Holdet 2025 3g Ng - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Risskov Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Anne Bechmann Parkegaard
Hold 2025 3g Ng (3g Ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvordan bliver byer bæredygtige?
Titel 2 Arktis - hvilken betydning har den globale opvarm.
Titel 3 Er grønt det nye sorte?
Titel 4 Hvorfor sulter de på Afrikas horn?
Titel 5 Kaffe på godt og ondt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvordan bliver byer bæredygtige?

Hvordan bliver byer bæredygtige. Det undersøger vi i dette forløb.
Verden gennemgår i disse år en hastig urbanisering og byudvikling. Det forvendtes at andelen af verdens befolkning der lever i i storbyer vil stige fra ca. 50% idag til 70 % i 2050.
I lyset af dette er det et problem at bybefolkningen lever og forbruger på en måde der er mere ressourcekrævende, samtidig med at bybebyggelsen kan være mere udsat i et forandrende klima.
Den stigende urbanisering er derfor en udfordring ift. ambitionen om bæredygtig udvikling.
Dette forløb undersøger hvordan man kan gøre byudviklingen mere bæredygtig.

kernestofpunkter arbejdet med i forløbet:


Byudvikling - urbaniseringens 4 faser
Byrum - feltarbejde - Jan Gehls 12 kvalitetskriterier
Bæredygtighedsbegrebet - social, økonomisk, miljømæssigt.
Transportsektoren : privatbilisme vs. kollektiv/alternative transportformer.
Set på råstoffer i en Tesla Model S og reserve og resurce forholdet på metaller i et Li-batteri.
Bæredygtigtbyggeri:  - faktorer der betyder noget. Hvordan bygger vi uden at udlede CO2?
Sandmangel
cirkulær og liniær økonomi
Livscyklusperspektiv på byggematerialer.
Byens klima - strålingsbalancen, albedo, Urban heat island
byer og klimatilpasning - natur ind i byen samt vandets kredsløb
Intro til Klimaatlas -forsøg omhandlende om RIG vil blive oversvømmet ved et skybrud - infiltration i underlaget er omdrejningspunktet også lavet som forsøg

Afleveringsopgave - video aflevering efter at have anvendt AI

Forsøg og eksperimentelt arb:
'Byrumsundersøgelse
Strålingsbalancen og vindforhold by kontra land
Analyse af grafer
Our world in data
Statistik banbken ang byggeaffald i DK
Klimaatlas ( Vandkamp )
Boring i undergrunden - KAMP værktøjet
Nedsivningshastighed græs versus hårdbelægning
Klimatilpasning i Aarhus ( Risvangen)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Arktis - hvilken betydning har den globale opvarm.

Hvorfor smelter isen i Arktis? Der er blevet kigget på temperatur stigninger, albedo, feedback mekanismer og FN's klimascenarie. Set på klimaet i Arktis på portalen " I klimaforskernes fodspor".

Vi har arbejdet med indlandsisen - overflade og massebalance


Hvilke konsekvenser vil det have, at inlandsisen smelter? Vi har arbejdet med Icefronters  - og genereret  af egen data ( emperiarb.).



Vi har set på havisen og dens tykkelse, havisens udbredelse
Lavet en en analyse af isens udbredelse i de måneder, hvor havisen har den største udbredelse ( emperiarb.). Vi har arbejdet med portalen i "klimaforskerens fodspor".

Vi har set på hvad der kan ske med sejlruter i verden, når havisen smelter i Arktis. Vi har lavet en emperiarb via portalen " I klimaforskernes fodspor".


Set på konsekvenser  - elev søgning


Forsøg med grønlandspumpen ( 2.g)
Albedo forsøg lavet under andet forløb

Generering af egene data via icefronters
Emperi analyse af havisens udbredelse gennem selvvalgte årtier
Generelt arbejdet med portalen "I klimaforskernes fodspor"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Er grønt det nye sorte?

Vi startede ud med at se på Dk’s energiforbrug fordelt på brændsler, hvor de via exceldata selv skal lave en graf ( emperiarb.). Derefter så vi på energinet, for at se, hvor DK får deres energi fra. Derefter generede de en grafisk fremstilling af Dk’s energiforbrug opgjort efter forskellige sektorer ( emperiarb.). Til sidst lavede de en empiri baseret analyse af udviklingen af DK’s energiforbrug og forbrugsfordeling siden 1970’erne ( emperiarb.)
Vi har kigget på det globale energiforbrug, vi har anvendt the carconmap og IEA Energy Atlas ( empeiarb.)
Vi har kigget på kulstofkredsløbet , rep dannelse af olie, (olieforsøg lavet ved aktis forløbet), primær og sekundære indvinding af olie, reserve/ ressource forholdet er der blevet set på.
Vi har set på Danmarks geologiske historie, set på den danske olie- og gasproduktion, set tidslinie fra geoviden angående DK's olieeventyr og ophør.
Hørt forelæsning af Grom Andersen fra AU angående fremtidens grønneenergiforsyning, set på CO2 lagring og CO2 fangst - Kan energiøer og CO2-lagring / CSS blive det nye guld? ( løsninger)
Vindenergi gennemgået for alle
Derudover der været projekt arbejde med en alternativ energikilde, de kunne vælge mellem vand, sol, biobrændsel, power to x og atomkraft.
Lavet " Akvariet" - hvor de skulle pitche deres energikilde
Vi har set på hvorfor vi stadig har et behov for at udvinde fosillie råstoffer til blandt andet plast industrien



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvorfor sulter de på Afrikas horn?

Demografi - den demografiske transitions model
sætte en befolkningspyramide i forhold til en transitions figure

Vi har set på om befolkningsudviklingen er skyld i at de sulter på Afrikas Horn?
Derudover har vi set på landbruget på Afrikas Horn og set på subsistenslandbrug og landgrapping - vi har generelt set på hvad regionens befolkning lever af.

Vi har kort set på, om landbrugsproduktionen på Afrikas Horn fortæller noget om landenes overordnede økonomiske situation - analyseret data via øvelse.

Vi har set på om jorden er god at dyrke og blandt andet behandlet emner som Hvad består jordbunden af?
Hvilken rolle spiller jordbundens kvalitet for dyrkning af jorden?
Hvad er forvitring?
Hvorfor er høstudbyttet lavt?
Hvad skyldes jordforringelse?

Vi har arbejdet med klimaet på Afrikas Horn. Konvektionskammer forsøget blev vist, det globale vindsystem med fokus på Hadley cellen er der arbejdet med, nedbørdannelse, forsøg med dannelse af sky blev lavet. Der er set på FNs klimascenarier.

Vi har arbejdet med tørke, vandets kredsløb, hydrotermfigurer, tørkens konsekvenser, aflæst figurer angående temp, nedbør og fordampning

Konvektionskammer
Forsøg med La Nina
Atlasøvelse
Dataanalyse via google public data explorer



Hvordan påvirker klimaforandringer Afrikas Horn?

Løsningsmuligheder der er arbejdet med er:   
1)Den grønne revolution,
2)Økologisk landbrug,
3)GMO
4)permakultur/skovlandbrug)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kaffe på godt og ondt

Vi har i dette forløb set på:
kaffeplanten og dens behov, de to største kaffesorter, hvilke høst metoder der anvendes, agerskovbrug versus plantage dyrkning, kaffens geografi, plantebælter og klimabælter, set på monsunen, fundet data for de fem største kaffeproducerede lande i 2024, set på El Nino, undersøgt hvordan klimaforandringer vil påvirke produktionen af kaffe i fremtiden?, anvendt worldbank til at se på fremskrivninger af IPPC scenarier,  set på kaffensværdikæde og global handel, anvendt resourcetrade.earth til at undersøge den globale handel med kaffe, sat fokus på fairtrade som en mulighed for at ændre kaffebondens livsvilkår, projektarbejde om selvvalgt kaffeland eller kafferegion, hvor de blandet andet skulle inddrage hydrotermfigure til at redegøre for og forklaring på de klimatiske forhold, det valgte sted. Hadley cellen indgår som pensum
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer