Holdet 3g la2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Risskov Gymnasium
Fag og niveau Latin C
Lærer(e) Alexandre Planque Tafteberg
Hold 2025 la/2 (3g la2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fra den trojanske krig til Augustus
Titel 2 Kærlighed i Rom (Catul)
Titel 3 Græske Myter på latin
Titel 4 Phaedrus: Fabler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fra den trojanske krig til Augustus

Det har været vores første modul.
Vi har arbejdet med konstruerede tekster fra Latin her og nu:

Populus Romanus populus antiquus est (s. 30)
Aeneas (s. 32-33)
Romulus et Remus (s. 35-36)
Augustus (s. 44)
Cæsar (s. 46)


I alt: 7 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kærlighed i Rom (Catul)


I dette forløb har vi arbejdet med den romerske digter Catullus (ca. 84 f.Kr. – ca. 54 f.Kr.) og udvalgte digte fra hans produktion.

Vi har placeret Catul i hans litterære og historiske kontekst som en del af neoterikerne (poetae novi), en gruppe unge digtere, der tog afstand fra traditionelle romerske idealer som cursus honorum og politisk karriere. I takt med at Rom udviklede sig til et stort imperium, vendte disse digtere blikket mod det individuelle liv og dyrkede i stedet det personlige, det æstetiske og det følelsesmæssige.

Der har været fokus på centrale temaer i Catuls digtning:

kærlighed og begær
jalousi og konflikt
forholdets ustabilitet
carpe diem-tankegangen (at nyde livet og øjeblikket)

Vi har særligt arbejdet med digtene om Lesbia, en gift kvinde, og analyseret deres komplekse og omskiftelige forhold, præget af både intens forelskelse og dyb frustration.

Derudover har vi arbejdet med Catuls inspiration fra græsk lyrik, især Sapfo.
Statarisk læste tekster:

Catul:

Carmen 13 (Cenabis bene, mi Fabulle)
Carmen 5 (Vivamus, mea Lesbia, atque amemus)
Carmen 51 (Ille mi par esse deo videtur)

Carmen 3 (Lugete, o Veneres Cupidinesque)

Kursorisk læste tekster:
Carmen 70 (Nulli se dicit mulier)
Carmen 58 (Caeli, Lesbia nostra)
Carmen 72 (Dicebas quondam solum te nosse)
Carmen 85 (Odi et amo)

Perspektivtekster:
Sapfo, Fragment 31 (gudernes lige synges jeg han må være)
Catul carmen 92 (Lesbia smæder mig altid)
Horats. Ode 1, 1 (Carpe-diem digt)
Jens Baggesen, Kyssene (1801)
Georges Brassens, Les amoureux des bancs publics, 1953
Nick og Jay, en dag tilbage, 2004
Train, Hey soul sister, 2009
Kesha, Die young, 2012

Om Catul:
s. 93-96 i Latin her og Nu, Katri Bügel Jørgensen og Louise Torp-Pedersen Jensen.



NB: I denne periode har vi også arbejdet med konstruerede tekster om det romerske hus og kroppen (på latin) fra carpe Diem.
Vi har desuden læst Juleevangeliet på latin samt diverse julesange på latin
= 5 ns

Statariske tekster: 5 normalsider (Carmen 3: 2 ns)
Øvrige tekster: 16+ ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Græske Myter på latin

I dette forløb har vi arbejdet med græske myter formidlet på latin med udgangspunkt i tekster af Hyginus og Seneca.
Hyginus var sandsynligvis en romersk forfatter i kejsertiden, muligvis en frigiven slave, som arbejdede for Augustus og var leder af det kejserlige bibliotek på Palatinerhøjen i Rom. Han er kendt for at have samlet og formidlet græske myter på latin i en enkel og overskuelig form.
Seneca  (ca. 4 f.Kr. – 65 e.Kr.) var en romersk filosof, politiker og dramatiker under kejser Nero. Han skrev bl.a. tragedier inspireret af græske myter, hvor fokus er på stærke følelser, indre konflikter og menneskets forhold til skæbnen, som fx i Phaedra.

Forløbet har haft fokus på centrale mytologiske fortællinger og figurer, herunder:

Tantalus og Pelops
Zeus og Europa
Pasiphae og Minotauros
Minos
Theseus og Ariadne
Fædra og Hippolytos
Daidalos og Ikaros
Ødipus og Kadmos

Eleverne har arbejdet med myterne både som fortællinger og som en del af en større kulturel og litterær tradition, hvor romerne videreformidler og omformer græsk mytologi.
Vi har også set på, hvordan disse guder / myter er blevet brugt efter antikken (Skulpturer af Bernini, Thorvaldsen) og frem til i dag (skulpturer af Lemmers og uddrag fra filmen: Percy Jackson, Lyntyven, 2010)

Der har været fokus på myternes centrale temaer:

skæbne (fatum)
overmod/hovmod (hybris) og straf (nemesis)
kærlighed, begær og forbudt lyst
menneskets forhold til guderne (antropomorfe guder)

Statarisk læste tekster:

Hyginus, Pasifae (1 ns)
Hyginus, Tantalos og Pelops (2 ns)
Hyginus, Minos (1 ns)

Seneca, Fædra, 112-119 (2 ns)

Kursorisk læste tekster:
Seneca, Fædra, vers 120-128

Statarisk læste tekster: 6 ns
øvrige tekster: 1 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Phaedrus: Fabler

Forløb: Phaedrus og fablen som genre

I dette forløb har vi arbejdet med den romerske forfatter Phaedrus (ca. 15 f.Kr. – ca. 50 e.Kr.), som var en frigiven slave og skrev fabler på latin i kejsertiden, sandsynligvis under Augustus.

Vi har arbejdet med fablen som en selvstændig litterær genre og med Phaedrus’ videreudvikling af den græske tradition fra græske Aesop (ca. 620–564 f.Kr.), som også var slave og skrev fabler med dyr i hovedrollerne.

Statarisk læste tekster:

I,1: Lupus et agnus
I,5: Vacca et capella, ovis et leo
I,24: Rana rupta et bos

I,4: Canis per fluvium carnem ferens


Kursorisk læste tekster
IV,3: Vulpes et uva
I,13: Vulpes et corvus
Jean de la Fontaine: La Grenouille qui voualit se faire aussi grosse qu'un boeuf, 1668
uddrag Robin Hood, Disney, 1973
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer