Holdet 3g la (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Risskov Gymnasium
Fag og niveau Latin C
Lærer(e) Jesper Thomsen Lemke
Hold 2025 3g la (3g la)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til latin og romersk kultur
Titel 2 Catulli carmina
Titel 3 Phaedri fabulae
Titel 4 Forløb: Augustæisk litteratur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til latin og romersk kultur

I grundforløbet har I lært nogle grundlæggende elementer af latin, og vi har studeret romersk religion, politik og uddannelse. I starten af jeres studieretningsundervisning udbygger vi jeres grammatiske viden, og målet er at opnå et niveau, så vi kan læse originale latinske tekster i slutningen af 1.g. Vi skal også se på den historiske og politiske baggrund for vores kerneperiode, nemlig det 1. årh. f.v.t.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Catulli carmina

I dette forløb har vi arbejdet med den romerske digter Catullus (ca. 84 f.Kr. – ca. 54 f.Kr.) og udvalgte digte fra hans produktion.

Vi har placeret Catul i hans litterære og historiske kontekst som en del af neoterikerne (poetae novi), en gruppe unge digtere, der tog afstand fra traditionelle romerske idealer som cursus honorum og politisk karriere. I takt med at Rom udviklede sig til et stort imperium, vendte disse digtere blikket mod det individuelle liv og dyrkede i stedet det personlige, det æstetiske og det følelsesmæssige.

Der har været fokus på centrale temaer i Catuls digtning:

kærlighed og begær
jalousi og konflikt
forholdets ustabilitet
carpe diem-tankegangen (at nyde livet og øjeblikket)

Vi har særligt arbejdet med digtene om Lesbia, en gift kvinde, og analyseret deres komplekse og omskiftelige forhold, præget af både intens forelskelse og dyb frustration.

Derudover har vi arbejdet med Catuls inspiration fra græsk lyrik, især Sapfo.
Statarisk læste tekster:

Catul:

Carmen 13 (Cenabis bene, mi Fabulle)
Carmen 5 (Vivamus, mea Lesbia, atque amemus)
Carmen 51 (Ille mi par esse deo videtur)

Carmen 3 (Lugete, o Veneres Cupidinesque)

Kursorisk læste tekster:
Carmen 70 (Nulli se dicit mulier)
Carmen 58 (Caeli, Lesbia nostra)
Carmen 72 (Dicebas quondam solum te nosse)
Carmen 85 (Odi et amo)

Perspektivtekster:
Sapfo, Fragment 31 (gudernes lige synges jeg han må være)
Catul carmen 92 (Lesbia smæder mig altid)
Horats. Ode 1, 1 (Carpe-diem digt)
Jens Baggesen, Kyssene (1801)
Georges Brassens, Les amoureux des bancs publics, 1953
Nick og Jay, en dag tilbage, 2004
Train, Hey soul sister, 2009
Kesha, Die young, 2012

Om Catul:
s. 93-96 i Latin her og Nu, Katri Bügel Jørgensen og Louise Torp-Pedersen Jensen.



NB: I denne periode har vi også arbejdet med konstruerede tekster om det romerske hus og kroppen (på latin) fra carpe Diem.
Vi har desuden læst Juleevangeliet på latin samt diverse julesange på latin
= 5 ns

Statariske tekster: 5 normalsider (Carmen 3: 2 ns)
Øvrige tekster: 16+ ns
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Phaedri fabulae

Nu går vi i gang med det første forløb med originale, latinske tekster. Vi springer frem til kejsertiden: Augustus' magtovertagelse og hans efterfølgeres kamp for at holde på magten kommer til at påvirke den litteratur, der skrives. Det er ikke længere ufarligt at kritisere magthaverne, og må kritikken enten forklædes eller rettes mod andre end magthaverne.

Phaedrus er en frigiven slave, der genopfinder fabelgenren for at kunne udtrykke kritik af især samfundsstrukturer og magthavere på en sådan måde, at man ikke uden videre kan beskylde ham for at gå efter bestemte personer.

Latinsk tekst (læst statarisk): 3 s.:
Phaedri fabulae I, 1: Lupus et agnus
Phaedri fabulae I, 24: Rana rupta et bos
Phaedri fabulae I, 5: Vacca et capella, ovis et leo

Oversatte tekster: 2 s.:
Phaedri fabulae I, Prologus
Horatii sermones II, 6 (Bymusen og landmusen)

Øvrigt materiale: 2 s.
Ludvig Holberg: Fabel nr. 2 "Om ørnen og røveungerne"
Ludvig Holberg: Fabel nr. 13: "Frøernes klagemål"
Franz Kafka: "Lille fabel"
Poul Borum: "Kat-og-mus-fabel"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb: Augustæisk litteratur

Efter Cæsars død i 44 f.v.t. udbrød der endnu en borgerkrig, som endte med, at Cæsars adoptivsøn Octavian (senere Augustus) vandt over Cæsars tidligere general Marcus Antonius og hans allierede - og hustru - Kleopatra. Efter sejren benyttede Octavian metodisk kunst og litteratur til at fremstille sin regering som retmæssig og fordelagtig for det romerske folk. Historikere som Livius og Tacitus udtrykte i et vist omfang kritik af det nye principat (latin: princeps, "førstemand", Octavians titel som kejser), digtere som Vergil og Horats skrev begejstrede om den nye gyldne alder, mens digteren Ovid tilsyneladende opfattede kejserens værdier som oplagte emner til at lave sjov med.

Latinsk tekst (læst statarisk):
Monumentum Ancyranum
Vergili Aeneidos IV, 279-330
Horati Carminum I, 4, 9, 11, 22
Ovidi Amorum I, 9
Taciti Annalium I

Latinsk tekst (læst kursorisk):
Horati Carmen saeculare
Ovidi Amorum I, 1

Øvrig tekst:
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer