Holdet 3x ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Risskov Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Jesper Thomsen Lemke
Hold 2025 ol/3x (3x ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Guder og helte (20 s.)
Titel 2 Forløb 2: Tragedie (88 s.)
Titel 3 Forløb 3: Den intellektuelle revolution (60 s.)
Titel 4 Forløb 4: Fra Hellas til Rom
Titel 5 Forløb 5: Skulptur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Guder og helte (20 s.)

I dette forløb introduceres eleverne til det antikke epos med fokus på samspillet mellem guder og mennesker. Med udgangspunkt i Homers Odysseen arbejder vi med helten Odysseus og hans rejse hjem fra Troja.

Forløbet indledes med en analyse af proømiet (= indledningen af et epos), herunder musepåkaldelsen, med henblik på genretræk, fortællerforhold og tematik. Herefter undersøger vi gudernes betydning gennem gudeforsamlingen og deres indgriben i menneskenes verden, bl.a. gennem Athenes hjælp til Telemachos.

Der arbejdes desuden med Odysseus’ egen genfortælling af sine oplevelser, hvor fokus er på fortællestruktur, spændingsopbygning og selviscenesættelse. Forløbet belyser kompositionen af et epos med in medias res, retrospektion og rammefortælling, samt dets mundlige og formulariske stil.

Forløbet perspektiveres til  Kavafis' digt Ithaka, hvor Odysseusmotivet fortolkes i en moderne, eksistentiel sammenhæng.

Faglige fokuspunkter og begreber
- Epos som genre: in medias res, epitheton ornans, patronymikon, daktylisk hexameter, formelvers
- Fortælleforhold: jeg-fortæller vs. tredjepersonsfortæller, rammefortælling
- Komposition: retrospektion (tilbageblik), kronologi, spændingsopbygning
- Heltebegrebet: den episke helt, arete, kleos
- Guder og skæbne: determinisme vs. handlefrihed, guddommelig indgriben
- Tematikker: hjemlængsel (nostos), identitet, prøvelser, det fremmede
- Perspektivering: antik vs. moderne fortolkning af Odysseusmotivet

Tekster
Primærtekster:
- Homer: Odysseen, sang 1
- Homer: Odysseen, sang 9
Perspektivtekst:
- K.P. Kavafis: Ithaka
Supplerende stof:
- Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia, s. 10-30
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Tragedie (88 s.)

Forløb 2: Tragedie – skæbne, erkendelse og ansvar

I dette forløb arbejder vi med den attiske tragedie med udgangspunkt i Sofokles’ "Kong Ødipus". Tragedien trækker på det samme mytologiske stof som epos, men genfortolker det i en dramatisk form, hvor fokus rettes mod menneskets handlinger, erkendelse og ansvar i en politisk og religiøs samtid.

Gennem læsningen af "Kong Ødipus" undersøger vi, hvordan tragedien iscenesætter centrale problemstillinger i det athenske samfund i det 5. århundrede f.v.t., herunder forholdet mellem menneske og skæbne, viden og uvidenhed samt individ og fællesskab. Ødipus’ søgen efter sandheden driver handlingen frem og fører til en gradvis erkendelse af hans egen skyld og identitet.

Der arbejdes med tragediens opbygning og virkemidler, herunder korets funktion, dialogens betydning samt spændingsforløbet frem mod vendepunkt og erkendelse. Samtidig sættes Ødipus’ historie i relation til bredere eksistentielle og etiske spørgsmål.

Forløbet perspektiveres til moderne litteratur gennem læsning af Karen Blixens “Livets veje”, hvor temaer som skæbne, valg og livsforståelse behandles i en ny kontekst.

Faglige fokuspunkter og begreber
- Tragedie som genre: opbygning, funktion og kontekst
- Dramatiske begreber: prolog, epeisodion, stasimon, exodos
- Tragisk helt: status, ansvar og fald
- Centrale begreber:
   *   hamartia (fejltagelse)
   *   hybris (overmod)
   *   anagnorisis (erkendelse)
   *   peripeti (vendepunkt)
- Skæbne og fri vilje**: determinisme vs. handlemuligheder
- Tematikker**: sandhed, skyld, erkendelse, identitet
- Korets rolle**: kommenterende, reflekterende fællesskab
- Perspektivering**: antik tragedie og moderne livsforståelse

MATERIALER
Kernestof:
Sofokles: "Kong Ødipus" (s. 11–98)
Perspektivtekst:
- Karen Blixen: "Livets veje"
Supplerende stof:
- Paideia* (s. 101–109)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Den intellektuelle revolution (60 s.)

I dette forløb arbejder vi med den intellektuelle udvikling i det klassiske Athen i slutningen af det 5. og begyndelsen af det 4. århundrede f.v.t. Med udgangspunkt i overgangen fra mytologisk til mere rationel tænkning undersøger vi, hvordan nye forståelser af menneske, samfund og viden opstår i en tid præget af politisk og kulturel omvæltning.

Forløbet tager udgangspunkt i Platons "Hulebillede" fra dialogen Staten. I denne dialog diskuteres menneskets evne til at erkende sandheden og udviklingen fra uoplyst til oplyst væsen.

Denne udvikling belyses yderligere i Platons Symposion, hvor deltagerne ved en fest holder taler om Eros. Dialogen bevæger sig fra mytologiske og poetiske forklaringer til en mere filosofisk og abstrakt forståelse af kærlighed som stræben efter erkendelse og det gode. Her introduceres centrale platonske tanker om erkendelse, sandhed og menneskets udvikling fra sansning til indsigt, bl.a. gennem Diotimas tale.

Forløbet undersøger således overgangen fra mytologisk verdensforståelse til filosofisk refleksion og sætter fokus på forholdet mellem retorik, erkendelse og sandhed.
Forløbet perspektiveres til romantisk litteratur gennem Schack Staffeldts Indvielsen, hvor erkendelse og sandhed anskues i en æstetisk ramme.

Faglige fokuspunkter og begreber
- Sofisterne: relativisme, retorik, mennesket som målestok
- Værdikrise: normopløsning og erkendelsesmæssig usikkerhed
- Platon og filosofi: dialogform, erkendelse, sandhed
- Eros-begrebet: kærlighed som drift vs. erkendelse
- Fra mythos til logos
- Perspektivering: antik vs. romantisk erkendelse

Tekster
Kernestof:
- Platon: Symposion (ca. 60 s.)
Supplerende stof:
- Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia (s. 148–154)
Perspektivtekster:
- Schack von Staffeldt: Indvielsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Fra Hellas til Rom

Grækernes tanker om menneskets plads i den store verdensorden har givet anledning til frugtbare forestillinger om fysis og nomos, og de første til at bygge videre på deres klassifikationer og teorier er romerne, og derfor vil vi følge det idehistoriske spor fra Hellas til Rom.

Vores undersøgelse begrænser sig til den enorme nyskabelse af den episke genre, som digteren Publius Vergilius Maro gennemfører med sit nationalepos Æneiden. Midt i en fejring af romerske dyder og stolt fortid gemmer sig en konflikt mellem to store mennesker som brikker i gudernes spil.

Tekster:
Basistekster:
- Vergil: Æneiden, 4. sang
Perspektivtekster:
- J.R.R. Tolkien: Kongen vender tilbage (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Skulptur

Det femte og sidste forløb i oldtidskundskab er det kunstneriske forløb, hvor vi skal studere græsk og romersk skulptur. Vi vil se på et udvalg af skulpturer fra de tre centrale perioder, arkaisk, klassisk og hellenistisk tid, og så vil vi se på, hvordan den antikke skulptur har inspireret senere billedkunstnere.

Kernestof:
- Susan Woodford: Introduktion til græsk og romersk kunst, s. 7-20

Perspektiverende materiale:
- Thorvaldsen: Jason med det gyldne skind
- Arno Breker: Partiet og hæren
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer