Holdet 3y ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Risskov Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Jesper Thomsen Lemke
Hold 2025 ol/3y (3y ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Guder og helte (20 s.)
Titel 2 Tragedie – skæbne erkendelse og ansvar (88 s.)
Titel 3 Filosofi – Platon, Sokrates og det gode liv
Titel 4 Fra Hellas til Rom – stoisk filosofi dengang og nu
Titel 5 Forløb 5: Skulptur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Guder og helte (20 s.)

I dette forløb introduceres eleverne til det antikke epos med fokus på samspillet mellem guder og mennesker. Med udgangspunkt i Homers Odysseen arbejder vi med helten Odysseus og hans rejse hjem fra Troja.

Forløbet indledes med en analyse af proømiet (= indledningen af et epos), herunder musepåkaldelsen, med henblik på genretræk, fortællerforhold og tematik. Herefter undersøger vi gudernes betydning gennem gudeforsamlingen og deres indgriben i menneskenes verden, bl.a. gennem Athenes hjælp til Telemachos.

Der arbejdes desuden med Odysseus’ egen genfortælling af sine oplevelser, hvor fokus er på fortællestruktur, spændingsopbygning og selviscenesættelse. Forløbet belyser kompositionen af et epos med in medias res, retrospektion og rammefortælling, samt dets mundlige og formulariske stil.

Forløbet perspektiveres til  Kavafis' digt Ithaka, hvor Odysseusmotivet fortolkes i en moderne, eksistentiel sammenhæng.

Faglige fokuspunkter og begreber
- Epos som genre: in medias res, epitheton ornans, patronymikon, daktylisk hexameter, formelvers
- Fortælleforhold: jeg-fortæller vs. tredjepersonsfortæller, rammefortælling
- Komposition: retrospektion (tilbageblik), kronologi, spændingsopbygning
- Heltebegrebet: den episke helt, arete, kleos
- Guder og skæbne: determinisme vs. handlefrihed, guddommelig indgriben
- Tematikker: hjemlængsel (nostos), identitet, prøvelser, det fremmede
- Perspektivering: antik vs. moderne fortolkning af Odysseusmotivet

Tekster
Primærtekster:
- Homer: Odysseen, sang 1
- Homer: Odysseen, sang 9
Perspektivtekst:
- K.P. Kavafis: Ithaka
Supplerende stof:
- Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia, s. 10-30
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tragedie – skæbne erkendelse og ansvar (88 s.)

Forløb 2: Tragedie – skæbne, erkendelse og ansvar

I dette forløb arbejder vi med den attiske tragedie med udgangspunkt i Sofokles’ Kong Ødipus. Tragedien trækker på det samme mytologiske stof som epos, men genfortolker det i en dramatisk form, hvor fokus rettes mod menneskets handlinger, erkendelse og ansvar i en politisk og religiøs samtid.

Gennem læsningen af Kong Ødipus undersøger vi, hvordan tragedien iscenesætter centrale problemstillinger i det athenske samfund i det 5. århundrede f.v.t., herunder forholdet mellem menneske og skæbne, viden og uvidenhed samt individ og fællesskab. Ødipus’ søgen efter sandheden driver handlingen frem og fører til en gradvis erkendelse af hans egen skyld og identitet.

Der arbejdes med tragediens opbygning og virkemidler, herunder korets funktion, dialogens betydning samt spændingsforløbet frem mod vendepunkt og erkendelse. Samtidig sættes Ødipus’ historie i relation til bredere eksistentielle og etiske spørgsmål.

Forløbet perspektiveres til moderne litteratur gennem læsning af Karen Blixens Livets veje, hvor temaer som skæbne, valg og livsforståelse behandles i en ny kontekst.

Faglige fokuspunkter og begreber
- Tragedie som genre: opbygning, funktion og kontekst
- Dramatiske begreber: prolog, epeisodion, stasimon, exodos
- Tragisk helt: status, ansvar og fald
- Centrale begreber:
   * hamartia (fejltagelse)
   * hybris (overmod)
   * anagnorisis (erkendelse)
   * peripeti (vendepunkt)
- Skæbne og fri vilje: determinisme vs. handlemuligheder
- Tematikker: sandhed, skyld, erkendelse, identitet
- Korets rolle: kommenterende, reflekterende fællesskab
- Perspektivering: antik tragedie og moderne livsforståelse

Tekster
Kernetekster:
Sofokles: Kong Ødipus (s. 11–98)
Perspektivtekst:
- Karen Blixen: Livets veje
Supplerende stof:
- Andreasen & Refslund Poulsen: Paideia (s. 101–109)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Filosofi – Platon, Sokrates og det gode liv

I dette forløb arbejder vi med antik filosofi med særligt fokus på Platon og den sokratiske tradition. Gennem læsning af centrale dialoger undersøger vi, hvordan Sokrates – som Platons talerør – søger erkendelse gennem samtale og kritisk undersøgelse.

Vi læser et uddrag af Platons "Staten", hvor det berømte hulebillede danner udgangspunkt for en analyse af Platons erkendelsesteori og virkelighedsopfattelse. Her arbejdes med centrale begreber som idéverden og sanseverden, erkendelse (episteme) vs. mening (doxa) samt forholdet mellem viden og illusion.

Derudover læser vi Sokrates’ forsvarstale, hvor Sokrates forsvarer sig mod anklagerne om ugudelighed og fordærvelse af ungdommen. Teksten giver indblik i Sokrates’ selvforståelse og hans syn på filosofi som en livsform. Her arbejdes med begreber som den sokratiske metode, elenchos (gendrivelse), ironi samt ideen om, at erkendelse begynder med bevidstheden om egen uvidenhed (“jeg ved, at jeg intet ved”). Samtidig sættes der fokus på forholdet mellem individ og samfund samt spørgsmålet om det gode og retfærdige liv.
På baggrund af disse tekster arbejder vi med centrale træk ved Sokrates’ og Platons filosofi, herunder deres syn på viden, dannelse og etik.

Vi læser også et uddrag af Platons dialog "Menon" for at illustrere Platons opfattelse af begrebet læring som en form for generindring i forbindelse med genfødsel. Dette uddrag opgives ikke til eksamen.

Som perspektivering sættes Platon i dialog med læsningen af Schack von Staffeldts digt "Indvielsen", hvor der arbejdes med en mere romantisk og æstetisk forståelse af erkendelse, indvielse og forholdet mellem menneske og sandhed.

Faglige fokuspunkter og begreber
- Sokratisk metode: dialog, elenchos, maieutik
- Erkendelsesteori: doxa vs. episteme, anamnesis
- Ontologi hos Platon: idéverden vs. sanseverden
- Hulelignelsen: illusion, erkendelse, frigørelse
- Areté: dyd, dannelse og menneskets funktion
- Filosofi som livspraksis: antik vs. moderne anvendelse

MATERIALER
Primærtekster (41 sider):
- Platon: Staten (hulebilledet) - 5 sider
- Platon: Sokrates' forsvarstale - 36 sider
Perspektivtekster:
- A.W. Schack von Staffeldt: Indvielsen
Supplerende stof:
- Paideia, s. 148-152
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fra Hellas til Rom – stoisk filosofi dengang og nu

I dette forløb arbejder vi med overgangen fra græsk til romersk filosofi med fokus på stoicismen som livsfilosofi. Forløbet tager udgangspunkt i en aktuel problemstilling om menneskets søgen efter ro og mening i en moderne, forbrugsorienteret verden.

Som indledning læser vi den danske journalist og forfatter Niels Overgaards refleksioner over kapitalismens forbrugsideologi og de udfordringer, den skaber i forhold til individets trivsel og indre balance. Dette danner afsæt for en undersøgelse af, hvordan antik filosofi kan fungere som svar på moderne eksistentielle problemstillinger.

Herefter arbejder vi med uddrag af Senecas Breve til Lucilius, hvor den stoiske filosofi udfoldes som en praktisk livsvejledning. I brevene behandles centrale temaer som forholdet mellem ydre omstændigheder og indre frihed, håndtering af begær og frygt samt opnåelsen af sindsro. Gennem læsningen undersøger vi, hvordan stoicismen formulerer et ideal om det gode liv baseret på selvkontrol, fornuft og accept af skæbnen.

Forløbet perspektiverer således den antikke filosofi til nutidige erfaringer og stiller spørgsmål til, hvordan vi kan forstå og anvende filosofien som livspraksis i dag.

Faglige fokuspunkter og begreber
- Stoicisme som filosofi: livsform og etisk praksis
- Etik: det gode liv, lykke (eudaimonia), dyd
- Affektkontrol: håndtering af følelser og begær
- Kontrolbegrebet: skellet mellem det, vi kan og ikke kan kontrollere
- Skæbne og accept: forholdet mellem menneske og verdensorden
- Filosofi som livspraksis: antik og moderne anvendelse
- Perspektivering: antik filosofi og moderne forbrugskultur

MATERIALER
Kernestof (10 sider):
- Seneca: Breve til Lucilius nr. 1, 2, 41 og 47 - 10 sider
Perspektivtekst:
- Niels Overgaard: Det hele handler ikke om dig, prolog I-III
Supplerende stof:
- Paideia (s. 159–163)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Skulptur

Det femte og sidste forløb i oldtidskundskab er det kunstneriske forløb, hvor vi skal studere græsk og romersk skulptur. Vi vil se på et udvalg af skulpturer fra de tre centrale perioder, arkaisk, klassisk og hellenistisk tid, og så vil vi se på, hvordan den antikke skulptur har inspireret senere billedkunstnere.

Kernestof:
- Susan Woodford: Introduktion til græsk og romersk kunst, s. 7-20

Perspektiverende materiale:
- Thorvaldsen: Jason med det gyldne skind
- Arno Breker: Partiet og hæren
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer