Holdet 2022 22 DA/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jan Dahl, Rune Schmidt, Rune Simeon Kølleskov
Hold 2022 22 DA/u (1u DA, 2u DA, 3u DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til prosa
Titel 2 Argumentation
Titel 3 Dokumentarfilm
Titel 4 DH0 - Under sandet
Titel 5 Politikere på sociale medier
Titel 6 Hvem er lyset for?
Titel 7 SRP 6 - Klima, innovation & explainervideoer
Titel 8 Minimalisme
Titel 9 Retorik, argumentation og diskurser
Titel 10 Flygtninge i nyhedskredsløbet
Titel 11 Realisme og modernisme
Titel 12 Dokumentarer om flugt
Titel 13 Eksistentialisme i dansk
Titel 14 Lyrikanalyse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til prosa

I dette første forløb fokuseres der på danskfaglige analytiske værktøjer og begreber i forhold til den gode fortolkning af prosa. Bl.a. personkarakteristik og herunder konflikt, motiv og tema, perspektivering samt komposition, fortæller og synsvinkel og fremstillingsformer.

Til forløbet er tilknyttet en skriftlig opgave om personkarakteristik/konflikt.

Kernestof:
- Pia Juul: Opgang (2001)
- Helle Helle: En stol for lidt (1993)
- Thomas Korsgaard: Elsker og elsker (2019)
- Nanna Goul: Har man sagt A (2017)

Supplerende stof:
- Schultz Larsen: Håndbog til dansk (2017) s. 40 – 45 - 51, 54 – 65,  67-69, om analytiske værktøjer og begreber.

Faglige mål:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Argumentation

I forløbet introduceres Toulmins argumentationsmodel, mens ordvalgvalgsargumenter argumentationskneb og argumentationsfejltyper også præsenteres. Derudover repeteres appelformer fra grundforløbet.

Vi analyserer og vurderer forskellige argumentationstyper samt argumenters logiske opbygning og gyldighed, ligesom eleverne skriver egne overbevisende tekster, således, at de både kan anvende forløbet produktivt i forbindelse med deres egen argumentation og receptivt i analyse af andres argumentation.

I forløbet introduceres også den analyserende artikel.

Kernestof/Analysemateriale:
- Christian Have: “Debat: Victim blaming – vi skal alle tage kampen mod digitale sexkrænkelser” 2020 (uddrag)
- Statsminister Mette Frederiksens nytårstale, 2023
- Niels Dujardin: BUPL-bavl (2004)
                                          
Supplerende stof:
- Schultz Larsen: Håndbog til dansk (2017) s. 157 - 159, 161- 165 -167, om argumentationsanalyse.

Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som  multimodalt.
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Dokumentarfilm

Forløbet præsenterer dokumentaren som genre, og herunder behandles de forskellige dokumentartyper, der sammenlignes, mens vi ser eksempler på flere af typerne. Filmene analyseres med fokus på filmiske virkemidler, autenticitetsmarkører samt fiktionalisering.
Bl.a. analyseres ”Vinderne: Jean Eric Von Baden – Festkongen”, der indgår som medieværk.

Afslutningsvis diskuteres genren styrker og svagheder i forbindelse med genretræk, virkemidler, sandhedsværdi, fiktionalisering etc.

Kernestof/Analysemateriale:
- dr.tv: Sirius. Ny mand på kysten. Afsnit 1, sæson 1, uddrag (2023)
dr.tv: Kontant: Puff Bars – nikotin til børn (2023)
- dr.tv: Krag og Virkner, kold krig. Afsnit 3, sæson 1, uddrag (2022)
- dr.tv: Kvinderne der overlevede Ravenbrück (2021)
- Blekingegadebanden. Trailer (2009)
- Kandis for live. Trailer (2021)
- Vinderne: Jean Eric Von Baden – Festkongen (2009) (medieværk)

Supplerende stof:
- Schultz Larsen: Håndbog til dansk (2017) s. 223 – 227, 297 - 298
- Kurt Strand: Dokumentarfilm har et troværdighedsproblem, hvis de ikke kan skelne mellem fiktion og virkelighed (2022)

Faglige mål:
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag.
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber .
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DH0 - Under sandet

Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Politikere på sociale medier

Faglige mål
Når eleverne har arbejdet med forløbet Politikere på sociale medier, kan de:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag.
- forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
- undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.

Kernestof
Forløbet Politikere på sociale medier har overordnet et medieperspektiv, men indeholder også en række sproglige elementer – særligt i det analytiske arbejde med tekster fra sociale medier. Fokus er særligt på visuelle og sproglige virkemidler.

I forløbet arbejder eleverne med at undersøge, hvordan politikere fremstiller sig selv på de sociale medier. Forløbet skal styrke elevernes analytisk-kritiske sans og styrke deres demokratiske og digital dannelse.

Analysematerialer:

En lang række politikeres opslag på sociale medier.
The Social Dilemma (uddrag), film, Jeff Orlowski, 2020
Rasmus Paludan - højrenationalist i børnehøjde, dokumentar, 2019, DR2, https://via.mitcfu.dk/TV0000116089

Supplerende stof:
Cecilie Ruby Tolstrup m.fl.: Dansk i tiden - Grundbog, Systime, p, 392 - 408
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Hvem er lyset for?

Forløbet Hvem er lyset for? har overordnet et litterært perspektiv, men indeholder også en række sproglige elementer knyttet til det analytiske arbejde med tekster. I forløbet indgår fiktive og ikke-fiktive tekster fra centrale litteraturhistoriske perioder, og en række kanonforfattere er inddraget i forløbet. Forløbet afsluttes med en nutid vinklen hvor eleverne arbejder med "tabermænd" - mænd, der kan siges at være blevet marginaliseret i samtidens Danmark.

Når eleverne har arbejdet med forløbet Hvem er lyset for?, kan de:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden.
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.

Analysematerialer:
Ludvig Holberg: "Moralske tanker, epigram 41", 1744
Ludvig Holberg: "Erasmus Montanus" (uddrag), 1731
Adam Oehlenschläger: "Guldhornene" (1802) og "Fædrelandssang" (1819)
H.C. Andersen: "Danmark, mit Fædreland" (1851)
N.F.S. Grundtvig: Er lyset for de lærde blot (1839)
Herman Bang: Foran Alteret (1880)
Henrik Ibsen: Et dukkehjem (1879)
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (1900)
Tove Ditlevsen: Barndommens gade (1943, uddrag)
Hans Kirk: En plads i verden (1931)
Johannes V. Jensen: På Memphis Station (1906)
Tom Kristensen: Nat i Berlin (1927)

Supplerende stof:
1800-tallet på vrangen, afsnit 1, DR2, 2007
Digtere, divaer & dogmebrødre, afsnit 1, DR2, 2001
Cecilie Ruby Tolstrup m.fl.: Dansk i tiden - Grundbog, Systime, p,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 SRP 6 - Klima, innovation & explainervideoer

Forløbet omhandler innovation, klima & explainervideoer. Eleverne skal i danskfaget lærer om explainervideoer som genre. De skal derefter arbejde med at formindske klimaskam, klimaangst og klimaligegyldighed ved at lave deres egne explainervideoer. De skal i processen arbejde efter double diamond-modellen.

Derudover havde eleverne også en ultrakort introduktion til klimalitteratur.

Supplerende litteratur:
Flemming Kjærrumgaard Madsen, "Explainer – vidensformidling med video", Systime, 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Minimalisme

Formålet med dette forløb er at introducere eleverne til minimalistisk litteratur, herunder genrens karakteristika. Eleverne skal udvikle deres analytiske færdigheder ved at læse og fortolke minimalistiske tekster samt producere deres egne minimalistiske skriverier.

Perspektiv:
- Litterære perspektiver

Centrale fokusområder:
- Læsning og fortolkning af skønlitteratur
- Genrekendskab og -forståelse
- Skriftlig fremstilling
- Mundtlig formidling

Tekster i forløbet:
- Jesper Wung-Sung: ”De tre veninder” (2000)
- Helle Helle: ”En stol for lidt” (1993)
- Helle Helle: ”Fasaner” (1996)
- Pia Juul: “En flinker fyr” (2005)
- Anna Møller: “På vej til skoven” (2020)

Forløbets vigtigste begreber:
- Minimalisme
- Forforståelse
- Tomme pladser
- Tekstens undertekst
- Isbjergteknikken
- Realplan/billedplan.

Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


Kernestof:
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.


Omfang: 22 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Retorik, argumentation og diskurser

Formålet med dette forløb er at give eleverne en dybere forståelse af retorikkens og argumentationens rolle i forskellige diskurser. Eleverne skal lære at analysere og vurdere sprogets magt og brug i forskellige kontekster samt udvikle deres egne retoriske færdigheder.

Centrale fokuspunkter:
- Retorikkens grundbegreber (etos, logos, patos)
- Argumentationsanalyse og -teori (Toulmins argumentationsmodel)
- Diskursanalyse
- Skriftlig og mundtlig fremstilling

Forløbets vigtigste begreber:

- Argumentation.

- Påstand, belæg og hjemmel

- Argumentationstyper
- Argumentationsgreb


- Talegenrer (informerende tale, lejlighedstale, politisk tale)
- En tales typiske komposition
- Appelformerne (etos, logos, patos)
- Stilistiske figurer (antitese, retoriske spørgsmål, gentagelse, anafor, triade, allitteration, assonans)
- Billedskabende sprog (beskrivende adjektiver, konkrete substantiver, dynamiske verber)
- Billedsprog (sammenligning, metafor, besjæling, personifikation)

- Diskurs

- Nodalpunkt

- Ækvivalenskæde
- Differenskæde
- Flydende betegner
- Hegemoni
- Antagonisme



Perspektiv:
Sproglige perspektiver

Faglige mål
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Kernestof:
- argumenterende tekster og taler.
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Grundbogsmateriale:
Rangvid & Sørensen: "Perspektiver i dansk", Dansklærerforeningens Forlag, s. 112-141 (29 sider)
Om argumentation fra: https://hbdansk.systime.dk/?id=205  (Håndbog til dansk, udgivet af Systime)
Om diskurser: https://hbdansk.systime.dk/?id=202 (Håndbog til dansk, udgivet af Systime) (15 sider)

Samlet: 34 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Flygtninge i nyhedskredsløbet

Forløbet fokuserer på, hvordan begivenheder kan blive til nyheder og indgå i et kredsløb af medietekster, der løbende udvikler sig. Den begivenhed, kapitlet kredser om, er en uge i septem­ber 2015, hvor usædvanligt mange flygtninge ankom til Danmark. I forløbet er der først fokus på nyhedens komposition - nyhedstrekanten - og nyhedskriterierne. Vi ser på, hvordan nyhedsmedier vinkler og prioriterer, hvilke nyheder de anser som tophistorier. I et nyhedskredsløb indgår informerende tekster (fx ny­hed, baggrundsartikel og reportage) og opinionstekster (fx kommen­tar, leder, anmeldelse, læserbrev, debatindlæg og kronik)
Fri og lødig nyhedsformidling har længe spillet en væsentlig rolle for den borgerlige offentlighed, der betragtes som en forudsætning for demokrati. I forløbet undersøges det, hvordan overgangen fra gatekeeping til gatewatching samt fake news presser den borgerlige of­fentlighed.

Forløbet fokuserer på det mediemæssige område.

Forløbets tekster (9 sider):
- “Flygtningepres åbner for ny kurs”, skrevet af Carl Emil Arnfred, Morten Skærbæk, Jesper Thobo-Carlsen og Marchen Weel Gjertsen, blev bragt på forsiden af avisen Politiken den 10. september 2015.
- “Politiken mener: Nordens Ungarn”, som er en leder, blev braget i avisen Politiken den io. september 2015.
- Christina Hagen: “White Girl blive medlem af forening”. Teksten stammer fra bogen White Giri 2 (2017), som har genrebetegnelsen ‘digte’.
- Ditte Maltha Mailund: “Medina beskyldes for at udnytte flygtningesituationen”. Artiklen er bragt på i Berlingske netavis, b.dk, den 9. august 2016.


Forløbets vigtigste begreber:
- nyhedskredsløb
- nyhedstrekanten
- de fem nyhedskriterier (aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation, konflikt)
- informerende tekster (nyhed, baggrundsartikel, reportage)
- opinionstekster (kommentar/analyse, leder, anmeldelse, læserbrev, debatindlæg, kronik)
- gatekeeping/gatewatching
- borgerlig offentlighed
- fake news


Grundbogsmateriale:
Rangvid & Sørensen: "Perspektiver i dansk", Dansklærerforeningens Forlag, s. 270-300 (30 sider)

Omfang: 39 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Realisme og modernisme

Eleverne skal opnå indsigt i litteraturens udvikling gennem det 20. århundrede med særligt fokus på realisme og modernisme som to centrale stilretninger. De skal kunne identificere og analysere karakteristiske træk ved begge retninger og forstå deres historiske og kulturelle kontekst.

Læringsmål:
Eleverne kan redegøre for hovedtræk ved realisme og modernisme.
Eleverne kan analysere og fortolke tekster fra perioden.
Eleverne kan perspektivere teksterne til deres historiske og kulturelle kontekst.

Perspektiv:
Litterære perspektiver

Realistiske tekster:
- Martin Andersen Nexø: “Lønningsdag (En Idyl)” (1900)
- Anders Bodelsen: “Signalet” (1967)
- Jan Sonnergaard: "Sex" (1998)

Modernistiske tekster
- Johannes V. Jensen: “Interferens” (1906)
- Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål” (1920)
- Klaus Rifbjerg: “Terminologi” (1960)
- Michael Strunge: “Den hæslige by” (1981)
- Michael Strunge: “Cancercola” (1981)
- Michael Strunge: “Natmaskinen” (1981)

Værklæsning:
Rudolf Broby-Johansen: “BLOD” (1922)


Faglige mål:
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


Kernestof:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Johannes V. Jensen,
Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Klaus Rifbjerg.
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning

Baggrundsmateriale:
Kjær-Hansen, Kennebo og Bertelsen (2014): “Litteraturhistorien – på langs og på tværs”, Systime, s. 135-166

Omfang: 49 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Dokumentarer om flugt

I dette forløb skal vi arbejde med dokumentaren som genre, dens forhold til fakta og fiktion samt filmiske virkemidler. Vi undersøger, hvordan den enkelte dokumentar ved hjælp af en række virkemidler iscenesætter flugten og flygtningenes historier. Vi arbejder dybdegående med den oscarnominerede animationsdokumentar ”Flugt (2021) og ser uddrag af andre dokumentarer med samme tema.

Perspektiv:
Mediemæssige perspektiver

Forløbets vigtigste begreber:

Dokumentartyper:
- Den dybdeborende dokumentar
- Den observerende dokumentar
- Den deltagende dokumentar
- Den refleksive dokumentar
- Den poetiske dokumentar
- Den dramatiserede dokumentar

Filmiske virkemidler:
- Fakta- og fiktionskoder
- Dramaturgi
- Fortæller
- Scenografi
- Kamerabevægelse
- Billedkomposition
- Billedbeskæring
- Perspektiv
- Lys
- Klipning
- Lyd

Uddrag af dokumentarer
- Peter Martin Kappel (2016): “De nye europæere” (uddrag)
- UNICEFDanmark (2020): “Børnene i Morialejren” (uddrag)
- Hanna Heilborn (2002): “I skjul” (uddrag)
- Michael Graversen (2015): “Drømmen om Danmark” (uddrag)

Værklæsning:
Jonas Poher Rasmussen: “Flugt” (2021)

Faglige formål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til
digitale fællesskaber
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
- produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Omfang 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Eksistentialisme i dansk

I dette forløb vil forsøge at lave eksistentialistiske læsninger af en række litterære tekster - herunder tre kanonforfattere (Martin A. Hansen, Karen Blixen og Peter Seeberg)
Den eksistentialistiske læsning fokuserer generelt på følgende: Et menneske lever sit liv, men på et tidspunkt støder det på forhindringer eller forandringer, der udløser en krise. I denne sammenhæng betyder 'krise' en situation, hvor man ikke længere kan finde mening i sit liv. Reaktionen på dette er fortvivlelse og angst, og disse følelser er så intense, at man er nødt til at træffe et valg om, hvordan man skal håndtere dem. Det valg, man træffer for at tackle krisen, afslører, hvem man vælger at være som menneske. Teksterne i dette forløb afspejler på hver sin måde denne krise og håndteringen af den.

Tekster fra forløbet
- Martin A. Hansen: “Agerhønen” (1947)
- Karen Blixen: “Ringen” (1958)
- Peter Seeberg: “Patienten” (1962)
- Svend Åge Madsen: “En nat i coronaåret” (2020)
- Minds of 99: “Som fluer” (2022)
- Christian Hjortkjær: Videointerview om “Utilstrækkelig” (2021)
- Christian Hjortkjær: Uddrag af “Skamfuldt” (2024)

Værklæsning:
Film: Joachim Trier: “Verdens værste menneske” (2021)  

Værklæsning:
Naja Marie Aidt: ”Hvis døden har taget noget fra dig så giv det tilbage" (2017) (163 sider)  

Centrale begreber/formuleringer:
- Eksistentiel angst og fortvivlelse
- Oplevelse af fremmedhed
- Følelse af tomhed og intethed
- At vælge ikke at tage et valg
- At turde tage et valg
- Viljen og behovet for at være der for andre
- Modgang bliver til mening i ens livsfortælling
- Mod og vilje til at leve her og nu
- At turde møde det absurde
- Accept af ens livsvilkår/skæbne


Baggrundstekst:
Uddrag fra Liselotte Henriksen: “Eksistentialisme i dansk” (ibog); herunder teori om Sartres eksistentialisme og Hereticadigterne:
Fra: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=128
Fra: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=195 
Fra: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=198
Fra: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=199
Fra: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=200
Fra: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=201
Fra: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=202
Fra: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=203
Fra: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=299 
Fra: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=298
Fra: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=245

Samlet 238 sider


Faglige mål:
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


Kernestof:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Martin A. Hansen, Karen Blixen, Peter Seeberg.
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Lyrikanalyse

I dette forløb beskæftiger vi os med redskaber, som kan anvendes til analyse af lyriske tekster. Eleverne skal lære at beskrive digtets grafiske udtryk og anvende be­greberne strofer, vers, det lyriske jeg, centrallyrik og interaktionslyrik, og du skal kunne redegøre for et digts ydre og indre komposi­tion. I alle tekster skabes sammenhæng ved hjælp af ord, som tilhører det samme felt, og som hjælper med at skabe betydning. Sådanne ordfællesskaber kaldes for semantiske felter, og de er vigtige i en lyrikanalyse

Forløbets vigtigste begreber:
- digtets grafiske udtryk
- strofer og vers
- det lyriske jeg
- centrallyrik
- interaktionslyrik
- ydre komposition (fast form/ fri form)
- indre komposition
- semantiske felter 


Gruppearbejde med følgende digte:
- Vita Andersen: ”Depression” (1977)
- Søren Ulrik Thomsen: ”Levende” (1981)
- Emil Aarestrup: ”Der er en Trolddom på din Læbe” (1838)
- L.O.C. (Liam Nygaard O’Connor): ”Du gør mig” (2005)
- Adam Oehlenschläger: ”Lær mig, o skov, at visne glad” (1813)
- Nik & Jay: ”En dag tilbage” (2004)

Baggrundsmateriale:
Kjær-Hansen, Kennebo og Bertelsen (2014): “Litteraturhistorien – på langs og på tværs”, Systime, s. 248-252

Omfang: 15 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer