Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Risskov Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Anne Bechmann Parkegaard
|
|
Hold
|
2025 ng/2v (2v ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion: Hvad er bæredygtighed?
Hvad er bæredygtighed? - bæredygtighedsmål: Miljømæssig råderum, klimaaftryk, økologisk fodaftryk – bæreevne - menneskets indflydelse på miljøet: I = B x F x T - FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Hvorfor er for meget CO2 i atmosfæren et problem?
Er der en sammehæng mellem co2 og temp ændringer?
Der er anvendt figurer og hente data fra ourworldindata
Vi har set på hvilke mekanismer og processer der er med til at styre vores klima på kloden og som er dem der bliver påvirket af de stigende mængder drivhusgasser i atmosfæren.
Vi har set på: Strålingsbalancen, drivhuseffekten, drivhusgasser, kulstofkredsløbet, albedo og feedbackmekanismer.
Der er blevet set på hvilke konsekvenser for meget CO2 i atmosfæren kan medfører - gruppearbejde, fremlæggelser. Af konsekvenser er der blevet arbejdet med: Permafrost, havisen, grønlandspumpen og ændringer i klimasystemet - vi har anvendt hjemmesiden "i klimaforskernes fodspor" til dette og egen søgning.
Vi har set på Parisaftalen, med fokus på temperatur målsætning og sanktionsmuligheder. Til sidst har vi set på løsningsmuligheder som Co2 lagring samt AFOLU.
Eksperimenter/emperi/feltmålinger:
Lokal strålingsbalancen
albeoforsøg udenfor
ourwolrdindata
Grønlandspumpen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Er dit tøj beskkidt?
Dette forløb handler om at undersøge muligheder for at nedbringe ressourcespildet i forbindelse med tøjproduktion og -forbrug. I dette forløb arbejdes der bl.a. med FN's Verdensmål, hvor verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion især er relevant. Desuden inkluderes målene 3, 6 og 8 også i forløbet.
Tøjproduktionens forskellige faser herunder både miljømæssige og sociale omkostninger berøres. Tøjproduktionen og –forbruget sættes ind i en generel kontekst om globalisering og verdenshandelens udvikling. Vi skal undersøge tøjproduktionens forskellige faser herunder både miljømæssige og sociale omkostninger.
Hvad har vi lavet:
Hvor er jeres tøjindkøb fra de sidste 3 mdr produceret?
MIndmap over de problemer, der er forbundet med tøjproduktion
Vi har skaffet viden omkring containertransportens udvikling og betydning for verdenshandlen i forhold til tøjets globalisering
Vi har set på tøjets livscyklus - bomuld dyrkes, plukkes, renses, spindes og væves, tekstil farves, klippes og syes, færdig produkt sendes til butik - cirkulær økonomi berørt og livscyklusvurdering.
Vandets kredsløb og vandbalanceligningen og dens parameter er gennemgået
Nedbørsdannelse, dugpunktskurven, nedbørstyper - flaskeskydannelse som demoforsøg
Areal søen der forsvandt - grafer gennemgået, klimabælter og hydrotermfigur gennemgået
Tøjproduktionens sociale omkostninger - arbejdet med tøjets tragedier
Hvor ender dit tøj? Affaldshierakiet
Løsninger - de har udarbejdet et løsningsforslag til deres egen aldersgruppe, hvordan enten de kan nedbringe tøjspildet/ eller mindske tøjforbruget
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Tøj: Sådan skader produktionen - Forbrugerrådet TÆNK
-
T-shirtens rejse – I en tynd tråd
-
Tøjpyramiden - Forbrugerrådet TÆNK
-
Forstå affaldshierarkiet og skab mere bæredygtige events
-
Øvelse 1_ tøjforbrugets problemer_25.docx
-
Padlet - Hvem vasker mine cowboybukser beskidte.pdf
-
Modeindustrien er en kæmpe miljøsynder, men du kan selv gøre noget
-
Hvem vasker mine cowboybukser beskidte?
-
Cotton production by country worldwide 2022/2023 | Statista
-
Opgave 1:
-
til opgave 2
-
Mindre miljøbelastende tøj: Gå efter disse mærker og materialer
-
Hvis tid: Lav en video ( indslag) der viser enten problemet og/eller løsninger på tøjets miljøproblemer. Vælg selv vinklen på indslaget (virksomhed, forbruger, miljøorganisation el.lign.). Læg videoen/ præsentationen på padlet: hvem vasker mine beski
-
Mangelsen, Jimmy mfl: Naturgeografi - vores verden, geografforlaget: side 57-59 - Livscyklusvurdering_vores verden.pdf
-
Livscyklus af et stykke tøj kopi.pdf
-
Fra blomst til bluse
-
2.8.1 Vandets kredsløb
-
Vandets kredsløb
-
OPGAVE 1: Hvordan står det til med vand – samtale opgave med makker. GENNEMGÅ/analyser/præsenter figurerne – HUSK:
-
2.8 Vand i bevægelse
-
2.9 Vandbalance
-
2.9.1 Vandbalanceligningen og dens faktorer
-
2.9.2 Overfladisk og underjordisk afstrømning
-
Det er ikke mange sider, som I skal læse selvom der er 5 links - de kommer lige efter hinanden i bogen.
-
Torsdag den 21.11 har jeg en workshop, hvor vi laver plante planeter - kom og hver med til en hygge eftermiddag :-) - skriv til mig, hvis du vil være med
-
I dag skal vi deltage i en workformance "FRA HÅB TIL HANDLING" – der handler om klimakrisen, psykologiske benspænd og bæredygtig handlekraft. Det er besøg udefra, så tag godt i mod dem og tag jeres positive briller på.
-
Spørgsmål
-
Kan du lave en flaske sky?
-
tag gerne en tom plastik flaske med ( pant flaske)
-
2.5.1 Fugtighed | Naturgeografiportalen
-
2.5.2 Skyer | Naturgeografiportalen
-
2.5.3 Nedbør | Naturgeografiportalen
-
The life cycle of a t-shirt - Angel Chang
-
Journal_Aral_søen.docx
-
Øvelse - Aralsøens forsvinden .pdf
-
Kæmpe sø er tømt: Mennesker har forvandlet den til livsfarlig ørken
-
Download Google Earth
-
Overvej fra din viden om vandets kredsløb, hvordan bomuldsproduktionen påvirker vandets kredsløb - hvilke faktorer i vandbalance ligningen vil blive påvirket?
-
Vis grafer og billeder
-
Global handel og arbejdsfordeling
-
Tøjets-Tragedier.pdf
-
opgave:
-
Besvar elevfeedback
-
Globalisering_vores verden.pdf
-
I Ghana hedder det »Obroni Wawu«: Den døde, hvide mands tøj. Og der kommer stadig mere af det
-
Vi slutter med at se på verdensmål 3,6,8 og 12 - hvordan kan vi som tøjforbruger være med til at opfylde de 4 verdensmål?
-
Hvor ender mit tøj - figur læsning.docx
-
Spørgsmål til artiklen ”I Ghana hedder det ’Obroni Wawu’: Den døde hvide mands tøj”
-
EU's eksport af brugt tøj siden år 2000
-
ingen :-)
-
Tag evt høretelefoner med, hvis du vil have læst artiklen op på modulet
-
Grupper:
-
Hver dansker køber i gennemsnit 16 kg tøj om året, men 5 kg kommer aldrig ud af skabet. Forløbet omfatter research om tøjproduktionens forskellige faser herunder både miljømæssige og sociale omkostninger. Tøjproduktionen og –forbruget sættes ind i en
-
Her er den sande tøjkrise: Så stort et problem er vores tøjforbrug for jorden
-
Løsning
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Er vulkaner gode naboer?
Formål med forløbet:
Beskrive jordens opbygning i lag og med tryk og temp.
Beskrive den pladetektoniske model og de destruktive og konstruktive pladegrænser
Forklare hvilke observationer (naturvidenskabelige metode) som ligger til grund for udviklingen af den pladetektoniske model?
Beskrive modellen over det geologiske kredsløb - fik til opgave at lave en tegneserie om "stenens evige vej"
Vi har set på:
Vulkanens opbygning
viskositet ( havregryn forsøg)
om alle vulkaner er farlige ( vulkansk aske og gas forklares) - hvad har det af betydning for strålingsbalancen?
VEI skala.
Vulkanske jorde og deres næringsindhold
Derudover kan vi set på om man kan forhindre vulkanudbrud og ikke mindst udnyttelse af vulkaners energi i form af geotermi
Eksperimenter/emperi/felrarbejde:
google earth - både til at finde vulkaner og pladerande
Google earth: højdeprofiler af vulkaner
Google earth: pyroklastiske strømme
Densitet forsøg med granit og basalt
Viskositetforsøg - havregryn
Indsamle data om vulkaner
https://resourcetrade.earth/ - indonesien ( landbrugsprodukter som eksportvare
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Undersøg vha Google Earth og internettet hvor på kloden der findes vulkaner, herunder hvilke lande som har mange/flest. ( KML fil er lagt på lectio)
-
GVPWorldVolcanoes (1).kml
-
CFU-login
-
Besvar følgende ved hjælp af jeres grundbog:
-
Læs afsnit 1.1.3 Jordens opbygning | Naturgeografiportalenom jordensopbygning i naturgeografi bogen- til og med videoen om Jordens indre
-
Udgangspunktet for vores næste forløb er det faktum, at mange millioner mennekser bor i nærheden af farlige vulkaner, vel vidende at vulkanudbrud kan være dødbringende for folk, som befinder sig tæt på. De grunde skal vi selvfølgelig undersøge i dett
-
Download googleEarth pro på din computer med din egen mailadr - det er gratis at hente ned og vi skal anvende programmet i dette forløb - ( hvis du ikke allerede har gjort det fra sidst :-))
-
Wegener
-
Jordskaelv__vulkaner_og_pladegraenser_ny (3).kmz
-
1. del: Wegeners hypotese (se menu til venstre: Den kontroversielle hypotese) (12 min)
-
2. del: Fra hypotese til teori (se menu til venstre) (12 min):
-
3.del: Drivkraften (se menu til venstre):
-
4.del: Hastigheden på pladerne (se menu til venstre):
-
Google earth opgave
-
1.2.2 Den pladetektoniske model i dag
-
1.2.3 Pladerandene
-
Sådan bliver vulkaner skabt
-
Spørgsmål til modulet: Sæt jeres svar i elevfeedback. Der arbejdes i par med en computer
-
Afsnit
-
300 ml vand, 50 g og 200 g havregryn
-
1.5 Vulkaner
-
1.5.2 Forskellige vulkantyper
-
Sådan bruger du begrebsmodeller og - data i naturgeografi
-
Jeres højdeprofiler - indsættes i Padlet
-
Begreber der anvendes i dag er: destruktive pladegrænse, Hvem er Alfred Wegener, Øvre kappe, densitit, tryk og temp fra skorpen til indre kerne, konstruktiv pladegrænse, Jordens opbygning, skorpen, bevarende pladegrænse, konvektionsstrømme
-
Det geologiske kredsløb: Hvad sker der ved Jordens pladegrænser?
-
rocks1_dk
-
"Stenens evige rejse"
-
I får 20 min. til at læse dagens tekst på modulet- har du brug for mere tid, så kig på teksten hjemmefra.
-
1.3.1 Grundstoffer, mineraler og bjergarter
-
Dagens opgave - pyroklastiske strømme
-
Læs vedhæftet pdf - skriv tre spørgsmål i elevfeedback til dagens tekst, som du gerne vil have forklaret. Er alle vulkaner farlige.pdf
-
Se billederne: Efter næsten 40 år i dvale er verdens største aktive vulkan gået i udbrud
-
Vi skal arbejde i google earth pro, så få lige tjekket op på, om du har det downloaded
-
Besvar elevfeedback
-
Dagens opgaver
-
Quizlet
-
Hvorfor er vulkanske jorde attraktive- (3) (1).pdf
-
Fokus spørgsmål til teksten
-
geotermi prn.pdf
-
Kan man udnytte vulkaners energi.pdf
-
Opgave om vulkanernes energi
-
Geotermisk energi i Danmark
-
Vi læser dagens tekst i modulet - i får 15 min
-
Man kan ikke forhindre vulkanudbrud – i hvert fald ikke med de tilrådeværende teknologier. Det bedste forsvar mod vulkankatastrofer er derfor overvågning, varsling og nødberedskab. Denne opgave fokuserer derfor på forskellige forsvarsmetoder.
-
Figure til vulkanforløbet_25 (1).pptx
-
Øv dig til prøven - MC samt enkelte spørgsmål
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?
Vi undersøger i første del plastik som materiale - hvordan er det opbygget, hvad er fordele og ulemper ved materialet. Derefter undersøgte vi affald, både plastik affald og lidt bredere, ift. mængder, udvikling, fordeling og håndtering.
Så ser vi på konsekvenser ved plastik og andet affald - Både ift klimaproblematik og ift miljøpåvirkning især mht havet.
Vi undersøger hvorfor plastik samler sig i bestemte havområder.
Nedslagspunkter::
opbygning af plastik - kulstofkredsløbet
plastikproduktion
plastiks egenskaber
Plastik forbrug og udvikling
Affald: mængder og håndtering. (europa øst-vest og storbyer i hhv udviklingslande og udviklede lande)
Affaldshierakiet
Affald i havene - påvirkening af dyreliv
Plasiksupper
Det global vindsystem -havstrømme
coriolis effekten
trykforhold og vandstand
løsninger på plastikproblematikker
liniær og cirkulær økonomi
bæredygtighed
Eksperimentelt arbejde med plastikgyre
Empiri arbejde: analysere vind- og havstrømsdata via Windy.com samt generering af grafer ud fra data
Demo forsøg: konvektionskammer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
5.2.2 Plastikalderen (Tema 2) | Naturgeografiportalen
-
Opgave 1 - to og to om en computer:
-
Plastproduktion: Gå ind på https://ourworldindata.org/plastic-pollution
-
Vi bruger rigtig meget plastik i vores hverdag. Men de fleste tænker nok ikke over, hvor meget de bruger, da plastik er blevet en helt naturlig del af vores hverdag. Produktionen af plastik er 13 gange større i dag, end den var for 50 år siden, og i
-
5.2.2.1 Den første plastik | Naturgeografiportalen
-
5.2.2.2 Plastikprognoser for fremtiden | Naturgeografiportalen
-
Tænkt over hvorfor emnet om plastik er relevant og aktuelt
-
Data til cirkeldiagrammet
-
AfsVores fællesdrevnit
-
Mumbai's mountain of garbage
-
Waste piles into mountains as Jakarta struggles with trash
-
MODUL 2_affaldsha_ndtering_arbejdsseddel (2).docx
-
Hvorfor_ender-plastik_i _havet.pdf
-
Gave til jer
-
Globale vindsystemer og klimabælter
-
What is global circulation? | Part Three | The Coriolis effect & winds
-
Dagnes individuelle opgave
-
MEDBRING høretelefoner til computer/tlf
-
2.2 Atmosfærisk cirkulation
-
Makkerpar:
-
plastikgyre_s168-169 i geodetektiven (1).pdf
-
5.2.1.2 Havstrømmens transport af plastik
-
jeres løsninger
-
5.2.5 Bæredygtige løsninger (Tema 5) | Naturgeografiportalen
-
Besvar elevfeedback
-
Se videoen "løsninger" i afsnittet 5.2.5.2 Reducer, genbrug, genanvend | Naturgeografiportalen
-
Afsnit
-
journal_skabelon .docx
-
Arbejdsseddel_forsøg_vind_havstrømme.docx
-
I skal selv prøve at opstille et forsøg omhandlende vindens betydning for havstrømme ved hjælp af: en opvaskebalje, en hårtørrer, små plastikstykker og en si
-
Skriv ti begreber til det globale vindsystem i elevfeedback
-
Opsamling til vores 4 forløb - vi inddeles i grupper og hver gruppe får tildelt et tema. Hvilke modeller har vi anvendt, data, forsøg mm - se studieplanen. Derudover lav en begrebsliste til temaet
-
Spørgsmålet ledsages af tre bilag. Det forventes, at eleven i sin besvarelse af opgaven inddrager supplerende materiale fra undervisningens indhold og fra eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde for at vise faglig fordyb
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/246/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70363430974",
"T": "/lectio/246/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70363430974",
"H": "/lectio/246/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70363430974"
}