Holdet 2022 22 DA/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Hans Balling
Hold 2022 22 DA/y (1y DA, 2y DA, 3y DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fortælling i teori og praksis (eventyr)
Titel 2 Sproglig analyse og sproglig karakteristik
Titel 3 Litteraturhistorie med folkeviser
Titel 4 DHO: National identitetsdannelse i 1800-tallet
Titel 5 Sprogligt forløb: Komma
Titel 6 Litterært forløb: Meter i sekundet
Titel 7 Sprogligt forløb: argumentation
Titel 8 Medieforløb: nyhedsformidling og fiktionalitet
Titel 9 Litterært forløb: Oplysning
Titel 10 Sprogligt forløb: AI og sprogbeskrivelse
Titel 11 Litterært forløb: Moderne gennembrud, naturalisme
Titel 12 SRP 6 Innovation: Gys og gru
Titel 13 Dokumentar
Titel 14 Retorik og pragmatik
Titel 15 Lyrik
Titel 16 Ibsens dukkehjem
Titel 17 SRP 8 Formidling
Titel 18 KBH
Titel 19 Romantisme
Titel 20 Symbolisme
Titel 21 Modernisme 1 ca. 1900 - ca. 1950
Titel 22 Eksistentialisme
Titel 23 Modernisme 2 ca. 1950 - ca. 2000
Titel 24 Realisme
Titel 25 Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fortælling i teori og praksis (eventyr)

Intro til tekstanalyse med fokus på skønlitterære episke tekster og til eventyret som genre. Læsning af Kong Lindorm (1854), H. C. Andersens Den lille Havfrue (1837) og Skyggen (1847), Henrik Pontoppidans Ørneflugt (1899) og Villy Sørensens Det ukendte træ (1953).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fortællerøvelse 17-11-2022
Eventyr 09-12-2022
Perspektiv på Kong Lindorm 20-12-2022
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Sproglig analyse og sproglig karakteristik

Introduktion til sproglig karakteristik med fokus på troper og figurer, syntaks og ordklasser. Materiale: Inger Christensens Silken, rummet, sproget, hjertet (2000 - essay om sammenhægen mellem sprog og verden med udgangspunkt i ordklasserne), Johs. V. Jensens Hvor smiler fager den danske Kyst (1925 - fokus på brugen af sproglige billeder), Anders Fogh Rasmussens tale ved årsdagen for Danmarks befrielse (2004 - fokus på retoriske figurer og syntaks), Tom Kristensens Det blomstrende Slagsmaal (1920 - fokus på brugen af ordklasserne).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Litteraturhistorie med folkeviser

Litteraturhistorisk overbliksforløb frem til og med romantikken med nedslag i
1) oldtiden (Gallehushornet),
2) vikingetiden (de to Jellingsten, Vølvens spådom),
3) middelalderens høviske kultur (folkeviser: riddervisen Ebbe Skammelsen og tryllevisen German Gladensvend),
4) renæssancen (Peder Palladius om at sætte sine børn i skole, ca. 1541),
5) barokken (Thomas Kingos epitafium over Niels Juel, 1697),
6) pietismen (H. A. Brorsons Den yndigste rose, 1732),
7) oplysningen (Ludvig Holbergs Forsvar for maskerader, 1750) og
8) romantikken (Oehlenschlägers Guldhornene, 1802, Schack von Staffeldts Indvielsen, 1804, og Grundtvigs De levendes land, 1824, med perspektiv til Kingos Ked af verden og kær ad himlen, 1681)

Gennemgående tema i de læste tekster fra folkeviserne og frem til romantikken var konflikter mellem det enkelte menneske og dets omverden (familien, slægten, samfundet, politiske og religiøse myndigheder) med fokus på den enkeltes mulighed for og ret og pligt til ansvarlig selvstændighed og frihed fra ydre konventioner og autoriteter.

Metodisk blev der arbejdet med 1) stilanalyse og sproglig karakteristik (især på Kingo), og 2) teksternes brug af troper og symbolik, herunder introduktion af den allegoriske fortolkning som litterær strategi (især på Brorson).

I læsningen af teksterne fra romantikken var der fokus på identifikation af de karakteristiske romantiske træk og især skellet mellem monisme og dualisme og mellem universalromantik og nyplatonisme. Vi interesserede os også for ligheder og forskelle mellem de romantiske tekster og teksterne fra de tidligere perioder mht. både form og indhold. Desuden dannede denne del baggrund for DHO-forløbet om nationalromantik og dansk national identitetsdannelse i 17-1800-tallet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genaflevering af Kong Lindorm 08-02-2023
Skærme - debatterende artikel 15-03-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO: National identitetsdannelse i 1800-tallet

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øhlenschlægers Fædrelandssang 14-04-2023
Vejledningsark DHO 03-05-2023
DHO 12-05-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Sprogligt forløb: Komma

Vi øvede komma ved hjælp af Minlæring: Danskgram: Fejlstøvsuger om komma (med og uden startkomma)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
En hverdagsmorgen 23-08-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Litterært forløb: Meter i sekundet

Vi læste Stine Pilgaards roman Meter i sekundet fra 2020 med fokus på 1) behandlingen af tematikken centrum vs. periferi ("Udkantsdanmark"), 2) brugen af autentiske og selvbiografiske elementer som tidstypiske genretræk, 3) humor og polyfoni
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Sprogligt forløb: argumentation

Introduktion til argumentation og argumentationsanalyse.

Vi gennemgik

1) den klassiske syllogisme og det logiske kvadrat med fokus på begreberne assertion, gyldighed og holdbarhed, implikation, modus ponens og modus tollens, de fire typer kategoriske domme og begreberne kontrær (modsat) og kontradiktion (modsigelse).

2) Toulmins argumentationsmodel (påstand, belæg og hjemmel; rygdækning, gendrivelse og styrkemarkør)

3) et udvalg af argumenttyper og fejltyper (især ad hominem og stråmand).

Vi brugte elementer af ovenstående i en undersøgelse af debatten for og imod aktiv dødshjælp.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Medieforløb: nyhedsformidling og fiktionalitet

Forløbet havde to dele. Første del var en introduktion til klassiske nyhedsjournalistiske begreber: avistyperne, stofområderne, de fem nyhedskriterier og avisens genrer. I anden del undersøgte vi eksempler på brug af fiktionalitet i dele af medielandskabet, specielt inden for politisk satire (Tæt på sandheden, Rokokoposten, Den korte radioavis).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2y DA 3 Aktiv dødshjælp - for og imod 06-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Litterært forløb: Oplysning

Vi læste Holbergs Jeppe på bjerget (1722) som klassisk komedie og oplysningstekst. Vi arbejdede med dramaanalyse med fokus på plostruktur og karakterfremstilling.  

Vi supplerede med et udvalg af klassiske essays: Michel de Montaigne Om samtalens kunst, Francis Bacon Om studier og Blaise Pascal fragment 139 om adspredelse. Vi undersøgte teksterne med henblik på at gøre rede for typiske træk ved essayet som litterær genre typisk for renæssancen,  barokken og oplysningstiden.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Sprogligt forløb: AI og sprogbeskrivelse

Introduktion til kunstig intelligens, kunstige neurale netværk, deep learning og chatbots med fokus på undersøgelse af sprogrobotters funktionalitet og biases. Forløbet indeholder også introduktion til danske fonemer, repetition af dansk syntaks og tekstgrammatik samt præsentation af lejlighedstalen som retorisk genre.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Litterært forløb: Moderne gennembrud, naturalisme

Med udgangspunkt i indledningen til Georg Brandes’ Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur (1871) læste vi et udvalg af tekster repræsenterende forskellige retninger i det moderne gennembrud: I. P. Jacobsens Arabesk til en håndtegning af Michelangelo (1874) og indledningen til Fru Marie Grubbe (1876), Herman Bangs Frøkenen (1883) og replik om impressionismen (1890), Henrik Pontoppidans Nådsensbrød (1887) og et udvalg af Amalie Skrams Constance Ring (1885).

Jacobsen foregriber impressionismen og symbolismen, Bang repræsenterer impressionismen og Pontoppidan den kritiske realisme.

Vi supplerede med et udvalg af Flauberts Madame Bovary (1857), Darwins Om arternes oprindelse (1859) og J. S. Mills Kvindernes underkuelse (1869).

Vi havde især fokus på teksternes naturalistiske, realistisk og emancipatoriske tematikker, men så også på de forskellige varianter af realistisk fortælleteknik teksterne repræsenterer. Kvinder i forskellige sociale lag og forskellige livssituationer var et gennemgående motiv.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2y DA 4 Essay 28-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 SRP 6 Innovation: Gys og gru

Introduktion til gysergenren og til psykoanalysen.

Vi læste B. S. Ingemanns Glasskabet (1847) og et uddrag af Dennis Jürgensens Kadavermarch (1991) og så Ole Bornedals film Nattevagten (1994).

Udover den psykoanalytiske tilgang snakkede vi også om hvordan teksterne hænger sammen med den periode de er fra, og undersøgte med hvilke virkemidler gyset opnås.

Vi supplerede med Mathias Clasens evolutionspsykologiske udfordring af den psykoanalytiske fortolkning af gysergenren (Monstre for evigt, 2012).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2y DA 6 06-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Dokumentar

Introduktion til 1) dokumentargenren og dokumentartyperne, 2) filmanalyse med fokus på instruktøren som fortæller gennem optagelse og klipning.

Som eksempel så vi Joshua Oppenheimers The Act of Killing (2012)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Retorik og pragmatik

Forløbet har to dele der overlapper og supplerer hinanden:

A) Retorik og retorisk analyse med udgangspunkt i kommunikationsmodellen ("Ciceros pentagram") og retorikkens arbejdsstadier (inventio, dispositio, elocutio, memoria, actio): 1) inventio: de tre talegenrer (retstalen/den informative tale, den politiske tale, lejlighedstalen), topik, 2) dispositio: exordium, narratio, argumentatio, peroratio, 3) elocutio: de retoriske dyder, appelformerne, 4) actio: gestik og mimik.

B) Pragmatik: 1) Sproghandlinger: ekspressive, regulative, informative, rituelle, fatiske (samtalestrukturerende og kontaktskabende) + performativer, direkte og indirekte. 2) Samarbejds- og høflighedspricinpperne. 3) Transaktionsanalyse og undertekst
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kennedynoter 21-08-2024
Genaflevering 21-08-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Lyrik

Vi læste Emil Aarestrups og Tom Kristensens digte med titlen Angst (fra 1838 og 1930) som eksempler på centrallyrik, og Thomas Kingos gravindskrift over Niels Juel (1697) og Jeppe Aakjærs Jens Vejmand (1905) som eksempler på brugslyrik.

Vi læste Inger Christensens Sommerfugledalen (1991) som værk med fokus på tematikken og sonetformen.

Som supplerende materiale læste vi to salmer: H. A. Brorsons Op al den ting som Gud har gjort (1734) og B. S. Ingemanns Lysets engel går med glans (1837).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Ibsens dukkehjem

Vi læste Henrik Ibsens Et dukkehjem (1879) som naturalistisk drama med fokus på dramaanalyse (plotstruktur og karakterfremstilling gennem sprogbrugen). Et sidetema var kvinden som motiv i det moderne gennembruds litteratur.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 KBH

Besøg på SMK med fokus på dansk og nordisk kunst 1750-1900
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Romantisme

Vi læste

Steen Steensen Blichers Sildig opvågnen (1828) som et eksempel på den klassiske novelle, på brugen af upålidelig fortæller og på romantismens interesse for det ”interessante” og det ”dæmoniske”,

et uddrag af Søren Kierkegaards Enten-Eller (1843) repræsenterende æstetikeren (Diapsalmata) og etikeren (Ligevægten mellem det Æsthetiske og det Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse) med fokus på dels hvordan teksten repræsenterer sin egen tid, dels hvordan den foregriber eksistentialismen i det 20. århundrede.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Symbolisme

Vi læste et udvalg af symbolistiske digte som en reaktion på det moderne gennembruds naturalisme og realisme, der dels viser tilbage til romantikken dels foregriber Heretica- og 80'er-modernismen ved at hævde poesien som det sted hvor man gennem digterens særlige sensitivitet kan møde det sublime.

Vi læste et uddrag af Johannes Jørgensens programartikel Symbolisme (fra Taarnet, 1893) og Sophus Claussens to digte Rejseminder ("På Skanderborg Station", 1887, trykt i Pilefløjter 1899) og Ingeborg Stuckenberg (1905)

Det gjorde vi på baggrund af Charles Baudelaire Korrespondenser og Skønheden (fra Ondets blomster, 1857) og et uddrag af Friedrich Nietzsches Således talte Zarathustra (1883-85) om Guds død og det sidste menneske og om overmennesket der skal komme.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 21 Modernisme 1 ca. 1900 - ca. 1950

Vi læste et udvalg af tekster fra første halvdel af det 20. århundrede repræsenterende forskellige retninger og tendenser i modernismen:

Johs. V. Jensens Interferens (1901) og Paa Memphis Station (1904) begge fra Digte 1906  - prosadigte om den moderne oplevelse af tabet af transcendenserfaring

Edith Södergrans Vi kvinnor (1913), Vierge moderne (1916), Triumf att finnas till (1918), Min barndoms träd (1925) - Nietzscheinspireret centrallyrik i ubundne former

William Butler Yeats' The Second Coming (1920) - som perspektiv, ikke kernetekst

Tom Kristensens Fribytter (1920) - ekspressionisme (men i bunden form)
Otto Gelsteds Reklameskibet (1923) - marxisme, psykoanalyse
Gustaf Munch-Petersens Det underste land (1933) - surrealisme, psykoanalyse

Karen Blixens Sorg-Agre (1942) - Nietzscheinspireret eksistentialisme
Martin A. Hansens Høstgildet (1947) - Hereticamodernisme, kristen eksistentialisme
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Interferens/Paa Memphis Station 29-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 22 Eksistentialisme

Vi læste uddrag af et udvalg af tekster tilhørende fransk og tysk eksistentialisme i midten af det 20. århundrede som perspektiv til Karen Blixen og Martin A. Hansen:

Sartre: Af Eksistentialisme er en humanisme (Udsat side 91-100)
Sartre: Af Lukkede døre (Udsat side 91-95, 101-105)
de Beauvoir: Af Det andet køn (Udsat side 91, 105-113)
Camus: Af Sisyfosmyten (Udsat side 91, 113-120)
Heidegger: Hvad er intet? (Udsat side 220-226)
Ahrendt: Af Eichmann i Jerusalem (Udsat side 257-265)

På den baggrund læste vi også to eksistentialistiskprægede skandinaviske noveller fra perioden:
Stig Dagermans Att döda ett barn (1955, Udsat side 46-49)
Peter Seebergs Hullet (fra Eftersøgningen og andre noveller, 1962, Udsat side 121-128)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 23 Modernisme 2 ca. 1950 - ca. 2000

Vi læste et udvalg af lyrik fra anden halvdel af det 20. århundrede repræsenterende forskellige retninger og tendenser i dansk modernisme:

Ole Sarvig: fire korte digte fra Jeghuset (1944) - Hereticamodernismen (jf. Karen Blixen og Martin A. Hansen)

Klaus Rifbjergs Værtshus (1956), Frihavnen (1960), solsort (1962), Engang (1965) - Vindrosemodernismen (konfrontationsmodernisme, jf. Peter Seeberg og Villy Sørensen)

Vita Andersens Fredag (Tryghedsnarkomaner, 1977) - knækprosa, realismepræget "åben" poesi foregribende prosaiseringen i det 21. århundrede

Per Højholts henry ind i landskabet (fra Turbo, 1968) - konkretisme og systemdigtning
og Gittes monolog om krisen i landbruget (fra Gittes monologer, 1982) - satirisk performancepoesi foregribende dialogiseringen i det 21. århundrede

Michael Strunges Det kommende (1978), Natmaskinen (1981) og Der er en krop af lys gennem natten (1982) - 80'ermodernisme, nyromantisk, i den symbolistiske tradition
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Essaykonkurrencen 12-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 24 Realisme

Vi lavede to nedslag i det 20. århundredes realisme:

Vi læste et uddrag af Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren (1906-10) med hovedvægten på første bog, Barndommen, og så desuden Bille Augustus' filmatisering Pelle Erobreren (1987) som værk. Nexø repræsenterer sammen med Jeppe Aakjær og Johs. V. Jensen (og Carl Nielsen i musikken) det folkelige gennembrud der fulgte i kølvandet på det moderne, og udtrykker til forskel fra det moderne gennembruds liberale, borgerlige forfattere en socialrealisme og social kritik som baserer sig på forfatterens egne almueerfaringer.   

Det andet nedslag var Jan Sonnergaards Polterabend (fra Radiator, 1997) som repræsenterer en blanding af socialrealisme og magisk realisme.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 25 Opsamling

I dette forløb gjorde vi to nedslag i lyrikken i hver sin ende af litteraturhistorien:

Vi læste Johannes Ewalds ode Til sjælen (1780) som et klassisk centrallyrisk digt inspireret  af pietismen

og to eksempler på senmoderne lyrik fra omkring 2000 der repræsenterer periodens interaktionistiske digtning præget af prosaisering (med reference tilbage til Vita Andersens knækprosa) og avantgardisering (montager med brug af sproglige ready mades):

Kirsten Hammann: Jeg civiliserer mig om morgenen (1992)
og Pia Juul: af Helt i skoven (2005)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sidste stil 30-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer