Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Risskov Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Jesper Thomsen Lemke
|
|
Hold
|
2025 ol/2b (2b ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 1: Guder og helte (20 s.)
I dette forløb introduceres eleverne til det antikke epos med fokus på samspillet mellem guder og mennesker. Med udgangspunkt i Homers Iliaden arbejder vi med konfrontationen mellem Achilleus ogAgamemnon og med spændingsfeltet mellem den menneskelige og den guddommelige sfære.
Forløbet indledes med en analyse af proømiet, herunder musepåkaldelsen og fortællerens rolle i en mundtlig tradition, med henblik på genretræk, fortællerforhold og tematik. Herefter undersøger vi gudernes betydning gennem gudeforsamlingen og deres indgriben i menneskenes verden, bl.a. i scenen hvor Athene griber ind over for Achilleus.
Der arbejdes med den episke konflikt som drivkraft i handlingen, herunder hvordan ære, magt og status motiverer karakterernes handlinger. Samtidig belyses epossets komposition med in medias res og dets mundtlige og formulariske stil.
Forløbet perspektiveres til et uddrag af Pat Barkers roman De tavse piger, hvor konflikten i grækernes lejr ses fra et kvindeligt perspektiv.
Faglige fokuspunkter og begreber
- Epos som genre: in medias res, epitheton ornans, patronymikon, daktylisk hexameter, formelvers
- Heltebegrebet: den episke helt, areté, kleos
- Guder og skæbne: determinisme vs. handlefrihed, guddommelig indgriben
- Tematikker: ære, magt, konflikt, liv og død
- Perspektivering: antik vs. moderne fremstillinger af krig
Tekster
Primærtekster:
- Homer: Iliaden, sang 1
Perspektivtekst:
- Pat Barker: De tavse piger
Supplerende stof:
- Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia, s. 10-30
|
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 2: Den intellektuelle revolution (36 s.)
I dette forløb arbejder vi med den intellektuelle udvikling i det klassiske Athen i slutningen af det 5. og begyndelsen af det 4. århundrede f.v.t. Med udgangspunkt i fremkomsten af sofisterne undersøger vi, hvordan traditionelle værdier og normer sættes til debat i en tid præget af politisk uro og kulturel forandring.
Sofisterne introducerede en ny form for tænkning med fokus på retorik, argumentation og relativisme. Deres evne til at argumentere for forskellige synspunkter udfordrede forestillinger om sandhed og moral og bidrog til en bredere værdikrise, som hænger sammen med Athens nederlag i Peloponneskrigen.
Denne krise kommer til udtryk i samtidens litteratur. Vi arbejder med Aristofanes’ komedie Skyerne, hvor Sokrates og den nye tænkning fremstilles satirisk, og hvor der rettes kritik mod sofisternes undervisning og dens konsekvenser for samfundet. Derudover læser vi Herodots fortælling om kong Kroisos, som giver indblik i arkaiske forestillinger om lykke, skæbne og guddommelig retfærdighed, og som dermed danner en kontrast til den senere relativisme.
Forløbet belyser således overgangen fra en traditionel til en mere refleksiv og problematiserende verdensforståelse og sætter fokus på forholdet mellem viden, retorik og magt.
Forløbet perspektiveres til Karen Blixens “Livets veje”, hvor spørgsmål om livsforståelse, skæbne og menneskelig selvfortolkning behandles i en moderne kontekst.
Faglige fokuspunkter og begreber
- Sofisterne: relativisme, mennesket som målestok
- Retorik: argumentation, overtalelse, logos/ethos/pathos
- Værdikrise: normopløsning, kritik af traditionelle værdier
- Komedie som genre: satire, karikatur, samfundskritik
- Historieskrivning: Herodot som fortæller, anekdotisk struktur
- Skæbne og lykke: guddommelig retfærdighed vs. menneskelig erkendelse
- Tematikker: sandhed, viden, magt, moral
- Perspektivering: antik vs. moderne livsforståelse
Tekster
Kernestof:
- Aristofanes: Skyerne (ca. 30 s.)
- Herodot: Kroisos-historien (ca. 15 s.)
Perspektivtekst:
- Karen Blixen: Livets veje
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 3: Filosofi (32 s.)
Forløb 3: Filosofi – Platon, Sokrates og det gode liv
I dette forløb arbejder vi med antik filosofi med særligt fokus på Platon og den sokratiske tradition. Gennem læsning af centrale dialoger undersøger vi, hvordan Sokrates – som Platons talerør – søger erkendelse gennem samtale og kritisk undersøgelse.
Vi læser "Sokrates’ forsvarstale", hvor Sokrates forsvarer sig mod anklagerne om ugudelighed og fordærvelse af ungdommen. Teksten giver indblik i Sokrates’ selvforståelse og hans syn på filosofi som en livsform. Her arbejdes med begreber som den sokratiske metode, elenchos (gendrivelse), ironi samt ideen om, at erkendelse begynder med bevidstheden om egen uvidenhed (“jeg ved, at jeg intet ved”). Samtidig sættes der fokus på forholdet mellem individ og samfund samt spørgsmålet om det gode og retfærdige liv.
På baggrund af disse tekster arbejder vi med centrale træk ved Sokrates’ og Platons filosofi, herunder deres syn på viden, dannelse og etik.
Som perspektivering sættes Platon i dialog med læsningen af Schack von Staffeldts digt "Indvielsen", hvor der arbejdes med en mere romantisk og æstetisk forståelse af erkendelse, indvielse og forholdet mellem menneske og sandhed.
Faglige fokuspunkter og begreber
- Sokratisk metode: dialog, elenchos, maieutik
- Erkendelsesteori: doxa vs. episteme, anamnesis
- Ontologi hos Platon: idéverden vs. sanseverden
- Hulelignelsen: illusion, erkendelse, frigørelse
- Areté: dyd, dannelse og menneskets funktion
- Filosofi som livspraksis: antik vs. moderne anvendelse
Tekster
Primærtekst:
- Platon: Sokrates' forsvarstale
Perspektivtekst:
- A.W. Schack von Staffeldt: Indvielsen
Supplerende stof:
- Paideia, s. 148-152
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb 4: Fra Hellas til Rom (10 s.)
Forløb 4: Fra Hellas til Rom – stoisk filosofi og det moderne liv
I dette forløb arbejder vi med overgangen fra græsk til romersk filosofi med fokus på stoicismen som livsfilosofi. Forløbet tager udgangspunkt i en aktuel problemstilling om menneskets søgen efter ro og mening i en moderne, forbrugsorienteret verden.
Som indledning læser vi den danske journalist og forfatter Niels Overgaards refleksioner over kapitalismens forbrugsideologi og de udfordringer, den skaber i forhold til individets trivsel og indre balance. Dette danner afsæt for en undersøgelse af, hvordan antik filosofi kan fungere som svar på moderne eksistentielle problemstillinger.
Herefter arbejder vi med uddrag af Senecas Breve til Lucilius, hvor den stoiske filosofi udfoldes som en praktisk livsvejledning. I brevene behandles centrale temaer som forholdet mellem ydre omstændigheder og indre frihed, håndtering af begær og frygt samt opnåelsen af sindsro. Gennem læsningen undersøger vi, hvordan stoicismen formulerer et ideal om det gode liv baseret på selvkontrol, fornuft og accept af skæbnen.
Forløbet perspektiverer således den antikke filosofi til nutidige erfaringer og stiller spørgsmål til, hvordan vi kan forstå og anvende filosofien som livspraksis i dag.
Faglige fokuspunkter og begreber
- Stoicisme som filosofi: livsform og etisk praksis
- Etik: det gode liv, lykke (eudaimonia), dyd
- Affektkontrol: håndtering af følelser og begær
- Kontrolbegrebet: skellet mellem det, vi kan og ikke kan kontrollere
- Skæbne og accept: forholdet mellem menneske og verdensorden
- Filosofi som livspraksis: antik og moderne anvendelse
- Perspektivering: antik filosofi og moderne forbrugskultur
MATERIALER
Kernestof:
- Seneca: Breve til Lucilius nr. 1, 2, 41 og 47 (ca. 10 s.)
Perspektivtekst:
- Niels Overgaard: Det hele handler ikke om dig, prolog I-III
Supplerende stof:
- Paideia (s. 159–163)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb 5: Skulptur
Det femte og sidste forløb i oldtidskundskab er det kunstneriske forløb, hvor vi skal studere græsk og romersk skulptur. Vi vil se på et udvalg af skulpturer fra de tre centrale perioder, arkaisk, klassisk og hellenistisk tid, og så vil vi se på, hvordan den antikke skulptur har inspireret senere billedkunstnere.
Kernestof:
- Susan Woodford: Introduktion til græsk og romersk kunst, s. 7-20
Perspektiverende materiale:
- Thorvaldsen: Jason med det gyldne skind
- Arno Breker: Partiet og hæren
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/246/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70363315657",
"T": "/lectio/246/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70363315657",
"H": "/lectio/246/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70363315657"
}