Holdet 2022 22 DA/r - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Helle Risvig Nielsen
Hold 2022 22 DA/r (1r DA, 2r DA, 3r DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ind i litteraturen
Titel 2 Den filmiske fortælling
Titel 3 Middelalderlitteratur - Folkevise og saga - VÆRK 1
Titel 4 Romantikken + DHO
Titel 5 Værklæsning: Find Holger danske VÆRK 2
Titel 6 Romantisme
Titel 7 Dokumentar - virkelighed og iscenesættelse  VÆRK 3
Titel 8 Argumentation, retorik og diskurser om køn
Titel 9 Klima - litteratur, debat og diskurser (SRP6)
Titel 10 Fakta, fake og fiktion - et nyhedsforløb
Titel 11 Ekspressionisme (SRP7)  VÆRK 4
Titel 12 Problemer under debat - Det moderne gennembrud
Titel 13 Hvad er meningen? Et eksistentialismeforløb
Titel 14 Taler
Titel 15 Tekster til tiden VÆRK 5+6

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ind i litteraturen

Forløbet er en vej ind i litteraturen med nogle af danskfagets tilgange til analyse og fortolkning. I introduceres til en række af de begreber, som står centralt i litteraturanalysen af både lyrik og prosa, og I møder  en danskfaglig metode, hvor I afkræves belæg for jeres analytiske påstande, så I lærer at argumentere for jeres tolkninger. Samtidigt arbejder vi også med affektive tilgange til litteraturen, hvor vi taler om forskellige reaktioner på  vidt forskellige typer litteratur som en åbning til de mere analytiske tilgange. Trådene samles i en podcastaflevering, hvor I forsøger at skelne mellem analytiske, æstetiske og affektive tilgange til lyrik.

Envidere er forløbet en indføring i den analyserende artikel som skriftlig genre, hvor vi i forlængelse af jeres mundtlige podcastformidling nu har fokus på jeres skriftlige formidling af litterær analyse og fortolkning af prosa.

Forløbets formål er, at I bliver fortrolige med det analytiske begrebesapparat, at I møder mange forskellige forfatterstemmer og at I bliver introduceret til både mundtlig og skriftlig formidling af litteraturanalyse. Altså er det et forløb, som danner klangbund for mange af danskfagets fremtidige forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Den filmiske fortælling

Med fokus på filmisk fortælleteknik introduceres der til filmiske virkemidler i filmanalyse i primært fiktionsfilm - Udover det analytiske perspektiv, hvor vi har fokus på forskelle og ligheder mellem litteraturens og filmens virkemidler, har forløbet et produktivt element, hvor I skal demonstrere jeres indsigt i den filmiske fortælleteknik og dens mange virkemidler i en remediering af Helle Helles novelle "En stol for lidt" (1996). Som afslutning på forløbet tager I igen de analytiske briller på i en feedback-vurdering  af hinandens produkter med henblik på den anvendte filmiske fortælleteknik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Middelalderlitteratur - Folkevise og saga - VÆRK 1

I forlængelse af analyse- og fortolkningsforløbene anvendes analysefærdighederne nu på middelalderens litteratur, idet vi kaster os over en saga og en folkevise (tryllevise), hvor vi anvender historiske, nykritiske og psykologiske tilgange
Vi har fokus på slægtens afgørende rolle, på sagaens fortælleteknik og på datidens heltesyn samt på tryllevisens tredelte komposition, stilistiske virkemidler og den afsluttende morale.

Der indgår et produktivt og kreativt remedierings-element, når dele af sagaen skal omskrives til et digt, hvor eleverne demonstrerer indsigt i stilististke virkemidler og samtidig indkorporerer sagaens centrale værdier.

Ravnkel Frødsgodes saga indgår som værklæsning (værk 1)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Romantikken + DHO


Som optakt til DHO-forløbet vil vi i dette forløb tegne nogle lange linjer fra middelalderens litteratur (saga og folkevise-forløbet), oplysningstiden og frem til romantikken.

Vi ser nærmere på oplysningstidens ideer i 1700-tallet - med fokus på, hvordan Holberg serverer disse i uddraget (4. akt) af komedien "Erasmus Montanus" (1722). Der introduceres til den klassiske komedies opbygning. Desuden ser vi på oplysningstiden i lyset af begreber som rationalisme, empirisme, liberalisme, deisme og encyklopædi-projektet. Målet er her at få indsigt i en særlig periode, hvor der grundlægges ideer, som har betydning også i dag,  og at få indblik i den klassiske komediegenre.

Forløbets hovedfokus er romantikken i første halvdel af 1800-tallet, som  introduceres via tekstanalyser og enkelte billedanalyser, idet vi kommer omkring universalromantik, biedermeier og nationalromantik. (Romantisme følger i et særskilt forløb i starten af 2g)  

DHO-forløbet
I selve DHO-forløbet fordyber vi os i nationalromantikken med fokus på fædrelandssange, idet DHO-forløbet i tæt samarbejde med historiefaget undersøger national identitet i 1800-tallet. Eleverne fordyber sig analytisk efter det indledende fælles arbejde med fædrelandsange og baggrundsstof  i mindst en af fædrelandssangene af enten Grundtvig, Andersen eller Oehlenschläger.

Formålet med DHO-forløbet er - udover tilegnelse af ny viden og fordybelse i nationalromatikken som en afgrænset periode - at eleverne lærer at skrive en tværfaglig akademisk opgave med fokus på opgavens opbygning og beherskelse af de taksonomiske niveauer (redegørelse, analyse, diskussion/perspektivering) og formalia som fodnoter, indholdsfortegnelse, litteraturliste mm.

Optakt til DHO og DHO-forløbets dansklektioner dækker over i alt 16 lektioner inklusiv skrivelektioner på skolen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Værklæsning: Find Holger danske VÆRK 2

I direkte forlængelse af DHO-forløbet om national identitet i 1800-tallet læser vi et nutidigt værk: Maja Lee Langvads "Find Holger Danske (2006), som perspektiverer identitet, sprog, adoption og det nationale i en moderne kontekst. Vi kommer desuden omkring sammenblandingen af fakta- og fiktionstekster i en diskussion af genre og af effekten af værket som genre-hybrid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Romantisme

I forlængelse af arbejdet med romantikken i 1g afrunder vi her periodefordybelsen ved at indkredse den sidste romantiske strømning; nemlig romantisme, som kan siges at have både nogle idealistiske elementer fra den romantiske periode og samtidig med sin fremhævning af døden, forgængeligheden og af menneskets skyggeside at pege ind mod det moderne gennembruds mere realistiske natur- og livssyn. Vi indleder med Blichers "Præludium" og undersøger forgængeligheden, ´det sublime øjeblik´ og udsagnet ´evigt ejes kun det tabte' i analysen af Aarestrups digte. Romantisme-forløbet afsluttes med analysen af H.C. Andersens "Skyggen", hvor bl.a. kampen mellem romantik og romantisme tematiseres i en metafiktiv læsning af evnetyret.

Der introduceres til dobbeltgængermotivet, som et motiv der ses både i "Paa Sneen" og i "Skyggen".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Dokumentar - virkelighed og iscenesættelse VÆRK 3

Der introduceres til dokumentargenren og herunder til Bill Nichols sondring mellem de 6 dokumentartyper; den dybdeborende, den observerende, den  deltagende, den refleksive (=metafiktive), den poetiske og endelig den dramatiserende dokumentar, som  alle illustreres via en række dokumentar-anslag.
Der introduceres desuden til autenticitetsmarkører (= faktakoder) og fiktionskoder.

Klassen analyserer Christian Sønderby Jepsens dokumentar "Testamentet" (2011) som medieværk. Vi inddrager desuden filminstruktøren Max Kestners overvejelser over forholdet mellem virkelighed og iscenesættelse, idet forløbet netop har fokus på, at dokumentarer altid er iscenesatte værker, også når den fremstår som 'virkelighed' for beskueren. Desuden berører vi analysen af paratekster i en analyse af Testamentet's filmplakat.

Vi perspektiverer til den færøske dokumentarfilm "Skál" og til portrættet af en gruppe radioentusiaster i den korte danske "OZ3EDR"

Værklæsning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Argumentation, retorik og diskurser om køn

Introduktion til argumentation, hvor vi anvender begreberne påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, rygdækning og gendrivelse fra Toulmins argumentationsmodel, som anvendes både i analyse af andres argumentation og produktivt i forbindelse med egen argumentation i bl.a. den debatterende artikel om køn og kanon. Vi kommer omkring både direkte og indirekte argumentation under inddragelse af bl.a. appelformer, troper, værdiladede gloser og stilleje, ligesom vi undersøger forskellige former for argumenttyper, herunder også fejltyper, argumentkneb og ordvalgsargumentation.
Envidere introduceres diskursanalyse med udgangspunkt i Laclau og Mouffes begrebsapparat; nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde og flydende betegner samt hegemoniske og antagonistiske diskurser i samfundsdebatten. I forlængelse af dette er der introduceret til det ældgamle retoriske greb: topik-analyse.

Der trækkes på elevernes to forløb i grundforløbet, mundtlig retorik og skriftlig retorik.
Rent tematisk har forløbet haft fokus på køn - et samarbejde med samfundsfag og historie, hvor en ekskursion til museerne KØN og Den gamle by indgår.
Både fakta- og fiktiontekster (herunder verdenslitteratur i oversættelse) samt teorier om køn er inddraget.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Klima - litteratur, debat og diskurser (SRP6)

I dette forløb undersøger vi klima under en danskfaglig lup.

Vi indkredser en definition af klimalitteratur og analyserer en række nyere digte (bl.a. fra de seneste 5 år) med udgangspunkt i både en klassisk næranalytisk og en økokritisk optik. Den økokritiske tilgang tager udgangspunkt i Thor Gustafssons 4 skalaer, hvor vi interesserer os for digtenes undersøgelse af forholdet mellem menneske og natur, magt og afmagt, det lokale og det globale og endvidere, hvordan digtene placerer sig sprogligt i feltet mellem et traditionelt sprog og et mere eksperimenterende sprog i forsøget på at indfange og sprogliggøre  nye erfaringer med klimakrise, et ændret natursyn og problematiseringen af et antropocentrisk verdensbillede.
Vi har fokus på klimadigte, men undersøger desuden, hvordan både klimadigte og klimataler placerer sig i forhold til frygt- og håbsdiskurser, og diskuterer om teksterne kan/skal fungere som handlingsregulerende klimaaktivisme.

Thor Gustafsons foredrag: "Hvordan kan litteraturen gøre os klogere på klimakrisen"  indgår som et led i forløbet.

Forløbet er et SRP6-samarbejde med religion, hvor der i religion fokuseres på etik. Vi samarbejder om et innovativt produkt og herunder en innovativ proces som optakt til det innovative produkt/løsningsforslag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Fakta, fake og fiktion - et nyhedsforløb

Introduktion til de 5 nyhedskriterier, nyhedsgenrer (særligt den klassiske nyhedsartikel overfor den fortællende/litterære nyhedsartikel), nyhedstrekanten, den 3. fortællemåde, faktakontrakt, layout (ydre komposition) og clickbaits samt fakenews.
Vi undersøger, hvordan fakta, autenticitetsmarkører og fiktionskoder indgår i nyhedsformidlingen. Et afsluttende fokus på diskussionen om fordele og ulemper ved konstruktiv nyhedsformidling (placeret senere i 3g)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Ekspressionisme (SRP7) VÆRK 4

I ekspressionsimen krænges sjælens farver ud i verden. Digteren beskriver verden i et subjektivt og ekspressionistisk formsprog, hvilket kan ses som et opgør med det moderne gennembruds impressionisme og tillid til en 'objektiv' videnskabelig tilgang til dette at beskrive verden. I ekspressionismen er der fart på. Farver og lyde farer derudad i den modernistiske lyrik, som på mange måde kan ses som det første bud på en rendyrket modernisme

I forløbet fokuseres på ekspressionismens formsprog i forlængelse af erfaringerne i starten af det nye århundrede. De forskellige formmæssige og sproglige udtryk hos  Johannnes V. Jensen, Pär Lägerkvist, Tom kristensen, Broby-Johansen, Bønnelycke og Marinetti  sammenlignes.
Vi undersøger således både etisk (Broby), æstetisk (Kristensen) og eksistentiel (Lägerkvist og Jensen) ekspressionisme samt futurisme (Bønnelycke og Marinetti).

Da forløbet indgår i et SRP7-forløb i samarbejde med historie, har vi desuden  et særligt fokus på samspillet mellem litteratur og samfund, herunder krigserfaringernes betydning. Vi afslutter med at træne  det mundtlige  SRP-forsvar (både oplæg og efterfølgende faglig samtale) med fokus på metode.

Rudolf Broby-Johansen: BLOD (1922) Værklæsning

I forbindelse med dette forløb sættes der i arbejdet med den analyserende artikel spot på forskelle mellem artikelskrivning og den akademiske opgavegenre. Herunder et særligt fokus på perspektiveringen som fremstillingsform, på dokumentation i danskfaget , den personlige stemme og den analytiske stemme og på plagiat.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Problemer under debat - Det moderne gennembrud

Vi træder et skridt tilbage i tiden for at undersøge litteraturen I det moderne gennembrud, som vi har berørt tidligere i 1g og 2g.
I disse nedslag i det moderne gennembrud, som både er sprogligt og litterært orienteret, introduceres der til Georg Brandes litteratursyn, og vi læser tekster af Herman Bang, Amalie Skram, Henrik Pontoppidan og Victoria Bendictsson samt Edith Södergran??
Perioden læses i lyset af opgøret med det romantiske litteratursyn og tematiserer dermed overgangen mellem romantikkens idealisme og det moderne gennembruds problemorienterede realisme - med fokus på nyorienteringen vedrørende kirke, køn og klasse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Hvad er meningen? Et eksistentialismeforløb

I dette eksistentialismeforløb introduceres der til religiøs og ateistisk funderet  eksistentialisme, idet vi inddrager Kierkegaard, Nietzsche, Sartre og Camus.
I analysen af teksterne inddrages eksistentialistiske temaer som valg, frihed, ansvar, kastethed, mening og det meningsløse/det absurde samt essens og eksistens i tilknytning til forståelsen af, hvad det i eksistentialistisk forstand vil sige at være eller blive et menneske, ligesom Kierkegaards spidsborger, æstetiker og etiker indgår i analysen af forskellige måder at være i verden på.
Med udgangspunkt i metodetrekanten diskuterer vi forskellige metodiske tilgange til teksterne, som skal skærpe forståelsen for, hvad den metodiske tilgang betyder for det vi finder i teksterne. I forlængelse af dette er der et særligt fokus på forskellige former for perspektivering - idet vi bl.a. genbesøger tidligere tekstlæsninger - nu med eksistentialistiske perspektiver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Taler

Vi besøger forskellige talegenrer (den informative, den politiske og lejlighedstalen) og analyserer med blik for argumentation, sproglige og retoriske virkemidler, komposition, intertekstuelle referencer og den kommunikative situation (Cicero igen igen)
Non-verbale og ekstra-verbale signaler indgår i analysen af talernes fremførelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Tekster til tiden VÆRK 5+6

I dette  afsluttende forløb, som har til hensigt at bringe både nye litterære indsigter og metodiske tilgange og at skabe perspektiverende linjer til tidligere forløb, har følgende nedslag:

- 60'ernes konfrontationsmodernisme, hvor vi læser det metapoetiske programdigt 'Terminologi' og perspektiverer til andre modernistiske digte fra tidligere forløb
- 70'ernes socialrealistiske kvindesagsdigte, hvor vi desuden ser på forbindelser til Martin Andersen Nexøs socialrealisme i et uddrag af "Pelle Erobreren" fra starten af 1900-tallet (tekstuddrag og det remedierede filmuddrag)
-Læsninger af et udvalg af Dan Turèll, som  (også) viser en modernistisk position i 70'erne
- 80'erne og 90'ernes lyrik: Metapoetiske og eksistentielle spor
- novellen mellem klassisk europæisk fortælletradition og den moderne amerikanske short story-tradition: Her læser vi noveller af Adda Djørup. Helle Helle og Hemingway og perspektiverer til Pontoppidan
- sidste stoppested er et langdigt Caper Eric (2014) og et genbesøg  hos Peter Laugesen:  spritnye digte (april 2025)

Inger Christensen: "Sommerfugledalen - Et requiem (1990)-  er læst metapoetisk, eksistentielt og økokritisk VÆRK 5
Teater Republiqes teateropsætning  af Carstens Jensens "Vi, de druknede" fra 2006(2025) ses i forbindelse med ekskursion til København -  analytisk har vi fokus på den affektive virkning og ser desuden på fremstillignen af af køn, social arv og danmarkshistorie VÆRK 6
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer