Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Risskov Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Biologi B
|
Lærer(e)
|
Marianne Stolberg Yates
|
Hold
|
2024 3g Bi1 (3g Bi1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
De danske skove og biodiversitet
Vi arbejder med skoven som økosystem.
Vi arbejder med stofkredsløb af carbon og nitrogen. Vi arbejder med succession og sammenhængen mellem BPP, NPP og R for en skov i forskellige successions trin. Vi arbejder med symbioseforhold og dennes betydning for værten vs symbiotens fitness.
Vi arbejder med biotiske og abiotiske faktorer, græsnings- og nedbryderfødekæder.
Vi gennemfører en øvelse med transpiration (vandforbrug) hos laurbær-kirsebær. Vi arbejder i den forbindelse med fotosyntese og respiration.
Vi tager i felten (Mollerupskov) og arbejder med metoder til bestemmelse af biodiversitet ved hjælp af simpelt indeks. Vi arbejder ligeledes med metoder til at artsbestemme træer (simpel nøgle og iNaturalist). Vi diskuterer metodernes muligheder og begrænsninger.
Vi arbejder med Københavns Universitets site om biodiversitet. Vi fokuserer på Bøgeskovsprojektet og benytter de på sitet tilgængelige datasæt fra deres feltarbejde til at vurdere betydning af urørt skov vs. konventionel driftsskov mht. biodiversitet.
Øvelse:
- simpelt indeks
- transpiration i laurbær-kirsebær
- mikroskopi af blad
- Bøgeskovsprojektet (databehandling af KUs datasæt svampe, biller, fugle og træer)
40 normalsider
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Plantecellen_intromodul 2024.docx
-
Vi indleder med at se på jeres billeder fra sidste modul.
-
Mikroskopi af blad.docx
-
Arvedlund, Michael, Ravnsted-Larsen, Vire: Økologibogen 2009, Nucleus; sider: 6-15, 27-31, 34-39, 46-50, 154-158
-
Egebo, Paludan-Müller: Biologi til tiden, Nucleus; sider: 117-123
-
Økologiske grundbegreber ØB s. 8-15.docx
-
Bilag bladets opbygning.doc
-
Biodiversitet i de danske skove artikel fra KU
-
Tryk her: link til fælles datasæt vandforbrug
-
Planters vandoptagelse og vandforbrug.docx nu med link til fællesarket, der virker
-
Drev-mappe Skoven
-
Arbejdsark_Carbons kredsløb.docx
-
Simpelt indeks_fællesdata 2024_3gBi1.pptx
-
Arbejdsgrupper fra sidst
-
Titel fælles dataark
-
Arbejdsark_Kvælstofkredsløbet.docx
-
Øvelse - Bøgeskovsprojektet link til øvelsen
-
Fælles dataark
-
Økologiske grundbegreber_succession_symbiose.pptx
-
Figurer til bogen
-
Akkumuleret data.mp4 Kort video der forklarer, hvordan data aflæses og anvendes i analysearbejdet
-
Urørt skov i Danmark_status på udlagt areal.pptx
-
Bøgeskovsprojektet, KU
-
Grupper til Bøgeskovsprojektet
-
Dagens program
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Biodiversitet og de danske skove
|
25-09-2024
|
Genaflevering Bio1
|
27-10-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Celle- og mikrobiologi
Vi repeterer cellebiologien fra 1.g
Vi arbejder med eukaryote og prokaryote cellers opbygning og funktion.
Vi arbejder med opbygning af den semipermeable membran hos eukaryoter og prokaryoter.
Vi ser på forskelle og ligheder mellem grampositive og gramnegative bakteriers cellemembran i relation til hinanden, eukaryote celler og hvor virksomt antibiotika virker.
Vi arbejder teoretisk med gramfarvning som metode til at bestemme, hvorvidt en bakterie tilhører grampositive eller gramnegative bakterier.
Vi arbejder med transport over membranen (passiv og aktiv transport).
Vi arbejder med vigtigheden af enzymer og hvilke vækstbetingelser, temperatur- og ph-optimum for dannelse af enzym-substrat-komplekser.
Vi arbejder med gæring og respiration og gennemfører et gæringsforsøg i den forbindelse.
Forsøg:
- Kimfaldsøvelse og bakterier i vores omgivelser
- Antibiotikaøvelse med gram positive og gram negative bakterier (klaringsforsøg)
- Gærforsøg_enzymaktivitet
44 normalsider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Immunforsvaret
Vi arbejder i dette forløb med menneskekroppens immunforsvar. Vi arbejder først med det ydre samt det uspecifikke forsvar.
Vi arbejder med hvad stamceller kan udvikles til af celler til beskyttelse af organismen.
Derefter arbejder vi med det specifikke forsvar, vaccination og betydningen af mikrobiota fra at undgå multiresistente bakterier, som led i at bekæmpe en bakterieinfektion.
Vi arbejder med de adaptive forsvar i forbindelse med virusinfektion og hvorledes denne viden kan bruge til at udvikle vacciner.
På blokdagen gennemfører vi en ELISAtest på to ukendte patienters blod. Vi skal arbejde med kvantificering af tilstedeværelse af Hapatitis B (HBsAG) virus i blodet. Først gennemføres en ELISAtest, hvorefter den positive prøve overføres til enn ELISA-reader til at bestemme koncentrationen af antistoffer i prøven (absorbansmåling ved 450 nm).
Derudover arbejder vi med bioteknologiske muligheder for at bestemme, hvilken type slangegift forskellige patienter har fået i kroppen efter slangebid. Vi benytter materialet Fight the Bite (LIFE) og diskuterer vigtigheden af at kunne diagnosticere patienter i felten mht. at sætte ind med behandling der øger patientens overlevelse.
Øvelse:
ELISA-test (modelforsøg) gennemføres som metode til måling af antistoffer (eller antigener).
Blokdag: ELISAforsøg - kvantificering af antistoffer rettet mod HBsAG (Hepatitis B virus) inkl. absorbansmåling ved 450 nm til bestemmelse af antistofkoncentrationen i patientens blod.
Klaringsforsøg hos bakterier med 4 forskellige typer penicillin.
Fight the Bite (3 øvelser)
Fight the Bite indeholder følgende forsøg:
- Hvilke effekter slangebid kan have på menneskeblod?
- ELISA-test (diagnostiske test)
- LFA-test (Hvordan kan specifikke antistoffer bruges til en diagnostisk test, som er enkel, hurtig og præcis)
https://www.life.dk/undervisningsforlob/fight-the-bite
40 normalsider
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
VoiceOver
|
21-10-2024
|
VoiceOver Fight the Bite notat
|
08-12-2024
|
Fight the Bite
|
09-12-2024
|
Biologiprøve - 3 fraværende elever
|
13-12-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Nervesystemet og afhængighed
Der arbejdes med:
Introduktion til nervesystemets opbygning og funktion.
Hjernens opbygning og centre.
Nervecellens opbygning, aktionspotentiale, synapser, motorcortex, belønningssystemet og rusmidler.
Forløbet afsluttes med et rusmiddelprojekt, hvor I gruppevis vælger et rusmiddel, som I går i dybden med og fremlægger for resten af biologiholdet.
Dokumentar:
Viden om - Afhængighedens gåde 29 min
https://eksamen.mitCFU.dk/tv/4030483
Øvelser
Tætheden af mekaniske tryksensorer,
Højre og venstre hjernehalvdel (ord/farve-oplæsning)
Alkoholbriller - balanceforsøg
Stjerne i spejl
Dansende ballarina (observation)
42 normalsider
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
VoiceOver Nervesystemet
|
26-02-2025
|
Nervesystemet
|
28-02-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
19,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Vores genetiske arv og evolution
Vi indleder emnet med at se dokumentaren om enæggede tvillinger. Hvorfor enæggede tvillinger genetisk set er forskningsmæssigt mere interessante end tveæggede tvillinger og søskende.
Derefter tager vi fat i mendelsk 1.gens udspaltning og bygger oven på viden fra 1.g. Vi arbejder med udspaltningsforholdet 3:1 og ser på nedarvning af Huntingtons Chorea.
Vi arbejder med Mendels love og forholder os til 2-gens nedarvning med udspaltningsforholdet 9:3:3:1, epistasi, dominansforhold og koblede gener.
Vi arbejder med autosomal og kønsbunden nedarvning og bruger tid på at forholde os til nedarvning af evnen til at se farver (farvesynet).
Vi zoomer yderligere ind på, hvad der skaber genetiske forskelle og arbejder i den forbindelse med genmutationer og kromosomale mutationer.
Vi arbejder med med mekanismerne i proteinsyntesen, Det Centrale Dogme, mitose og meiose.
Vi zoomer ind på baserækkefølgen, baseparringsprincippet og arbejder teoretisk med bioteknologiske metoder som Sanger-sekvensering, gelelektroferese og PCR. Vi arbejder med ovenstående bioteknologiske metoder til at øge vores forståelse af genetisk udredning af monogene egenskaber. Vi gennemfører øvelsen "Søgen efter min far", hvor vi arbejder med analyse af gelelektroferese og hvad DNAprofiler kan anvendes til i diagnostiske arbejde, slægtskabsarbejde og opklaring af mord (reference til NV).
Vi afrunder forløbet med at arbejder med artsbegrebet, evolutionsmekanismer, fylogenetiske træer og evolutionsteorier og gennemfører øvelsen: Birkemålerøvelsen.
Dokumentar:
Øvelser:
- Søgen efter min far
- Birkemålerøvelsen (teoretisk øvelse)
- Koblede gener (bananflueforsøg) blokdag Biologistudiet, Aarhus Universitet
35 normalsider læst i pdf Biologi i Udvikling, 2. udgave, Nucleus s.99 - 124
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Genetik og mutationer
|
30-04-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Kulhydrater og diabetes
Vi arbejder med kulhydraters kemiske opbygning, inddeling og funktion for kroppen.
Vi arbejder med type 1 og type 2 diabetes og den fysiologiske baggrund for at inddele dem i hver sin gruppe.
Vi arbejder med kulhydratnedbrydning i fordøjelsen og optag over tyndtarmsvæggen. Vi fokuserer på hvilke transportformer kroppen benytter for at få glukose og galaktose over i blodet fra tyndtarmen. Endvidere arbejder vi med, hvordan leveren lagrer og fordeler glukose efter et måltid samt, hvordan kroppen tilvejebringer glukose mellem måltiderne til de arbejdende celler. Vi arbejder med bugspytkirtlens evne til at producere hormonet insulin. Dette danner grundlag for forståelsen af, hvordan kroppen autonomt hos den raske person kan holde et blodglukoseniveau på 4-8 mmol/L trods indtagelse af kulhydratrige måltider (hormonel regulering).
Vi arbejder med glykæmisk indeks (GI) og gennemfører et 90 minutters forsøg med 5 testpersoner, der indtager fødevarer indeholdende forskellige typer kulhydrat. På baggrund af dette udarbejder vi vores eget indeks og vurderer i hvor høj grad GI er en brugbar metode for diabetikere at benytte som led i at regulere blodsukkeret.
Vi arbejder med kostfibres betydning for optage af næringsstoffer og disses betydning for tyktarmens mikrobiota. Vi ser på sammenhængen mellem blodsukkerregulering og kostfibre.
Supplerende materiale:
Diabetesforeningens hjemmeside
Øvelse:
GI - glykæmisk indeks
Demonstrationsforsøg: kostfibres vandbindingsevne
32 normalsider
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Bidstrup, Mortensen et al.: Fysiologibogen, Nucleus; sider: 149-150, 156, 158-160, 163-164, 167-169, 177-180
-
Kostfibres vandbindingsevne - vejledning
-
millimeterpapir GI-forsøg kulhydratoptag.pdf
-
Diabetes_og_Insulin_undervisningshaefte_Juni_2008.pdf
-
Dorte Hammelev: Diabetes og insulin, Novo Nordisk; sider: 8-10, 14-20, 26-32
-
Grupper
-
Blodglucosemålinger efter forskellig fødeindtagelse.docx
-
Blodsukkerregulering.pptx
-
Lektie: Figurer af forklare
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/246/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64693964299",
"T": "/lectio/246/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64693964299",
"H": "/lectio/246/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64693964299"
}