vores skulpturfremlæggelser. Ingen lektie til timen. Projektarbejde om den antikke skulptur og dens efterliv. Sidste projektmodul. I skal således lave jeres formidlingsoplæg færdig i dette modul eller som lektie til det næste. Alle grupper skal være færdige med deres skulpturfremlæggelser til denne time. Vi kører fælles oplæg på klassen, hvor jeg kommenterer efter hvert oplæg. Jeg regner med, at vi kan nå max. fire oplæg i denne time her. Vi fortsætter vores oplæg om den antikke skulptur og dens efterliv. I timen skal gruppe 1, 4, 5 og 7 være klar.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Homers Odysseen - Den episke rejse Forløbet Homers Odysseen - Den episke rejse introducerer eleverne til Homers Odysseen som epos; herunder receptionshistoriens væsentligste fortolkninger af det homeriske spørgsmål. Forløbet lægger fokus på forholdet mellem sønnen Telemachos og faderen Odysseus og deres rejse (hjemrejse/nostos) som en form for udviklingsproces og dannelsesrejse, hvor heltene finder hjem og i den sammenhæng finder frem til, hvem de er som mennesker. Af øvrige centrale tematiske begreber arbejder eleverne med gæstevenskabet (xenía) og tanken om at være ligesindede (homophrosýne) eksemplificeret ved forholdet mellem Odysseus og Penelope. Hertil kommer begreber som polýmetis (snarrådig) om Odysseus og forholdet mellem civilisation og barbari i mødet med kyklopen Polyfem. Basistekst: - Homer: "Odysseen", oversat af Otto Steen Due, 1. sang, 3. sang (v. 1-224), 5. sang (v. 1-227), 9. sang (v. 170-463) samt højtlæsning af og kursorisk samtale om 16. sang (v. 155-265) og 23. sang (v. 1-140 og v. 164-255). Perspektivtekster: - Konstantin Kavafis: "Ithaka" (1911) Sekundærlitteratur - Paideia, afsnittet om Epos, s. 11-43.
Indhold	Kernestof: Så indleder vi vores sidste forløb i oldtidskundskab. Det er et forløb om det græske epos Homers Odysseen. I skal til timen læse i jeres grundbog Paideia (s. 11-13 og 16-22) om eposset som genre og særligt Odysseen, som er det ene af de to eposser, v Arbejdsspørgsmål -Odysseen 1. sang v. 1-105.docx Læs til timen vers (dvs. linje 1-105) af Homers Odysseens 1. sang. Arbejdsarket til timen er vedhæftet som læsefokus. Homer Odysseen 1. sang (1).docx Læs i Homers Odysseen Homers Odysseen, 1. sang, vers 105-323. Timens arbejdsark er vedhæftet som læsefokus, hvis man ønsker det. Homer Odysseen 1. sang (2).docx Læs Homers "Odysseen", 1. sang vers 324-444. Det er resten af 1. sang. I timen arbejder vi med uddraget ud fra vores viden om eposset som genre samt vores diskussion om dannelsesrejsen for Odysseus' søn Telemachos. Læs 3. sang af Homers Odysseen vers 1-224. I 3. sang besøger Telemachos kongen Nestor i Pylos på Peloponnes. Det er en del af hans dannelsesrejse og et forsøg på at få viden om sin far. Homer - Odysseen 3. sang.docx Så springer vi til Odysseens 5. sang. Læs i Homers Odysseen vers 1-227 af 5. sang. Her møder vi Odysseus selv for første gang. Han er på øen Ogygia, hvor han holdes tilbage af den udødelige (og smukke) nymfe Kalypso. Homer - Odysseen 5. sang.docx 2025 - To former for eksamensspørgsmål.docx 2025 Spørgsmål 1 Homers Odysseen og skulptur (1).docx 2025 - Eksamensdrejebog.docx 2025 - Græske skæbnebegreber.docx 2025 - Bedømmelseskriterier old-eksamen.doc 2025 - Gode råd til eksamen i old.docx Så springer vi til det legendariske møde mellem Odysseus og kyklopen Polyfem (Poseidons søn). Læs Homers Odysseen, 9. sang, vers 170-463. Fortællesituationen er den, at det er Odysseus selv, som fortæller for fajakerne (det sidste folk, som Odysseus Homers Odysseen 9. sang.docx 2025 Prøveeksamen Platons Menon m Sartre.docx Platons Menon.pdf Indledning Menon.pdf Sartre.PDF Sidste old-time ever! Lektien til timen er, at man kigger undervisningsplanen for oldtidskundskab igennem og overvejer de fem forskellige forløbs indhold og overordnede pointer. I timen fortæller jeg om eksamen i oldtidskundskab og gennemgår de forme 3.g-evaluering 2024-2025
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb