Holdet 2022 22 DA/h - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Lone Nordestgaard Nielsen
Hold 2022 22 DA/h (1h DA, 2h DA, 3h DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til litteraturlæsning
Titel 2 Argumentation og kampagnefilm
Titel 3 Filmiske virkemidler (kortfilmen Ivalu)
Titel 4 DHO. Besættelsestid og Erindring (SRP-forløb)
Titel 5 Grønland læst med postkoloniale briller
Titel 6 Dokumentaren som genre
Titel 7 Lyrik - merbetydning
Titel 8 Litteraturhistorisk overblik
Titel 9 Klima og kristendom
Titel 10 Konsekvenserne af 1.WW (SRP-forløb Eng og Da)
Titel 11 Sprog og magt (Nyhedstrømme og diskurser)
Titel 12 Det Moderne gennembrud - Fra Køn til METOO
Titel 13 Eksistentielle ståsted - at træde ind i livet.
Titel 14 Realisme og modernisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til litteraturlæsning

Litterært perspektiv
Forløbet er en introduktion til det at analysere og fortolke tekster - primært med udgangspunkt i novellen som genre. Vi har haft fokus på fiktionskontrakten - herunder under- og overbestemthed, det at stille (undrings)-spørgsmål og forholdt os metodisk (herunder de taksonomiske niveauer og relevante analysebegreber) til det at læse litteratur
Forløbet har søgt at aktivere eleverne blandt andet med elementer hentet fra Shared Reading/fælleslæsning, at tænke det at analysere litteratur som en rumlig størrelse og ikke mindst har eleverne arbejdet med såvel kreativ skrivning, faglig læsning samt afsluttet forløbet med deres første analyserende artikel om en selvvalgt novelle fra "Bavian". Undervejs har eleverne også arbejdet i små grupper og lavet en "litteraturpodcast" med undertitlen "Samtaler om litteratur", hvor fokus har været på, hvad eleverne får ud af en tekst - her "Taarer" af Tove Ditlevsen.

Mål med vores første forløb

- Introduktion til at læse litteratur i gymnasiet
- Oplevelse: Hvad siger litteraturen noget om? Og hvad siger den jer? (arbejde med litteraturpodcasten "Samtaler om litteratur").
- Faglighed: Vi inddrager fagbegreber i litteratur, når det er nødvendigt, og det når det giver mening
-Anvendelse af ”Håndbog til dansk”
-Skrevet den første analyserende artikel – eksamensgenre
-Metode: at analysere, fortolke, sammenligne, perspektivere. Vi har kigget på enkelte dele for at sige noget om helheden


Grundbog: Håndbog til dansk s. 15-17, s. 19-27 samt fagbegreber i kapitlet "3.LItteratur" s.37-70
Peter Adolpsen: "Avispapirbyen" (1996)
Helle Helle: "Syltning" (2000)
Tove Ditlevsen: "Taarer" (1944)
Naja Marie Aidt: "Bavian" (2006) - læst som værk. På klasseniveau har vi arbejdet med følgende noveller: "Bulbjerg", "Torben og Maria", "Kvinden i baren", "Slik", "Stjernehimmel" og "Myggestik".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Argumentation og kampagnefilm

Sprogligt og mediemæssigt perspektiv
Fagligheden har i forløbet været koncentreret om argumentationsanalyse. Begrebsapparatet er hentet fra "Perspektiver i dansk" kapitel 6 "Argumenter for forandring", og vi har fulgt bogens ide om at gå fra reception til produktion. Således at vi har analyseret "Julia Roberts: Nature is speaking" (2014), Leonardos "Before the Flood" (2016) og kampagnen og hjemmesiden "Plastic Change" for herefter i grupper at lave egen producerede kampagner.

Mål med forløbet
- at gå fra reception af teori og andres kampagner til produktion af egne kampagne
- mundtligt formidling af egne kampagne
- at tilegne sig begrebsapparatet om kampagner, retoriske virkemidler samt argumentationsanalyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Filmiske virkemidler (kortfilmen Ivalu)

Medieperspektiv
Som optakt til DHO'en arbejder vi i dette korte forløb den oscarnominerede kortfilm "Ivalu" (2022). Vi kigger på filmiske virkemidler, dramaturgi, kortfilmen som genre, og eleverne skriver endnu en analyserende artikel, hvor vi har fokus på, hvordan screenshots kan indgå som citater.  
Forløbet har Grønland som omdrejningspunkt og lægger derfor fint op til et videre samarbejde med historiefaget om Grønland som dansk koloni (2.g)

Rasmus Walther: "Ivalue" (2023) - kortfilm
Kortfilmsintroduktion inspireret af undervisningsmaterialet ”Shorts” udarbejdet af Dorte Granild og Mette Wolfhagen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO. Besættelsestid og Erindring (SRP-forløb)

Fokuspunkter:
Kort om besættelsestiden i DK (9. april, samlingsregering, 29. august,  konsensusopfattelse)
Hvordan besættelsestiden er blevet erindret gennem tiden både i historieskrivningen og i spillefilm.  
Analyse og fortolkning af Martin Zandvliets film ”Under sandet” fra 2015 med fokus brugen af filmiske virkemidler og fremstilling af personer.  Derudover arbejder vi med begreberne fiktionalisering og autenticitet samt dramaturgien. Arbejdet med filmen "Under sandet" tæller som et værk i danskfaget.
Vurdering af, om ”Under sandet” er en kontroversiel fortolkning af fortiden.
Diskution af, hvilken betydning film/fiktion har i forhold til erindringsfællesskaber.

Materiale:
P. Frederiksen “Grundbog til Danmarkshistorien” s. 192-196
Jacob Sørensen, “Modstandsbevægelsen” s. 179-184
kilde af major Stanley Holland.
Dokumentar fra 1946 om minerydning
Martin Zandvliet: "Under sandet" (2015)
Foredrag med museumsinspektør Johv V. Jensen
Perspektiver i dansk (kopi) om fiktionalisering autenticitet
Materiale om filmen hentet fra Filmcentralen

Ressourcerum:
https://silkeborggymnasium.padlet.org/line_birck/2023-1h-ressourcerum-dho-2-verdenskrig-og-erindring-e8hy8p7s25tawk0h

Altså
- 12 lektioners arbejde med indhold og hvordan man skriver en opgave.
- Foredrage med museumsinspektør John V. Jensen om mineudlægningen i Danmark og "Under sandet".
- DHO-opgave
- DHO-mundtligt forsvar.

Opgaveformuleringen lyder:
Redegør for de vigtigste begivenheder i den danske besættelsestid samt for minerydningen langs Vestkysten i Danmark efter krigen. Giv desuden en kort definition af, hvad dansk konsensusopfattelse er. Giv en analyse og fortolkning af Martin Zandvliets film Under sandet fra 2015 med særligt fokus på relationen mellem hovedpersonen og de tyske drenge. Inddrag undervejs i din analyse og fortolkning brugen af filmiske virkemidler samt begreberne fiktionalisering og autenticitet. Diskuter på baggrund af filmanalysen og andet selvvalgt materiale*, om Under sandet har en kontroversiel** fortolkning af fortiden. Inddrag bl.a. major Stanley Hollands "Orientering vedrørende “Minekommando Dänemark" fra 18. juni 1945 i din besvarelse.


* ● Interview med Zandvliet ● Samtale ml historikere ● anmeldelser af filmen af bl.a John V. Jensen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Grønland læst med postkoloniale briller

Et forløb med et litteært og sprogligt perspektiv
Forløbet tager udgangspunkt i nogle centrale begivenheder og sproglige formuleringer, som har været med til at farve forholdet mellem Grønland og Danmark, og eleverne undersøger nogle af disse forhold, inden vi går mere i dybden.
Forløbet har derefter har to blik: Det danske blik på forholdet mellem Danmark og Grønland og det grønlandske folk. Og det grønlandske blik på forholdet mellem Grønland og Danmark og det grønlandske folk.
Formålet har overordnet været, at eleverne har fået et fornyet kendskab til Danmarks kolonihistorie, og samtidig er eleverne også blevet præsenteret for nyere grønlandsk litteratur. Forløbet har haft et parallelt samarbejde med historiefaget, og det er også med historiefaget, at vi som afslutning besøgte Det Grønlandske hus i Aarhus.
Vi har læst værket "Blomsterdalen" og i din forbindelse har eleverne arbejdet i "bogklubber", som også har afsluttet forløbet med en podcast (2) med titlen "Samtale om litteratur (Blomsterdalen).


Anvendt litteratur:
"Litteratur med udsyn 2" kapitel "Grønland" - heriblandt s. 21-27 om Hans Egede samt primære teksten: af "At det gamle Grønlands nye perlurstration", s. 29-33 om Knud Rasmussen, hans rejsebekrivelser s. 66-74 samt digtet af Tom Kristensen "Det er Knud som er død" (1933) s. 74.
Jessie Kleemanns digt ”My Eskimother” (2012)
Niviaq Korneliussen: "Takketale" til Nordisk Råds Litteraturpris (2021)
Niviaq Korneliussen: Blomsterdalen" "2020"
Tarrak - Tupilak: https://www.youtube.com/watch?v=sd-JcV0_NAA

Artikler:
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/groenlandsk-forfatter-skriver-historie-med-selvmordsroman-og-revser
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/vilde-ansigtstatoveringer-breder-sig-blandt-groenlaendere-det-er-en-superfed-maade

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samtale om litteratur (Blomsterdalen) 22-09-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Dokumentaren som genre

I dette forløb har vi arbejdet ud fra et mediemæssigt perspektiv. Vi har haft fokus på dokumentaren som genre, dvs. forskellige dokumentarfilmstyper, forholdet mellem virkelighed og fiktion (med brug af begreberne autenticitetsmarkører og fiktionalisering), genrens etiske og moralske dilemmaer: https://www.youtube.com/watch?v=K9xumRPwuCs
Grundbog har været "Håndbog til dansk" s. 223-227 + vejledningen s. 305-306.

Eleverne har i grupper arbejdet med anslaget fra følgende dokumentarfilm:

Mads Brügger: "Ambassadøren" (2011)
Janus Metz: "Armadillo" (2010)
Mikala Krogh: "Scandinavian Star" - tv-dokumentarserie

Som hovedværk har vi set:
Mads Brügger: "Muldvarpen" (2020)

Forløbet er afsluttet med en reflekterende artikel om netop grænserne mellem fiktion og virkelighed i genren.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Lyrik - merbetydning

Sprogligt og litterært perspektiv
Et forløb, der centrerer sig om digtet og dets form: det være sig visuelt, grafisk, i brugen af metaforer, rytme mm. Med andre ord hvilken betydning har digtets form for digtets samlede udtryk? Begrebet merbetydning er blevet introduceret.
Som værklæsning har vi læst Caspar Erics "NIKE" (2015) og har her fokus på blandt begrebet "autofiktion", men også andre mere aktuelle emner som klimaforandringer, stigmatisering af mennesker, som falder uden for normen.
På vej mod forståelse af digtets form, dets merbetydning, har eleverne produceret deres egne rose-digte samt udtrykke en fortolkning gennem den måde, som man læser et digt op på. Begge øvelser har haft til formål at give eleverne en oplevelse af, hvad digte kan - også når de kommer i hænderne på elevernes selv. Afsluttende har forløbet også introduceret til den reflekterende artikel, hvor emnet har været "Hvad digte kan".


Anvendte digte:
Caspar Eric: "NIKE" (2015)
Simon Grotrian: Svaner set gennem tårer (1991)
Katrine Marie Guldager: Brødmaksine (1994)
Søren Ulrik Thomsen: "Levende" (1981)
Henrik Nordbrandt: Nu kan jeg ikke bruge dig længere" (1975)
Annemette Kure Andersen: Oase (1996)
Mette Moestrup: "SNEHVIDE/SPEJL"  (2024)
Klaus Rifbjerg: "klokkefrø" (1996)

Sekundær litteratur:
Kamilla Löfström Kristensen: "At læse digte" i Motorvej til Babylon (2002)
Derudover Digtanalysearket "Jeg er her nu" og et "Tropeark"
artikler om Caspar Eric fra diverse aviser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Litteraturhistorisk overblik

Litteraturhistorisk læsninger af perioderne: Middelalderen, Oplysningstiden, Romantikken - et litterært perspektiv.
Formålet med forløbet har været at give overblik og indblik i udvalgte perioder fra den ældre danske litteraturhistorie.

Som repræsentant for Middelalderen har vi læst:
"Harpens Kraft" - Ukendt forfatter og årstal
Som repræsentant for Oplysningstiden har omdrejningspunktet været Ludvig Holberg:
Ludvig Holberg: (af) Jean de France (1722) (Uddrag af 1.akt og 5.akt)

Romantiklæsningerne har behandlet flere forskellige romantiske strømninger (universalromantik, nationalromantik, romantisme) og forfattere:
Adam Oehlenschläger: ”Der er et yndigt land” (1819)
Schach Von Staffeldt: Indvielsen (1804)
N. F. S Grundtvig: Danmarks Trøst (1820)
St. St. Blicher: Sig nærmer tiden (1838)
Emil Aarestrup: "Paa Sneen" (1838)
H.C. Andersen: "Klokken" (1845)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Klima og kristendom

Sprogligt og mediemæssigt forløb
"Klima og kristendom" er et tværfagligt innovativt forløb med faget religion. Eleverne har haft som optakt til innovationsdelen hørt oplæg fra forskellige virksomheder, der i skabelsesprocessen af nye produktioner på en gang arbejder innovativt og forholder sig til bæredygtighed og klima. Eleverne har også haft besøg af en præst fra "Grøn kirke"  og målet med forløbet har været, at eleverne har lavet kampagner som på en gang skulle forene det innovative, fokus på den grønne omstilling i den danske folkekirke og det fag-faglige i de to fag.
Forløbet har været projektorienteret, og eleverne har afslutningsvis formidlet deres bud på et innovativt klimaprojekt.

Danskfagligt har vi har fokus på:
- Argumentationsanalyse og retorikanalyse
- Filmiske virkemidler
- Kommunikationsanalyse (særligt med fokus på sociale medie) og kampagneanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Konsekvenserne af 1.WW (SRP-forløb Eng og Da)

Litterært - tværfagligt forløb med faget engelsk
Formålet med forløbet har været at præsentere eleverne for engelsk- og danskfagets metoder og derved opnå en øget metodebevidsthed, hvilket både er et krav fag-fagligt, og når eleverne går i gang med SRP-processen. Derudover har vi arbejdet med begrebet forforståelse.
Omdrejningspunktet i de to fag har været, hvilke konsekvenser og reaktioner 1.WW har ført med sig. I danskkontekst har krigen været på afstand, men har alligevel sat sig som en del af modernitetens sprog, modernisme,  ekspressionisme. I en engelsk sammenhæng kom de britiske soldater hårdt såret hjem fra krigen, og det var den grusomme erfaring, som satte sig i deres digtning.

Anvendt litteratur:
Tom Kristensen "Det blomstrende slagsmål"  (1920)
Digte fra Rudolf Broby-Johansens "BLOD" (1922) fx. "Foråret kommer til Cafeen" og "Stridsmænd for det vi elsker"
Rudolf Broby-Johansens "Forsvars-tale" (1923)
Litteraturens veje om første verdenskrig
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Sprog og magt (Nyhedstrømme og diskurser)

Sprogligt og mediemæssigt forløb
I dette forløb har vi undersøgt, hvordan sprog og virkeligheden interagerer, og at sprog ikke blot er et redskab til t forstå hinanden, men også til at handle med og som en retning og et spejl. Med udgangspunkt i Johnson og Lakoff' metaforteori har vi undersøgt mediers brug af metaforer og begreber inden for diskursanalysen, men også sproglige værktøjer som denotation, konnotationer, metaforer, sproghandlinger, retoriske virkemidler, argumentation har været i spil.

Vi har i særlig grad undersøgt diskurser i forbindelse med rygning/rusmidler, Køn/#METOO, og eleverne har i grupper produceret en danskfaglig formidlingsvideo, som skulle være målrettet folkeskolens ældste klassetrin. Her har nodalpunktet været danskhed.
Som afrunding på forløbet har eleverne skrevet en debatterende artikel om undgåelse af nyheder + konstruktive nyheder.

Håndbog i dansk s. 168-175 (diskursanalyse) + PP om diskursanalyse og metaforer
Anvendt materiale
Rygning/rusmidler:
Sundhedsstyrelsens kampagnevideo: "Et liv uden røg" (2010)
Marlboro-manden: Ca. 1960'erne
Islands fokus på unge i forhold til alkohol: https://www.youtube.com/watch?v=cDbD_JSCrNo&t=151s + Silkeborg Gymnasiums fokus inspireret heraf

Kønsdiskurser/Metoo:
Sofie Lindes tale ved Zula Galla 2020
+ reaktioner på hendes tale: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/du-goer-dig-selv-til-offer-pia-kjaersgaard-langer-ud-efter-sofie-linde-i-tv-debat
https://m-partners.facebook.com/watch/?v=239079348088275&_rdr
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/overblik-metoos-anden-bolge-af-kraenkelsessager

Danskhed:
DFs valgplakat fra 2017 "Vores Danmark"
Facebook-opslag som modsvar til DFs valgplakat "Vores Danmark"
Jegerdansk: #JegErDansk (#IAmDanish) - Viral Video Campaign - YouTube
Danmarks Radios pigekor: I Danmark er jeg født // DR Pigekoret (LIVE) (youtube.com) + H.C. Andersen: "I Danmark er jeg født" (1850)



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Det Moderne gennembrud - Fra Køn til METOO

Litterært stofområde
Med udgangspunkt i Brandes' forelæsningsrække i 1871 og parolen "at sætte litteratur under debat" læser vi tekster fra det moderne gennembrud - primært med fokus på kvindernes stilling.
Dokumentaren "1800-tallet vendt på vrangen" (afsnit 6). Derudover har eleverne selv fundet viden om forfatterskaber på forskellige hjemmesider.

Georg Brandes: af "Indledning til hovedstrømningerne i det moderne gennembrud" - Falkenstjerne
J.P. Jacobsen: af "Fru Marie Grubbe" - Falkenstjerne
Herman Bang: "Den sidste balkjole" - Perspektivtekst: Mette Moestrup: "Min kittel er for kort" (2012)
Herman Bang: Frøkenen" - Falkenstjerne -
Henrik Pontoppidan: "Ane Mette"
Amalie Skram: af "Forraadt" (1892), 1. kap.
Henrik Ibsen: "Et dukkehjem" - udl. Værklæsning

Som afrunding på forløbet og lidt som modpol har eleverne skrevet en debatterende artikel om maskuliniteter.

På et andet tidspunkt - og fordi Glenn Beck holdt oplæg - har vi læst uddrag af "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" under overskriften "Litteratur der forandrer":  ”kom ikke her og sig…” (side 9-11) 
”vi er ude at købe fodboldstøvler…” (side 45-49) 
”til en børnefødselsdag…” (side 195-196) 
s. 171-172
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Eksistentielle ståsted - at træde ind i livet.

Litterært perspektiv
Forløbet har taget sit udgangspunkt i Svend Brinkmanns "Ståfast" og diskuterer tidens tendenser som nyttetænkning, instrumentalisering, konkurrencestat, og hvordan man som ungt senmoderne menneske placerer sig heri.
Vi har arbejdet med den eksistentialistiske tænkning med vægt på de danske forfattere: Søren Kierkegaard, Martin A. Hansen og Peter Seeberg. Vi har gennem læsninger af litterære tekster forsøgt at forstå eksistentialismen: at mennesket ikke har nogen medfødt essens, og at mennesket dybest set er kastet ind i en verden uden egentlig mening. Det er sat i en bestemt situation, hvor det selv må skabe sig sin mening gennem de valg, det træffer. Verden er nemlig grundlæggende absurd og meningsløs, og derfor oplever mennesket sig selv som udsat, forladt, fremmedgjort. Derudover har vi haft fokus på, at et eksistentietl grundvilkår ved at være menneske er at opleve angst.
Grundbogen "Udsat" er blevet anvendt i opstartsfasen af forløbet.


Anvendt litteratur:
Svend Brinkmann: "Stå fast" s. 9-19: "Prolog: Det meningsfulde liv"
Baré, Simon: Eau de la Vie (livets vand) (Kortfilm 2009): http://www.youtube.com/watch?v=jXZPoW_dkgU
Camus, Albert: "Af Sisyfosmyten" (1942)  i "Udsat - en bog om eksistentialisme" (2002)
Hansen, Martin A.: "Paradisæblerne" (1953) udleveret i kopi
Kierkegaard, Søren: "Af: Enten - Eller. Af: Daipsalmata" (Udvalgte citater/passager)
Rilke, Rainer Maria: "Udsat på hjertets bjerge" (1914)  i "Udsat - en bog om eksistentialisme" (2002) s. 11
Peter Seeberg: "Hullet" (1962)
Karen Blixen: "Ringen" (1958)
Emil Aarestrup: "Angst" (1838)
Tom Kristensen: "Asiatisk i vælde er angsten" (1932)
Per Lägerkvist: "Ångest Ångest" (1916)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Realisme og modernisme

Litterært perspektiv
I dette superkort forløb har vi undersøgt, hvad der kendetegner de to strømninger, som løber side og side med hinanden i det 20.århunderede, nemlig realisme og modernisme.
Vi har genbesøgt ekspressionismen, som vi arbejdede med i det tværfaglige forløb med engelsk ("Konsekvenserne af 1.WW).

Læste tekster:
Johannes V. Jensen "Interferens"  (1906)
Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag (En Idyl)" (1900)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer