Holdet 2022 22 DA/xs - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Christina Holst Færch
Hold 2022 22 DA/xs (1xs DA, 2xs DA, 3xs DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Selvfremstilling i medier og nyere dansk litteratu
Titel 2 SRP 1: Nyhedsjournalistik og webdokken
Titel 3 Argumentation
Titel 4 Lyd og lyrik
Titel 5 Grønland
Titel 6 Dokumentarforløb
Titel 7 Romantisk kærlighed
Titel 8 Det moderne gennembrud/SRP
Titel 9 Køn og diskurs
Titel 10 Eksistentialismen
Titel 11 SRP-forløb Populærvidenskabelig formidling
Titel 12 Det posthumane felt
Titel 13 Batman begins
Titel 14 Argumentationsanalyse II
Titel 15 Repetition
Titel 16 Liste over materialer, der må tilgås på nettet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Selvfremstilling i medier og nyere dansk litteratu

Selvfortælling i litteratur og på sociale medier

Vi har alle fortællinger om os selv. Det er nødvendigt for at have et meningsfuldt liv, at denne fortælling hænger sammen og giver mening. At de ting vi bruger tid på, er meningsfulde for os. Vi har også et behov for at de mennesker, vi omgiver os med anerkender den selvfortælling, vi har om os selv. Uden anerkendelsen fra andre, eksisterer vi så at sige ikke.

I dag har stort set alle over 14 og under 60 en profil på sociale medier. Sociale medier er i høj grad med til at facilitere vores selvfortælling. Vi bruger selfies til at understøtte denne fortælling om os selv på en raffineret måde, men muligheden for at redigere virkeligheden har også en betydning for den måde vi fremstår på. Overvej fx betydningen af at vi kan tage alle de billeder, vi vil. Tidligere var man ligesom stuck med sit skolefoto - det var et one-shot. I dag er der forskønnende filtre og tusindvis redigeringsmuligheder, så virkeligheden kan orkestreres på en måde, der ligger langt væk fra virkeligheden.

I forløbet undersøger vi selvfremstilling på tværs af medier. Vi starter med vores egne selvfortællinger, hvor vi undersøger, hvilke fortællinger vi laver om os selv. Derefter kigger vi på kendte menneskers (bentsenn uden filter, Mette Frederiksen, forskellige politikeres valgplakater) selvfortællinger i valgkampagner og på sociale medier. Vi arbejder med Goffman og Meyrowitz’ begreber om on stage, backstage, middle region og facework samt Poul Behrends teori om dobbeltkontrakten og undersøger disse kategorier i fht. podcastserien “Mors afskedsbrev” af Adrian Hughes (DR.dk) Herfra bevæger vi os over i selvfremstilling i litteraturen med fokus på autofiktionen som tendens i nyere nordisk litteratur. Vi læser Christina Hesselholt, Morten Pape, Alexandre Nsoni og Karen Blixen.

Kernebegreber i forløbet:
Selvfremstilling og selvfortælling
Masternarrativ
Fakta og fiktionskoder
Dobbeltkontrakten
On stage, back stage og middleregion
Facework - ansigtstab
Fortælletyper
Fremstillingsformer

NB! I timerne arbejder vi med ordnet.dk - Den danske ordbog samt Ordbog over det danske Sprog, som eleverne derfor gerne må tilgå på nettet til skriftlig årsprøve og eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 SRP 1: Nyhedsjournalistik og webdokken

I dette forløb skal vi arbejde med nyhedsstoffet. Centrale begreber som eleverne præsenteres for er: konstruktiv journalistik, nyhedstrekanten, nyhedskriterier, vinkling, nyhedsgenrer, webdokken, journalistisk sprog.

Vi skal arbejde tværfagligt med kemi, hvor eleverne skal lave en webdok, som formidler et kemifagligt emne om DNA. Eleverne undervises først i teori om nyhedsjournalistik og herefter sættes de i store grupper, hvor de får tildelt forskellige roller med henblik på i fællesskab at skabe en webdok om DNA. Der nogle bliver redaktører, skribenter, researchere og layoutere/grafikere.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Argumentation

I forløbet om argumentationsanalyse arbejder vi med basal kommunikationsteori. Vi snakker om Ciceros retoriske pentagram, forholdet mellem afsender, modtager, tekst, sprog og omstændigheder og vi ser på, hvad der er vellykket saglig argumentation. I forløbet tager vi udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel, hvor påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkører, gendrivelser og rygdækning er de centrale begreber. Vi skelner mellem følgende argumenttyper: Årsagsargument, tegnargument, klassifikationsargument, generaliseringsargument, sammenligningsargument, autoritetsargument, ’det moderne’-argument samt motivationsargumenter.
Dertil følgende argumentkneb: Postulat, at gå efter manden, afledningsargument, glidebaneargument, stråmand samt cirkelslutning.
I forløbet arbejder eleverne kreativt med en kampagne for skoleuniformer, hvor de skal øve sig i at formulere et sagligt argument under hensyntagen til afsender og modtager. Vi analyserer ligeledes kampagnetekster og slutter af med at introducere diskursanalysens mest grundlæggende begreber (nodalpunkt, ækvivalenskæder, flydende betegnere samt hegemoniske/antagonistiske diskurser).
Fokus i forløbet er på, hvornår der er tale om et sagligt argument og hvornår noget overbeviser.

Kernestof:
Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Arbejde med tekster gennem kreative arbejdsprocesser
Tekster fra sociale medier

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Lyd og lyrik

Lyrik, lyd og stilistik

I forløbet arbejder vi med værktøjskassen til at analysere lyrik. Vi arbejder med en generel intro til lyrikanalyse, pausen i lyrikken (enjambement, cæsur og kataleks), grundlæggende metrik (jambe, trokæ, daktyl og anapæst), metaforteori (navngivningsmetaforer, besjælinger, personifikationer, sammenligninger), metonymier, gentagelsesfigurer (anafor, epifor, epanastrofe og tautologi) og modsætningsfigurer (antitese, oxymoron, kiasme og paradoks). Vi analyserer en række sange, hvor der også er fokus på den lydlige merværdi, som musikken og til tider musikvideoerne skaber.

Materiale:
Schultz: Håndbog til dansk
Dan Ringgaard: Digt og rytme
CF skriv om metrik, metonymier, gentagelses- og modsætningsfigurer.

Primærtekster
Ulige Numre: København
Nabla: Om solen
Anne Linnet/Tove Ditlevsen: Barndommens gade
Minds of 99: Hurtige hænder
Nephew feat. Marie Key: Gå med dig
Håkon Hellstrøm: Den fulaste flickan i världen
Kim Larsen: Østerbro svømmehal
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Grønland

I forløbet arbejder vi med Grønland og forholdet til Danmark. Vi kigger på den tidlige kolonitid og følger perspektivet op til i dag, hvor nye sager om overgreb fra kolonitiden vælter frem. Vi arbejder med postkolonial læsning og kigger på ny grønlandsk aktivisme og litteratur, grønlandsk selvforståelse og det ambivalente forhold til Danmark - den tidligere koloniherre. Vi arbejder både med dansk og grønlandsk litteratur og læser værket Blomsterdalen af Niviaq Korneliussen.

Fokuspunkter:
- Grønlandsk identitet og selvforståelse
- Kolonitiden og forholdet til Danmark
- Postkolonialisme
- Ansigtstatoos og ny politisk aktivisme
- Selvmordsrater og sociale problemer

Materiale:

Ludvig Holberg: Epistel 350 om to grønlændere i København
Niviaq Korneliussen: Blomsterdalen (værk)
Tarrak: Tupilak
Kim Leine
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Dokumentarforløb

Dokumentarforløb


Definitionen på en dokumentarfilm er “en kort film bestående af scener fra det virkelige liv” (Horsbøl m.fl., Den iscenesatte virkelighed, s. 59). Det lyder simpelt, men scener indikerer noget iscenesat og dermed fiktionspræget, og formuleringen om “det virkelige liv” markerer, at vi har med noget ikke-fiktivt og måske endda faktuelt at gøre. Definitionen markerer dokumentarfilmens udspændthed mellem virkelighed og fiktion og vi skal i forløbet derfor også tale om autenticitet og fiktionalitet, som en retorisk strategi, der kan bruges med forskelligartede formål for øje. Formålet med forløbet er at præsentere eleverne for Bill Nichols seks forskellige typer dokumentarfilm, for derigennem at blive klogere på, hvordan dokumentargenren iscenesætter sit emne. Der skelnes mellem:

- den forklarende fremstillingsform, klassisk dokumentar
- den observerende fremstillingsform
- den deltagende fremstillingsform
- den performative fremstillingsform
- den poetiske fremstillingsform
- den refleksive fremstillingsform

De forskellige typer dokumentargenrer skal ikke forstås som absolutter, men som illustrative kategorier, der kan danne basis for en analyse og fortolkning af den konkrete films fremstillingsform og fortællemåde. Vi arbejder med at analysere konkrete film, som repræsenterer forskellige dokumentargenrer, men hvor fokus endvidere er på filmiske virkemidler og brugen af fiktionalisering og forholdet mellem fakta- og fiktionskoder.

Materiale:
Uddrag af Kaffe med Kurt, Jenny Holm - Nazi-spionen, der kom ind i varmen, Jiro dreams of sushi samt naturprogrammer med David Attenborough som narrator.
Skygge-krigen. Putins krig i Norden, ep. 1 og 3
Kandis for livet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Romantisk kærlighed

I forløbet om ægteskab og romantisk kærlighed følger vi et tema gennem litteraturhistorien, der har afgørende betydning for, hvordan vi forholder os til kærlighed i dag og til hinanden som mennesker og køn. Hvordan man betragter kærligheden, kønnene og ægteskabet gennem tiden er genstandsfeltet for forløbets undersøgelse.

Vi starter i middelalderen med sagaen Gunlaugs saga samt folkevisen "Agnete stander ved højelands bro".

Herfra går turen videre i udforskningen af kærligheden i litteraturen i gennem tiden, nemlig mod oplysningstidens essayistiske tilgang til filosofiske problemer. Holberg forklarer i epistel 89 om Marie Grubbe på en logisk, men også følelsesmæssigt distanceret måde, hvorfor der findes en for os alle sammen … og hvorfor smukke kvinder tilsyneladende fornuftsstridigt vælger grimme mænd.

Herfra går vi til den romantiske periode, hvor vi fordyber os i romantikkens kærlighedsforståelse om den eneste ene. Vi starter i præ-romantikken med et uddrag af "Den unge Werthers lidelser" for at vise, hvordan litteraturen skifter fokus fra det almene til den individuelle og følelsesbaserede erfaring. Vi læser Oehlenschlægers hjerteskærende digt "Sigvald og Thora" og Staffelds naturdigt "Blomsten". Dertil undersøger vi Jane Austens mere udadvendte, humoristiske og intelligente kvinder i "Stolthed og fordom" (filmen). Romantikkens tro på det gode, det sande og det skønne skaber slutteligt en kontrast til romantismens dyrkelse af menneskets driftsside, der læses med udgangspunkt i Blichers trekantsdrama "Sildig opvaagnen" samt et uddrag af Kierkegaards "Forførerens dagbog".

Gennemgåede tekster:
Saga: Gunlaugs saga (vikingetid, men nedskrevet i middelalderen)
Folkevise: Agnete hun stander ved højelands bro (middelalder)
Ludvig Holberg: Epistel 89 om Marie Grubbe
Goethe: Den unge Werthers lidelser (uddrag)
Oehlenschlæger: Sigvald og Thora (digt)
J.. Staffeldt: Blomsten (digt)
S. Kierkegaard: Forførerens dagbog (uddrag)
St. St. Blicher: Sildig opvaagnen (værk)
Stolthed og fordom, film instr. af Joe Wright 2006 efter Jane Austens "Pride and prejudice".

Kernestof:
Tekster fra før 1700
oplysningstiden
romantikken
romantismen
kanonforfattere
værkslæsning
visuelle medier

Faglige mål
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden.
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Det moderne gennembrud/SRP

Forløbet om det moderne gennembrud centrerer sit fokus på sædelighedsfejden og det øgede fokus på sædelighedscensuren i perioden. I relation til sædelighedsfejdens problematisering af seksualmoralen gennemgås fire positioner:

1) differenspositionen (der skal gælde en dobbelt standard for kønnene)
2) emancipationspositionen (fx Georg Brandes der taler for en fri seksualmoral for begge køn)
3) den egalitære position (Dansk kvindesamfund mener, at der må være samme krav om kyskhed før ægteskabet for begge køn)
4) den klassemæssige position (arbejderklassens kvinder udnyttes i dobbelt forstand: både for deres billige arbejdskraft, og når lønnen ikke rækker tvinges de ud i prostitution, dvs. en kropslig udnyttelse).

Vi kigger på, hvordan kvindens stilling italesættes i litteraturen og, hvad der anses for at være grænseoverskridende. Forløbet er delvist et innovativt SRP-forløb med historie, hvor vi har besøgt Museum KØN for at gentænke deres udstilling om det moderne gennembrud og kønnets historie. Vi har i den forbindelse arbejdet med museologi som metode og med museets kommunikationsstrategier. Forløbet udmøntede sig i at eleverne i grupper lavede en udstilling med udgangspunkt i museet og dets genstande for at gentænke, hvordan man kunne reaktualisere perioden for nutiden.

Fokusset på køn blev fulgt op med DMGs fokus på klasse og den sociale indignation (Pontoppidan, Nexø og Bech).

Gennemgået litteratur:
Herman Bang: Foran alteret (188x)
Christian Krohg: Albertine (1886) - uddrag
Henrik Pontoppidan: Lykke-Per (uddrag)+film
Martin Andersen Nexø: Lønningsdagen - en idyl
Glenn Bech: foredrag på SG med udgangspunkt i "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" 2021.

Kernestof:
Litteraturanalyse
Tekster fra 1800-tallet, herunder naturalisme
Kanonforfattere
Norsk litteratur
Nyeste litteratur

Faglige mål
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Køn og diskurs

I forløbet arbejder vi med at undersøge nye diskurser om køn. Vi arbejder med queer-teorien som fundament til at forstå hvordan køn ikke nødvendigvis kun skal forstås i en biologisk forstand. Vi skelner derfor i forløbet mellem biologisk og socialt køn (sex and gender) i Judith Butlers forstand. Vi undersøger forskellige kønspositioner, hvor de traditionelle forestillinger om køn udfordres.

Forløbet introducerer også til basal diskursanalyse, hvor centrale begreber er nodalpunkt, ækvivalenskæder, flydende betegnere, hegemonisk diskurs og antagonismepar.

Forløbet munder ud i en tværfaglig aflevering om et selvvalgt analyseobjekt, som skal analyseres ud fra en queer-teoretisk tilgang.

Gennemgået materiale:
Tobias Rahim: “Når mænd græder” (musikvideo) samt “Drømmene maler virkeligheden” (digtsamling)
Lærke Posselt: “Gender Bender” - fotokunst
Herman Bang: Franz Pander
Reklame for Star Bucks, “Every name’s a story”
Lady Gaga: Alejandro, 2011, https://www.youtube.com/watch?v=niqrrmev4mA

Sam Smith: Im not here to make friends, 2023 https://www.youtube.com/watch?v=hYjHhqLSiN4



Joachim B. Olsen: “Mænd er mere ambitiøse end kvinder og det afspejler lønnen”, BT 26.09.12
Anna Diana Møller: “Det kønsneutrale sprog løser intet”, Politiken 23.03.12
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Eksistentialismen

Formålet med forløbet er at introducere til den filosofiske retning eller livsanskuelse, man kalder eksistentialisme. Vi kommer i forløbet til at tage udgangspunkt i Søren Kierkegaards definition af mennesket som et “forhold der forholder sig til sig selv”. Han peger på, at menneskets refleksion over sin egen væren er det, der adskiller os fra dyrene. Vi snakker om Kierkegaards idé om forskellige refleksionsniveauer for mennesket (spidsborgeren, æstetikeren og etikeren), og vi undersøger forestillingen om valget som definerende for menneskets vej ud af meningsløsheden.
Kernebegreber i forløbet bestemmes som tabserfaringen og angsten som grundvilkår for det moderne menneske, friheden, valget, selvmordet som mulighed og ansvaret (Sartre, Camus). Vi læser ikke eksistentialismen som afgrænset til en bestemt periode, men følger eksistentialistiske motiver i litteraturen gennem det 20. århundrede og ind i det 21. århundrede.
Vi arbejder i forløbet med at identificere forskellige måder at forholde sig til den erfaring, at det moderne menneske er alene i verden uden en foruddefineret mening (af fx religionen, slægten, kernefamilien, moralske normer, ideologier, osv.), men grundlæggende selv må tage ansvar for at skabe mening i den tilværelse, der særligt efter verdenskrigene synes tømt for betydning.

Gennemgået materiale:
Johs. V. Jensen: Interferens
Peter Seeberg: Spionen
Martin A. Hansen: Paradisæblerne
Karen Blixen: Ringen
Tom Kristensen: Angst
Per Lagerkvist: Ångest
Jean-Paul Sartre: uddrag af Eksistentialisme er en humanisme (s. 96-101)
Klaus Rifbjerg: Hmm
Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet.


Kernestof:
Læsning af en afgrænset periode før 2000
Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
Kanonforfattere

Faglige mål i forløbet:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Det posthumane felt

I dette forløb arbejder vi med det posthumane felt. Dvs. et metodisk greb og en teori, der fokuserer på, hvordan det er at være menneske i en verden, hvor teknologien griber fundamentalt ind i vores liv og virkelighedsopfattelse. Det antropocæne blik kan man omvendt sige fokuserer på at bringe det menneskelige blik uden for litteraturen eller kunsten. Her udforskes muligheden for at have en verden uden menneskelig egocentrisme. Altså fokuserer vi på, hvad der sker, hvis litteraturen eller kunsten pludselig skifter fokus til naturens synsvinkel, til jordens, til planternes, til universets?

Det posthumane forstås her som en retning inden for filosofi og kultur, hvor forholdet mellem mennesket og dets forhold til omverdenen stilles i fokus. Forholdet mellem menneske og dyr, menneske og natur, menneske og teknologi er nogle af de emner, feltet arbejder med, og feltet udfordrer, at mennesket skulle være andre livsformer overlegen. - Dermed et fokusskift til fx universet, jorden, naturen, teknologien.

I forløbet arbejder vi med det posthumane som felt, vi kigger på begreber som det antropocæne, cyborgs. Vi starter med at læse Peter Seebergs “Patienten”, Olga Ravns “De ansatte” (værklæsning), vi arbejder med filmen "Julia Roberts is mother nature" og ser filmen “Ex Machina”.

I forløbet har eleverne bl.a. arbejdet med remediering i form af en "Book-tok" om "De ansatte".

Kernebegreber i forløbet:
Det posthumane, det antropocæne, teknologi vs. natur, cyborgs.

Materiale:
Peter Seeberg: "Patienten" (1962)
Nature is speaking: "Julia Roberts is mother nature", Conservation International (2015) https://www.youtube.com/watch?v=WmVLcj-XKnM
Olga Ravn: "De ansatte" (2018)
Alex Garland, instr.: "Ex machina" (2015), film.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Batman begins

Tegneserier, populærkultur og remediering
Forløbet følger en central populær-kulturel figur, nemlig Batman, fra figurens skabelse i sidst i 1930erne, gennem dens transformationer i 1950erne og igen i 1980erne og sidst filmatiseringen i 1990erne og 2000erne.
Centralt i forløbet er tegneserie-mediet - der analyseres med begreber, som vi har brugt i litteratur- og filmanalysen. På den måde udvides feltet for, hvad begreberne kan bruges til.
Sidst præsenterer forløbet begrebet mediering sammen med de to tilhørende begreber: immediacy og hypermediacy. Ideen er, at skabe en bevidsthed om det særegne for henholdsvis bogen, filmen og tegneserien med hensyn til den måde, hvert medie fortæller på.
Fokuspunkter: Hvorfor er superhelte på populære i dag? Hvilken udvikling ser vi i Batman-figuren? Hvordan er Batmans oprindelseshistorie? Hvilken slags helt er han? Hvilke demokratiske problemer finder vi i dyrkelsen af superhelte?
Centrale begreber i forløbet er: mediering, remedering, immediacy, hypermediacy, koldt/varmt medie (McLuhan), closure, tegneserieæstetik, ‘camp’.
Gennemgået materiale:
Mercedes Benz-reklame
Julie Nord: The Bad girl
Detective Comics 27 (Batman), 1939 - The Chemical Syndicate
Uddrag af tv-serien Batman and Robin, “The Joker’s last laugh”
Frank Miller: Nattens ridder vender tilbage, Year One, 1987 - kap. 1
Christopher Nolan: The Dark Knight, 2008 (medieværk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Liste over materialer, der må tilgås på nettet

NB! I timerne arbejder vi med synonymet.dk og ordnet.dk - Den danske ordbog samt Ordbog over det danske Sprog, som eleverne derfor gerne må tilgå på nettet til skriftlig årsprøve og eksamen.
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer