Holdet 3g Id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Risskov Gymnasium
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Brian Hølledig, Jacob Rosgaard Petersen
Hold 2025 3g Id (3g Id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fodbold og teams
Titel 2 Badminton og kroppen som motor
Titel 3 Basketball Repetition
Titel 4 Springgymnastik og Idrætshistorie
Titel 5 Rytmisk opvarmning - repetition
Titel 6 Hip Hop og Streetdance

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fodbold og teams

PRAKTISK:
I dette forløb har vi arbejdet med boldføling, tæmninger, afleveringer, afslutninger, driblinger og løb uden bold.
Eleverne har været op delt i to teams, som på skift har stået for sekvenser/træning i hvert modul. Der har været en anfører og en træner på hvert hold, som har haft ansvaret for teamsamarbejde, -øvelser og taktisk set-up på de løbende teammøder

Vi sluttede forløbet af med en stor finale.

- Blodføling
- Tæmninger(færsteberøringer
- Afleveringer inderside samt halvtliggende vristspark
- Driblinger - med fokus på husmandsfinten, Laudrup-finten og Zidane-finten (+ selvvalgt finte)
- Skud/afslutninger  -fokus på en hård velplaceret indersideafslutning samt på det lodrette vristspark.


TEORETISK har vi læst om Idrætspsykologi og om Teamteori.

Fokus har været på:
- Individuel og holdets toppræstation
- Motivation og målsætning
- Spændingsregulering
- Holdets toppræstation
- Det velfungerende team
- Teamets udvikling
- Opgavekohæsion og social kohæsion
- Sammenhængen ml kohæsion og præstation
- Typer af teams
- Spillertyper, roller og kommunikation på et team
- Hierarki og konflikter
- Teambuilding
- Synergieffekten
- Ringelmann-effekten
- Arbejdskrav i fodbold




Vi besøgte Bakken Bears og hørte betragtninger fra deres team coach omkring teamarbejde på holdet, med særlig fokus på hvordan man behandlede og fik mest ud af de unge spillere Vi overværede en kamp hvor vi lavede observationer på formelle og uformelle roller samt på taktisk og teamsamarbejde.



MATERIALER:
"Yubio Idræt C+B":(2023) s 504-512 om "spillets historie samt regler og organisering" + s 537-539 om "Fankultur og hooliganisme" + s 539-541 om "Træning og sundhed" ift fodbold.
"B -for bedre idræt", Systime (2009), Kap 9 s. 155-166 om "Team og hold".
"Yubio Idræt C+B (2023), s 133-138 + 143-145 om "individuel og holdets toppræstation" samt om "Roller og kommunikation" Desuden er der læst om "Taktikker" i kaosspil og fodbold, Yubio idræt C+B (2023) s 452-455

Desuden er der set videoer af træningsøvelser og tekniske fodboldfærdigheder

Læste sider i dette forløb: ca. 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Badminton og kroppen som motor

I den praktiske del af forløbet har formålet været at give eleverne en grundlæggende indføring i teknikken omkring badmintonspillet. Først læres de basale greb og svingsløjfer, derefter bygges benarbejdet og flere forskellige slag på og afslutningsvis berøres taktikken i badminton-double. Forløbet afsluttes med en teknisk forløbsprøve samt videooptagelse af enkelte tekniske færdigheder og slagserier.

FAGLIGE MÅL
Kende slagene lang singleserv, kort baghåndsserv/svipserv, clear, drop, netdrop, lop, smash og tap-skaget i både forhånd og baghånd.
Være bekendt med de grundlæggende regler i badminton.
Kunne beherske det grundlæggende benarbejde frem til nettet og tilbage til baglinjen
Kunne beherske benarbejde til henholdsvis kort forhånds- og kort baghåndshjørne
Rimelig beherskelse af lang singleserv (forhånd), kort baghåndsserv/svipserv, samt netdrop og lob fra både forhånd og baghånd. Tap-slaget trænes med fokus på at angribe bolden tidligt med evirp i håndleddet.
Have en taktisk forståelse af egen placering på banen samt på defensivt (side-side) samt offensivt (for-bag) makkerarbejde i double.


I den teoretiske del har vi arbejdet med bevægelsesanalyse og kroppen som motor.
- Principper for træning (aerobt og anaerobt arbejde)
- Grundlæggende anatomi med fokus på muskler og led.
- Bevægelsesanalyser


MATERIALER:
"Yubio - Idræt C+B" (2023) s 850-856 (historie og regler) + "Komplekse bevægelser" s 880-884. Desuden er læst sider om "Anatomi"  s 252-266 - I alt 26 sider
"B -for bedre idræt" s. 67- ("Aerobe processer" + "Anaerobe processer") - I alt ? sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Basketball Repetition

PRAKTISK:

Der er som i 1.g fokus på samarbejde, spilforståelse og bevægelsesglæde.

Følgende læringsmål er i fokus:

- at beherske centrale tekniske færdigheder som afleveringer (Stødaflevering, studsaflevering, andre afleveringsformer - både enhånds og med to hænder),  modtagning, driblinger og finter, pivotering, skudteknik (BEEF-princippet) og lay-up (overhånds- og underhånds).

Desuden arbejdes der videre med forsvarstekniske bevægelseskvaliteter såsom ”Stance” og ”Slide” samt hændernes placering i forsvaret. Vigtigheden af at være oppe på forfoden med hurtige bevægelser er vigtig.

- I angrebet arbejder holdet med "fast breaks", samt angrebsløbemønstre som "L-cut", ”V-cut”, Give-and-go og ”Backdoor cut”, herunder betydningen af klart retningsskifte, temposkifte og kroppens tyngdepunkt.

- Eleverne skal forstå taktiske elementer som spilbarhed (”at løbe sig fri og signalere sin spilbarhed”), splitvision, overblik, brug af driblinger/finter, brug af pivotering, brug af afleveringsformer samt forståelse for hvornår man anvender personligt forsvar og zoneforsvar. Desuden skal de have forståelse de forskellige faser i basketball - forsvarsfase, grundspilsfase og gennembrudsfase.

- Der vil også være et kort fokus på grundtræning til basketball, hvor der skal tages udgangspunkt i spillet arbejdskrav og intervalprægede arbejdsintensitet.

- Desuden skal eleverne demonstrere fortrolighed med spillets regler. Det gælder primært de vigtigste regler i skolebasket, som de er oplistet på side 554 i Yubio: 1) skridtreglen, 2) begrænset kropskontakt, 3) ingen dobbeltdriblinger, 4) ingen forsætlig fod, ben eller knytnævne på bolden og 5) linjen er ude (udereglen). Derudover kendskab til point for forskellige typer scoringer, igangsætning efter scoring og fejl ift. cylinderprincippet. Desuden har vi snakket om sekundreglerne.

I forløbet vil vi både spille 5:5 på hel bane, men også ofte 3:3 på en kurv samt overtal/undertals-spil.

Forløbets afsluttes med drejebogsskrivning i grupper + fremvisning af hele eller dele af drejebogen med efterfølgende elev- og lærerfeedback.


MATERIALER:
Skadhede m.fl., Yubio Idræt C+B (2023) s 546-556 + 452-455
Ud over teori (og instruktionsvideoer) relateret til Basket, har vi arbejdet med teori om Boldspilsfamilierne.

Omfang af fagligt stof: ca. 15 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Springgymnastik og Idrætshistorie

Praktiske elementer og fokuspunkter

Pararbejde med fokus på kropsspændning

BASISØVELSER:
Frøen/tudsen, Hovedstand, håndstand, forlæns rulle, baglæns rulle, håndstand til rulle, håndstand til rygliggende, flyveruller, vejrmøller, ophop på minitrampolin/trampolin/airtrack.

KOMPLEKSE SPRING
Araberspring på gulv eller niveauforskel
Kraftspring på niveauforskel
Forlæns salto fra tilløbsbane til minitrampolin og op i høj softmåtte.
Baglæns salto med niveauforskel
Lavt overslag (hovedspring) på plint på airtrack eller ned i springgrav.
Højt overslag (strakt) ned i springgrav

LÆRINGSMÅL:
Eleverne skal kunne vise en øvelsesserie på gulv, hvor de inddrager en række af basisøvelserne. Derudover skal de vise de komplekse spring på opstillingerne eller på airtrack.
Eleverne skal selv vurdere om de har behov for niveauforskel og 0, 1 eller 2 modtagere. Jo sværere de har ved de færdige spring, jo mere fokus skal du have på at vise forøvelserne til springene.
Alsidighed trækker op.

Se rubriks for evaluering af niveau


TEORETISK KOBLING
Idrættens historie, gymnastikkens historie, idrætsskader, bevægelsesanalyser, arbejdskravanalyser.

MATERIALE
Yubio 2023: Dansk idrætsdeltagelse 353-365
Diverse videoer af spring

Film: Gymnastikkens historie - Else Trangbeck
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Rytmisk opvarmning - repetition

PRAKTISK:

Rytmisk opvarmning er et af de to forløb, der trækkes op fra c-niveau!

Forløbet handler om samspillet mellem musik og bevægelse og har specifikt fokus på
- Musik og taktforståelse
- Programplanlægning og Præsentation med videooptagelse
- Koordinering og kreativitet
- Kropsbeherskelse og udtryk (via Labans BESS-R Princip)

Eleverne får i deres eksamensgrupper til opave, at lave en kreativ koreografi til hver af de 5 opvarmningssekvenser: Gang/icebreaker, Sving, Hop, Styrke og Løb.
Her skal de fokusere på BESS-R ift. at bruge: Rum, planer, udtryk, kreativitet, bevægelsesglæde, bevægelseskvalitet og relationer i grupperne

Desuden skal følgende faglige elementer fra C-niveau repeteres og inddrages:

- Musikforståelse. Musikkens udtryk, rytme og tempo skal fungere sammen med opvarmningsøvelserne. At kunne identificere musik som appellerer til førende, markerede og svingende bevægelser.
- Relation og udtryk - der skal være fokus på EFFORT og på at eleverne skal arbejde med relationer i de forskellige dele af det rytmiske opvarmningsprogrammet..

- Rytme og takt. Hvordan finder man tempoet i et stykke musik? At kunne finde 1-slaget og at kunne kende forskel på 3/4 og 4/4.

- Opbygning og øvelsesvalg. Hvordan sammensættes et opvarmnings-program og hvilken progression er hensigtsmæssig (argumentation for opbygningen)?

- Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt

- Kropsbeherskelse, bevægelseskvalitet og instruktion i øvelserne.

- Musikforståelse - Finde egnet musik til de forskellige sekvenser/øvelser i opvarmningsprogrammet og tælle musikken op (starte på 1-slaget)


Afslutningsvist vil hver grupperne præsentere deres Opvarmningsserie + rytmiske svingserie for hinanden og påtage det på video.


TEORI:
Skadhede m.fl., "Yubio - Idræt C+B (2023) s 1287-1294 samt s 109-113 + s 117-123

- Teorien bag opvarmningsprogrammet: Hvad er opvarmningens gavnlige virkning?, Hvordan bruger og tæller man musik?, Hvordan får man fokus på bevægelseskvalitet og hvilke gode opvarmningsøvelser findes inden for hver af de 5 opvarmnings-sekvenser?

- Teori om præstationsfremmende præparater (Doping) - gør doping at man kan springe opvarmningen over?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hip Hop og Streetdance


FAGLIGE MÅL:

At eleverne opnår basalt kendskab til hiphoppens historiske oprindelse.
At eleverne kan beskrive de særlige karakteristika ved hiphop og Streetdance
At eleverne kan anvende udvalgte dele af Rudolf Labans BESS-koncept i en karakteristik af hiphop og dansens bevægelsesudtryk, samt anvende udvalgte elementer af BESS til kreativ bearbejdning af koreografisk materiale.

At eleverne kan udføre basistrin og basalt sammensatte koreografier med mange gentagelser.  Herunder at inddrage ’Bounces', Slides, Turns, Funky Grape Wine, Toprock, Kickball-change og andre mere avancerede bevægelser
At eleverne kender til isolationer og er i stand til at udføre isolerede bevægelser af forskellige kropsdele.
At eleverne kender til og kan vise forskellige poses, både stående og siddende, fra frys og fra bevægelse.
At eleverne kender til og kan udføre forskellige freezes. Isoleret og i kombination med koreografi.
At eleverne kan fremvise en fælles indøvede- og en gruppe-koreografi, med indlevelse og performance, hvor der lægges vægt på udtryk (EFFORT).
Musikalitet: At eleverne kan følge rytmen i musikken–herunder begynde på 1-slaget.
o At eleverne har et dybere kendskab til hiphoppens historie
o At eleverne kender til og kan udføre forskellige breaks og Street-Dance bevægelser
o At eleverne kender til forskellige undergenre inden for hiphoppen og kan fremvise de forskellige udtryk.

At eleverne ud fra ovenstående viden og færdigheder kan danse sammen i mindre ”crews” og både improvisere samt danse koreograferede sekvenser. Herunder at eleverne kan lave deres egen showcase til sidst (koreograferet dans)

MATERIALE:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer