|
Titel
3
|
Basketball Repetition
PRAKTISK:
Der er som i 1.g fokus på samarbejde, spilforståelse og bevægelsesglæde.
Følgende læringsmål er i fokus:
- at beherske centrale tekniske færdigheder som afleveringer (Stødaflevering, studsaflevering, andre afleveringsformer - både enhånds og med to hænder), modtagning, driblinger og finter, pivotering, skudteknik (BEEF-princippet) og lay-up (overhånds- og underhånds).
Desuden arbejdes der videre med forsvarstekniske bevægelseskvaliteter såsom ”Stance” og ”Slide” samt hændernes placering i forsvaret. Vigtigheden af at være oppe på forfoden med hurtige bevægelser er vigtig.
- I angrebet arbejder holdet med "fast breaks", samt angrebsløbemønstre som "L-cut", ”V-cut”, Give-and-go og ”Backdoor cut”, herunder betydningen af klart retningsskifte, temposkifte og kroppens tyngdepunkt.
- Eleverne skal forstå taktiske elementer som spilbarhed (”at løbe sig fri og signalere sin spilbarhed”), splitvision, overblik, brug af driblinger/finter, brug af pivotering, brug af afleveringsformer samt forståelse for hvornår man anvender personligt forsvar og zoneforsvar. Desuden skal de have forståelse de forskellige faser i basketball - forsvarsfase, grundspilsfase og gennembrudsfase.
- Der vil også være et kort fokus på grundtræning til basketball, hvor der skal tages udgangspunkt i spillet arbejdskrav og intervalprægede arbejdsintensitet.
- Desuden skal eleverne demonstrere fortrolighed med spillets regler. Det gælder primært de vigtigste regler i skolebasket, som de er oplistet på side 554 i Yubio: 1) skridtreglen, 2) begrænset kropskontakt, 3) ingen dobbeltdriblinger, 4) ingen forsætlig fod, ben eller knytnævne på bolden og 5) linjen er ude (udereglen). Derudover kendskab til point for forskellige typer scoringer, igangsætning efter scoring og fejl ift. cylinderprincippet. Desuden har vi snakket om sekundreglerne.
I forløbet vil vi både spille 5:5 på hel bane, men også ofte 3:3 på en kurv samt overtal/undertals-spil.
Forløbets afsluttes med drejebogsskrivning i grupper + fremvisning af hele eller dele af drejebogen med efterfølgende elev- og lærerfeedback.
MATERIALER:
Skadhede m.fl., Yubio Idræt C+B (2023) s 546-556 + 452-455
Ud over teori (og instruktionsvideoer) relateret til Basket, har vi arbejdet med teori om Boldspilsfamilierne.
Omfang af fagligt stof: ca. 15 ns.
|